Arbejdstilsynet

Gode takter i sossernes udspil

Mon, 08 Apr 2019 05:50:31 +0000

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen forlanger 600 mill. kr. til bl.a. Arbejdstilsynet Pengene skal bruges til forebyggelse af arbejdsulykker og nedslidning og til forbedret arbejdsskadedækning over en 4-årig periode. En væsentlig del af pengene til bedre arbejdsskadedækning skal komme fra en forhøjelse af virksomhedernes betaling til arbejdsskadeforsikring. (Avisen Danmark 8. april)

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, siger:

Det er positivt, at Socialdemokratiet nu spiller klart ud om at skaffe penge til Arbejdstilsynet, der systematisk er blevet udsultet af den borgerlige regering. Socialdemokraternes krav om ekstra 400 mill. kr. kan være en god hjælp til at dække forringelserne, ligesom det aktuelt vil kunne forebygge fyringer af 92 medarbejdere i Arbejdstilsynet, der i disse måneder har en fyreseddel hængende over hovedet. Pengene bruges bedst ved at styrke Arbejdstilsynets myndighedsindsats.

Det er dobbelt positivt, at Socialdemokraterne spiller ud netop nu, hvor Enhedslisten er smidt ud af forhandlingerne for at stille lignende krav. Beskæftigelsesministeren kaldte vores krav alt for vidtgående, til at vi kunne være med i de fortsatte forhandlinger.

Det er også positivt ar Socialdemokraterne vil være med til at forbedre dækningen af arbejdsskadedækning for dem, som får ødelagt helbredet med 200 mill. kr. Det vil især gavne de skadede og vil kun i meget begrænset omfang få indvirkning på det forebyggende arbejde.

Men udover økonomi til Arbejdstilsynet skal et forlig på arbejdsmiljøområdet også omfatte en opstramning af lovgivningen, især lovgivningen om psykiske arbejdsmiljø, om kemisk arbejdsmiljø og om børn og unges farlige arbejde. Desuden skal Arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladserne styrkes, ligesom de små og mellemstore virksomheder skal have bedre adgang til rådgivning.

Jeg opfordrer Socialdemokraterne ikke at lade sig binde til et forlig, som forhindrer os i at forbedre det efter valget, fordi de borgerlige får vetoret.

AT påvirket af lobbyist

Wed, 12 Dec 2018 13:50:23 +0000

Arbejdstilsynet ændrede holdning til muligt kræftfremkaldende stof, mineraluld.

Rockwool kæmper imod, at potentielt kræftfremkaldende mineraluld kommer på myndighedernes kræftliste. Nu er Arbejdstilsynet vendt 180 grader i sagen. Det fremgår af en artikel i Fagbladet.

Det ligner en grim lobbysag. Det er særdeles alvorligt og uacceptabelt, hvis Arbejdstilsynet lader sig påvirke af producenter, til skade for arbejdsmiljø og sikkerhed.

Arbejdstilsynet mener nu ikke, at der er en mulig kræftrisiko ved at arbejde med gammelt mineraluld skal på kræftlisten.

Arbejdstilsynet skal altid lade usikkerheden komme medarbejdernes liv og helbred til gode.

Ovenpå skandalesagen med Krom-6, der er kræftfremkaldende, er der brug for at vi hurtigt får ministerens holdning til sagen. Jeg har derfor kaldt ministeren i et hastesamråd i beskæftigelsesudvalget, så han kan redegøre for Arbejdstilsynets stillingtagen i denne kontroversielle sag.

Fagbladets omtale af mineraluldssagen:

Samrådsspørgsmål - sammen med Karsten Hønge

Ministeren bedes forholde sig til oplysningerne om, at Arbejdstilsynet ændrede holdning til det muligt kræftfremkaldende stof "mineraluld" efter pres fra producenten af det farlige produkt.
Ministeren bedes forklare, hvorfor Arbejdstilsynet ændrede holdning til at gammel mineraluld alligevel ikke skulle omfattes af kræftbekendtgørelsen. Oplysningerne er fremkommet i Fagbladet 12.december 2018.
Ministeren bedes, hvilke regler og beskyttelseskrav, der efter hans opfattelse børe gælde både generelt for mineraluld og specifikt for gammel mineraluld, særligt om der bør gøres forskel på anvendelsen af nyt og gammelt mineraluld på arbejdspladsen.
Ministerens opmærksomhed henledes særligt på om en eventuel tvivl om kræftrisikoen ikke bør komme de udsatte bygningsarbejdere til gode.
Ministeren bedes redegøre for, hvilken fremgangsmåde han finder forsvarligt i behandlingen af de produkter og stoffer, som er kræftfremkaldende ?

Udvalgsspørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvordan arbejdet med mineraluld er beskrevet i danske love, bekendtgørelser og vejledninger.
Ministeren bedes redegøre for EU's regler om mineraluld, samt om de internationale forskningsresultater om mineraluld og sygdomsrisiko.
Ministeren bedes redegøre for om der har fundet et møde eller kontakt sted mellem Arbejdstilsynet og repræsentanter for Dansk Industri eller Mineraluldindustriens brancheråd eller Rockwool, samt fremlægge referater, notater og korrespondance mellem disse organisationer og Arbejdstilsynet eller ministeriet.
Ministeren bedes redegøre for kræftrevisionsudvalgets arbejde, og de papirer som vedrører mineraluld.

100 mill. kr. til Arbejdstilsynet

Sat, 15 Sep 2018 12:06:40 +0000

Vi er enige i at alt for mange bliver syge og nedslidte af arbejdet. Og det bliver stadig værre år for år. Alligevel vælger regeringen af spare på arbejdsmiljøet endnu en gang.

De vil bruge 40 millioner mindre på arbejdsmiljøet i 2019, fyret 25 ansatte i Arbejdstilsynet og lukker ned for en række forebyggende indsatser.

På den baggrund er vi enige i at der skal sikres ekstra 100 millioner kr. til Arbejdstilsynet.

Sofie Carsten Nielsen (RV) Tlf. 33 37 4722

Torsten Gejl (Alt) Tlf. 33 37 4801

Karsten Hønge (SF) Tlf. 33 37 44 04

Lennart Damsbo-Andersen (A) Tlf. 33 37 40 45

Christian Juhl (Ø) Tlf. 61 62 50 98

Arbejdstilsynet

År Ansatte Udgift (mill.kr)

2011 727 480,4

2012 665 427,6

2013 710 467,6

2014 697 473,1

2015 677 489,3

2016 647 461,4

2017 577 429,0

2018 592 425,7 B

2019 567 420,4 B

2020 490 364,7 B

B=Budget

Alt for høje ulykkestal

Sun, 01 Jul 2018 21:24:48 +0000

Arbejdstilsynet har offentliggjort nye tal for arbejdsulykker for 2017

Antallet af arbejdsulykker er fra 2014 til 2017 steget med 1.688 ulykker til 42.344 ulykker.

Det er ganske uacceptabelt, at 42.344 danskere blev ramt af en arbejdsulykke sidste år. Det betyder 42.344 mennesker, som har fået skader på deres helbred, fordi forholdene ikke er i orden på deres arbejdsplads. Udover det store antal mén og smerter for den enkelte skadede, koster de mange arbejdsulykker samfundet ifølge beskæftigelsesministeren mere end 84 milliarder kroner hvert år.

Resultatet råber på en meget mere systematisk indsats både fra den enkelte arbejdsgiver og fra Arbejdstilsynet. Der er behov for flere ressourcer til Arbejdstilsynet. Der skal vælges arbejdsmiljørepræsentanter på små og mellemstore virksomheder. Og arbejdsmiljørepræsentanterne skal have bedre uddannelse og bedre muligheder for at gribe ind overfor farligt arbejde.

Byggepladserne tegner sig stadig som den farligste branche trods flere års særlig indsats på området.

Der findes bag statistikken række mørketal, ikke mindst i form af mange psykiske arbejdsskader, som ikke anmeldes, fordi med den nuværende lovgivning stort set aldrig anerkendes.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen nedsatte sidste år et ekspertudvalg for forbedre det dårlige arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Udvalget har nu arbejdet i mere end 10 måneder uden at fremlægge ét eneste forslag til forbedringer. Arbejdstilsynets statistik viser, at der er brug for handling og konkrete løsninger.

Arbejdstilsynets statistik

AT anerkender ikke alle dødsulykker

Tue, 13 Mar 2018 16:20:27 +0000

Arbejdstilsynet mener ikke, at mands død skyldtes faldt fra otte meters højde. Førende hjerneekspert vurderer, at der er klar sammenhæng mellem arbejdsulykken og mandens død. Det fremgår af artikler i Fagbladet 9. marts 2018.

