Udviklingsbistand

Nogen må gå foran

Mon, 29 Apr 2019 08:24:21 +0000

Næste år fylder FN 75 år.

Danmark har været med fra starten og placeret sig centralt, trods landets lidenhed.

Vi har ligget i top med udviklingsbistanden. Vi har bakket op om FN.

Vores land blev i mange år kaldt en humanitær stormagt. I dag er det en myte.

Vi blev kaldt et land der leverede solidaritet. I dag er det langt hen ad vejen en myte.

Den siddende regering, og ikke mindst den siddende udenrigsminister og forsvarsminister, har gjort meget for at underminere denne position ved at flytte fokus fra forebyggelse af krig og kriser til deltagelse i militære operationer.

Da jeg var ung, vendte 1-2000 unge hvert år hjem efter at have arbejdet i 3. verden som frivillige.

Gennem et år eller mere arbejdede de blandt mennesker, der ville opbygge deres landsby, skole, hospital virksomhed eller centraladministration.

De gav deres bidrag til udvikling helt konkret – ikke bare ved at betale et pengebeløb – men ved at investere en periode af deres eget liv.

De fik til gengæld en erfaring for livet og en indsigt i, hvordan verden ser ud, der hver blikskuret er boligen, og hvor en uddannelse var en fjern drøm.

Når de kom hjem, var de stort set altid sikre på at få arbejde. Dansk erhvervsliv ønskede arbejdskraft med udsyn og international erfaring.

Forsvaret deltog dengang også i aktioner udenfor landets grænser – men fortrinsvis i FNs fredsbevarende styrker i f.eks. Gaza og Cypern.

Dette billede skiftede grundlæggende, da Anders Fogh Rasmussen fra 2003 engagerede Danmark i krigene i bl.a. Irak og Afghanistan i aktivistisk samarbejde med USA – og ofte udenom FNs beslutninger. Nu vendte unge mennesker hjem med helt andre erfaringer, nemlig erfaringen fra topsikrede militære forlægninger og skarpe patruljeringer og træfninger i lokalområderne, ofte med livet som indsats. Nogle vendte ikke levende tilbage. Andre vendte tilbage med alvorlige ar på krop og sjæl. Nogle finder job i erhvervslivet.

Danmarks bidrag til FNs fredsbevarende styrker er faldet drastisk – og er med til at underminere Danmarks rolle som humanitær stormagt.

FN gør betydelig indsats for konfliktløsning gennem fredsbevarende missioner.

Mere end 100.000 militærpersoner og civile deltager i 16 operationer, godkendt af Sikkerhedsrådet. Målt i forhold til den samlede globale militære udgift udgør den fredsbevarende indsats mindre 0,5 pct.

Fredsbevarende indsatser er uhyre billige i forhold til de krige, der ofte følger, hvis ikke FNs styrker bliver sat ind.

Der er et himmelråbende misforhold mellem missionernes betydning og viljen i de enkelte lande til at indsætte de nødvendige ressourcer.

Danmark har nedtonet eller decideret fravalgt FN-sporet. I 2018 var det danske bidrag faldet til 24 militærpersoner, primært udstationeret i Sydsudan og Libanon. Blandt 124 bidragydende lande til FNs fredsbevarende indsats ligger Danmark som nr. 90 – væsentlig lavere end f.eks. andre nordiske land som vi plejer at sammenligne os med.

Hertil kommer den skandaløse udvikling af dansk udviklingsbistand. I 90erne, hvor vi var et fattigere land end i dag, ydede vi 1 pct af BNP til udviklingsbistand. I dag kun 0,7 pct. Og hertil kommer, at en væsentlig del af bidraget anvendes til udgifter til flygtninge – i Danmark.

Danmark kan gøre det meget bedre. Vi har aldrig før haft bedre råd til at yde udviklingshjælp og deltage i fredsbevarende indsatser. Vi har aldrig før haft så stort behov for at gøre det.

FN kan gøre det meget bedre, især hvis alle rige lande vil bidrage med mindst 0,7 pct. af deres BNP og flytte udgiften fra destruktive militærudgifter til forebyggende udviklingsbistand og fredsbevarende indsatser.

Tiden er inde til at Danmark igen arbejder sig op til at være et humanitær foregangsland – et land der sætter dagsorden i FN og internationale sammenhænge, når det gælder forebyggelse af krige, kriser og klimakatastrofer og når det gælder udvikling.

Verden kan blive et godt sted at leve for alle mennesker.

Men nogen må gå foran, hvis det skal ske.

Bistand til verdens rigeste

Sat, 20 Oct 2018 09:39:30 +0000

Dansk udviklingsbistand går til store virksomheder og oliekræftværker fremfor til fattigdomsbekæmpelse

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) bruger danske udviklingsmidler, der burde gå til verdens fattigste, på klimabelastende investeringer i olie- og svineindustrien, samt på store virksomheder som Mærsk og Danone. Det viser en ny undersøgelse fra organisationen Afrika Kontakt. Jeg er dybt chokeret og mener, at dette misbrug af udviklingsmidler straks skal stoppes:

Det er helt grotesk, når Afrika Kontakt i dag kan afsløre, at Investeringsfonden for Udviklingslande giver dansk udviklingsbistand til store virksomheder og klimabelastende projekter i olie- og svineindustrien. Det bidrager jo på ingen måde til en bæredygtig udvikling globalt.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs bør straks gå ind i sagen og sætte en stopper for, at IFU bruger udviklingsmidler til klimabelastende investeringer i oliekraftværker og svinefabrikker. IFU må have fået sit eget formål, om at bidrage til bæredygtig udvikling, godt og grundig galt i halsen.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at penge øremærket til verdens fattigste gives til en investeringsfond, der støtter en kæmpe transnational virksomhed som Danone med at sælge is i Vestafrika. En is lavet af billig importeret mælkepulver fra EU, der underminere den lokale mælkeproduktion.

Læs Afrika Kontakts undersøgelse Big business på bistand https://afrika.dk/IFU

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) er en selvejende statslig fond, der tilbyder rådgivning og risikovillig kapital til virksomheder, som ønsker at gøre forretning i udviklingslande og vækstmarkeder. IFU har egne investeringer og administrerer endvidere en række fonde, herunder Landbrugsfonden, Verdensmålsfonden og Klimainvesteringsfonden. IFU har siden 2015 modtaget 900 millioner kroner fra den danske udviklingsbistand.

Regeringens politiske styring du'er ikke

Tue, 04 Sep 2018 13:24:11 +0000

Udenrigsministeriet fungerer efter andre regler end andre ministerier.

Udviklingsbistanden planlægges alene af udviklingsministeren.

En gang imellem høres Udenrigsudvalget, men kun, når vi kalder hende i samråd.

Ministeren fastholder at Folketinget ikke skal have indflydelse på politikken.

På alle andre politikområder har Folketinget direkte indflydelse på, hvilke aktiviteter, ministeren skal igangsætte og hvordan der skal prioriteres.

Øget politisk indflydelse er nødvendig

Der er i allerhøjeste grad brug for, at Folketinget og Udenrigsudvalget får mere direkte indflydelse på politikken.

Udviklingen er gået fra en rammestyring, hvor civilsamfundsorganisationerne indenfor vide rammer kunne udvikle deres særlige områder – til en situation, hvor området styres hårdt af regeringens politiske holdninger.

Det er helt uden mening at opretholde et proforma "armslængdeprincip" på udviklingspolitikkens område, hvis det i praksis betyder, at ministeren styrer biksen.

Hvis ikke der er vilje til at gå tilbage til det oprindelige armslængdeprincip, er det bedre, at Folketinget tiltager sig mere direkte indflydelse på udviklingspolitikken.

Finanslov på lavt niveau

Det kan bl.a. aflæses af årets forslag til finanslov for 2019.

Udviklingsministeren er gevaldig stolt af udviklingsbistanden i årets forslag til finanslov.

Regeringen vælger at prioritere det ekstra beløb til humanitær bistand fremfor langsigtet udviklingsbistand.

Jeg synes, det klinger hult, når regeringen bryster sig af, at FFL19 indeholder øget udviklingsbistand og en historisk høj humanitær bistand. Denne regerings massive nedskæringer på udviklingsbistanden videreføres, idet udviklingsbistanden fastholdes på det historisk lave 0,7 % af BNI.

Humanitær bistand

Det er positivt, at Danmark bidrager yderligere til den humanitære bistand, men det skal ikke være på bekostning af den langsigtet udviklingsbistand.

Den humanitære bistand er et nok så nødvendigt plaster på åbne sår rundt om i verden, men ikke en indsats, der får sårene til at hele på den lange bane.

Den langsigtede udviklingsbistand er afgørende for at skabe en fredelig og bæredygtig udvikling globalt.

Erhvervsstøtte

Med øgede midler til Danida Business Finance forsætter regeringens paradigmeskifte fra offentligt til privat. Enhedslisten er imod denne erhvervsstøtte taget fra bistand, der burde gå til hjælp til verdens fattigste.

Valg forude

Alt i alt er der god grund til at normalisere udviklingspolitikken.

Forhåbentlig kommer der en mulighed, når vi indenfor de næste 9 måneder skal have et valg.

Størrelsen er ikke ligegyldig

Sun, 24 Jun 2018 20:32:25 +0000

Størrelsen på udviklingsbistanden er ikke ligegyldig. Men det er indholdet heller ikke. Der er grund til at glæde sig over, at vi snart skal have valg, der kan genetablere et udviklingspolitisk flertal, der vil bringen 2030-målene og klimamålene fra Paris i centrum.

Udviklingsministeren fejrer 40-året for at Danmark har overholdt FNs anbefaling om at afsætte 0,7 pct af BNI til udviklingsbistand. Et mål som i international sammenhæng er værd at bemærke, fordi kun 5 lande udover Danmark lever op til målet.

Men i dansk sammenhæng er der ikke meget at fejre. Den nuværende regering har sparet alvorligt på udviklingsbistanden. Den er skåret fra 0,86 til 0,70 pct af BNI siden regeringen kom til i 2015. Det svarer til en årlig besparelse på ca. 3 mia. kr.

Danmark har endda i perioder, hvor vi var fattigere, ydet op til 1,06 pct af BNI. Det var i år 2000.

Det betyder noget, hvor mange penge, der bevilges til udviklingsbistand. Udviklingsbistanden er en vigtig forudsætning for, at vi kan udvikle en verden uden krige, kriser, flygtninge, sult og sygdom.

Regeringen tror tilsyneladende mere på militæret end på den forebyggende udviklingsbistand. Udgifterne til militæret stiger og stiger, mens der skæres dybt i udviklingsbistanden.

Danske egeninteresser

Men indholdet – hvad vi bruger pengene til - har også en væsentlig betydning.

Den nuværende regering vedtog en ny strategi for udviklingsbistand, kort efter, de var tiltrådt i 2015. Den nuværende regerings strategi er tæt på at være den ringeste i de 40 år.

Der er (egoistisk) fokus på danske interesser, ikke mindst handelsinteresser og muligheder for at dansk erhvervsliv kan tjene penge. Støtten gives i vid udstrækning som nødhjælp i nærområderne, hvor der er risiko for at flygtninge vil søge mod Danmark. Man kunne med rette have kaldt den "Denmark First", hvis Trump ikke allerede havde taget patent på det slogan.

Nødhjælpen gives ofte på bekostning af den strategiske/langsigtede hjælp som kan være med til at forebygge, at mennesker må flygte. En sådan prioritering boider sig selv i halen.

Strategien har oveni alt for lidt fokus på de skadelige handelsaftaler og EU's protektionistiske toldmure, der skader mulighederne for landene i syd.

Endelig er der alt for lidt fokus på den rettighedsbaserede bistand i strategien.

Mens beskæringerne af størrelsen på udviklingsbistanden er en kvantitativ forringelse, er regeringens strategi en kvalitativ forringelse af bistanden.

Troels Stru Schmidt (SF) har (i Altinget d. 20.06.2018) påpeger klar kritik af regeringens strategi. Alligevel stod Enhedslisten alene med et nej, da der skulle stemmes. SF var med til at rejse kritikken i forhandlingerne, men stemte alligevel for strategien.

Rettighedsbaseret og fremtidsorienteret

Men det gør vi bedre næste gang. Ikke mindst hvis vi efter næste valg kan mønstre et flertal af de 3 nævnte partier, Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

En ny strategi skal udformes sammen med samarbejdspartnerne i syd. Den skal bygge på de internationale klimamål og FNs 17 bæredygtighedsmål.

Desuden skal den, som den strategi vi lavede sammen med udviklingsminister Christian Friis Bach formuleres i samarbejde med de danske NGOer der arbejder med udviklingsspørgsmål.

Enhedslistens mål er stadig 1 pct af BNI til en rettighedsbaseret og fattigdomsbaserer udviklingsbistand + 0,5 pct af BNI til klimabistand.

Jeg glæder mig til at vi får et valg, og får muligheden for at rette op på den triste situation som dansk udviklingsbistand befinder sig i lige nu. De næste 40 år skal være en periode hvor bistanden udvikler sig til gavn for verdens fattigste.

Brug for både humanitær hjælp og langsigtet udvikling

Mon, 12 Feb 2018 15:01:03 +0000

Retfærdig og realistisk kalder Socialdemokraterne deres udlændingeudspil

Udspillet bliver i øjeblikket trykprøvet i medierne, men både Mette Frederiksen og Nick Hækkerup advarer om, at de først kan sige noget mere præcist om pris og konsekvenser, når de sidder bag ministerbordene og råder over embedsmændene med den nødvendige indsigt.

Det burde være muligt at sige en smule mere om pris og konsekvenser, hvis man som Socialdemokratiet både har siddet i regering og opposition i årtier, ikke mindst når man samtidig kalder udspillet for en Marshallplan for Afrika.

I min verden skal der mere end et dansk asylcenter i det nordlige Afrika og lidt mere nødhjælp til nærområderne til for at løfte Afrika ud af sult, korruption, analfabetisme, kriser og krige.

Socialdemokrater vil finansiere deres udspil, ikke ved at tilføre ekstra midler til udviklingsbistanden, men derimod med de penge, der kommer ved, at bruttonationalindkomsten for Danmark (BNI) stiger. Udviklingsbistanden regnes som pct. af BNI. Og den stiger hvert år en smule. Socialdemokraterne vil altså videreføre de drastiske nedskæringer på dansk udviklingsbistand fra 0,86 pct. til 0,7 pct. af BNI som den nuværende borgerlige regering satte i gang. Samtidig vil de flytte 3,5 mia. fra den langsigtede udviklingsbistand til nødhjælp og humanitær bistand – først og fremmest til hjælp i flygtningelejrene.

Og der er brug for mere hjælp i nærområderne, men det er en utrolig kortsigtet løsning blot at tage pengene fra den langsigtede hjælp til grøn omstilling, bekæmpelse af fattigdom, ulighed og korruption, til uddannelse, rettigheder og demokratisk opbygning. På den måde skubber man blot problemerne foran sig.

Den nuværende borgerlige regering har ikke blot skåret brutalt ned på dansk udviklingsbistand, de er også gået i front for en ny udviklingspolitisk strategi med fokus på danske egeninteresser og en målsætning om at forhindre flygtninge i at komme til Danmark. Den nuværende regering er i færd med en omkalfatring af dansk udviklingspolitik – både i omfang og i indhold – i en meget problematisk retning. Socialdemokraterne ligger i deres udlændingeudspil an til at forsætte denne triste retning for dansk udviklingsbistanden.

Det er utroligt kortsigtet og udtryk for manglende visioner i en verden, der har hårdt brug for både humanitær hjælp og langsigtet udviklingsbistand.

FN meddeler, at donorlandenes bidrag til verdens flygtningelejre blot er på 60 pct. af behovet. Og hvad gør flygtninge, der ikke kan få det mest nødtørftige for at holde sig i live og en smule uddannelse til børnene? De søger mod bedre muligheder – langt de fleste i deres nærområder, mens en mindre gruppe søger mod Europa. Derfor er der helt klart brug for mere nødhjælp i nærområderne.

Men der i allerhøjeste grad også brug for den langsigtede bistand, der skal forebygge endnu flere kriser og endnu flere flygtninge.

Vi er i den nuværende situation nødt til at bidrage med både humanitær hjælp i nærområderne og langsigtet hjælp. Og hvis vi på nogen måde skal svinge os op til at tale om Marshallhjælp til Afrika, så skal hjælpen være af et omfang, der kan handle op med de voldsomme summer, der i dag strømmer fra det afrikanske kontinent til de rige lande mod nord. I dag er det sådanne, at der årligt forsvinder syv gange så mange penge ud af Afrika, som der kommer ind på grund af ulovlige omgåelse af skat og told regler, multinationales profit og ulovlig ressourceudnyttelse som skovfældning, fiskeri m.v.

Vi kommer ikke udenom en øgning af udviklingsbistanden. En omfordeling slår simpelthen ikke til.

Glemt er tilsyneladende målet fra Socialdemokraternes, Radikales og SFs regeringsaftale fra 2011. Her blev det fastslået, at målet for dansk udviklingsbistand er 1 pct. af BNI. Det er et mål, som ikke er urealistisk, set i forhold til vores økonomiske situation.

Danmark bidrog i 1997 med en udviklingsbistand på 1,06 pct. af BNI under udviklingsminister Poul Nielsson. Dengang var Danmark et fattigere land. Alligevel kunne vi se, at en høj udviklingsbistand var nødvendig. Ja vi talte endda dengang om en særlig miljø- og klimabistand på 0,5 pct. af BNI med miljø- og energiminister Svend Auken.

Dengang brugte vi cirka lige så meget til udviklingsbistand som til militæret. Lige nu er vi med hastige skridt på vej mod en situation, hvor vi kommer til at bruge dobbelt så mange af de danske skatteyderes penge på militær som til udviklingsbistanden. Det burde alle da kunne se er en forkert vej at gå.

Vi kommer ikke uden om at alle rige lande bør bidrage mere og løfte i flok.

Afrika kan ikke nøjes med dansk bistand. USA er i disse år en udviklingspolitisk katastrofe. De 0,17 pct. af BNI, som USA bidrager med, gives kun når det er direkte i USA's egen interesse. Heldigvis er der enkelte andre lande, som øger deres udviklingsbistand. Socialdemokraterne burde kigge ud i verden og gå i front for at overbevise de europæiske lande om, at udviklingsbistanden og nødhjælpen skal i vejret.

Socialdemokraterne skal naturligvis selv lægge deres kurs. Men det er tankevækkende, at de, der på den internationale bane skaber forandring, f.eks. Berni Sanders fra USA og Jeremy Corbyn fra Storbritannien satser på de klassiske venstreorienterede socialdemokratiske holdninger.

Vælgerne vil tilsyneladende helst have den rene vare.

Vores smukke klode bliver mishandlet

Fri, 15 Dec 2017 10:59:10 +0000

Det er god tone i min familie at bidrage til en god stemning op til jul, når vi hygger os med familien og vennerne.

Men jeg husker endnu ikke en jul, hvor vi ikke undervejs har konkluderet: "Hvor ar vi det godt – og hvor kunne vi ønske, at alle verdens mennesker havde det som os"

Når jeg bliver opfordret til at gøre status for året der er gået, i udviklingspolitisk lys, undskylder jeg overfor læserne. Jeg ikke i stand til at skabe megen hyggestemning.

Et forfærdeligt år

Jeg vil begrænse mig til 10 nedslag.

1): Verden er blevet mere ulige. De 8 rigeste mennesker ejer ligeså meget den fattigste halvdel af klodens befolkning. Rigtig mange skal stadig leve for en dagløn på under 15 kroner pr. dag.

2): Korruption, skattely og svindel har et omfang, så det sandsynligvis ville kunne fordoble verdens udviklingsbistand. De multinationale selskaber har magt som aldrig før.

3): 60 millioner mennesker er på flugt fra krige, kriser og sygdomme. Mange af dem lever i flygtningelejre, og får kun halvdelen af den nødhjælp, som FN mener, skal til for at overleve.

4): Lederne i verdens rigeste lande, f.eks. i EU ikke finde ud af at fordele den lille del af flygtningene, som når til vores verdensdel. De kan heller ikke finde ud af at bidrage til at løse konflikterne, f.eks. mellem Israel og Palæstina. Her hælder USA tværtimod benzin på bålet.

5): Men de rige lande kan finde ud af at opruste og bruge endnu flere penge på kampfly, bomber og granater. Det samlede salg af våben udgjorde sidste år 384 milliarder USD.

Smørhullet Danmark

6): Regeringen opruster på livet løs – både med nye kampfly og almindeligt dødeligt isenkram for milliarder.

7): Regeringen har siden valget vedtaget mere end 60 stramninger overfor flygtninge og indvandrere.

8): Antallet af flygtningen, som vi tager imod har ikke været lavere i rigtig mange år. Ikke engang FNs 500 kvoteflygtningen, der har særligt vanskelige forhold, vil regeringen tage imod.

9): Vi ligger på det laveste niveau for dansk udviklingsbistand i mere end 20 år.

10): Regeringen har i sin nye strategi for udvikling bildt sig selv ind, at erhvervslivet kan redde 3. verden. Mere egeninteresse og mindre rettighedsbaseret og fattigdomsorienteret hjælp. Ja, kredse omkring regeringen lufter endda luftet muligheden for at frigøre sig fra forpligtelserne i menneskerettighederne.

Opgør med grådigheden

Det ville være meningsløst at påstå, at intet bliver bedre. Der er små lys i mørket. Der findes kræfter, som fokuserer på en mere human og solidarisk udvikling.

COP-mødet i Paris om klimaet var et fremskridt. 122 lande har i FN-regi vedtaget et forbud mod atomvåben og FNs 17 verdensmål vil forandre verden, hvis vi realiserer dem.

Kravene er revolutionære, sagde daværende formand for FN, Mogens Lykketoft i 2015.

En realiseringen af dem kræver efter min mening et opgør med den grådige kapitalisme, som har alt, alt for meget magt på vores smukke klode, hvor alle kunne have det så godt som vi.

God jul & fredeligt nytår til alle, der er med på at tæmme de grådige kræfter.

Flugt 2.jpg

Udviklingsbistand via skattely

Mon, 06 Nov 2017 19:34:06 +0000

Regeringen kanalisere mere en 1 mia. kr via skattely.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) kanaliserer danske udviklingsmidler for mere end én milliard kroner til nogle af verdens fattigste lande gennem skattely.

Det viser Danwatchs nyeste analyse.

I alt 26 ud af 206 aktive projekter kanaliseres gennem holdingselskaber på Caymanøerne, Luxembourg, Cypern, Hong Kong, Jomfruøerne eller Mauritius, der alle er på organisationen OXFAM's liste over verdens 15 værste selskabsskattely.

Jeg er ganske chokeret over Danwatch's nyeste rapport.

Vi har tidligere haft udviklingsministeren i samråd om skattely, - godt nok om placering af hendes egne penge. Jeg forstod på hende, at hun da tog afstand fra at placere penge i skattely. Det bør også gælde dansk udviklingsbistand.

Tidligere på året vedtog vi som samlet Folketing at oprette et nyt center for bekæmpelse af international skatteunddragelse. Centret skal bl.a. sætte fokus på skatterådgiveres ansvar og sikre, at udviklingslande ikke snydes af skattely.

Den aktivitet, som beskrives i Danwatchs rapport, er i strid med både regeringens og Folketingets politik. Aktiviteten legimiterer og understøtter også skattely-landene – og er med til at undergrave de fattigste landes økonomi

Det er uholdbart at ministerens praksis strider med Folketingets holdninger. Vi er nødt til at stoppe ministerens og dermed IFUs praksis. Derfor har jeg kaldt hende i samråd.

Danwatchs analyse

Samrådsspørgsmål til udviklingsministeren

1. Hvad mener ministeren om Danwatchs rapport om at udviklingsmidler kanaliseres gennem skattely ?

2. Hvordan stemmer det overens med Folketingets beslutninger om bekæmpelse af skattely ?

3. Er det i overensstemmelse med regeringens erklærede mål om at understøtte udviklingslande i at opkræve skatter til lokal udvikling og til at støtte lokal vækst ?

4. Hvad vil ministeren gøre for at stoppe denne aktivitet ?

Finanslov og udviklingsbistand

Tue, 12 Sep 2017 21:58:59 +0000

Hovedlinjer og forringelser i FFL18 § 6 Udenrigsministeriet

Selvom FFL18 ikke bebuder yderligere nedskæringer, så forsættes det historisk lave niveau for dansk udviklingsbistand.[1] Regeringen planlægger at stå ved deres målsætning om 0,7 % af BNI i 2018 og tre år frem.[2] Et så lavt bistandsniveau er ikke set siden 1979, og dengang dækkede bistanden ikke udgifter til flygtningemodtagelse. Derfor synes det noget hult, når regeringen praler med et milliardløft i bistanden og mere hjælp i nærområderne. Det er korrekt, at der på grund af en lavere flygtningeprognose og en stigning i BNI er flere midler i FFL18, men det retter på ingen måde op på de sidste års nedskæringer.

En forsættelse af et historisk lavt bistandsniveau

0,7 % af BNI i 2018 svarer til 15,9 mia. kr. i udviklingsbistand. Det betyder en stigning på 0,6 mia. kr. sammenlignet med 2016, hvilket skyldes højere BNI. Da FFL18 indeholder en lavere prognose for flygtningemodtagelse, vil flere af midlerne gå til udvikling og nødhjælp. I FFL18 budgetteres med at 965 mio. kr. til modtagelse af 5.000 flygtninge kan opgøres som udviklingsbistand jævnfør OECD/DAC.[3] Det er det laveste beløb afsat til flygtningemodtagelse siden 2013.

Regeringen forsætter sit ideologiske korstog på udviklingsområdet

Bistandens sammensætning er forsat udsat for afgørende og omfattende ændringer. Regeringens paradigmeskifte fra offentligt til privat og fra civilsamfund til virksomheder, ses i kraft af de 490 mio. kr. afsat til initiativer relateret til den private sektor. Det gælder blandt andet øgede midler til Danida Business Finance, partnerskaber for markedsdrevet vækst, vækstrådgivere m.v.[4] Altså en direkte erhvervsstøtte til danske erhvervsliv frem for hjælp til verdens fattigste.

Udviklingsbistand bruges til at handle med afviste asylansøgere

Samtænkning af udviklingsbistand med områder som migration, handel og militær er forsat et indsatsområde for regeringen. Migration har som noget nyt fået en selvstændig budgetpost på 450 mio. kr.[5] Midlerne skal gå til EU's Tyrkietfacilitet for flygtninge, til bekæmpelse af årsager til migration, samt til udviklingsprojekter som lande kan få til gengæld for at tage imod afviste asylansøgere. Enhedslisten mener ikke at hverken asylansøgere eller udviklingsbistand bør være en handelsvare.

Nærområder: fra langsigtede udvikling til nødhjælp

Der sker endvidere et skifte fra den langsigtede udvikling til nødhjælp, idet den humanitære bistand – ofte omtalt som bistand til nærområderne - øges til 2,5 mia. kr. Det er dog ikke som regeringen fremstiller det en væsentlig stigning, men kun 125 mio. kr. mere end i 2016. Dette skal ses i lyset af de sidste års massive nedskæringer på den langsigtede udviklingsbistand. Både den bilaterale og civilsamfundsbistanden bruges ofte også i de såkaldte nærområder.

Øget bidrag til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR)?

Regeringen fremhæver, at de har afsat det største beløb nogensinde til SRSR i alt 700 mio. kr.[6] FN's befolkningsfond, UNFPA, er med de afsatte 350 mio. kr. blevet forhøjet, så det nu er sit højeste siden 2008. Hvilket er positivt. Ligesom støtten til Den Globale Vaccine Alliance (GAVI) er. Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria føres tilbage på niveau fra før nedskæringerne, mens UNAIDS forhøjes uden at nå tidligere niveau. UNDP og UNICEF der beskæftiger sig delvist med SRSR, men som ikke er med i regeringens opgørelse, modtager forsat et lavere beløb.

Fra rammeorganisationer til strategiske partnerskaber

Bistand til civilsamfundsorganisationer er næsten kommet tilbage på samme niveau som før de store nedskæringer, man er dog overgået fra rammebevillinger til strategiske 4 årige partnerskaber.[7] Midlerne afsat til civilsamfundsorganisationer er dog forsat på højde med budgetteret forbrug fra udviklingsbistanden til flygtningemodtagelse.

Nedlæggelse af ordning om delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger

Regeringen lægger i FFL18 op til at nedlægge ordningen om delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger. Globalt Fokus vurdere at dette kan ramme organisationerne hårdt, idet momsfritagelsen er knyttet til organisationernes arbejde med at generere indtægter.[8]

Få lande får bilateral støtte

Tidligere prioriteringslande er blevet udfaset, hvorfor der nu er langt færre lande, der modtager dansk udviklingsbistand. Den bilaterale bistand er forsat lav i forhold til tidligere. Flere og flere midler afsættes ikke til --specifikke lande, men i stedet til budgetposter for øvrige indsatser i de forskellige verdensdele. Man kan have grund til at frygte, at dette kan styrke regeringens noget-for-noget strategi i forhold til udviklingspolitikken.

En visionær udviklingspolitik[9]

Enhedslisten mener, at nedskæringerne skal rulles tilbage, og at den langsigtede udviklingsbistand og særligt civilsamfundsindsatsen skal prioriteres. Fokus bør være på en rettighedsbaseret udviklingsbistand, der bekæmper fattigdom og ulighed, og medvirker til at skabe fred, ligestilling, demokrati og grøn omstilling. Udviklingsbistand skal ikke bruges til at styrke danske virksomheders markedsandel i syd eller som et repressionsmiddel på migrations- og handelsområdet.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

[1] Tabel 1: Danmarks samlede udviklingsbistand 2007-2017, Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del, svar på spørgsmål 210, http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/uru/spm/210/svar/1413857/1768514.pdf

2 Regeringen har indført en reguleringsmekanisme, der skal regulere udsving i udgifter til flygtningemodtagelse, samt ændrede skøn for BNI, så bistanden ender på 0,7 % af BNI i gennemsnit over en treårig årrække. Udsving under 100 mio. reguleres dog ikke. , § 06.3, FFL18 § 06 s. 46

3 Skøn over Danmarks samlede udviklingsbistand (ulandsrammen) i 2018 i henhold til OECD/DAC's regler, § 06.3, FFL18 § 06 s. 47

4 § 06.38.01 og § 06.38.02, FFL18 § 06 s. 119-

5 § 06.32.10. Migration, FFL18 § 06 s. 87

6 Tabel 1 i Regeringens Udviklingspolitiske prioriteter 2018, s. 9, samt § 06.36.03 i FFL18 § 6.

7 Omlægning af civilsamfundsstøtten: http://um.dk/da/danida/samarbejspartnere/civ-org/omlaegning-af-civilsamf...

8 Pressemeddelelse, Globalt Fokus, http://globaltfokus.dk/aktuel-blog/33-aktuelt-om-puljen-2/337-pressemedd...

9 Enhedslisten står som det eneste parti i folketinget uden for det forlig om en ny udviklingspolitisk strategi, der blev indgået i januar. Læs hvorfor her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/udviklingspolitik-boer-ikke-hand...
[1] Tabel 1: Danmarks samlede udviklingsbistand 2007-2017, Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del, svar på spørgsmål 210, http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/uru/spm/210/svar/1413857/1768514.pdf

[2] Regeringen har indført en reguleringsmekanisme, der skal regulere udsving i udgifter til flygtningemodtagelse, samt ændrede skøn for BNI, så bistanden ender på 0,7 % af BNI i gennemsnit over en treårig årrække. Udsving under 100 mio. reguleres dog ikke. , § 06.3, FFL18 § 06 s. 46

[3] Skøn over Danmarks samlede udviklingsbistand (ulandsrammen) i 2018 i henhold til OECD/DAC's regler, § 06.3, FFL18 § 06 s. 47

[4] § 06.38.01 og § 06.38.02, FFL18 § 06 s. 119-

[5] § 06.32.10. Migration, FFL18 § 06 s. 87

[6] Tabel 1 i Regeringens Udviklingspolitiske prioriteter 2018, s. 9, samt § 06.36.03 i FFL18 § 6.

[7] Omlægning af civilsamfundsstøtten: http://um.dk/da/danida/samarbejspartnere/civ-org/omlaegning-af-civilsamf...

[8] Pressemeddelelse, Globalt Fokus, http://globaltfokus.dk/aktuel-blog/33-aktuelt-om-puljen-2/337-pressemedd...

[9] Enhedslisten står som det eneste parti i folketinget uden for det forlig om en ny udviklingspolitisk strategi, der blev indgået i januar. Læs hvorfor her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/udviklingspolitik-boer-ikke-hand...

Godhedsindustrien

Sat, 29 Jul 2017 10:58:06 +0000

Det er de ord, som Anders Vistisen og Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkepartis bruger om de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer (Information 19.7.).
Røde Kors, Flygtningehjælpen, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og mange andre gør hver dag en indsats for at verdens fattigste kan brødføde sig selv, kan opbygge uddannelse og sundhedssystemer, så de kan opbygge bæredygtige samfund, hvor de ikke behøver at flygte til f.eks. Danmark.
Organisationerne er med til at drive flygtningelejre i nærheden af konfliktområder og områder med naturkatastrofer, så flygtningene kan leve der, mens krig og katastrofe hærger deres hjemlande. Alternativet til denne indsats ville være yderligere millioner af flygtninge i Europa.
Det at hjælpen delvis sker gennem de mange ikke-statslige organisationer gør, at den er mere målrettet, mere effektiv og billigere, end hvis staten alene stod for den. Det gør, at tusindvis af frivillige i Danmark bidrager med utallige timer.
De er utilfredse med, at udviklings- og nødhjælpsorganisationer bruger offentlige midler til deres indsats. De glemmer, at de selv er på støtten både fra Folketinget og ikke mindst fra EU. Meget tyder på, at støtten fra EU ikke er brugt til det formål, det er givet.
De 2 DF'ere mener ikke, at udviklings- og nødhjælpsorganisationer har ret til at siger deres mening om regeringen (og DF). De skal bare bukke og holde kæft.
Det er svært at finde ud af, hvad DF egentlig mener.
DF stemte for regeringens strategi for udviklingsbistand.
I deres indlæg taler de imod strategien.
DF stemte for regeringens finanslov, der fordeler midler til bistandsorganisationer.
I deres indlæg taler de imod bevillinger til bistandsorganisationerne.
DF kræver i Folketinget, at indsatsen i nærområderne skal øges.
I deres indlæg taler de imod at de organisationer, der gør det bedst, skal udføre dette arbejde.
Er det muligt at få de 2 herrer fra DF til at præsentere en sammenhængende politik på udviklings-og nødhjælpsområdet - i stedet for populistisk kritik af de, der prøver at gøre noget ved problemerne?

Dette svar er afvist optaget i Information

Cepos' sejr over udviklingspolitikken

Wed, 21 Jun 2017 08:20:10 +0000

Nedskæringerne i udviklingsbistanden og regeringens nyliberale strategi er et brud med en ambitiøs dansk udviklingspolitik.Nedskæringerne i udviklingsbistanden og regeringens nyliberale strategi er et brud med en ambitiøs dansk udviklingspolitik, hvor vi turde se på, hvad verden har brug for, fremfor hvad der tjener os bedst.
Mens civilsamfundet førhen var spydspids, så sættes frihandel og danske virksomheder nu forrest.
Vi risikerer, at mange års erfaringer fra NGO'ernes arbejde i syd går tabt.
Det sker samtidig med, at NGO'erne fremover i højere grad skal konkurrere om de færre midler.
Udviklingsmidlerne skal fremover konkurrenceudsættes. Det kan medføre centralisering og ensretning af ngo'er, og der er stor risiko for, at organisationerne kommer til at hoppe og springe efter de penge, de kan få, i stedet for at holde fast i egne styrker og det vi ved virker.

For meget Cepos i opskriften
Frihandel og virksomheder fylder nu rigtig meget i strategien. Der er kommet alt for meget Cepos i opskriften, uden at noget tyder på, at erhvervslivet ville kunne præstere nye og væsentlige indsatser i udviklingsarbejdet.
Hvis vi har lært noget af finanskrisen, så er det netop, at frihandel, vækst og privatisering, hverken skaber mindre ulighed, flere jobs, mere fred, demokrati eller retfærdighed.
Det burde derfor være logik for burhøns, at dansk udviklingspolitik ikke skal give verden mere af den forkerte medicin.

De borgerlige tog midterpartierne ved næsen
Forliget om den nye strategi kan bedst betragtes som regeringens ideologisk sejr i udviklingspolitikken.
En sejr der kan få fatale konsekvenser for et dansk bidrag til en langsigtet fredelig og bæredygtig udvikling i syd.
Det smitter også af på midterpartierne. Socialdemokratiet har ikke længere ønsket at fastholde kravet om at nå op på 1 pct. af BNI til udviklingsbistand, som var med i regeringsgrundlaget for Thorning-regeringen.
Efter de massive nedskæringer og Danmark Først-tilgangen til udviklingsbistanden synes det noget overraskende, at der pludselig skulle være bred konsensus om udviklingspolitikken. Endda så meget konsensus, at midterpartierne lod sig binde i et politisk forlig.

Tilpasningsiver hos NGO'erne
Nu, hvor nedskæringerne den nye strategi er vedtaget, prøver flere af de danske organisationer at tilpasse strategierne til regeringens dogmer – ofte for at sikre pengene.
I årtier har vi rejst rundt i verden for at fortælle civilsamfundsorganisationerne, at de skal være den kritiske og selvstændige stemme – uafhængig af regeringer og økonomiske magthavere.
Har dele af det danske civilsamfund på bistandsområdet glemt deres egen rolle som kritiske og uafhængige stemmer ?
Og intern er der kamp om de færre penge mellem nødhjælpsorganisationerne på den ene side og udviklingsorganisationerne på den anden side. Det er ikke et smukt syn.

Det vigtige redskaber
Udviklingspolitikken er et af de vigtige redskaber, vi har, hvis vi skal hjælpe med at sikre en fredelig, retfærdig og bæredygtig udvikling, så mennesker får gode vilkår og ikke tvinges på flugt.
Verden råber på øget engagement - ikke mindst fra de rigeste dele af verden.
Den globale ulighed vokser, klimakrise og krige, driver mennesker på flugt, mens penge strømmer fra de fattigste til de rigeste lande på grund af udplyndring af naturressourcer og skatteunddragelse.

Verden først
Det er vigtigt, at der bliver rettet op på den skæve kurs i strategien.
Men det er endnu mere vigtigt, at der leveres i virkeligheden. Altså, at der tilføres ressourcer til den langsigtede bistand, til civilsamfundsindsatser, til fattigdomsbekæmpelse, til klimainitiativer og til bæredygtige indsatser mod ulighed.
Drop Danmark-Først-Strategien.
Hensynet til verden skal være bærende i udviklingspolitikken

Læs også

Danmark Først

Stop samarbejdet med korrupte virksomheder

Danmark først

Wed, 07 Jun 2017 10:26:33 +0000

Hvordan er regeringens første 2 år gået - især udviklingsbistanden ?
Der er ingen tvivl.
Valget i 2015 gav et alvorligt skifte i dansk udviklingspolitik.
Danske egeninteresser og erhvervsliv er sat helt i front – i tråd med den nye amerikanske og navlebeskuende politik under Trump.