Det er ganske grotesk, at Arbejdstilsyn, Arbejdsmarkedets Erhvervs Sikring (AES) og Politiet ikke arbejder bedre sammen ved dødsulykker og alvorlige ulykker og dødsulykker.

AES lægger inde med oplysninger om, at der er en direkte sammenhæng og er i færd med at undersøge om den afdøde skal have erstatning, samtidig med, at Arbejdstilsynet afviser at der er en sammenhæng mellem ulykke og dødsfald.

Arbejdstilsynet har ikke engang søgt at indhente viden om dødsfaldet.

Det er ganske uacceptabelt.

Vi er nødt til at få ministeren til at sikre håndfaste procedurer, så vi kan have en retvisende viden om arbejdsulykkernes omfang.

Derfor har jeg sammen med Karsten Hønge fra SF kaldt beskæftigelsesministeren i samråd om denne sag.

Fagbladets artikel

Spørgsmål til beskæftigelsesministeren:
Arbejdstilsynet mener ikke, at der er dokumentation for, at en 48-årig mand døde af de kvæstelser, som han pådrog sig, da han faldt fra otte meters højde ned i et betongulv. Førende hjerneekspert vurderer, at der er klar sammenhæng mellem arbejdsulykken og mandens død. Det fremgår af en artikel i Fagbladet 9. marts 2018.
Et lignende forløb skete for en polsk arbejder. Det fremgår af en yderligere artikel i Fagbladet 12. marts 2018

1) Hvad mener ministeren om disse 2 sager ?
2) Mener ministeren, at Arbejdstilsynets procedurer i denne sag er tilstrækkelige ?
3) Mener ministeren at samarbejdet mellem Arbejdstilsynet og AES fungerer optimalt ?
4) Er registreringen af dødsulykker retvisende ?

DF og regeringen svigter arbejdsmiljøet

Wed, 13 Dec 2017 16:54:11 +0000

Nedskæringerne fortsætter. Der skæres 15,1 mill. kr. på Arbejdstilsynet i 2018. Og ikke nok med det – det er planen at skære yderligere 12,9 mill. kr i 2019.

Dette skal ses i lyset af de allerede foretagne nedskæringer i 2017 på 35,1 mill. kr. Disse forringelser angår alene indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.

Dansk Folkeparti og regeringen har svigtet de mange tusinde, der hvert år får skader på helbredet, fordi der ikke er en effektiv kontrol med, om arbejdsgiverne skal sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De har allerede fjernet 41 årsværk i år i Arbejdstilsynet og vil de næste 2 år fjerne yderligere 30 årsværk

Vi har igen og igen lagt øre til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen formaninger om, at vi ikke skulle tage tallene i forslaget til finansloven om nedskæringer alvorligt. Han forsikrede, at der var en forhandlingspulje til rådighed, som kunne rette op på dette misforhold, når forhandlingerne med Dansk Folkeparti kom i gang.

I dag har vi fået tallene. Dansk Folkeparti har forhandlet på skrømt og ikke fået fjernet forringelserne, selvom de har været i en meget central position i forhandlingerne.

Dette svigt sker kun et halvt år efter at ministeren selv erkendte: Med de tal, vi ser i dag, kan jeg konstatere, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl. At indsatsen simpelthen ikke virker efter hensigten" (30. marts 2017).

Regeringen og Dansk Folkeparti er en skandale for det forebyggende arbejde. De vil gerne tale om det, men vil ikke handle, når de nu har muligheden. Begge parter nægter fortsat at bruge af Fonden til fastholdelse og forebyggelse på 1,2 mia. kr. Her er penge nok til at sikre en komfortabel forbedring af Arbejdstilsynets indsats

Link til ministerens orientering

Smiley-ministeren

Fri, 10 Nov 2017 08:40:42 +0000

Troels Lund Poulsen har lavet eftersyn af smileyordningens for virksomhedernes arbejdsmiljø. Problemer i 2016 afslørede alvorlige svagheder. På baggrund af eftersynet foreslår ministeren 6 ændringer.

Det er et fremskridt, at en grøn smiley fremover kun har en levetid på 3 år, mod nu 5 år – og at et straks-forbud vil medføre en rød smiley. Det forudsætter et besøg i virksomhederne hvert 3. år.

Det er også et fremskridt, at virksomheder med rød eller gul smiley efter et risikobaseret tilsyn, kun kan få en grøn smiley efter et nyt risikobaseret tilsyn. Og at virksomhed med grøn smiley kan få risikobaseret tilsyn, hvis der er indikationer om alvorlige arbejdsmiljøproblemer.

Men det er ikke fornuftigt, at manglende arbejdsmiljøorganisation eller manglende arbejdsmiljøorganisation kun udløser en gul smiley – og at smileyen kun lyser op på ATs hjemmeside i 3 måneder. Gule og røde smileyer skal naturligvis lyse indtil tingene er bragt i orden – og hvis de ikke bringes i orden, skal der falde en bøde.

Ministeren har desuden overset, at smileyordningen ikke fungerer godt indenfor midlertidige og skiftende arbejdspladser, f.eks. byggeriet og udenlandske virksomheder. Her er det som regel bygherren, der har mulighed for at planlægge et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Derfor bør der laves særlige regler for midlertidige og skiftende arbejdspladser/bygge- og anlægsvirksomheder, og virksomheder, som arbejder midlertidigt i landet.

Hertil kommer, at ministeren ikke med et ord nævner, at kronesmiley-ordningen, der fungerer i sammenhæng med virksomhedernes arbejdsmiljø-certificering er ved at blive sminket med en ændring af loven, som i praksis kun vil ændre lidt på de skandaløse forhold, som Siemens-sagen viste i 2015.

Endelig er det ganske uholdbart, at ministeren igen ændrer Arbejdstilsynets opgaver uden at sikre den nødvendige arbejdskraft til at løse opgaverne. Arbejdstilsynet har siden 2015 lidt under alvorlige besparelser. Oveni har regeringen i finansloven for 2018 planlagt nye nedskæring af Arbejdstilsynet med 27 årsværk.

Ministerens pressemeddelelse

AT smiley.jpg

Sort bælte i økonomisk uansvarlighed

Wed, 27 Sep 2017 13:59:40 +0000

Troels Lund Poulsen kandiderer til titlen.

"Som beskæftigelsesminister er jeg bekymret over udviklingen. Med de tal, vi ser i dag, kan jeg konstatere, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl. At indsatsen simpelthen ikke virker efter hensigten."

Det var ordene fra Troels Lund Poulsen, 30. marts i år.

Det udtalte han, da han fik den årlige status over arbejdsmiljøets tilstand.

Den viste, at arbejdsmiljøet på væsentlige områder bliver dårligere og dårligere.

Han nedsatte derfor et ekspertudvalg, der nu skal til at finde ud af, hvad der bør gøres for at forebygge at op mod 60.000 mennesker hvert år tager skade af at gå på arbejde. Heraf dør nogle og endnu flere bliver varigt uarbejdsdygtige.

Jeg foreslog ham, at vi godt kunne sætte nogle initiativer i gang, selvom ekspertudvalget arbejder.

Arbejdstilsynet, skal kontrollere, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøloven. De er blevet systematisk beskåret siden 2015 – og det er regeringens mening, at de fortsat skal beskæres.

Fra 2015 til i dag er de blevet beskåret med 71 årsværk.

Næste år skal der beskæres yderligere 24 årsværk.

Og frem til 2021 skal Arbejdstilsynet beskæres med yderligere 95 årsværk.

Jeg har foreslået ham, at vi sammen sikrede et Arbejdstilsyn på samme niveau, som da regeringen tiltrådte i 2015.

Hans svar var, at det var et typisk eksempel på, hvordan Enhedslisten havde det sorte bælte i uansvarlig økonomi.

Men hvem er det, der egentlig fråser med økonomien?

Hvert år koster et dårligt arbejdsmiljø staten, kommunerne og arbejdsgiverne ca. 80 milliarder kr til sygebehandling, produktionstab, sygedagpenge og pensioner. Hertil kommer smerte og afsavn som ikke kan gøres op i penge, for de mennesker som rammes.

Det er et meget rigt samfund, og en meget kynisk regering, der mener, at vi har råd til ikke at begrænse denne udgift.

Folketinget har Fonden til Forebyggelse og Fastholdelse. Her ligger 1.428 millioner kr. og samler støv.