Pengene
Voldsomme nedskæringer, kun 3 måneder efter valget og midt i finanslovsperioden, markerede klart retning.
Nedskæringerne er fortsat i finansloven for 2016 og 2017. Målet er at fjerne 2,5-3 mia kr. hvert år fra udviklingsbistanden. 0,7 pct. af BNI skal tilsyneladende være en overligger for udviklingsbistanden, og ikke kun et minimum.Tallene taler deres eget sprog.
Danmark har aldrig været rigere – verden har aldrig haft så stor brug for vores hjælp.

Flygtninge
Mindst 60 mill. mennesker er på flugt fra krige, kriser, sult, sygdom og naturkatastrofer.
Enhver logisk tænkning bør handle om, hvordan vi forebygger årsagerne, så mennesker kan leve og udvikle sig, hvor de bor, så de ikke tvinges på flugt.
Hovedfokus burde være på, hvordan vi bedst bekæmper ulighed, fattigdom og klimaforandringer globalt, og bidrager til en fredelig og demokratisk udvikling, d.v.s. den langsigtede og strategiske udviklingsbistand.
Det modsatte sker. Store dele af udviklingsbistanden bruges på flygtninge i Danmark. Regeringens erklærede politik er at trække optimalt til disse (nødvendige) udgifter fra udviklingsbistanden, selvom regningen rettelig bør betales af indenrigsministeren.
Det tærer på den langsigtede bistand og på civilsamfundsindsatsen i syd.

Strategien
Nu ligger der så en strategi, som underbygger disse tendenser. Strategien vil satse på danske virksomheder og EU, fremfor at forsætte den gode danske tradition for en stærk støtte til civilsamfundet og FN.
En ambitiøs udviklingsbistand handler ikke kun om, hvor mange penge, der gives. Det handler også om, hvor og til hvad pengene bruges.
Partierne bag forliget er ikke sikret indflydelse på økonomien. Regeringen kan derfor uden problemer forsætte de massive besparelser og udhulingen af den langsigtede bistand.
Strategien slår endda fast, at udviklingsbistand også skal bruges på tilbagesendelse af migranter og som pressionsmiddel over for lande, der ikke vil tage imod tilbagesendte.
Det kan undre, at alle andre partier går med til den brutale politik, hvor man bruger migranter som handelsvarer, og hvor sigtet er så nationalt orienteret.
Partierne har desuden bundet sig til, at strategien er funderet i en såkaldt forligskreds. Det betyder, at der skal være enighed i kredsen, hvis der skal foretages ændringer. Det er et besynderligt tidspunkt at bygge en forligskreds op, nu hvor der er flertal for en nyliberal strategi. Jeg kunne endda have forstået det, hvis det var sket i forbindelse med strategien, vi lavede med Christian Friis Bach for bordenden i 2012. Så ville højrefløjen være låst på en centrum-venstre strategi.

Forkerte prioriteter
Mest grelt er det dog, at regeringen ikke har ville rokke sig i forhold til den grundlæggende skæve kurs i strategien. På trods af, at forhandlingerne har ført til mindre forbedringer og at strategien er overplastret med pæne buzzwords, så er selve grundpillen dansk egeninteresse i forhold til sikkerhed, migration, vækst og frihandel.
Det er ikke blot egoistisk og bagudskuende, det er forkerte prioriteter i en verden, der har akut brug for bekæmpelse af ulighed, krig og fattigdom.

Alt i alt en trist midtvejsstatus, hvor Cepos og Dansk Folkeparti har haft alt for stor indflydelse.

Stop samarbejde med korrupt virksomhed

Wed, 03 May 2017 15:23:05 +0000

Enhedslisten kræver stop for Danidas samarbejde med korrupt virksomhed

Den danske konsulentvirksomhed, Consia Consultants, er blevet sortlistet af Verdensbanken i 14 år for dokumenteret korruption og svindel på fem projekter i Asien.
Udenrigsministeriet har, igennem Danida, samarbejdet med virksomheden i årevis. Og udviklingsminister Ulla Tørnæs udtaler, at korruptionen og Verdensbankens sortlistning ikke får nogen konsekvenser for Danidas samarbejde med Consia.

Det undrer Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, som kræver at ministeren bakker op om Verdensbankens beslutning, og at Danida suspenderer samarbejdet med konsulentvirksomheden. Ordføreren har desuden stillet en lang række spørgsmål til ministeren for at få klarhed omkring omfanget af det tidligere, nuværende og fremtidige samarbejde.

Det er skandaløst at udviklingsminister ikke reagerer, når Verdensbanken sortlister en virksomhed, som Danida samarbejder med. Der er tale om penge, som er bevilget til nogle af verdens mest fattige lande og mennesker, som er gået i de forkerte lommer. I sådanne tilfælde bør ministeren være konsekvent og afbryde samarbejdet.

Danmark har nultolerance overfor korruption, og vi har i årevis være førende i bekæmpelsen af korruption på verdensplan. Den nultolerance skal gælde, uanset der sker korruption overfor Danida eller Verdensbanken. Derfor er det et helt forkert signal, når ministeren vælger at overhøre Verdensbankens opråb. Ministerens passivitet risikerer at sætte Danmarks gode omdømme over styr og underminere danskeres tillid til vores udviklingsbistand.

Det er meget uforståeligt, at regeringen på denne måde nægter at støtte op om en international indsats mod korruption. Jeg har derfor stillet en lang række spørgsmål om den korrupte konsulentvirksomheds involvering i Danidas projekter, så ministeren får mulighed for at forklare sin mildest talt atypiske holdning.

Baggrund
Verdensbanken sortlister dansk rådgivervirksomhed for korruption
http://www.worldbank.org/en/news/press-release/2017/04/05/world-bank-deb...
https://globalnyt.dk/content/verdensbanken-sortlister-dansk-raadgivervir...

Ulla Tørnæs: Ingen Danida-sanktioner på vej mod korruptionsramt rådgivervirksomhed
https://globalnyt.dk/content/ulla-toernaes-ingen-danida-sanktioner-paa-v...

Spørgsmål til ministeren
1. Kan udviklingsministeren bekræfte, udtalelsen om, at Verdensbankens sortlistning af Consia Consultants for korruption ingen konsekvens får for Danidas samarbejde med virksomheden ?
2 Hvis ikke dansk 0-tolerance overfor korruption skal gælde i en sådan situation, hvornår mener ministeren så, at den skal gælde ?
3. Er der andre af Danidas samarbejdspartnere, som af internationale samarbejdspartnere er blevet sortlistet for korruption, uden at det har haft betydning for samarbejdet med Danida ?
4. Hvordan har andre skandinaviske lande og Tyskland reageret på Verdensbankens sortlistningen af Consia Consultants ?
5. Ministeren bedes oplyse, hvor længe Danidas samarbejde med Consia har stået på, hvilke konkrete projekter virksomheden har været involveret i, og hvad virksomheden konkret har bidraget med.
6. Er der nogle juridiske restriktioner, der forhindrer, at Danida kan afbryde samarbejdet med Consia på baggrund af de nye oplysninger.

Paragraf 20: Synes ministeren, at det er et passende signal at sende i forhold til Danmarks bidrag til bekæmpelse af global korruption, når ministeren udtaler, at Verdensbankens sortlistning af Consia ikke vil få umiddelbare konsekvenser for samarbejdet med Danida (jf. https://globalnyt.dk/content/ulla-toernaes-ingen-danida-sanktioner-paa-v... )

Føler ministeren sig tryg ved, at Consia formidler danske midler hensigtsmæssigt, og at danske midler ikke risikerer at blive misbrugt til korruption, set i lyset af de nye afsløringer om misbrug af Verdensbankens midler?

Flygtningemillioner samler støv

Wed, 26 Apr 2017 10:47:13 +0000

Ubrugte millioner til flygtninge i Danmark skal videre til verdens fattigste
Over en milliard ulandskroner til verdens fattigste kan forsvinde fra udviklingsbistanden. Med et faldende antal asylansøgere skal der bruges færre penge end afsat til nye flygtninge her i landet. Ifølge Altingets beregninger vil der formentlig være en overbudgettering på minimum en milliard kroner til flygtninge.

• Der er en stor risiko for at de mange ubrugte penge til flygtningen i Danmark ikke kommer verdens fattigste til gode, hvis ikke der hurtigt sker en omkonvertering af midlerne til udviklingsbistand.
• Sidste år overbudgetterede ministeren også udgifterne til flygtninge. Det medførte, at ca. 800 mill. ubrugte kroner til flygtningen i Danmark, gik tilbage til statskassen, trods protester fra oppositionen. Det er vigtigt, at det ikke sker i år, hvor vi står overfor risiko for hungersnød og flere flygtninge i Afrika.
• Enhedslisten kaldt ministeren i samråd om sagen. Vi satser på at overbevise ministeren om, at den ene milliard skal omkonverteres til udviklingsbistanden så betids, at de kan nå at gøre gavn hos verdens fattigste i 3. verden i indeværende år – og ikke flyttes tilbage i statskassen til f.eks. skattelettelser.

Samrådsspørgsmål til udviklingsministeren:

Ministeren bedes give en redegørelse for årsagen til ubalancen mellem budgetter og regnskaber for udgifterne til flygtningen i finanslovenes afsatte beløb til udviklingsbistand i årene 2015, 2016 og 2017.

Hvorfor er der så store forskelle ?

Hvorfor har ministerten endnu ikke tilbageført de ubrugte ca. 800 mill. kr. på flygtningen fra 2016 til udviklingsbistanden ?

Hvad vil ministeren gøre for at sikre at den milliard, som ifølge Altingets beregninger sansynligvis vil være uforbrugte midler i 2017, tilbageføres til udviklingsbistanden ?

Strudsen

Wed, 19 Apr 2017 08:18:31 +0000

Venstre stikker hovedet i busken for de internationale problemer
Det går fuldstændigt efter planen, når dansk udviklingsbistand i 2016 landede på det laveste niveau siden 1983, lyder det fra Venstre. Men bistanden skal endnu længere ned, udtaler udviklingsministeren Ulla Tørnæs til Altinget.

I en tid, hvor vi i Danmark har bedre råd end nogenside, og hvor den internationale situation råber på international solidaritet som aldrig før, er Venstres plan for udviklingsbistanden den værst tænkelige.

I en situation med næsten 70 millioner flygtninge, truende hungersnød i dele af Afrika og ustabile præsidenter i Rusland og USA, der rasler med sablen - er det bedste og mest langsigtede bud at styrke hjælpen til verdens fattigste og nødlidende.

I nogle af de hårdest belastede flygtningelejre har FN ca. halvdelen af de midler, der skal til for at mennesker kan overleve. Hvis ministeren vil forebygge, at flygtninge vender sig mod bedre vilkår i Europa, er det nu, der skal investeres og forebygges, sammen med andre rige lande.

Venstre stikker, som strudsen, hovedet i busken, og tror at vi kan nøjes med at diskutere danske forhold. De lukker øjnene for, at vi er dybt afhængig af en mere stabil og mere tryg international situation.

Altingets artikel

Kommentar til regeringens udviklingsstrategi

Udviklingspolitik bør ikke sætte Danmark først

Tue, 18 Apr 2017 12:48:58 +0000

Efter massive nedskæringer på udviklingsbistanden kommer regeringens udviklingspolitiske strategi
Alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten er med i strategien, der udgør et neoliberalt paradigmeskifte i dansk udviklingsbistand, hvor dansk egeninteresse og erhvervsliv sættes i front. Der er tale om en strategi ud fra devisen 'Danmark først', hvilket desværre er i tråd med den uhyggelige tendens til navlebeskuende udenrigspolitik som Trump leder an i.

Regeringens fokus er, hvad danske virksomheder kan få ud af bistanden, og hvordan den kan bruges til at sende flygtninge tilbage, fremfor, hvordan vi bedst bidrager til en mere retfærdig udvikling globalt, der kan gøre at menneske slet ikke tvinges på flugt. Det er ikke blot navlepillende og utilstrækkelig, strategien fokuserer simpelthen ikke på de rigtige værktøjer. Hovedfokus burde være på, hvordan vi bedst bekæmper ulighed, fattigdom og klimaforandringer globalt, og bidrager til en fredelig og demokratisk udvikling.
Udviklingsforlig legitimerer nedskæringer
Det brede forlig er med til at legitimere den praksis regeringen har ført på udviklingsbistand siden den kom til magten. Store dele af udviklingsbistanden bruges i dag i Danmark, mens der samtidig skæres på den langsigtede bistand og på civilsamfundsindsatsen i syd.
Regeringen har gennemført historisk store nedskæringer på den langsigtede bistand – og nu ligger der så en strategi, som vil satse på danske virksomheder og EU, fremfor at forsætte den gode danske tradition for en stærk støtte til civilsamfundet og FN. Efter de massive nedskæringer synes det noget kvalmt, at der pludselig skulle være bred konsensus om udviklingspolitikken.

Det handler ikke kun om penge
Vi ved alle, at en ambitiøs udviklingsbistand ikke kun handler om, hvor mange penge, der gives. Det handler også om, hvor og på hvad pengene bruges. Partierne er med forliget ikke sikret indflydelse på økonomien. Regeringen kan derfor uden problemer forsætte de massive besparelser og udhulingen af den langsigtede bistand. Strategien slår endda fast, at udviklingsbistand også skal bruges på tilbagesendelse af migranter og som pressionsmiddel over for lande, der ikke vil tage imod tilbagesendte. Det kan undre, at alle andre partier går med til den brutale politik, hvor man bruger migranter som handelsvarer.

Vi sætter verden først - ikke Danmark
Mest grelt er det dog, at regeringen ikke har ville rokke sig i forhold til den grundlæggende skæve kurs i strategien. På trods af, at forhandlingerne har ført til mindre forbedringer og at strategien er overplastret med pæne buzzwords, så er selve grundpillen forsat dansk egeninteresse i forhold til sikkerhed, migration, vækst og frihandel. Det er ikke blot egoistisk og bagudskuende, det er forkerte prioriteter til en verden, der har akut brug for bekæmpelse af ulighed, krig og fattigdom.
Nedskæringerne og den nye strategi er et hjerteskærende brud med en ambitiøs dansk udviklingspolitik, hvor vi turde se på, hvad verden har brug for, fremfor hvad der tjener os bedst. Mens civilsamfundet førhen var spydspids, så sættes frihandel og danske virksomheder nu forrest. Vi risikerer dermed, at mange års erfaringer fra NGO'ernes arbejde i syd går tabt. Det sker samtidig med, at NGO'erne fremover i højere grad skal konkurrere om de færre midler. Udviklingsmidlerne skal nemlig fremover konkurrenceudsættes. Det kan medføre centralisering og ensretning af ngo'er, og der er stor risiko for, at organisationerne kommer til at hoppe og springe efter de penge, de kan få, i stedet for at holde fast i egne styrker og det vi ved virker.

For meget Cepos i opskriften
Når frihandel og virksomheder har fået så central en placering i strategien, så er der altså kommet alt for meget Cepos i opskriften. Er der noget vi burde have lært af finanskrisen, så er det da netop, at frihandel, vækst og privatisering, hverken skaber mindre ulighed, flere jobs, mere fred, demokrati eller retfærdighed. Det burde derfor være logik for burhøns, at dansk udviklingspolitik ikke skal give verden mere af den forkerte medicin.
Forliget kan bedst betragtes som regeringens ideologisk sejr i udviklingspolitikken. En sejr der kan få fatale konsekvenser for et dansk bidrag til en langsigtet fredelig og bæredygtig udvikling i syd.

Udviklingspolitikken er et vigtigt redskaber
Udviklingspolitikken er et af de vigtige redskaber, vi har, hvis vi skal hjælpe med at sikre en fredelig, retfærdig og bæredygtig udvikling, så mennesker får gode vilkår og ikke tvinges på flugt. Verden råber på øget engagement - ikke mindst fra de rigeste dele af verden. Den globale ulighed vokser, klimakrise og krige, driver mennesker på flugt, mens penge strømmer fra de fattigste til de rigeste lande på grund af udplyndring af naturressourcer og skatteunddragelse.
Det er vigtigt, at der rettes op på den skæve kurs i strategien. Men det er endnu mere vigtigt, at der leveres i virkeligheden. Altså, at der tilføres ressourcer til den langsigtede bistand, til civilsamfundsindsatser, til fattigdomsbekæmpelse, til klimainitiativer og til bæredygtige indsatser mod ulighed.
Verden bør være først i udviklingspolitikken – ikke Danmark

Skattely i Bahamas

Tue, 11 Apr 2017 17:43:14 +0000

Ulla Tørnæs vil ikke i samråd Udenrigsudvalget
Jeg bad ministeren forklare sig om hendes aktier i skattely-firmaet UIE på Bahamas, efter omtalen i februar af hendes investeringer.
Jeg har nu fået brev fra ministeren om, at hun ikke ønsker at deltage i samråd om sagen – og ikke mindst om, hvad vi kan lære af en sådan sag.
Det er meget betænkeligt at politikere & ministre placerer penge i skattely og dermed unddrager staten skatteindtægter – ikke mindst når de samme politikere og ministre bruger statens stramme økonomi til at begrunde alvorlige nedskæringer i dansk udviklingsbistand til verdens fattigste.
Klogt nok reagerede ministeren med at sælge sine skattely-aktier – men jeg ville gerne have hørt ministerens forklaring på, hvordan vi fremover forebygger den slags.

Læs mere

DR-nyhederne

Ekstrabladet

Ministerens svar

Vedr. samrådsspørgsmål U og T (URU alm. del) af 13. marts 2017 stillet af Christian Juhl (EL)

Folketingets Udenrigsudvalg har ønsket, at jeg i et kommende samråd besvarer følgende spørgsmål (URU alm. del, samrådsspørgsmål T og U):

"Hvilket signal mener ministeren, det sender, at en udviklingsminister, har haft aktier i et selskab placeret i et skattely, når netop udviklingslandene ifølge Oxfam/Ibis er blandt de største ofre for skattely og skatteunddragelse?"

"Hvornår blev ministeren bekendt med, at der var en risiko for, at ministeren som en del af sin investeringsportefølje havde aktier i et selskab registreret i et af de mest kontroversielle skattely i verden?"

Jeg finder af principielle årsager ikke anledning til at besvare spørgsmålene, da de ikke vedrører min ministergerning.

Jeg kan i den forbindelse henvise til "Håndbog i Folketingsarbejdet" (2015), s. 123, hvor det fremgår, at "[s]pørgsmål om ministres privatliv bliver afvist, medmindre spørgsmålet også indeholder vigtige elementer af offentlig interesse", samt til Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 16. maj 2007, hvor det anføres, at "der kun stilles spørgsmål om forhold, ministeren er ansvarlig for som minister, og derfor ikke om private forhold".

Det bemærkes i tilknytning hertil, at mit virke som udviklingsminister ikke har forbindelse til mine privatøkonomiske dispositioner.

Jeg kan supplerende oplyse, at jeg i februar 2017 oplyste følgende til Danmarks Radio: "Efter jeg er blevet bekendt med, at der kan sættes spørgsmålstegn ved virksomhedens skattemæssige strukturer har jeg valgt at sælge mine aktier i virksomheden."

Endvidere har jeg den 14. marts 2017 i mit svar på spørgsmål 123 (URU alm. del) oplyst følgende til Folketingets Udenrigsudvalg: "Som jeg har oplyst til Danmarks Radio kan jeg oplyse, at jeg, efter jeg er blevet bekendt med, at der kan sættes spørgsmålstegn ved virksomhedens skattemæssige strukturer, valgte at sælge mine aktier i virksomheden."

Det forhold, at jeg således tidligere overfor Udenrigsudvalget har bekræftet mine udtalelser til Danmarks Radio om mine privatøkonomiske dispositioner, medfører ikke, at jeg er forpligtet til at besvare yderligere spørgsmål herom.

Regeringen stjæler 400 millioner

Thu, 16 Mar 2017 08:41:31 +0000

Pengene var afsat til verdens fattigste.

Regeringen har overvurderet udgifterne til flygtninge i 2016 og afsat 400 millioner kroner for meget.Pengene stammer fra udviklingsbistanden. Regeringen flytter nu pengene over i Finansministeriets kasse.

Penge, der er beregnet til verdens fattigste, skal bruges på verdens fattigste.

Det er dybt forkasteligt, at bevidst regeringen fifler med pengene og med deres overbudgettering trækker 400 mill. kr. væk fra udviklingsbistanden.

Allerede i december gjorde vi regeringen opmærksom på, at det faldende flygtningetal ville betyde, at der blev frigivet store beløb, og at pengene skulle flyttes tilbage til udviklingsbistanden.

Det er dybt pinligt, at regeringen på denne måde snyder nogle af verdens allerfattigste mennesker. Det må de stå til ansvar for i udenrigsudvalget. Derfor støtter jeg kravet om at kalde Ulla Tørnæs og Kristian Jensen i samråd, som bl.a. Radikale Venstre har krævet.

Forkert medicin til en verden i nød

Mon, 16 Jan 2017 22:25:03 +0000

Regeringen har indgået en aftale om en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi.

Regeringen og forligspartierne fremlægger i dag et forlig om en ny udviklingspolitisk og humanitærstrategi. Men på trods af langvarige forhandlinger har regeringen ikke ville rykke ved den grundlæggende skæve kurs i strategien. Strategien er et paradigmeskifte i dansk udviklingspolitik, hvor dansk egeninteresse, militær- og sikkerhedshensyn, tilbagesendelse af migranter, samt vækst og frihandel sættes i forgrunden.

Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl frygter, at strategien kaster yderligere brænde på bålet i regeringens historiske angreb på dansk udviklingssamarbejde. Han udtaler:

Selvom strategien er overdynget af buzzwords, så ændrer det ikke på, at selve fundamentet forsat er dansk egeninteresse, vækst og frihandel. Det er ikke blot egoistisk og bagudskuende, det er helt forkerte værktøjer i en verden, der har akut brug for bekæmpelse af ulighed og fattigdom.

Finanskrisen og den efterfølgende nedskæringspolitik har vist os, at frihandel, vækst og privatisering, hverken skaber mindre ulighed, flere jobs, mere fred, demokrati eller retfærdighed. Det burde derfor være logik for burhøns, at dansk udviklingspolitik ikke skal give verden mere af denne forkerte medicin.

Når vi nu ved, at blot 8 mennesker ejer det samme som halvdelen af verdens befolkning, så skal ulighedsbekæmpelse være helt i front. Efter hårde forhandlinger lykkedes det oppositionen i fællesskab at få ulighed nævnt i strategien. Problemet er dog, at det på ingen måde spiller en strategisk rolle.

Satsningen på det private erhvervsliv, fremfor NGO'ernes mangeårig erfaring med at skabe resultater, er dybt bekymrende. Vi ved ikke om det virker, og når finansieringsfonden IFU er undtaget fra offentlighedslovens regler om aktindsigt, så bliver det meget svært at få indsigt i.

Jeg ville ønske jeg kunne juble over denne strategi, for verden råber på øget engagement. Ikke mindst fra den rigeste del af verden. Regeringen har gennemført historisk store nedskæringer på den langsigtede bistand (i finansloven), centraliseret strukturen i hvordan bevillingerne skal besluttes (i loven) – og nu ligger der så en strategi, der ligger op til flere penge til danske virksomheder og til EU, fremfor at forsætte den danske tradition for en stærk støtte til civilsamfundet og FN.

Læs mere her

Verden 2030- ny strategi

Til gavn for Danmark

Finanslov: Regeringen stjæler

Fri, 18 Nov 2016 15:07:06 +0000

Regeringens udspil tegner en sort fremtid for det danske bidrag til en mere retfærdig udvikling i verden. Finanslovsforslaget er en trist kopi af det historiske blodbad på udviklingsbistanden som regeringen satte i værk sidste år. Mens 2025-planen og de udviklingspolitiske prioriteter slår fast, at regeringen på den langsigtede bane har den afstumpede tilgang til udviklingspolitik, at den fortrinsvist skal bruges til at sikre danske egeninteresser.

Risikovillig kapital skaber ikke bæredygtig udvikling
Står det til regeringen skal udviklingsmidlerne i langt højere grad bruges til at hjælpe danske virksomheder med at finde nye markeder og investeringsmuligheder i det globale syd. Altså en direkte erhvervsstøtte til danske erhvervsliv, hvilket ligger ganske langt fra selve målet med udviklingsbistand, nemlig at bekæmpe fattigdom og ulighed, og fremme en bæredygtig og fredelig fremtid for verdens fattigste.
Udenrigsministeren har begejstret forklaret, hvordan bistanden fremover skal bruges som risikovillig kapital til investeringer i udviklingslande. Vi taler her om penge, der tages fra FN og fraorganisationer med årelang erfaring med at skabe bæredygtig udvikling i syd, og gives til virksomheder, hvis fremmeste formål er at skabe profit. Med en finanskrise i ryggen er det rent gambling med fremtiden for verdens fattigste, når udviklingsmidler sløses væk som risikovillige kapital.

Vi skal en helt anden vej
Den globale ulighed vokser, klimakriser og krige driver mennesker på flugt, mens penge strømmer fra fattige til rige lande på grund af udplyndring af naturressourcer og multinationale selskabers skatteunddragelse. Udviklingsbistand er et vigtigt værktøj i kampen mod den uretfærdige fordeling af ressourcer, men støtte til dansk erhvervsliv giver ikke automatisk bedre regeringsførelse eller mindre fattigdom i syd. Og er der en ting historien har lært os så er det, at frihandel og vækst absolut ikke afhjælper ulighed.
Dansk udviklingsbistand bør derfor fokusere på kampen mod fattigdom og ulighed, sikring af demokratiske rettigheder og styrkelse af et stærkt og kritisk civilsamfund. Vi skal satse på en bæredygtig udvikling med retfærdige skattesystemer, der gør lande i syd i stand til selv at omfordele og sikre befolkningen basale rettigheder.

Pengene skal ud af danske virksomheders lommer og tilbage til det langsigtede udviklingsarbejde.

Bilag	Størrelse
Regeringen stjæler fra verdens fattigste.pdf	298.08 kB

Finansloven er tyveri fra verdens fattigste

Thu, 01 Sep 2016 15:48:51 +0000

Regeringen udhuler i finansloven for 2017 udviklingsbistanden med 909 millioner kr.

Udhulingen skyldes en ny opgørelsesmetode for, hvor meget udviklingsbistanden skal betale til asyl- og integrationsområdet i Danmark.

Danmark er den største modtager af dansk udviklingsbistand. Det er de, fordi regeringen kreativt bruger OECDs regler for beregning af landenes udviklingsbistand.

Regeringen vil i finansloven tage endnu flere udgifter fra udviklingsbistanden til flygtninge. Regeringens "kreative" brug af OSCEs reglerne ligger efter min bedste opfattelse på den forkerte side af reglerne.

Initiativet er tyveri fra verdens fattigste. Udviklingsbistanden er med til at forebygge, at mennesker flygter på grund af sult, sygdom og krige.

Derfor vil regeringens politik alt andet lige betyde, at flygtningepresset på Danmark vil blive øget i de kommende år.

Til gavn for Danmark

Wed, 24 Aug 2016 21:56:49 +0000

Udviklingsbistand er en nødvendig investering
68,4 milliarder kroner. Så meget vil det koste frem mod 2025 at indfri Enhedslistens ambition om igen at hæve udviklingsbistanden til én procent af bruttonationalindkomsten (BNI).
Det fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en række svar til Folketingets finansudvalg.
Målet for Enhedslisten er, at dansk udviklingsbistand gradvis skal op 1 pct. af BNP, som den var i 90'erne, da Danmark som bekendt var fattigere – og verdens ulighed mindre.
Det er i Danmarks interesser, og det er i den fattigste del af verdens interesser at investere i udviklingsbistand.

Skræmmetal
Man skal ikke lade sig slå ud af finansministerens skræmmetal. De er en sammentælling over de næste 10 år. Husk, at det kun taget et år for den borgerlige regering at stjæle 3 mia. kr. årligt fra verdens fattigste - eller noget, der svarer til godt 34 mia. kr. frem til 2025.
Venstre-regeringen har sænket udviklingsbistanden fra 0,86 pct til 0,7 pct. af BNP.
Derfor er det slapt og skuffende at Socialdemokratiet lader sig skræmme. De er på vej væk fra regeringsgrundlaget fra 2011, og vil ikke længere fastholde målet på 1 pct i udviklingsbistand. Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Radikale står heldigvis fast. Vi kan fortsat se perspektiverne i en robust udviklingsbistand.

Politisk vilje
Hvorfor skulle det ikke være muligt relativt hurtigt at rette op på regeringens tyveri og genindføre en udviklingsbistand på 0,86 pct – og så bagefter komme videre til 1 pct.?
Det er alene et spørgsmål om politisk vilje.

Usynlig omlægning
Ligeså galt er det, at regeringen samtidig - udenfor offentlighedens søgelys - er i færd med at omlægge udviklingsbistanden, så den i højere grad gavner snævre danske interesser – egeninteresser, som det så egoistisk kaldes. Det sker ved at pengene bruges til udgifter til flygtninge i Danmark, ved at pengene bruges til erhvervsinteresser og ved at pengene bruges til sikkerheds- og militære interesser.
Omlægningerne er mindst ligeså alvorlig som den nominelle besparelse på udviklingsbistanden.
Det efterlader den strategiske og egentlige udviklingsbistand på omkring 0,2 pct af BNP. Det er det de kommende ugers forhandlinger om ny strategi og om finanslov handler om.

Et lys
Et lille lys i mørket er, at der i år er kommet færre flygtninge til landet. Forhåbentlig har de fundet acceptable vilkår i andre lande, mens fattigdom, sygdom og krige raser i deres hjemlande.
Det efterlader et overskud på 1-2 mia kr., som tidligere er hentet fra udviklingsbistanden.
De penge skal naturligvis tilbage til verdens fattigste og ikke tilbage i statskassen, hvor det mest sandsynlige er, at de med den nuværende regering ender som skattelettelser til de rigeste danskere.
De sparede penge skal ud i verden for at gøre gavn og for at udligne den ekstreme globale ulighed.
De skal tilbage til en langsigtede fattigdomsreducerende udviklingsbistand, herunder civilsamfund-organisationerne, der blev skåret med op mod 30 %, til FN-institutioner som eksempelvis UNDP og IFAD, samt til oplysnings- og forskningsaktiviteter, der ligeledes blev beskåret betydeligt.
Hvis det sker, vil det trods alle ulykkerne, være et lille lys i mørket.

Til gavn for Danmark
Udviklingsbistand er ikke bare en træls udgift.
Det er en nødvendig udgift, hvis verden skal i balance. Danmark skal gå forrest. Vi har, ligesom en række andre vestlige lande råd til det.
Men vi har også gavn af det.
Hvis vi gør det godt og satser på den langsigtede udviklingsbistand, vil det gavne hele kloden.
Hvis vi gør det godt, forebygger vi, at mennesker må flygte fra fattigdom, sygdom, krig og håbløshed.
Hvis vi gør det godt, er enhver krone til udviklingsbistand til gavn for Danmark.

Ministerens svar

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/394/svar/1338278/index.htm?param1=abb
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/395/svar/1338277/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/396/svar/1338276/index.htm

Informations artikel
https://www.information.dk/indland/2016/08/minister-oeget-ulandsbistand-koste-68-milliarder

Kortsigtet minister

Wed, 24 Aug 2016 08:47:49 +0000

Det er kortsigtet og uforsvarligt at droppe Syrien, Yemen og Libyen

I regeringens udkast til en strategi for Det Arabiske Initiativ fremgår det, at Syrien, Yemen og Libyen ikke længere skal prioriteres. "Kortsigtet og uforsvarligt", lyder det fra Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl.
Det er kortsigtet og uforsvarligt, når Kristian Jensen vil tage penge fra udviklingshjælpen til Syrien, Yemen og Libyen.

Kristian Jensen vil stryge Syrien, Yemen og Libyen fra listen bl.a. med henvisning til, at landene er for ustabile. Men det er da i høj grad der, der er brug for en særlig indsats for at støtte og hjælpe demokratiske kræfter. Der er jo tale om samfund, der skal opbygges igen, når krigshandlingerne på et tidspunkt er ovre, og der bliver brug for at støtte de demokratiske grupper og bevægelser, der kan deltage i at genopbygge deres lande.

Det er selvsagt meget svært at arbejde med udviklingshjælp i lande, der er plaget af krige. Men vi må simpelthen tænke mere langsigtet. Desværre har vi en minister for udviklingsbistand der taler om de langsigtede perspektiver i fine skåltaler, mens den konkrete politik altså er kortsigtet og uforsvarlig i forhold til at opbygge demokratiske strukturer og institutioner, når krigene er ophørt.

Taksøe skandale

Mon, 02 May 2016 10:41:55 +0000

En blodig dag for verdens fattigstePeter Taksøe-Jensens bud på en ny udenrigspolitik er nu offentliggjort. Udenrigspolitikken skal fokusere skarpere på Danmarks egeninteresser og på militæret. Det bliver den langsigtede udviklingsbistand, der kommer til at betale regningen. Det er vigtigt at huske hvilken økonomiske virkelighed, forslagene stilles i.

Meldingen er klar: Danske snævre egeninteresser skal i fokus, vi skal støtte tæt på Danmark, menneskerettigheder er ikke længere i fokus, der er ingen fokus på den ulighed (som både Obama og Verdensbanken nævner som de største udfordringer), og den langsigtede udviklingsbistand skal beskæres. Oveni skal militæret styrkes. Det kan vel bedst kaldes en moderne udgave af det klassiske begreb, imperialisme. Det er trist, meget trist.

Taksøe-rapporten skal desuden ses i den aktuelle økonomiske virkelighed: Dansk udviklingsbistand er ifølge en nylig offentliggjort rapport* over en periode på 15 måneder faldet med næsten 6 mia. kr. pga. besparelser og øgede flygtningeudgifter. Det er en beskæring på 42 pct.

Danmark er blevet den største modtager af dansk udviklingsbistand I 2016 vil 4,4 mia. kr. gå retur til Danmark til at modtage flygtninge. Udgifter til flygtningemodtagelse finansieret af udviklingsbistanden steg i samme periode med 352 pct.

Danmark har opbygget en særlig status i FN gennem mere end 50 år. Den er nu alvorlig truet på grund af besparelserne. Alene bistanden til de danske samarbejdslande i Afrika vil falde med over 2 mia. kr. i perioden 2015-18.

For udviklingsbistanden er Taksøes rapport en fortsættelse af den meget negative udvikling. I Enhedslisten vil vi en hel anden vej. Vores alternativ hedder Kampen mod den globale ulighed. Det er vedhæftet.

Bilag	Størrelse
TimbuktuFonden_analyse om dansk udviklingsbistand 2014-2016.pdf	3.58 MB
Kampen mod den globale ulighed_Enhedslisten_2015.pdf	331.23 kB

Fra bombefly til udviklingsbistand

Mon, 29 Feb 2016 08:53:27 +0000

Danmark er færdig som amerikansk kæledægge, hvis det næste forsvarsforlig ikke bryder med flere års nedskæringer. Det skal være slut med, at regeringen og Folketinget sparer på forsvaret. Hvis Danmark ikke bruger markant flere penge på militæret i det næste forsvarsforlig, falder Danmarks position som troværdig og villig allieret med USA i Nato. Sådan citeres den amerikanske viceforsvarsminister for Europa, James Townsend, i Politiken(29.2.2016).
Verden har ikke brug for mere militær. Verden har brug for evnen til at løse konflikter med ikke-militære midler. Alt for ofte vælger politiske ledere at "løse konflikter" med bombefly og soldater. Alt for ofte med katastrofale følger: civile døde, flygtninge og kaos i landene bagefter.
En væsentlig del af ikke-militær konfliktløsning er udviklingsbistand. Den globale tendens til at spare på udviklingsbistanden er katastrofal. Alle rige lande skal lægge sig i selen for at kommer op på mindst 0,7 pct. af BNI.
I Danmark har vi i årtier haft en tradition for at udviklingsbistanden og udgifter til militær har ligget på samme niveau. Efter 2000 er der kommet ulighed i regnskabet. Enhedslistens mål er, at udviklingsbistanden skal hæves til 1 pct. af BNI ved at droppe indkøb af nye bombefly for 30 mia. kr. Det vil være et konkret bidrag til en bedre og mere fredelig verden.

Militærudgifter godkendes som udviklingsbistand

Tue, 23 Feb 2016 13:07:45 +0000

Bekæmpelse af voldelig ekstremisme er nu blevet anerkendt som en udviklingsaktivitet af OECD. Udviklingsbistanden må fremover gerne bruges til visse militære opgaver og til at modvirke voldelig ekstremisme i sårbare stater. OECD har efter langvarigt lobbyarbejde fra Storbritannien og en række andre lande, officielt omdefineret statslig udviklingsbistand (ODA) til at omfatte visse former for militærudgifter i sårbare stater, herunder bekæmpelse af voldelig ekstremisme.

Det er hul i hovedet at ændre reglerne, så militærudgifterne nu kan medregnes som udviklingsbistand. Det gør det i praksis vanskeligt at sammenligne landenes bidrag, når det skal vurderes, om landene lever op til målet om at bidrage med 0,7 pct af landenes BNI.

Regeringen vil fremover kunne udnytte de OECD-regler til at camouflere visse militære udgifter som udviklingsbistand. I forvejen medregnes dele af udgifterne til oprydning efter krige, store dele af udgifter til flygtninge i Danmark, og udgifter til fremme af erhvervsudvikling i opgørelsen over udviklingsbistand.
Den nye aftale kan betyde endnu flere indhug i de allerede svindende bistandsmidler til verdens fattigste.
Det er vigtigt, at vi får klarhed om, hvor den danske regering står i dette spørgsmål, inden de fastlægger den nye strategi for Danmarks udenrigspolitik. Derfor har jeg kaldt ministeren i samråd om den egentlige og fattigdomsorienterede udviklingsbistand.

Læs GlobalNyt: ttps://globalnyt.dk/content/oecd-vedtager-militaerudgifter-er-ogsaa-u-landsbistand

Spørgsmål til ministeren:

Ifølge Globalnyt er det aftalt i OECD at ændre på opgørelsen af landenes opgørelse af udgifter til udviklingsbistand.

Jeg vil bede ministeren på et samråd i URU redegøre for:

A) De nye OECD-regler

B) Konsekvenserne af at visse militærudgifter nu kan medregnes i opgørelsen over dansk udviklingsbistand

C) Omfanget af flygtningeudgifter, der kan medregnes i opgørelsen

D) Omfanget af erhvervsudgifter, der kan medregnes i opgørelsen

E) Omfanget af andre ikke-fattigdomsorienterede udgifter til udviklingsbistand

F) Konsekvenserne af, at det dermed bliver sværere at sammenligne landenes reelle bidtag til udviklingsbistand

Alvorlig næse til regeringen

Mon, 01 Feb 2016 19:22:56 +0000

Udenrigsudvalget planlægger en næse fordi regeringen ikke vil følge et flertal i Folketinget.Et flertal i Folketinget vedtog d. 21. december 2015 B21 – Beslutningsforslag om at tilbageføre budgetterede besparelser på udviklingsbistanden på i alt 1,4 mia. kr.