En lille del af disse penge kunne sagtens finansiere den nødvendige forbedring af Arbejdstilsynet adskillige år frem i tiden.

Jeg synes, der er Troels Lund Poulsen, der bærer det sorte bælte i økonomisk uansvarlighed, når han ikke vil investere i den nødvendige forebyggende indsats for et bedre arbejdsmiljø.

Gad vide, hvad der skal til for at få ministeren over på en mere ansvarlig økonomisk kurs?

Trolex.jpg

Troels Lund Poulsen lytter til Ehl. og SF

Fri, 26 May 2017 21:04:46 +0000

Beskæftigelsesministeren tager nyt initiativ om arbejdsmiljø efter samråd med SF og Enhedslisten
Arbejdsulykkerne i byggeriet stiger alvorligt. I 2011 var der 4.539 ulykker og i 2016 var tallet steget til 5.177 ulykker.
Der er dobbelt så stor risiko for at blive udsat for en arbedsulykke i byggeriet, end det er i andre brancher.
6 pct af lønmodtagerne i Danmark arbejder i byggeriet, men halvdelen af Arbejdstilsynets indsats foregår i denne branche.
Derfor havde SF og Enhedslisten før weekenden kaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i samråd.
Ministeren erkendte, at forholdene er uholdbare, og at vi ikke kan vente på det udvalgsarbejdet, som forligskredsen har igangsat.
Han vil fremlægge en plan for byggeriet inden sommerferien.

Det er fornuftigt, at ministeren har erkendt, at Arbejdstilsynet skal gennemgå hele byggepladsen, når de er er på kontrol, og ikke som nu, hvor en enkelt virksomhed besøges, og kun enkelte forhold undersøges.

Det er dog nødvendigt at Arbejdstilsynet så får tilført flere ressourcer til nyansættelser for at kunne løse opgaven. Men hertil rakte ministerens erkendelse ikke. Det på trods af at der i Fonden til Forebyggelse og Fastholdelse ligger mere end 1,2 mia. kr. og samler støv.

Enhedslisten og SF foreslog ligeledes, at der bør vælges arbejdsmiljørepræsentanter på alle arbejdspladser med 5 eller flere ansatte. Grænsen er i dag 10 ansatte. Desuden foreslog vi, at uddannelsen af både arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter skal forbedres. Disse forslag vandt ikke gehør hos ministeren.

Ministeren vil inden sommerferien fremlægge en konkret plan for styrkelse af sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladserne.

Elendigt arbejdsmiljø

Fri, 28 Oct 2016 14:08:19 +0000

Sikkerhedsforhold på danske byggepladser er skandaløst dårlige
Arbejdstilsynet gennemførte onsdag en stor landsdækkende aktion på større byggepladser.
På 49 byggepladser måtte Arbejdstilsynet udstede 144 påbud og forbud.
Det svarer til 3 alvorlige overtrædelser pr. byggeplads.

For præcis et år siden besøgte byggefagets fagforeninger 64 byggepladser og konstaterede samme voldsomme antal alvorlige overtrædelser.

Det er uacceptabelt, at der ikke er sket en forbedring det sidste år. Det tyder på, at arbejdsgiverne ikke tager de ansattes sikkerhed alvorlig nok.

Det er ganske uacceptabelt overfor de ansatte i byggeriet, at de skal arbejde med liv og helbred på spil. Forholdene risikerer at blive forværret yderligere, fordi ministeren har besluttet at fyre omkring 20 pct. af Arbejdstilsynets ansatte.

Beskæftigelsesministeren må forklare os, hvordan han vil sikre, at forholdene i byggeriet bliver væsentlig forbedret.

Enhedslisten har kaldt ministeren i samråd for at redegøre for de uholdbare forhold.

Samrådsspørgsmål til ministeren
Jeg vil bede ministeren deltage i et samråd om flg. spørgsmål:

Hvad mener ministeren om det høje antal af overtrædelser af arbejdsmiljøloven ?

Hvem har ifølge ministeren ansvar for de mange overtrædelser af arbejdsmiljøloven ?

Hvad vil ministeren gøre for at arbejdsgiveren sikrer, at der ikke sker overtrædelser af arbejdsmiljøloven ?