RV, S, SF, Alt. og Ehl. stemte for og Kons. undlod at stemme.

Regeringen har besluttet, at de ikke vil følge Folketingets beslutning.
Det har medført, at partierne bag flertallet vil søge at finde sammen om en alvorlig påtale (populært kaldet en næse) til regeringen på Udenrigsudvalgets møde i dag tirsdag 2. februar kl. 13.15. Det sker ved at vedtage en beretning fra udvalget.

Det er særdeles kritisabelt, at regeringen ikke vil følge folketingsflertallet. Det er en grundsten i demokratiet, at regeringens aktiviteter skal være i overensstemmelse med folketingsflertallet – også selvom regeringen måtte være uenig.

Regeringens afvisning betyder, at en række bistandsprojekter har måttet aflyses og dermed efterlader fattige mennesker uden den hjælp, de har behov for samtidig med, at Danmarks ry lider et alvorligt knæk.

Det er efter min mening helt uacceptabelt, og derfor er en alvorlig påtale til regeringen på plads. Desuden er det vigtigt at vi fortsætter indsatsen for igen at komme tilbage på det visionære spor med en høj og professionel udviklingsbistand, som Danmark i årtier har været kendt og respekteret for.

Grunden til at regeringen ikke får et direkte mistillidsvotum er, at Konservative skal være bag beretningen, for at der er flertal. De vil ikke stille mistillid til regeringen.

Forslag til beretning fra Udenrigsudvalget: http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/URU/bilag/101/1593563.pdf

Svar på tiltale, til Erik Boel

Mon, 11 Jan 2016 14:17:55 +0000

"Det er som at bande i en domkirke" siger Erik Boel om sig selvDet sker i Information (5.1.2015) hvor han forsøger sig med kritik af dansk udviklingsbistand.

Det er ingenlunde tilfældet. Der bliver debatteret på livet løs, både i ulandsmiljøet, som Erik Boel lidt nedladende kalder levebrødsidealisterne, og blandt partiernes udviklingsinteresserede og -ordførere.

Selv i Enhedslisten diskuterer vi hvad god og dårlig udviklingsbistand er. Og vi var i oktober 2014 med til at skære 1 mia. kr. i udviklingsbistanden til fordel for de akutte flygtningeudgifter, uden at vi følte det som at bande i domkirken.

De sidste par år har en stribe af erfarne folk indenfor udviklingsområdet givet mange gode kritiske og selvkritiske bidrag.

Men at påstå, at det er ligegyldigt om vi yder 0,86 pct eller 0,7 pct af BNI i udviklingsbistand er en smule verdensfjern. Verden er i brand med krige, kriser, sult, korruption og fattigdom. 60 millioner mennesker er på flugt. Det virker som en smule overvurderet at tro, at handelsmuligheder for verdens fattigste lande alene kan løse disse problemer.

En fortsat debat om, hvordan vi bruger pengene bedst, og om vi bruger penge nok de rigtige steder, er både nødvendig og velkommen.

Handel

Erik Boel mener, at muligheder for handel er vejen frem for fattige lande. Men det er ikke nok.

Det internationale marked skal reguleres og de store magter, ikke mindst EU, skal stoppe de diskriminerende handelsaftaler, som meget ofte rapper de fattigste lande.

Der er ikke meget udvikling i at multinationale selskaber etablerer sig i fattige lande med svage og måske korrupte regeringer, sætter sig på landenes råstoffer og udnytter landets arbejderbefolkning til det grove arbejde, før de stikker af fra landene med hele gevinsten, ofte uden at betale skat.

Naturligvis vil fattige lande gerne have økonomisk vækst, der kan bringe dem fremad og have adgang til markeder. Men økonomisk vækst i et land er ikke automatisk det samme som udvikling. Økonomisk vækst betyder ikke automatisk mindre ulighed, bedre uddannelser, mindre korruption, demokrati og bedre sundhed.

Krigene

Erik Boel har ret i at vi skal hjælpe de mange flygtninge. Både de, der har brug for hjælp i nærområderne og de, der når til Europa og søger et bedre liv. Men der er ikke meget forebyggelse i, at tage pengene fra udviklingsbistanden, der skulle bruges til at forebygge, krige, kriser og fattigdom – og dermed flere flygtninge. Der er ikke meget forebyggelse i at afvise enhver refleksion over, hvor stor et ansvar Danmark har, direkte og indirekte, i de krige og kriser, der er opstået i bl.a. Afghanistan, Irak og Syrien.

Andre lande, bl.a. USA, har i flere år debatteret og erkendt deres ansvar, og har lært af historien. Den debat mangler vi i Danmark.

Samordning

Det store mantra i den foregående og den nuværende regering har været, at der skal ske en større samordning mellem handels-, udenrigs- og udviklingspolitik – og på det sidste også flygtningepolitik. Det slår Erik Boel også til lyd for. Umiddelbart lyder det fornuftigt, man praksis er indtil videre blevet, at udviklingsbistanden er blevet underordnet handelspolitiske, militærpolitiske og flygtningepolitiske hensyn. Se blot på finansloven. Flere og flere udgifter er gennemårene finansieret af kontoen for udviklingsbistand.

Budgetbistand

Skiftende regeringer har forsøgt sig med budgetbistand til regeringer i fattige lande uden egentlige krav til, hvad pengene bruges til. Ideen har været, at regeringerne skulle stå til ansvar overfor egne vælgere og ikke overfor det danske udenrigsministerium.

Det har været problematisk i de tilfælde, hvor der ikke har været et stærkt civilsamfund, et udbygget demokrati. Derfor er budgetbistand noget man kun kan bruge, hvor der i forvejen er god regeringsførelse.

Udviklingssamarbejde

I den strategi, som Christian Friis Bach stod i spidsen for i den forrige regering, kaldes hjælpen udviklingssamarbejde, fordi der netop ofte kan etableres en gensidighed, hvor begge parter lærer af hinanden. Det er mange år siden at de professionelle danske organisationer er gået fra afhængighedsskabende udviklingsbistand som den Erik Boel beskriver, og over til et egentligt samarbejde.

Nok at tage fat på

Der er rigtig mange ting, vi kan gøre. Spørg blot FN, hvor generalforsamling i september vedtog de mest vidtrækkende mål for de næste 15 års indsats. De nye 17 bæredygtighedsmål inddrager alle og med meget større beløb, end der fra de rige lande bidrages med i udviklingsbistand. Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden. Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og omstil til bæredygtigt landbrug ... lyder de 2 første af de 17 mål.

Danmark kan bidrage på en langt række områder, især

Indsatsen for en bæredygtigt miljø med bl.a. vedvarende energiBekæmpelse af korruptionOpbygning af skattesystemer og bekæmpelse af grænseoverskridende skatteflugt
God regeringsførelse og udvikling af demokratiUdvikling af stærke civilsamfundsorganisationerUdvikling af gode uddannelsessystemer
En kapacitet, som vi i Danmark bør udvikle, er evnen til at indgå i ikke-militære konfliktløsninger mellem de grupper i lande eller lande imellem, der har konflikter eller er i krig. Det er en kapacitet som vores naboland Norge har været praktiseret i mange år - lige nu i forsøget på at få FARC og den colombianske regering til at lave en fredsaftale ovenpå årtiers borgerkrig.
Danmark havde tidligere et Freds- og konfliktforskningsinstitut på universitetet, men der blev lukket for nogle år siden. I den forrige regering lykkedes det at få afsat et mindre beløb til en indsats på universitetet, men desværre ikke som en permanent indsats. Vi bør bruge nogle af de penge, som i dag bruges til militæret til at genoprette sådan et institut.

Jeg ser gerne en omorganisering af udviklingsbistanden, men i de kommende år er den aktuelle globale situationen ikke til at vi bruger færre midler på at gøre verden til et bedre sted at leve. Tværtimod. Og nødvendigvis i samarbejde med alle andre lande, der har pengene, men endnu ikke viljen.

(Indlægget var beregnet til Information - men de havde ikke plads.)

Boels artikel:

http://www.information.dk/557610

Konservative sikrer flertal

Fri, 11 Dec 2015 20:55:05 +0000

Regeringen i mindretal om udviklingsbistandSF har stillet et beslutningsforslag om at regeringen gennemfører ca. 1.400 mill. kr. af de bremsede udbetalinger til udviklingsbistand i 2015, således at den danske udviklingsbistand kommer til at udgøre ca. 0,8 pct. af BNI i 2015. Enhedslisten, Socialdemokraterne, Alternativet og Radikale Venstre støtter forslaget. Det Konservative Folkeparti har besluttet at undlade at stemme for eller imod dette forslag. Dermed er regeringen i mindretal på forslaget.

Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten, siger:

Det er meget glædeligt, at der tilsyneladende nu er flertal for SFs forslag om at redde omkring halvdelen af de blodige nedskæringer, som regeringen har planlagt at gennemføre på udviklingsbistanden i 2015. Nu gælder det om at fastholde Konservative Folkeparti på deres beslutning.

Regeringens nedskæringer er især i disse år ulogiske, fordi de skal være med til at sikre mennesker i de fattigste dele af verden ordentlige vilkår, så de ikke fristes til at flygte. De skal desuden sikre, at mennesker, som rammes af klimakatastroferne, kan sikre sig, hvor de bor.

Forslaget sikrer en del at nedskæringerne i 2015, men ikke de kommende årlige forringelser på omkring 4,6 mia. kr. på dansk udviklingsbistand fra 2016. Dele af disse nedskæringer kan undgås, hvis Konservative Folkeparti fastholder deres krav om, at dansk udviklingsbistand i fremtiden skal udgøre 0,8 % af BNI. Det opfordrer jeg indtrængende til at de gør.

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/beslutningsforslag/B21/20151_B21_so...

http://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/b21/betaenkning.htm?pa...

Nye besparelser på udviklingsbistand

Thu, 03 Dec 2015 12:47:57 +0000

I ly af afstemningen skære regeringen yderligere 1,8 mia. kr. på udviklingsbistanden

Regeringen vil næste år spare en milliard kroner yderligere på bl.a. FN, klima, konfliktløsning, Sydsudan, Myanmar og række andre lande. Konsekvensen kan værre at endnu flere må flygte. Det skyldes, at regeringen har opjusteret sin prognose for antallet af asylansøgere i 2016. Og regeringen ønsker at finansiere udgifter til flygtningemodtagelse med besparelser på udviklingsbistanden. Derfor vil regeringen spare yderligere 1,8 milliarder kroner - udover de 2,9 milliarder, som man allerede har sparet væk, kan man læse på Udenrigsministerens hjemmeside (3.12.2015).

Det er dobbeltmoralsk, når Lars Lykke Rasmussen rejser rundt til internationale møder som FNs generalforsamling og COP21, og taler for en øget indsats for udvikling blandt verdens fattige og for flere klimatiltag, når han samtidig slagter den udviklingsbistand, der skal finansiere indsatsen. Jeg kan godt forstå, at udenrigsministeren diskret lægger nyheden ud i dag, så den drukner i EU-afstemningen.

De voldsomme nedskæringer på udviklingsbistanden kan ikke undgå at få katastrofale følger. Mindre bistand til den fattigste del af verdens befolkning og færre investering i udvikling og konfliktløsning i verdens brandpunkter vil betyde flere mennesker på flugt. Det er en utrolig kortsigtet tankegang.

Danmark skal hjælpe flygtninge, men pengene skal ikke tages fra udviklingsbistanden. Det er grotesk, at regeringen bruger milliarder på at sænke skatten for rige boligejere, afgiften på luksusbiler og give skatterabatter til de rigestes arvinger, mens de samtidig siger, at der ikke er råd til udviklingsbistand. Det hænger ikke sammen.

Udenrigsministeriets hjemmeside:

http://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsID=...

Hug til de mest udsatte og guld til overklassen

Thu, 19 Nov 2015 14:16:53 +0000

Regeringen har lavet finanslov med LA, Konservative og Dansk Folkeparti.

Regeringen vil bruge milliarder på at sænke skatten for rige boligejere, sænke afgiften på luksusbiler og give skatterabatter til de rigestes arvinger. Samtidig tager de penge fra allerfattigste arbejdsløse og skærer dybt i velfærd og uddannelse

Finanslov bruger flere penge på at sænke skatter, der primært tilgodeser overklassen, end på hele sundheds- og ældreområdet tilsammen.
Hvordan i alverden vil Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl forklare det ? Dansk Folkeparti det største parti i den blå blok. Hvordan kan de acceptere en finanslov, der i den grad forgylder overklassen og samtidig rammer ufaglærte danskere, arbejdsløse og velfærden så hårdt ?
Desuden skæres historisk hårdt på miljøområdet og på udviklingsbistanden. Jeg skal lige love for at der sparkes nedad i denne finanslov.

Dr. Jekyll & mister Hyde

Thu, 08 Oct 2015 15:13:08 +0000

Statsministeren har 2 sider - en lys og en mørkDanmark er et dejligt land – og jeg var lidt stolt, da min statsminister fredag d. 25. september lidt over 11 i nystrøget skjorte, slips, jakkesæt og blanke sko, som dirigent på FNs topmøde, bankede hammeren i bordet – og konstaterer, at FNs 193 medlemslande enstemmigt havde vedtaget 17 nye verdensmål, der skal realiseres frem til 2030

Det er den mest vidtgående beslutning FN nogensinde har vedtaget.
• Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden
• Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og frem bæredygtig landbrug
... lyder de 2 første. Udenrigsministeren har lært alle 17 udenad – og det kommer vi andre også til,
Om mandagen holdt statsministeren sin tale til generalforsamlingen – og roste FNs store indsats.

Et par citater fra talen – oversættelsen er min:
- en politisk løsning på krigen i Syrien er nødvendig
– vi har et internationalt ansvar for at sikre den nødvendige beskyttelse for de næsten 60 mill. flygtninge... og ...vi må adressere årsagerne til de mange flygtninge
- Nu skal vi handle – gennem nationale politikker. Og ved at støtte de lande, som har størst brug for hjælpen
- Vi har brug for at nå en ambitiøs, bindende klimaaftale i Paris
- Behovet for et effektivt FN har aldrig været større
- Nu må vi handle, for at vise vore børnebørn, at vi er i stand til at levere på vore løfter

Det var opløftende at lytte til.
Jeg ville allerhelst have stoppet min tale her ......
Men statsministeren du tog pynten af min begejstring, da han 20 timer senere fremlagde forslaget til finanslov – i Danmark.
2,7 mia kr. vil regeringen spare på den danske udviklingsbistand.
Danmark vil melde sig helt ud af FN's Organisation for Industriudvikling
Støtten til FNs fond for landbrugsudvikling sløjfes.
Støtten til international landbrugsforskning afvikles.
Støtten til FN's befolkningsaktiviteter i UNFPA, beskæres selv om befolkningstilvækst især i Afrika er en af årsagerne til trusler om fremtidige flygtningestrømme.
FN's Udviklingsprogram (UNDP), beskæres
Alt i alt beskæres FN-bidragene med en tredjedel.......
Klimaindsatsen beskæres markant
Mozambique, Zimbabwe, Indonesien, Nepal, Pakistan og Bolivia skal ikke længere skal have udviklingsbistand.
Afrika får næsten 4,5 mia. kr mindre i 2015-2017 - trods regeringens løfte om at Afrika skal opprioriteres
Udviklingsorganisationerne får beskåret deres drift med mere end 25 %
Oveni ser jeg at I allerede i år skærer mere end 2,8 mia kr, selvom der kun er 3 måneder tilbage af året.
Med eet hug mister mennesker penge, de var stillet dem i udsigt i finansloven. Det gælder bl.a.
Ghana 223 mill. kr
Mozambique 94 mill. kr
Kenya 300 mill. kr
Social dialog (arbejderrettigheder) 55 mill. kr
Det arabiske initiativ 106 mill kr
Klimapuljen 100 mill kr
Ozonfonden 62 mill. kr
FNs fond for kriseforebyggelse 42 mill. kr
FNs terrorbekæmpelsesfond 9 mill. kr
FNs fredsopbygningsfond 50 mill. kr
FNs landbrugsfond 100 mill. kr
Global Partnerskab for uddannelse 125 mill. kr
Globale fond til bek. af Aids, Tuberkulose og Malaria 65 mill. kr
.... jeg kan dog se, at den internationale organisation GGGI, som alle vist kender - ikke mindst hr. Lars Løkke Rasmussen - ikke skal spare !

Så langt tilbage, jeg kan huske, er der aldrig før skåret så drastisk i udviklingsbistanden.

Jeg er ked af den store afstand, der er fra statsministerens fine ord i den flotte sal i FN – til den blodige virkelighed i finansloven.
Jeg er ked af det, på vegne af de mange tusinder ude i verden, der kunne have draget fordel af den hjælp Danmark før har givet, men som nu beskæres og omlægges så hårdt.
Og så hænger det ikke sammen med regeringens mål om at begrænse verdens flygtningestrømme.
Regeringen adresserer ikke årsagerne til at mennesker flygter
Nedskæringerne vil i værste fald øge flygtningestrømmene.
Danmark er et dejligt land – ja et af verdens rigeste.
Vi har råd fortsat at være et fyrtårn ude i verden.
Erhvervslivet og mennesker på mit og statsministerens lønniveau har ikke brug for skattelettelser, når pengene skal tages fra verdens fattigste.
Det er brutalt
Det er kynisk
Vi kan ikke være bekendt

Regeringens kortsynede bistand

Sun, 04 Oct 2015 14:14:38 +0000

Det har været en nedslående oplevelse at høre Lars Løkke Rasmussen på FNs generalforsamling

Her rosete han de 17 nye udviklingsmål og FNs store indsats rundt på kloden. Men kun et døgn efter at se ham fremlægge en finanslov, hvor der spares godt 2,6 mia. kr. på dansk udviklingsbistand. Oveni lægger regeringen op til at omorganisere en række udgifter. Det vil gå ud over den langsigtede bistand.

Skadelig samtænkning

Regeringen vil lave en ny strategi i 2016 for dansk udviklingsbistand, hvor der skal være mere samtænkning mellem handelspolitik og udviklingsbistand, mellem sikkerhedspolitik og udviklingsbistand og mellem dansk beskæftigelse og udviklingspolitik. Det er kun 4 år siden, at stort set alle partier i Folketinget (incl. Venstre) formulerede den nuværende udviklingsstrategi "Retten til et bedre liv".
Det skal, i Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensens optik, især ske, ved at udviklingsbistanden bruges som redskab for at opnå de andre politikhensyn – og ikke omvendt.
Kort sagt, skal der bruges færre penge til udviklingsbistand, og det tilbageblevne skal omorganiseres. Det betyder alt andet lige en alvorlig svækkelse af den langsigtede og strategiske bistand.

Langsigtet indsats
Danmark har tidligere haft gode erfaringer med langsigtede udviklingsindsatser og programmer i både Latinamerika, Afrika og Asien. Gennem de seneste år er der sket en reducering i antallet af partnerlande, og et øget fokus på sikkerhedspolitik og skrøbelige stater i udvælgelsen af partnerlande.
I finansloven for 2016 udfases støtten til en række lande, der har været prioritetslande for Danmark, nemlig Mozambique, Zimbabwe, Indonesien, Nepal, Pakistan og Bolivia. Det vil få alvorlige konsekvenser for en del af disse lande.
Der er gode grunde til at yde bistand til lande i post-konfliktsituationer, men det bør ikke ske på bekostning af velfungerende indsatser i de mere stabile udviklingslande.

Halehæng til USA
Sikkerhedspolitiske målsætninger er alt for styrende for valg af partnerlande.
Samtidig er anvendelsen af udviklingsbistanden i stigende grad rettet mod at fremme sikkerhedspolitiske mål. Dette ses bl.a. gennem de store bevillinger der er givet til lande som Pakistan og Afghanistan i de seneste finanslove.
Overordnet set er dette fokus på skrøbelige stater udtryk for halehæng til USA's og EU's sikkerhedspolitiske dagsorden.
Danmark skal fortsat give langsigtet udviklingsbistand til de fattigste udviklingslande og ikke yderligere opprioritere støtten til skrøbelige stater, men overlade og evt. finansiere denne støtte til de relevante multilaterale donorer (FN) med kapacitet og erfaring til denne type indsatser.

Mellemindkomstlande
Fattigdommen har ændret karakter og i dag, hvor størstedelen af verdens fattige bor i mellemindkomstlande, er der grund til at åbne for dansk støtte til civilsamfundsudvikling i disse lande, dog kun hvis fokus for bistanden er på bekæmpelse af ulighed. Dansk bistand skal ikke gå til at sikre basale offentlige goder i lande, der selv kunne omfordele f.eks. ved at inddrive skatter fra egen rige befolkning, men støtte at en sådan omfordeling sker.
Alle indsatser til bekæmpelse af den globale ulighed bidrager til øget sikkerhed, fordi fattigdom og krig er grundlaget for problemer som terrorisme, pirateri og store flygtningestrømme. Frem for det nuværende fokus på militarisering af udviklingsbistanden skal der udarbejdes langsigtede strategier for samarbejde med de fattigste lande, såvel som i de lande med størst økonomisk ulighed. Strategierne skal udarbejdes i tæt samarbejde med civilsamfundet i Syd.

Ulighed
Der skal altid sættes fokus på bekæmpelse af fattigdom og ulighed, når der udarbejdes lande-politikker og Danmark indgår i dialog med udviklingslandenes regeringer, ligesom de enkelte programindsatser bør vurdere, hvordan de bidrager til at reducere ulighed. På baggrund af den danske udviklingspolitik "Retten til et bedre liv" bør guidelines for landepolitikker og programmer omfatte retningslinjer for, hvordan ulighed adresseres i al dansk bistand.

Vagthund
Danmark kan spille en stor rolle i det internationale donorsamfund, som vagthund og advokat for at sikre større lighed gennem forskellige tiltag. Det kan være at give støtte til opbygning af skattesystemer og forvaltninger, støtte partnerlande i at inddrive skat for skatteunddragende virksomheder, fremme progressiv indkomst og formue-beskatning og generelt udveksle erfaringer med danske tiltag til at reducere ulighed. Danmark bør gå forrest og have en klar strategi for at påvirke hele donorsamfundet.
I de lande, hvor Danmark har projekter, skal ambassaderne forpligtes til i højere grad at inkludere det brede civilsamfund i deres arbejde. Et stærkere samarbejde mellem ambassaden og græsrodsbevægelser skal styrke inddragelsen af civilsamfundet i det pågældende land.
Det vil indebære, at tendensen med at skære ned på Udenrigsministeriets kapaciteter og underlægge ministeriet danske erhvervsinteresser stoppes. Ambassaderne og DANIDA skal i højere grad kapacitetsopbygges til at støtte op om at fremme et stærkt og kritisk civilsamfund såvel som demokratiske og gennemsigte statslige institutioner i Syd, der skal sikre befolkningens basale behov såsom uddannelse, sundhed, vand og energi, frem for at være eksportkontorer.

Synspunkt om de 17 nye mål: http://christianjuhl.dk/nyheder/2015/09/17-nye-mal-verden

De 17 nye verdensmål: http://christianjuhl.dk/nyheder/2015/09/de-nye-verdensmal-1-1

Danmarks strategi Retten til et bedre liv:http://um.dk/da/danida/det-vil-vi/udv-strat/

Forslag til Finanslov 2016: http://www.fm.dk/publikationer/2015/forslag-til-finanslov-2016-sep

Lars Løkke lover i FN, men hjemme ser det sort ud

Wed, 30 Sep 2015 03:39:46 +0000

Regeringens finanslov skære dansk udviklingsbistand ned fra ca. 17,7 mia. kr til 14,8 mia kr. En stor del af nedskæringerne sker på danske bistandsorganisationers muligheder og på klinaindsatsen.
Desuden fjernes udviklingsbistanden helt til bl.a. Bolivia, Pakistan, Indonesien, Mozambique, Nepal, Zimbabwe.

Mindre end et døgn efter at Lars Løkke Rasmussen på FNs generalforsamling stemte for 17 nye bæredygtighedsmål for en mere retfærdig verden, fremlægger han en finanslov for 2016, der drastisk skærer i den udviklingsbistand, der skal være med til at realisere planen. Det hænger ikke sammen.

Hvis flygtningestrømmene skal stoppes og mennesker have mulighed for at leve trygt, hvor de bor, skal den del af udviklingsbistanden der sikrer skuler, sygehuse, uddannelse og udvikling af samfundene opprioriteres. Regeringens nedskæringer risikerer at øge antallet af flygtninge.

Verden står overfor meget alvorlige klimaproblemer. Hvis hjælpen til at gøre noget for at undgå klimaproblemerne skæres ned, ser det håbløs ud med at vende udviklingen.

Med regeringens finanslov satses der på det kortsigtede hensyn uden at tænke på dagen i morgen. Det er som at pisse i bukserne for at holde varmen. Det holder kun kort.

Kristian Jensens globale kortsyn

Thu, 20 Aug 2015 08:58:15 +0000

Jeg har netop besøgt udenrigsminister Kristian Jensen. Han har travlt.Han vil skære 2,5 mia. kr. på u-landsbistanden.
Jeg vil på det kraftigste advare ham og regeringen mod at skære i udviklingsbistanden eller at skære i den langsigtede hjælp, for at finde penge til den akutte hjælp.
Det kan få katastrofale følger.
Så længe uligheden og fattigdommen i verden er så stor som nu, og så længe krigene er så omfattende, vil presset for at komme til Danmark og de andre lande i Europa fortsætte.
Det er ikke muligt via mure, grænsebomme eller krigsskibe at holde flygtningen ude.
Vi må i Europa deles om at tage imod flygtningene.
Det gælder også, når der skal opbygges bæredygtige samfund, der hvor de er flygtet fra. Hvis ikke vi fortsætter den langsigtede udviklingsbistand, risikerer vi at øge flygtningestrømmene.
I Enhedslisten mener vi, der er behov for at øge udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI. Vi har som et af verdens rigeste lande råd til det.
Og vi mener, det er nødvendigt at tænke langsigtet – samtidig med at vi hjælper, hvor der er akut behov.
Der er som aldrig før brug for både den akutte nødhjælp, der skal hjælpe de, der er på flugt - og den langsigtede udviklingsbistand, der skal være med til at begrænse flygtningestrømmene og krigene.
Både af hensyn til verdens fattigste, til flygtningene og til os selv.
En udenrigsminister, der ikke kan indse det, hober mange store problemer op foran sig.

Katastrofale besparelser på udviklingsbistanden

Sun, 28 Jun 2015 21:16:05 +0000

De borgerlige, der nu prøver at danne regering, vil skære 2,6 mia. kr. på u-landsbistanden. Men det er en katastrofal strategi at skære i udviklingsbistanden mener Christian Juhl fra Enhedslisten.

Jeg vil på det kraftigste advare en kommende regering mod at skære i udviklingsbistanden eller at skære i den langsigtede hjælp, for at finde penge til den akutte hjælp. Det kan få katastrofale følger.
Så længe uligheden og fattigdommen i verden er så stor som nu, vil presset for at komme til Danmark og de andre lande i Europa fortsætte. Det er ikke muligt via mure, grænsebomme eller krigsskibe at holde flygtninge ude.
Vi må i Europa deles om at tage imod flygtningene. Det gælder også, når der skal opbygges bæredygtige samfund, der hvor de er flygtet fra. Hvis ikke vi fortsætter den langsigtede udviklingsbistand, risikerer vi at øge flygtningestrømmene.
Enhedslisten mener, der er behov for at øge udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI. Der er som aldrig før brug for både den akutte nødhjælp og den langsigtede udviklingsbistand, der skal være med til at begrænse flygtningestrømme og krig. Både af hensyn til verdens fattigste, og af hensyn til flygtningene og os selv.

Vist har vi råd

Sun, 14 Jun 2015 19:59:53 +0000

Ordene stammer fra en pjece forfattet af socialdemokraten Kika Mølgaard (1930-1995).Her blev der argumenteret for, at vi selvfølgelig har råd til at have en udviklingsbistand på 1%. Spoler man frem til tonen i dag, ser det lidt anderledes ud. Anført af Venstre, er der indledt en klapjagt på udviklingsbistanden, hvor man kappes om at fremføre den mindst muligt progressive rolle for Danmark på den internationale scene. Men behøves det at være sådan? Er der ikke netop nu, med klimaforandringer, flygtningestrømme og en galoperende global ulighed, mere end nogensinde behov for, at Danmark generobrer rollen som bannerfører for international solidaritet? Netop i år, hvor verden skal vedtage nye globale udviklingsmål?

Det mener vi, og vist har vi råd. Som med alt andet politik er det et spørgsmål om prioritering.

Gennemgribende nedskæringer
2,5 milliarder kroner lyder nedskæringsplanerne fra Venstre på. Nedskæringerne udmeldes imidlertid uden at ville fortælle, hvor nedskæringerne skal ske. Vi har igen og igen hørt fra Venstre, heriblandt formanden, at de afrikanske lande ikke ville blive ramt af nedskæringerne undtagen 'bistands-darlings'. Men som Politiken for nyligt afslørede, holder end ikke det løfte. Laver man nedskæringer for 2,5 milliarder, vil det have omfattende konsekvenser for Danmarks programmer i Afrika, Asien og Latinamerika. Med de uklare meldinger Venstre selv kommer med, kunne det tyde på, at alvoren ikke er gået op for dem selv.

Som om det ikke var nok, taler Venstre samtidigt for en yderligere udhuling af de resterende bistandsmidler, så dem der er tilbage, i endnu højere grad skal fremme dansk erhvervslivs eventyr i den store verden. Det vil sige en fortsættelse af den nuværende tendens, hvor Danmarks fremmeste udviklingspolitiske opgave i Myanmar ikke handler om at støtte op om civilsamfundets kamp for demokrati, men om at sikre Carlsbergs indmarch på det myanmarske marked. En fortsættelse af tendensen, hvor støtte går til erhvervslivsfremme uden at man dog har d en model, der virker. Som bekendt blev erhvervsinstrumenterne sat i bero i efteråret, fordi de ikke fungerede godt nok i deres form. Det er et skråplan, og fjerner os endnu længere fra udviklingsmidlernes oprindelige progressive formål: fremme af sociale, politiske og økonomiske rettigheder for almindelige mennesker.

Nogen skal jo betale...
Selv om man fra Venstres side forsøger at underspille hele manøvren med at finansiere deres øvrige forslag ved at hakke løs i bistandsmidlerne, er der altså tale om et gennemgribende indgreb, der vil have store konsekvenser for Danmarks engagement rundt omkring i verden. Men hey, som de selv siger, "nogen skal jo betale", og så er det da lige for, at tage fra mennesker på den anden side af kloden - de har heller ikke en stemme i debatten endsige valget.

Men angrebet kommer desværre ikke kun fra højrefløjen. Hvor socialdemokraterne tidligere har været en del af bolværket mod nedskæringsiveren, har de i denne valgkamp endegyldigt opgivet kravet om 1%. I debatterne smelter de sammen med den øvrige masse af partier, der nærmest kæmper om parolen "vi finansierer jeres velfærd med de penge, vi skulle bekæmpe global fattigdom med". Det er som om, de har læst samme fokusgruppeundersøgelse af, at man kan vinde valget ved at flytte nogle stemmer på at vende verden ryggen. For at være helt ærlig, er det grimt at være vidne til nedsmeltningen af den globale solidaritet og indsigt.

En progressiv stemme
Mølgaards pjece symboliserede et paradigmeskift i den danske tilgang til udviklingsbistanden. Det blev slået fast, at tingene godt kunne være anderledes, at lille Danmark godt kunne spille en anden rolle internationalt. Det kan vi stadigvæk, hvis vi vil.

Vil man forebygge krige og konflikter eller skabe udvikling, der gør, at mennesker ikke af nød vender blikket mod Europa og trodser Middelhavet, så skal vi generobre vores progressive rolle internationalt og holde fast i indsatserne for bæredygtig udvikling. Man kan slukke brande den ene gang efter den anden, men uden brandsikring så sker det jo igen!

Christian Juhl og Trine Mach er udviklingsordfører for hhv. Enhedslisten og SF
Knud Vilby er udviklingsjournalist

Enken, den faderløse og den fremmede

Sun, 14 Jun 2015 07:16:56 +0000

Flere af landets biskopper retter en hård kritik mod de blå partiers plan om at skære i dansk udviklingsbistand. Det er både dumt, fejt og udansk, mener de. Én af biskopperne henviser til bibelen, der fordrer ansvar for enken, den faderløse og den fremmede. Det fortæller Altinget (14.6.2016)

Det er befriende at biskopperne blander sig i udviklingsdebatten. Nogle af dem har stor indsigt og erfaring fra arbejdet blandt verdens fattigste.

Som én af verdens rigeste samfund har vi råd til at fortsætte en høj og professionel udviklingsbistand, og danskerne vil gerne være med til at støtte verdens fattigste og de, der er på flugt. Det ved alle, der har deltaget i nogle af landsindsamlingerne.

De borgerlige partiers udviklingsholdninger er kortsigtet. Hvis ikke vi støtter med den langsigtede udviklingsbistand, der bekæmper fattigdom, sygdom og kriser, risikerer vi at flygtningestrømmene vil øges.

Der er væsentlig mere perspektiv i at fremme udviklingsbistanden, som den centrale del af dansk udenrigspolitik end at investere i nye jagerfly.

EL til Pape: penge til forebyggelse – ikke mere militær

Mon, 01 Jun 2015 19:21:30 +0000

EL til Pape (C): penge til forebyggelse – ikke mere militær

De Konservatives Søren Pape Poulsen har bebudet at ville finde en ekstra milliard til forsvaret. Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten, svarer igen med, at yderligere penge til Danmarks internationale engagement skal gå til forebyggende arbejde gennem udviklingsbistanden – ikke til mere krigsførelse.

Kan det lykkes at finde penge til at styrke Danmarks internationale engagement, skal det være for at fremme Danmark som progressive og solidarisk aktør – ikke som en militærmagt.

Vil man for alvor arbejde for, at danskerne kan føle sig "trygge og sikre", som de Konservative siger, er det altså ikke yderligere krigsførelse og militært isenkram, der er brug for.
I stedet bør Danmark spille en forebyggende rolle gennem vores udviklingsbistand med støtte til direkte fattigdomsbekæmpelse på den ene side og en styrkelse af Danmarks kapacitet til international fredelig konfliktløsning på den anden side.

Drop jagerfly

Mon, 01 Jun 2015 18:42:12 +0000

Drop dyre jagerfly og lev op til løfterne om udviklingsbistandenSocialdemokraterne fremlagde torsdag deres valgprogram i Århus. Et af punkterne er, at det ikke længere er et aktuelt mål at nå 1 pct af BNI til udviklingsbistand.

Det er særdeles skuffende, at regeringen løber fra løftet i regeringsgrundlaget, netop i dette år, hvor der globalt skal sættes nye mål for udviklingen blandt verdens fattigste.

Netop i dette år, hvor verden er hærget af kriser, krige og sygdom som vi ikke har set i mange år.

Netop i det år, hvor regeringen siger, at vi igen er ude af krisen, har vi ikke råd til at udbygge hjælpen til verdens mest udsatte.

Netop i det år, hvor de borgerlige truer med ødelæggende nedskæringer på udviklingsbistanden på 2,5 mia kr.

Enhedslisten fastholder målet på 1 pct af BNI til udviklingsbistand. Hvis Socialdemokraterne ikke mener, at vi i et af verdens rigeste lande kan finde penge til udvikling af bistanden, foreslår vi, at de droppet købet af 30 ekstremt dyre og overflødige jagerfly, og investerer pengene i udvikling i stedet for. Det giver gode penge til mange års udviklingsbistand.

Tomme løfter om udviklingsbistand

Thu, 28 May 2015 13:02:59 +0000

Udviklingsorganisationerne er skuffede over resultatet af EU's udviklingsministres møde om finansiering af udviklingsbistanden. Ministrene valgte ikke at sætte en dato på, hvornår Unionen skal leve op til sin målsætning om at levere mindst 0,7 procent af blokkens bruttonationalindkomst på bistand til udviklingslandene. EU-landene gav i 2005 hinanden håndslag på, at de i 2015 ville være nået i mål. Realiteten er, at kun fire lande i dag lever op til forpligtelserne, og at EU tilsammen i år kun vil lægge anslået 0,42 procent af BNI i udviklingsmidler.

Det er særdeles skuffende, at verdens rigeste lande ikke kan forpligte sig mere håndfast til at hjælpe verdens fattigste lande. De bør sætte en konkret frist for, hvornår EU-landene vil nå det internationale mål på 0,7 % af BNI til udviklingslandene. På den måde bliver deres hensigtserklæringer tomme løfter.
Et fornuftigt og realistisk mål ville være at EU-landene kom op på 0,7 % til udviklingsbistand i 2020.
Mange lande udenfor EU ser på, hvad de rigeste lande gør. Det tomme løfte fra EU-landenes ministre gør, at mange andre lande vil vægre sig ved at sætte en ny, håndfast tidsramme op. Og det betyder en stor risiko for at den globale udviklings-financierings-konferencen i Addis Ababa senere på året risikerer at blive en fiasko.
Problemerne understreges af, at udviklingsminister Mogens Jensen oveni ikke længere ser det som et aktuelt mål, at Danmark skal nå målet på 1%, som er sat i regeringens eget grundlag.

Udviklingsbistanden vokser langsomt

Wed, 08 Apr 2015 13:27:12 +0000

Den danske udviklingsbistand var i 2014 på 0,85 procent af vores samlede økonomi, viser den årlige foreløbige opgørelse fra OECD. Dermed er den danske bistandsprocent fastholdt på samme høje niveau som året før. Det skriver Udenrigsministeriet på deres hjemmeside.

Dansk udviklingsbistand voksede en lille smule i forhold til 2013. Det betyder at vi stadig befinder os i Top-5 sammen med Sverige, Norge, UK og Luxembourg.

Det er absolut positivt, selvom der er langt til målet i regeringsgrundlaget på 1,0 procent.

Med det nuværende stigningstakt, skal Helle Thorning-Schmidt sikre regeringen 3 valgperioder mere for at nå målet.

Læs ministerens meddelelse her:
http://um.dk/da/Udenrigspolitik/udenrigspolitiske-nyheder/newsdisplaypag...

Stop bistand til henrettelser i Pakistan

Tue, 23 Dec 2014 13:56:20 +0000

Danmark støtter via udviklingsbistanden Pakistans indsats mod narkosmugling.

Ifølge den engelske menneskerettighedsorganisation Reprieve risikerer tilfangetagne smuglere at blive henrettet under dække af at blive kaldt terrorister. Den pakistanske indenrigsminister har mandag meddelt, at 500 dødsdømte vil blive hængt indenfor de næste uger. Der befinder sig 8.000 fanger på dødsgangen i de pakistanske fængsler. 17.000 venter på at komme for retten i "terrorsager", selvom mange af dem intet har med terrorisme at gøre. Det fremgår af dagens Politiken.