Er det forsvarligt at skære i Arbejdstilsynet i en situation, hvor der sløses så alvorligt med bygningsarbejdernes liv og helbred ?

Læs om Arbejdstilsynets landsdækkende aktion
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/b3b4ba786dc3463a801a53eeace8d700-2
0161027-aktion-afsloerer-store-sikkerhedsproblemer-paa-byggepladser

Læs om Byggefagenes aktion for et år siden
http://christianjuhl.dk/node/24351

FAKTA om ulykker i byggeriet

Hvert år anmeldes ca. 4.500 ulykker i byggeriet, herunder ca. 1.100 alvorlige ulykker.
Byggeriet står for 13 % af alle alvorlige arbejdsulykker og 20 % af alle dødsulykker, selvom kun 6 % er ansat i branchen.
Hvert år rammes over 10 % af en eller flere arbejdsulykker.
En arbejdsulykke koster virksomheden ca. 30.000 kr. Virksomheden skal omsætte for ca. 2 mio. kr. for at dække de direkte omkostninger ved en arbejdsulykke.
I 2012 gav Arbejdstilsynet 4.710 forbud, strakspåbud og vejledninger i landets byggepladser. Sidste år var tallet steget til 7.172 forbud og påbud.
Kilde: Arbejdstilsynet og BAT-kartellet.

Enhedslistens krav til forbedringer
Enhedslistens krav til en øget indsats for et sikkert arbejdsmiljøet er:
- at forringelserne af Arbejdstilsynet straks tages af bordet
- at virksomhedernes forebyggende indsats skal forbedres,
- at bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal øges væsentligt
- at den lovpligtige uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse skal styrkes væsentligt
- at de faglige organisationer får direkte adgang til arbejdspladser for at understøtte det forebyggendes arbejde

Arbejdsmiljøet i AT

Thu, 13 Oct 2016 22:00:00 +0000

Skandaløse arbejdsforhold i Arbejdstilsynet skal stoppes
Der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet. Det viser en trivselsundersøgelse foretaget af Epinion for Beskæftigelsesministeriet blandt tilsynets medarbejdere.
59,5 procent af medarbejderne føler "aldrig" eller kun "sjældent", at deres arbejde bliver påskønnet og anerkendt af Arbejdstilsynets øverste ledelse. Over 50 procent af medarbejderne mener, at Arbejdstilsynets øverste ledelse i "meget ringe grad" eller i "ringe grad" håndterer omstruktureringer og forandringer i organisationen på en konstruktiv måde. Desuden svarer over 43 procent af de 548 medarbejdere i undersøgelsen, at de kun i "meget ringe" eller "ringe grad" har tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen.

Det er en skandale af de store, at forholdene er så dårlige hos dem, der skal holde styr med andres arbejdsmiljø. Meget tyder på at ledelsen har været ganske ukvalificeret.

Arbejdstilsynet har de seneste år fået påført mange nye opgaver af Beskæftigelsesministeren, bl.a. den store indsats mod social dumpning og en ny strategi for arbejdet. Samtidig med at ministeren har fyrer 20 pct. af de ansatte. Jeg forstår til fulde de ansattes frustrationer og voldsomme pres.

Vi er nødt til omgående at have ministeren til at handle og forklare, hvorfor det kan komme så langt ud. Derfor har jeg kaldt ham i samråd i Beskæftigelsesudvalget. De skandaløse arbejdsforhold i Arbejdstilsynet skal stoppes.

Undersøgelsen kan findes her:
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/126f38c4162c40b7ada02fb070e9a663-20161014-arbejdstilsynet-faar-dumpekarakter-af-medarbejderne

Kriminel virksomhed & slap myndighed

Tue, 21 Jun 2016 16:29:41 +0000

Ny skandalerapport om vindmøllefabrikken Vestas

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen offentliggjorde i kølvandet på skandalesagerne i Simens vindmøllefabrik i går aftes en rapport om forhold i Vestas, der også producerer vindmøller. 85 medarbejdere har fået allergi eller lungesygdomme af arbejde med epoxy og isocyanater. Virksomheden har modtaget 118 besøg af Arbejdstilsynet og fået en række påbud, uden at der er sket væsentlige ændringer.

Det er katastrofalt, at også Vestas har påført mange mennesker skader på helbredet, uden at de er blevet stoppet. Virksomheder, der systematisk påfører deres ansatte skader på helbredet, bør ikke drive virksomhed.