Dansk udviklingsbistand skal ikke bruges, hvor der er risiko for, at mennesker bliver henrettet. Alle er klar over, at Pakistans retssystem er meget mangelfuld. Mange bliver dømt for terrorisme, selvom de påstående forbrydelse ikke har noget med terrorisme at gøre. Udviklingsminister Mogens Jensen må straks stoppe udviklingsbistanden, der går til de omtalte aktiviteter.

Det er ikke første gang, at smuglere kaldes terrorister, og dermed risikerer dødsdom. Det skete for et par år siden, hvor Christian Friis Bach efter henvendelse fra Enhedslisten stoppede støtten til et lignende projekt mod smugling i Mellemøsten.

Indsatsen mod smuglere i Pakistan er et sikkerhedsproblem, affødt af bl.a. Afghanistan-krigen. Det forkert at kalde den slags for udviklingsbistand.

Kampen om udviklingsbistanden

Sat, 22 Nov 2014 19:28:50 +0000

To uger efter det så ud til, at regeringen ville skære for 2,5 mia., er udviklingsbistanden glemt af nyhedsstrømmen. For en kort periode var udviklingsbistanden jo ellers genstand for ophedede politiske diskussioner på avisforsider og i aftenens TV-aviser. Det er vist ikke sket siden afsløringerne om Løkkes lemfældige omgang med bistandsmidlerne for et års tid siden. Som udviklingsordfører var det selvfølgelig spændende, at udvikling fyldte så meget på den politiske dagsorden, og den store medieomtale og det pres som udviklingsmiljøet lagde på regeringen var den eneste grund til, at det lykkedes for Enhedslisten og SF at afbøde regeringens mest katastrofale planer, hvor man lagde op til at skære helt ind til benet i dele af bistanden.

Når det er sagt, viste hele diskussionen – ligesom for et år siden – også den lidt kedelige tendens inde for de sidste mange år: en generelt faldende opbakning til udviklingsbistanden og en i det hele taget manglende forståelse for udviklingspolitiske spørgsmål blandt den danske befolkning.

Afpolitiskering

Som udviklingsmiljøet har udviklet sig gennem de sidste mange år, er denne tendens imidlertid ikke svær at forstå. Miljøet har igennem de sidste mange år gennemgået en heftig afpolitisering med et mere og mere snævert fokus på teknikaliteter og vage internationale målsætninger end de grundlæggende og fundamentale problemer i vores politiske og økonomisk system, som fastholder og fremmer fattigdom og ulighed. I dette miljø har uforståelige forkortelser og en i det hele taget fremmedgørende ekspert-agtig jargon trivedes i sit bedste velgående, hvilket har gjort det endnu sværere for uindviede at deltage i debatten.

Det er egentlig mærkeligt, fordi hvordan kan et så politisk spørgsmål som bekæmpelse af fattigdom og ulighed gå hen og blive et teknisk spørgsmål? Det er jo i bund og grund samfundsforandring vi taler om, og derfor er der en masse politisk indhold i udviklingsdiskussionerne. Hvad er udvikling overhovedet, hvordan kan bistanden være med til at skabe udvikling, kan dele af den gøre mere skade end gavn, hvem skal den gå til og på hvilke præmisser?

En bunden opgave

Den måske vigtigste lærdom af hele denne nedskæringskatastrofe må derfor være, at venstrefløjen (i bred forstand) og venner af udviklingsbistanden af andre politiske farver har en bunden opgave de næste par år: vi skal have skabt folkelig indsigt i og forståelse for udviklingsbistanden og udviklingspolitik. Vi må sikre, at det politisk set bliver for dyrt – uanset partifarve – at spare på budgettet til verdens mest marginaliserede befolkningsgrupper, der kæmper for de mest basale sociale, økonomiske og politiske rettigheder. For det er næppe sidste gang, at vi ser forslag til historiske nedskæringer på udviklingsbistanden, og så er det selvfølgelig den eneste måde vi kan skabe opbakning til, at udviklingsbistanden skal udgøre 1,5% af BNI, som for ikke så længe siden var på den politiske dagsorden herhjemme (http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2443171/har-vi-virkelig-kun-raad-t...).

Den eneste måde jeg umiddelbart kan forestille mig, at vi kan løse denne opgave er ved at vende tilbage til det politiske i udviklingspolitikken, og ikke mindst tale om det på en måde, så almindelige mennesker kan deltage i debatten. I det lys er de seneste udviklingspolitiske kampagner, der udstiller absurditeterne i multinationales skatteunddragelse, den forkastelige globale ulighed og den groft uretfærdige privatisering af verdens naturressourcer og ikke mindst den kamp som civilsamfundet i Syd og Nord gør for at rette op på disse strukturelle uretfærdigheder en inspiration.
Nu skal vi bare sikre, at de kampagner når bredt ud til befolkningen, så vi kan skabe oplysning om, hvorfor udviklingsbistanden kan spille en afgørende rolle i de kampe og så vi kan sikre – som Kirsten Hjørnholm fra MS tørt bemærkede på Twitter – at udvikling "er tophistorie for andet end nedskæring og 1st class rejser" (https://twitter.com/hjornholm/status/532251042545958912).

Udviklingsbistand og asyludgifter

Tue, 11 Nov 2014 07:44:06 +0000

Enhedslisten, SF og regeringen har mandag indgået en aftale om den del af finansloven, der handler om udviklingsbistanden. Det er stadig uvist, om vi kan nå til enighed om en samlet finanslovaftale.

Regeringen ville skære 2,5 mia kr.
Regeringen kom til forhandlingsbordet med et ønske om at beskære udviklingsbistanden med hele 2,5 mia. kr. for at finansiere udgifterne til det stigende antal asylansøgere, der er kommet til Danmark i 2014 og forventes at komme i 2015.

Selvom det desværre er normal praksis at finansiere asylansøgere med penge fra udviklingsbistanden, kunne vi under ingen omstændigheder være med til at flytte et beløb i den størrelsesorden. Dybest set finder vi det urimeligt og kortsigtet at tage penge fra verdens fattige for at finansiere støtte til mennesker, der er flygtet til Danmark. Det har givet nogle utroligt hårde forhandlinger.

Besparelserne på udviklingsbistanden halveret
Vi så helst, at besparelserne på bistanden blev droppet fuldstændigt. Det er desværre ikke lykkedes. Men vi har fået forhandlet os frem til et resultat, som vi kan stå inde for, og som ikke har den samme sociale slagside, som regeringens forslag.

Facit er, at vi har fået fjernet 1 mia. kr. af besparelserne og udskudt yderligere 500 mio. kr., der kun skal spares, hvis det næste år viser sig at være nødvendigt. Det vil vi sige, at vi nu og her har skulle finde besparelser for 1 mia. kr. Det er stadig et rigtig stort beløb, men i en størrelsesorden, hvor det har været muligt at skåne de fattigste og mest marginaliserede befolkningsgrupper. Vi har også sikret, at udviklingsbistanden næste år atter kommer tilbage på niveau.

Desuden skulle der allerede i år bruges 350 mio. kr. fra udviklingsbistanden på asylområdet. Den nedskæring har vi fået fjernet helt, så de penge også skal tilføres andre steder fra.

Fattigdomsbekæmpelse bliver i det store hele ikke berørt
Vi har i hele forløbet presset på for at holde de vigtigste dele af bistanden fri for besparelser. Derfor kommer besparelserne først og fremmest til at gælde erhvervsstøtteordninger og andre ordninger, der primært fremmer erhvervslivets interesser. Det er ordninger, der i en hel del tilfælde har meget lidt med reel udviklingsstøtte at gøre, og som vi tidligere har rejst spørgsmålstegn ved.
Samtidig har det været afgørende for os, at områder som fattigdomsbekæmpelse ikke bliver beskåret. Det er stort set lykkedes med denne delaftale, på nær et uddannelsesprogram i Afghanistan, hvor dele af bevillingen er blevet udskudt til næste år. Den samlede udviklingsbistand til Afghanistan bliver dog ikke mindre.

En ekstremt svær beslutning
Vi jubler på ingen måde over aftalen. For vi havde helst set, at der slet ikke skulle tages penge fra udviklingsbistanden.

Men vi er trods alt lettede over, at vi har fået over halvdelen af besparelserne droppet, mens vi har fået sat hegn omkring områder som fattigdomsbekæmpelse. Derfor er det blevet et kompromis, vi kan leve med.

Se detaljerne i delaftalen her:

http://enhedslisten.dk/tema/aftale-om-udviklingsbistanden

Her blev der skåret

Tue, 11 Nov 2014 07:38:54 +0000

Omprioriteringer af udviklingsbistanden i 2015
§ 06.32.01.23. Øvrige indsatser i Afrika Annullering af det planlagte samlede tilsagn
på 400 mio. kr. fastholdes.
-400 mill

§ 06.32.02.04. Pakistan Reduktion af landeprogram (reduktion af programmer
til civilsamfund, demokrati og stabilisering)
-30 mill

§ 06.32.02.09. Afghanistan Der var planlagt tilsagnet til uddannelse i Afghanistan
på 345 mio. kr. 64 mio. kr. af dette
tilsagn udskydes
-64 mill

§ 06.32.05.12. Danida Business
Partnerships
Reduktion af Danida Business Partnerships
programmet (den samlede ramme for programmet
er 237 mio. kr. i 2015)
-162 mill

§ 06.32.05.18. Danida Business Finance Reduktion af Danida Business Finance -46 mill

§ 06.32.08.60. Stabilisering og
konfliktforebyggelse
Annullering af uallokerede midler fastholdes. -150
§ 06.32.09. Det Arabiske Initiativ Teknisk omlægning fra 2-årige til 1-årige tilsagn
fastholdes.
-227 mill

§ 06.35.01.15. Udredningsvirksomhed Nedlæggelse af udredningskontoen -5
Ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter 4-årigt bidrag til ikke-militære freds- og konfliktløsningsaktiviteter.
12 mill

Det Danske Hus i Ramallah 3-årigt bidrag 9 mill

CSR-pulje Social dialog, heraf 25 mio. kr. til CSR-pulje.
Derudover undtages puljen og social dialog for
landeindkomstgrænserne
80 mill

Skat og udvikling Skat og udvikling, herunder bekæmpelse af illegale
kapitalstrømme
10 mill

Drift og administration af
udviklingsbistanden
Justering af drift og administration som følge
af ovenstående reduktioner og annulleringer.
-27 mill

I alt -1 mia kr

Regeringen slagter hellig ko

Tue, 04 Nov 2014 19:44:41 +0000

Det er en katastrofal plan at skære 2,5 milliarder kroner i udviklingsbistanden for at betale udgifter til flygtninge i Danmark. Når nu regeringens valgperiode lakker mod enden, synes jeg, det giver god mening at gøre status over, hvad man har foretaget sig.

Lidt sat på spidsen hører jeg til dem, der mener, at mulighederne ikke har været brugt optimalt. Gang på gang har regeringen skudt sig selv i foden.
Bare i løbet af de seneste to års tid har vi jo set forringelser for folkeskolelærere, førtidspensionister, fleksjobbere, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og øvrige på overførselsindkomster, de studerende og asylsøgere.
CITAT
Regeringen har altså masser af valgmuligheder. Spørgsmålet er så bare, om man vil ende sin regeringsperiode med at slagte den sidste hellige ko.
Med regeringens seneste katastrofale plan om at skære 2,5 milliarder kroner i udviklingsbistanden er man så nået til måske den sidste hellige ko ved at gå efter verdens fattigste. Og ej at forglemme, har man jo, alt imens rækken af forringelser er blevet gennemført, løbende sikret erhvervslivets interesser gennem blandt andet selskabs- og topskattelettelser.

En midlertidig løsning
Lige siden man meldte ud om de bebudede nedskæringer, har regeringen slået på, at der var tale om et 'midlertidigt' indgreb. Denne påstand tror jeg ikke på, at mange hopper på.
For det første: Ved man bare en lille smule om konfliktløsning, er der vel næppe nogen, der tror på, at flygtningestrømmen fra Syrien og andre brandområder med ét vil falde markant i løbet af det næste års tid.
Sådan som situationen udvikler sig lige nu, kan vi derimod forvente flere flygtninge. Netop derfor fremstår det meget mærkeligt, at regeringen ud af den blå luft dykker ned i bistandsmidlerne med sparekniven for at finde frem til en 'midlertidig' løsning.
Hvad med i samarbejde med SF og Enhedslisten at hoppe i arbejdstøjet og i fællesskab komme frem til en gennemarbejdet, visionær og humanistisk løsning på en helt klart langvarig udfordring i stedet for at spille én marginaliseret gruppe ud mod en anden?
For det andet: Forestiller regeringen sig virkelig, at Løkke og co. vil tilbagerulle de nedskæringer, regeringen har nedfældet på den berygtede 'dødsliste'? Skulle en borgerlig regering tage over ved næste valg med Løkke i førersædet, tror jeg tværtimod, at man vil se yderst velvilligt på de nedskæringer, regeringen har lavet, og gøre sit ypperste for at bevæge sig yderligere ned ad den sti.
Det, har de jo trods alt selv med stolthed sagt, er deres mål, (og som udviklingsmiljøet har klargjort, vil det indebære "en massakre").

Det bliver blodigt
Samtidig har man fra regeringens side benægtet, at det vil have nogen speciel negativ effekt. Dette må også siges at være en kynisk tilgang til fakta. Der kan ikke spares 2,5 millarder kroner på udviklingsbistanden uden at røre ved centrale bevillinger.
Rygterne svirrer. Bliver det støtte til klimaindsatsen, støtte til god regeringsførelse i Tanzania eller støtte til sundhedssystemet i Kenya, der ryger i spareøvelsen? Uanset hvad, vil det i proportioner være et katastrofalt og historisk indgreb i den måde, vi forvalter vores bistandsmidler på herhjemme.
Og det leder mig videre til den sidste pointe, jeg mener, er vigtig at understrege. Modsat hvad man hører fra Corydon og resten af regeringen, har regeringen nemlig masser af valgmuligheder. Som med alt andet i politik er det her nemlig et spørgsmål om prioritering.
Man kunne jo eksempelvis genoverveje sin forkærlighed for at fremme interesserne af den øverste elite i det danske samfund ved at finansiere asyludgifterne ved at tilbagerulle selskabslettelserne. Man kunne også gå sammen i en progressiv version af en 'coalition of the willing' og indføre en tobin-skat, hvor indtægterne så går til at finansiere asyludgifterne.
Danmark er jo ikke det eneste land, der står med den her udfordring, så et sådan skridt kunne sparke liv i den diskussion. På den måde ville regeringen placere sig som en humanitær stormagt med visioner og udsyn. Og endelig – og måske mest lige til – kunne man jo bare købe et mindre af de vanvittigt dyre F16-fly.
Regeringen har altså masser af valgmuligheder. Spørgsmålet er så bare, om man vil ende sin regeringsperiode med at slagte den sidste hellige ko, eller om man vil se på alternative løsninger i fællesskab med SF og Enhedslisten.

2,5 mia - politik er at vælge

Sun, 26 Oct 2014 11:39:54 +0000

Jeg var i debat i radioen forleden, med Mette Gjerskov (A)Hun sagde om de 2,5 mia. kroners besparelse: "Jeg ville ønske, at vi kunne finde pengene et andet sted, men det kan ikke lade sig gøre"
Hun mener at regeringen er nødt til at spare 2,5 mia. kr. på verdens fattigste for at få får til de ekstra asylsøgere.
Politikere er ikke nødt til at spare på udviklingsbistanden.
Politikere kan vælge at spare på udvikling for verdens fattigste.
Vi kan også vælge at spare andre steder, f.eks. militæret.
Eller vi kan vælge at lægge skat på finanstransaktioner – skat på spekulation. Den såkaldte TOBIN-skat. En promille ville sikkert være rigeligt.
Eller vi kan vælge, at rulle selskabsskattelettelserne, som regeringen har indført, tilbage
Politik handler om at vælge.
Vælger regeringen at appellere til danskernes solidaritet med verdens fattigste, eller vælger i at appellere til selvtilstrækkeligheden ?

Råd til at hjælpe

Sun, 26 Oct 2014 10:52:19 +0000

Der findes mennesker, på denne klode, som må leve for 10 kr. om dagen.
Der findes sult, sygdomme og krige, som driver mennesker på flugt.
Vi er lige nu i en meget alvorlig situation, med rigtig mange flygtninge.
Danmark yder udviklingsbistand for at sikre, at mennesker kan sikre ordentlige levevilkår, hvor de bor.
Udviklingsbistanden er med til at forebygge flere flygtninge og til at forebygge at flere desperate unge melder sig til ekstreme grupper som ISIS.
Derfor er regeringens forslag om at tage 2,5 milliard kroner fra udviklingsbistanden til flygtninge forkert og kortsigtet.
Vi må finde pengene et andet sted.
Vi lever i en af verdens rigeste lande. Vi har råd til at hjælpe de nødstedte.
Hvis vi indfæører en promille skat på finanstransaktioner, ville pengene være hjemme.
Vi har altid før kunnet hjælpe, når det brændte på ude i verden.
Det kan vi også denne gang.

Udviklingsbistand i front

Sun, 26 Oct 2014 10:23:16 +0000

Nu vil de skære dybt i udviklingsbistanden. Jeg skrev denne artikel for en måned siden.

Her i opløbet til diskussionerne om denne regerings sidste oplæg til fordelingen af bistandsmidlerne giver det god mening at gøre status over, hvad der er sket på udviklingsområdet de seneste par år.

Overordnet set vil jeg sige, at de mange positive forventninger som mange af os havde til den nye regering heller ikke på udviklingsområdet er blevet indfriet. Arbejdet med at få bistanden op på 1%, som jo endda blev nedfældet i regeringsgrundlaget, kan vi godt skyde en hvid pil efter. Det bebudede opgør med militariseringen af bistanden kom aldrig. Og tendensen med, at bistandsmidlerne i stigende grad ses som smørelse i statens samarbejde med erhvervslivet om at finde nye markeder og investeringsmuligheder i det Globale Syd har kun accelereret under den nuværende regering. Alt dette er i særdeleshed tydeligt i regeringens seneste udspil, så lad os lige kigge lidt på det.

Den ene procent
I 2014 gav Danmark 0,83% af BNI i bistand. Det samme niveau bliver holdt i 2015. Pga. stigningen i BNI, vil der alligevel blive tilført i alt 620 mio kr. til udviklingsbistanden, hvilket svarer til en nominel stigning på 3,8% ift 2014. Men så på trods af, at regeringen har det som erklæret mål, at bistanden skal op på 1% igen, har den under SR(SF) regeringen ikke været over 0,85%. Den danske bistand under Fogh var i gennemsnit på 0,85% og under Løkke var den i gennemsnit på 0,88%.

Herudover, er der jo så fordelingen af bistanden. Som læsere af U-landsnyt formentlig ved, bliver bistanden fordelt på to rammer: den fattigdomsorienterede og den globale. Som navnet antyder skal den fattigdomsorienterede bekæmpe fattigdom og ulighed. Den globale ramme skal være med til at løse globale miljøproblemer, sikre global fred og stabilitet og løse globale sundhedsproblemer, hvilket jo lyder meget godt, men i praksis betyder det en masse penge til internationale organisationer som Verdensbanken og dets lige, der i deres praksis ligger meget langt fra principperne bag dansk udviklingspolitik. Siden opgørelserne begyndte i 2012, har den globale ramme stået for ca. 17,7% af Danmarks bistand og andelen har været faldende. Men for første gang er andelen af bistand til den globale ramme i dette udspil steget. Den er nu på 20,5%, hvilket jo er en de facto nedprioritering af den fattigdomsorienterede bistand.

Regeringen har altså konsekvent ligget under eller på samme niveau som den tidligere blåsorte regering, og den fattigdomsorienterede andel af bistanden er desuden i deres seneste udspil blevet mindre.