Hvis en person 85 gange overfaldt et andet menneske og forvoldte skade på vedkommende, var han for længst bag lås og slå. Hvis en billist 85 gange forvoldte forvolder skade på andres helbred i trafikken, ville hun for længst have mistet retten til at føre bil. Men det er ikke sket her, selvom der er tale om systematiske overtrædelser af loven.

Gang på gang har Vestas pådraget medarbejdere skader på helbredet, uden at der er rejst sag overfor virksomheden. Det er en skandale. Arbejdsmiljøloven kræver, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøet sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Loven er klar. Når virksomheder bruger farlige kemiske stoffer, der skader de ansattes helbred, skal de udskifte dem med mindre farlige stoffer. Hvis det ikke er muligt på kort sigt, skal virksomhede indkapsle processen, så de ansatte ikke indånder dampe eller kommer i berøring med de farlige stoffer.

Myndighederne (Arbejdstilsynet) har redskaberne til at gribe ind. De kan udstede strakspåbud eller forbud, hvis arbejdsmiljøforholdene truer de ansattes helbred. De kan også bede politiet om at retsforfølge virksomhederne. Men det har de ikke gjort.

Både arbejdsgiverne og myndighederne har svigtet alvorligt i de 2 skandalesager på Siemens og Vestas. Det er uacceptabelt, og ministeren må gribe ind. Derfor har jeg kaldt ham i samråd i Beskæftigelsesudvalget torsdag 23. juni.

Rapporten om arbejdsmiljøet på Vestas
http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/generel/vestas.PDF

Læs mere her

http://christianjuhl.dk/nyheder/2016/05/epoxy-skandalen-fortsaetter

AT og Siemens-skandalen

Wed, 04 May 2016 06:25:34 +0000

Arbejdstilsynets kronesmiley giver falsk tryghed
Siemen Wind Power havde en såkaldt krone-smiley, der angiver at arbejdsmiljøet er i orden. Alligevel har der været mindst 64 alvorlige arbejdsskader. Meget tyder på, at smiley-systemet er hullet og giver falsk tryghed.
2 gange i løbet af 3 måneder har der været eksempler på, at smiley-ordningen ikke fungerer. En smiley-ordning bør ikke være givet til en virksomhed som Siemens. Det er på tide at sikre et effektivt tilsyn med arbejdspladserne i stedet for dette mærke, der slører billedet.
Enhedslisten har fra starten været kritisk overfor smiley-ordningen. Et enkelt mærkat kan ikke være dækkende for en virksomheds arbejdsmiljø-standard. Vi har arbejdet for et stærkere Arbejdstilsyn med en bemanding, så de effektivt kan føre tilsyn med virksomhederne. Den nuværende regering har som én af sine første beslutninger sendt fyresedlen til 140 ansatte i Arbejdstilsynet.
Smiley-ordningen er dog ikke hele forklaringen på, at det kunne gå så galt som i Ålborg. De røde lamper i form af arbejdsskade-anmeldelser har blinket uden at Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har reageret. Derfor har vi kaldt beskæftigelsesministeren i samråd for at forklare det gedigne myndighedssvigt og for at fortælle, hvordan han vil sikre, at det tilsynet bliver effektivt.

Hvad nytter det med sejre i lønkampen?

Thu, 21 Apr 2016 16:31:51 +0000

28. april er international arbejdsmiljø-dag.

Vi skal kunne gå på arbejde uden at blive syge eller komme til skade. Ikke nok med det. Det langsigtede mål er, at arbejdspladsen skal kunne gøre os friskere og i bedre form.

En international udfordring

Tænk på Rana Plaza i Bangladesh, hvor godt 1100 syersker blev dræbt.
Tænk på de mange arbejdspladser, der er flyttet til udlandet, fordi fagforeningerne her er svage, arbejdsmiljølovgivningen - og ikke mindst kontrollen med, at den overholdes - er svag.
Farligt arbejdsmiljø er i dag et konkurrenceparameter for de arbejdsgivere, som jagter kloden rundt efter optimal profit.
Arbejdsgiverne har en interesse i at mindske alle omkostninger, og er derfor oftest ligeglade med sikkerhed og sundhed.
Kampen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø er i nogle tilfælde et spørgsmål om liv og død.
Mange virksomheder har fokus på arbejdsmiljø, men ofte er det mere ord end handling. Det må følges op med reel handling, så vi nedbringer antal arbejdsulykker og arbejdsskadede. Vi må begynde med os selv