Militarisering
Der er gode grunde til at yde bistand til lande i post-konfliktsituationer, men den nuværende regering har fortsat den tidligere regerings farlige sammenblanding af sikkerheds- og udviklingsinteresser. For mig at se, er der en helt klar fare for, at sikkerhedspolitiske målsætninger er blevet styrende for valg af partnerlande samtidig med, at selve anvendelsen af udviklingsbistanden i stigende grad går til at fremme sikkerhedspolitiske mål i de pågældende lande. Dette ses bl.a. gennem den position som lande som Pakistan og Afghanistan har haft i de seneste finanslove, såvel som selve indsatsen i Afghanistan, hvor bistandsmidlerne gennem den såkaldte Freds- og Stabiliseringsfond, ifølge anmærkningerne til finansloven skal "ses i sammenhæng med det samlede danske engagement i Afghanistan" – herunder, må man formode, den militære tilstedeværelse.

Overordnet set er dette fokus på skrøbelige stater udtryk for halehæng til USA's og EU's sikkerhedspolitiske dagsorden – frem for at være reelt udviklingsorienteret.

Ministeren for erhvervsfremstød?
Internationalt har tendensen inden for udviklingspolitik i de seneste år været, at politikken er gået fra at være et progressivt instrument til at bekæmpe fattigdom i det Globale Syd til i stedet at pleje erhversinteresser fra Nord. Dette gælder i høj grad også i Danmark, hvor de seneste regeringer – og særligt den nuværende – ser bistandsmidlerne og udviklingspolitikken i sin helhed som smørelse i statens samarbejde med erhvervslivet om at finde nye markeder og investeringsmuligheder i det Globale Syd (hvilket er især tydeligt i strategien for 'eksportfremme og økonomisk diplomati' se s. 26: http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Politik-og-diplomati/Ny...). Dykker man ned i dette års finanslov, kan man således se, hvordan der på ambassadeniveau som del af vækstpakken fra i sommer er afsat nye midler til "Vækstrådgivere" og "strategisk sektorsamarbejde" på hhv. 33 og 39 mio. pr. år i tre år – alt imens, at ambassadernes kapacitet til at administrere de reelle udviklingsprogrammer bliver mere og mere pressede. Danidas erhvervsindsatser stiger ydermere med 182 mio. under smartlydende poster som: Danida business partnerships, og Danida Business Delegations – en ny post der særskilt skal finansiere delegationsrejser og fælles erhvervsfremstød for danske virksomheder til udviklingslande.

Jeg finder det simpelthen skræmmende (men måske ikke overraskende), at en socialdemokratisk ledet regering på så ublu vis også på udviklingsområdet sætter erhvervslivets interesser op på en pedestal.

Hvor er oprøret?
Opsummerende kan man altså sige, at regeringen måske på visse områder har bremset den udvikling, som blev sat i gang af de borgerlige (eksempelvis ved at holde sig fra direkte nedskæringer), men bestemt ikke har taget et grundlæggende brud med de skibe, der blev sat i søen af den borgerlige regering.

For Enhedslisten er udviklingspolitikken ét redskab blandt mange i kampen mod det nuværende politisk-økonomiske system, der på ingen måde har været i stand til at fordele verdens goder på retfærdig vis, men tværtimod har forværret uligheden på globalt plan. I de kommende finanslovsforhandlinger kæmper Enhedslisten derfor for en udviklingspolitik, der først og fremmest gavner befolkningens ønsker og ikke dansk erhvervslivs. En udviklingspolitik, der fremmer et kritisk civilsamfund – i Nord og Syd – som skal agere vagthund og ikke skødehund over for magthavere. En udviklingspolitik, der ikke ligger under for USA's og EU's krigseventyr. Og sidst men ikke mindst, kæmper vi for en øget gennemsigtighed og kapacitet i ambassaderne og udenrigsministeriet til rent faktisk at administrere udviklingsmidlerne, så tendensen med at reducere Eigtveds Pakhus og ambassaderne nær og fjern til eksportkontorer stoppes.

Til slut vil jeg gerne give en lille venlig, men kritisk bemærkning til de danske NGO'er – for Enhedslisten kan selvsagt ikke rykke meget ved forhandlingsbordet alene (ganske vist har vi heldigvis SF på samme side af bordet denne gang). Hvor er oprøret fra jeres side henne? For hvis jeg har ret i min opsummering af tendenserne med øget fokus på militarisering og pleje af erhvervsinteresser, som jo næppe bliver vendt under en potentielt kommende borgerlig regering, går der ikke mange år, før der slet ikke er nogen penge til jeres solidaritetsarbejde i den danske finanslov. Er det ikke på tide at komme af med fløjlshandskerne?

Gennemsigtighed i dansk bistand

Thu, 09 Oct 2014 12:31:56 +0000

Det er bekymrende, at gennemsigtighed i dansk bistand falder

Det årlige Aid Transparency Index blev offentliggjort i går. Undersøgelsen viser, at Danmark er gået fra nummer 15 på listen i 2013 til i år at være nummer 22. Ifølge ATI-undersøgelsen skyldes det først og fremmest, at Danmark er begyndt at tabe distance til andre lande, der går meget længere i deres engagement for at fremme gennemsigtighed i, hvordan deres bistandsmidler forvaltes og bruges.

Det er jo bekymrende, at vi taber terræn i forhold til en række af de lande vi ellers sammenligner os med, og jeg har i derfor dag spurgt Handels- og Udviklingsminsteren, hvad han vil gøre for at rette op på kursen.

For mig at se er det fuldstændigt afgørende, at vores bistandskroner forvaltes på gennemsigtig vis, så befolkningen og civilsamfundet kan følge med i, hvad der foregår. Det er jo trods alt i sidste ende deres penge.

Se Aid Transparency's undersøgelse her: http://ati.publishwhatyoufund.org/index-2014/results/

Spørgsmål til Ministeren.

Det årlige Aid Transparency Index blev offentliggjort igår. Danmark ligger nummer 22 og er faldet 7 pladser siden 2013. Hvad vil ministeren gøre for at rette op på kursen, så Danmark lever bedre op til de opstillede åbenhedskriterier ?

Fra de fattigste til de rigeste

Tue, 07 Oct 2014 06:30:59 +0000

Venstre vil spare 2,6 milliarder kroner på dansk udviklingsbistand. Det svarer til 15 % af den danske udviklingsbistand.
Udviklingsordfører Jakob Ellemann og Venstre ved præcist, hvad de vil bruge pengene til, nemlig skattelettelser.
Det kniber straks mere med at fortælle, hvor de vil tage pengene fra.
Skal der spares fra konfliktområderne, så flygtningestrømmene øges ?
Skal der spares på områder, hvor aktiviteter fra udviklingsbistanden er med til at sikre alternativer til unge, der føler sig draget af Al Qaeda eller ISIL ?
Svarene blæser i vinden.
Et er sikkert. Forslaget er beregnet til valgkampen i en konkurrence om vælgere mellem Dansk Folkeparti og Venstre.
Valgkampen vil dermed byde på 2 populistiske partier på højrefløjen, der vil byde sig til med skattelettelser.
De 2 partier vil spare på verdens fattigste for at give skattelettelser til Danmarks rigeste.
Vores opgave som politikere er ikke at lefle for vælgerne på den måde.
Det er at forklare, at en robust udviklingsbistand fra et af verdens rigeste lande fortsat er både mulig og nødvendig – og bør fortsætte.

GGGIs dyre kontor i London

Wed, 06 Aug 2014 11:13:20 +0000

GGGI vil beholde sit kontor i London. Det fremgår af en artikel i Information 6.8.2014.

Det er overraskende, at GGGI alligevel vil beholde sit kontor i London. Handels- og udenrigsminister Mogens Jensen bedyrede ellers, at det meget dyre London-kontor skulle lukkes, så pengene kunne komme mennesker i lav- og mellemindkomstgrupper til gavn. Det skete bl.a. under debatten om Folketingets ekstrabevilling på 90 mio. kr. til GGGI.

De nye oplysninger rejser endnu en gang spørgsmålet, om støtten til GGGI overhovedet kan betegnes som udviklingsbistand, eller om pengene skal tages et andet sted fra end danske midler til udviklingsbistand.

Jeg har derfor stillet en række spørgsmål til ministeren for at få klarhed om situationen.

Spørgsmål til handels- og udviklingsministeren
Vedr. GGGI
Det fremgår af Informations artikel om GGGI 6.8.2013 at GGGIs London-kontor alligevel ikke lukkes, modsat din melding i offentligheden i maj.
Hvad er årsagen hertil?
Er den viden ny i forhold til maj måned?
Hvor mange penge vil der gå fra hjælp til fattige og mellemindkomstlande for at finansiere kontoret i London ?
Hvilken fordel vil det efter din mening have for GGGI at beholde et kontor i London?
Mener du stadig, at bevillingen til GGGI kan betegnes som udviklingsbistand?

Penge ud af vinduet

Fri, 09 May 2014 21:49:28 +0000

Ny ledelse i GGGI skal fokusere indsatsen i udviklingslandene. Regeringen ønsker fortsat at støtte organisationen med yderligere 90 millioner kr. Det siger udviklingsminister Mogens Jensen efter et møde med den nye formand Yvo de Boer.

Det er ufatteligt, at Mogens Jensen og regeringen stadig har illusioner om, at en organisation som GGGI vil kunne spille nogen rolle for dansk udviklingsbistand.

Siden den sorte søndag i efteråret, hvor Lars Løkke Rasmussen i 3 timer for åben skærm måtte indrømme sit medansvar for stribevis af sager om overforbrug og korruption i GGGI, er afsløringerne af nye sager fortsat - ikke mindst i GGGI regionale kontorer.

For de fleste står klart for de fleste, at den organisation grundlæggende er uegnet til at arbejde for os. Kun regeringen har ikke forstået at GGGI er en møllesten om halsen på den, der kompromiterer dansk udviklingsbistand

Regeringen har planer om i juni at bevilge yderligere 90 millioner kr til GGGI. Vi får intet fornuftigt for de penge. Det er penge, som reelt kunne gøre gavn, hvis vi gav dem til nogle af de seriøse og robuste danske bistandsorganisationer.

Drop GGGI nu

Sat, 15 Mar 2014 15:30:15 +0000

Nu sætter også de danske u-landsorganisationer foden ned over for GGGI. I et høringssvar til Handels- og Udviklingsministerens nye forslag om at skyde yderligere 90 millioner kroner efter Lars Løkkes rejser på første klasse, opfordrer organisationerne til, at Ministeren og regeringen dropper støtten til GGGI. Organisationerne argumenterer, at pengene brugt på GGGI ikke kommer de dårligst stillede i verden til gode i tilstrækkelig grad.

I Enhedslisten støtter vi dette krav fra det danske civilsamfund, og det ville klæde Ministeren og regeringen at lytte efter, når dem med jord under neglene fra bistandsverdenen i så klare toner siger fra over for mere støtte til den skandaleramte organisation. GGGI som organisation handler jo faktisk først og fremmest om at vejlede regeringer, om hvordan de kan sikre 'grøn vækst'. Problemet er bare, at GGGIs forståelse af 'grøn vækst' først og fremmest resulterer i politikker, der giver gode investeringsmuligheder for erhvervslivet – ikke mindst det danske. Sådanne investeringer får almindelige mennesker i udviklingslandene imidlertid sjældent gavn af.

Enhedslisten har derfor fra start af kritiseret både GGGIs og Lars Løkkes lemfældige omgang med bistandsmidlerne såvel som GGGIs virkemåde, som bedst kan beskrives som en tænketank, der hvisker erhvervslivets sag i ørerne på regeringerne i udviklingslandene.

Hvis danske bistandsmidler fra klimapuljen reelt skal være med til at løse klodens miljø- og fattigdomsproblemer, bør vi ikke sætte vores lid til opblæste tænketanke og erhvervslivet. I stedet bør vi støtte kritiske civilsamfundsorganisationer og folkelige bevægelser, der på demokratisk vis kræver en grøn omstilling i deres samfund med udgangspunkt i befolkningens behov og ønsker.

Drop GGGI og brug udviklingsbistanden med omtanke.

Danskernes holdning

Mon, 23 Sep 2013 17:19:02 +0000

Vi skal passe godt på danskernes positive holdning til udviklingsbistand.

Indsatsen mod korruption for danske penge i Afghanistan skal styrkes, siger Christian Friis Bach og fremlægger en 5-punktplan for kampen mod korruption.

Han indrømmer, at det bliver sværere at holde øje med pengene, når militæret forlader landet.

Informations artikler og rapporter om korruption sommeren over understreger hans mistanke.

I august fik vi endnu en rapport om korruption.

Ofte er myndighederne en integreret del i korruptionen i Afghanistan.

Jeg er bange for, at det ikke stoppes af ministerens 5-punkts program.

Ikke mindst når jeg tænker på, at Christian Friis Bach er en varm tilhænger af budgetstøtte eller sektorstøtte, hvor man lader ministrene administrere penge ud fra nogle rammer.

Der er risiko for korruption i mange udviklingsprojekter – og det må vi leve med.

Men jeg synes at Christian Friis Bachs linje i Afghanistan er højrisikabel.

Én ting er, at pengene nogle gange er spildt.

Men hvis det både er med til at holde korrupte ministre ved magten – og er med til at udviklingsbistanden et dårligt omdømme i den danske befolkning. Ja så er det træls.

Som modvægt til den slags var bistandsorganisationerne forrige fredag på gaden med Verdens Bedste Nyhed.

Denne kampagne fremhæver de mange eksempler på, at bistanden nytter og skaber forbedringer hver dag.

Det var en positiv oplevelse at være med til uddelingen på Christianshavn Torv. Danskerne tager godt imod og har en positiv holdning til dansk udviklingsbistand.

Den skal vi passe godt på, hr. minister.

Militær og bistand hånd i hånd

Sun, 15 Sep 2013 11:27:03 +0000

Freds- og konfliktløsning skal oprustes

De 3 ministre, udenrigsminister Villy Søvndal, forsvars minister Nicolai Wammen og udviklingsminister Christian Friis Bach fremlagde fredag på et møde i ministeriet deres nye politik, hvor de samtænker den militære, den udenrigspolitiske, den politimæssige og udviklingspolitiske indsats i skrøbelige stater.

Politikken er blevet til på baggrund af erfaringer fra indsatsen i Østafrika og Afghanistan.

Christian Juhl, Enhedslistens Udenrigsordfører udtaler:

Der er mange fornuftige tanker i regeringens Samtænkt Stabilisering, hvis den bruges med udgangspunkt i de skrøbelige staters objektive behov.

Men Danmark har i de seneste år især gået med ind i forskellige krige i skrøbelige stater, været med til at vælte siddende regeringer og efterfølgende måttet rydde op med den samtænkende indsats – og ikke mindst udviklingsbistanden – efter de fejlslagne indsatser. Afghanistan er et lysende eksempel.

Strategiens helt store svaghed er, at den ikke berører den forebyggende fredsskabende og konfliktløsende indsats. Det skyldes uden tvivl, at Danmark for nogle år siden lukkede det danske Freds- og Konfliktforskningscenter, og siden ikke har udviklet kapaciteten på dette område.

Enhedslisten sikrede i Filnansloven for 2012 en bevilling på 8 millioner til forskning i fredsskabelse og konfliktløsning over 3 år. Der er efter Enhedslistens mening brug for et permanent danske Center for Freds- og Konfliktforskning, hvis Danmark skal have den rette kapacitet til den internationale indsats, som er beskrevet i Samtænkt Stabilisering

Korruption og udviklingsbistand

Tue, 28 May 2013 17:03:04 +0000

Der har været mange korruptionsskandaler i dansk udviklingsbistand

Med baggrund af pressens afsløringer af korruption i bl.a. Afghanistan (bl.a. i Information)har Enhedslisten kaldt ministeren for udviklingsbistand i samråd.

"Det er uholdbart, at der dukker gamle korruptionssager op i forbindelse med dansk udviklingsbistand. Sager hvor bl.a. ministre fra Afghanistan har været dybt involveret i korruption" udtaler Christian Juhl, udenrigsordfører for Enhedslisten

"Det er også uholdbart, at tidligere ministre har fortiet den slags sager for Folketingets medlemmer. Det udvikler mistillid til både folketingets virke og ikke mindst til dansk udviklingsbistand, når det afsløres" fortsætter Christian Juhl

"Derfor har jeg kaldt udviklingsminister Christian Friis Back i samråd i Folketingets Udenrigsudvalg og bedt ham svare på nedenstående spørgsmål. Det er vigtigt, at vi løbende orienteres om korruptionssager og at der gøres optimalt for at undgå korruption med danske udviklingsmidler. Ikke mindst det fakta, at flertallet i Folketinget står bag historisk store bevillinger til Afghanistan, nødvendiggør, at vi sikrer os mod korruption" slutter Christian Juhl

Samrådsspørgsmål til Christian Friis Bach

A): Har ministeren overblik over de korruptionssager, der har været i forbindelse med dansk udviklingsbistand de sidste 5 år ?

B): Er ministeren tilfreds med den indsats, der er gjort for at sikre effektiv bekæmpelse mod korruption ?

C): Hvordan mener ministeren, at korruption skal håndteres overfor folketinget og dets udvalg ?

D): Hvilke initiativer vil ministeren tage for at undgå korruption med danske bistandsmidler i fremtiden ?

Vækst skaber ikke automatisk udvikling

Thu, 28 Mar 2013 20:44:10 +0000

Pia Olsen Dyhr vil tjene på væksten i Afrika.

Vi har i det nye år haft en debat om handel og udvikling i udenrigspolitisk udvalg i Folketinget. Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og udviklingsminister Christian Friis Bach (RV) havde i januar en kronik i Information om samme emne. Og nu i Politiken.

Hver gang har Pia Olsen Dyhr fremstillet tingene sådan, at vi skal sørge for, at dansk erhvervsliv får del i kagen, når vi bruger så mange penge på udviklingsbistand i Afrika. Og at handel kan være en del af udviklingsbistand.

Det er til at ryster på hovedet over. Pia Olsen Dyhr siger, at Danmark skal være mindre berøringsangste og blive bedre til at udnytte Danmarks gode ry i Afrika og den store danske udviklingsbistand for at få del i Afrikas blomstrende økonomi.

Der har været en mærkelig tendens i dansk udviklingsbistand de sidste 15 år, hvor man har blandet sikkerhed og handel sammen med udvikling.

Det er med til at underminere det egentlige formål, og det skal vi være meget opmærksomme på. Jeg er meget uenig i den udvikling, fordi investeringer ikke nødvendigvis fremmer større lighed, demokrati og menneskerettigheder.

Jeg erkender at danske virksomheder kan gøre en forskel, når landene skal sikres udvikling, f.eks. når det gælder vedvarende energi, vandforsyning og infrastruktur. Derfor er der en den af udviklingsbistanden, som i mange år har været erhvervsrettet.

Men at se erhvervsinvesteringer som genvej til udvikling er forkert. Investeringer i Afrika har ofte efterladt sig øget fattigdom, udpinte naturressourcer og overskuddene er ofte forsvundet i skattely. Desuden er mange multinationale selskaber – også nogle af de danske – flintrende ligeglade med menneskerettigheder og arbejderrettigheder.

Et par af de lande, der i Afrika har haft den største vækst er Kenya og Sydafrika. Men de har begge fået en stor og voksende ulighed med i prisen.

Handel og investeringer fra private har til formål at skabe overskud.

Udviklingsbistand har til formål at bekæmpe fattigdom, udvikle demokrati og menneskerettigheder – kort sagt bekæmpe de negative tendenser af handel og investeringer.

http://www.information.dk/448159

http://www.information.dk/449458

http://politiken.dk/politik/ECE1931838/enhedslisten-raser-over-usolidari...

http://www.dr.dk/dr2/deadline2230#/74980