Nedslidt før tid

Indsatsen for arbejdsmiljø og sikkerhed som et ligeså vigtigt et spørgsmål, som indsatsen for ordentlig løn og pension.
Hvor ofte ser vi ikke – især blandt ufaglærte og visse håndværksfag – set, at mennesker allerede inden pensionsalderen er nedslidte eller har andre skavanker fra et langt arbejdsliv. Ja, nogle når ikke så langt som til efterløns- eller pensionsalderen, fordi arbejdet har ødelagt deres helbred. Flere tusinde danskere dør hvert år af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme. Ca. 40.000 danskere udsættes årligt for alvorlige ulykker og 20.000 hvert år påføres erhvervssygdomme. Udgifterne til Det positive ved at investere i et bedre arbejdsmiljø er, at pengene kommer hurtigt igen i form af sparede udgifter til sygedagpenge og sygehusudgifter. Der koster i dag samfundet mere end 64 mia. kr. om året at have et dårligt arbejdsmiljø i sygefravær, tabt produktion, medicin og sygehusudgifter. Oveni kommer den menneskelige smerte. En meget stor andel af dette beløb kan spares gennem en systematisk forebyggende indsats.

Forskning
En forudsætning for at være foran risici i arbejdsmiljøet er at have et højt niveau af forskning. Før valget afsatte det tidligere regering ekstra 64 mill. kr. til 12 forebyggende projekter. Knap var regeringen dannet, for den nye beskæftigelsesminister skar 11 ud af 12 projekter væk. Sådanne nedskæringer kan kun ende galt. Det er nødvendigt at sætte mange nye forskningsprojekter i gang, hvis vi skal kende de skadelige virkninger af nye kemiske produkter og af nye teknikker. Et sted, hvor vi lige er begyndt, er på det psykiske arbejdsmiljøs område. Dette område er alt for svagt dækket med viden og med ny regulering. Stress, mobning og overbelastning rammer rigtig mange danskere, uden at deres arbejdsmiljørepræsentanter kan gøre ret meget imod det. Det psykiske arbejdsmiljø skal kunne forfølges retsligt på samme måde som giftige kemikalier eller ulovlige stilladser. Den rådgivning, som vi havde opbygget gennem mange år i form af BST, Bedrifts Sundheds Tjenesten, finansieret af virksomhederne og ledet i fællesskab mellem ledelse og ansatte blev i nullerne lukket af den borgerlige regering. Det var en skandale, som mange lider under. Større virksomheder klarer sig nok, men mindre virksomheder har ikke midlerne til at sætte sig ind i den nye teknologis arbejdsskadelige virkninger.

Rettigheder
Et godt og sikkert arbejdsmiljø forudsætter ikke mindst klare rettigheder til at kunne sige fra overfor arbejde, som er skadeligt på kort og lang sigt.
De sidste 15 år er ansattes rettigheder på arbejdspladsen blevet væsentligt forringet. Der er ikke længere fast rytme i den forebyggende indsats, der skrives ofte ikke referater fra møderne, arbejdsmiljørepræsentanten skal dække flere kolleger end tidligere og ofte får hun/han ikke de 1,5-2 dages uddannelse, som er arbejdsmiljørepræsentantens ret. Alle ansatte bør have ret til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant, og der er i mange brancher behov for 1-2 ugers uddannelse hvert år, hvis repræsentanten skal være på højde med udviklingen og den nye viden på arbejdsmiljøområdet. Og så skal arbejdsmiljørepræsentanten hav en effektiv sikring mod afskedigelse, hvis hun/han kommer på kant med arbejdsgiverne om arbejdsmiljø og sikkerhed.

Tillid er godt, men ...
Et bedre arbejdsmiljø kræver et stærkt Arbejdstilsyn. Det kræver en bedre bemanding i form af faste stillinger, i stedet for den nye regerings fyring af 140 personer i Arbejdstilsynet. Medarbejderne skal uddannes bedre og Arbejdstilsynet skal have flere sanktionsmuligheder overfor virksomheder, der ikke kan eller vil sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Endelig er det helt håbløst, at medarbejdernes fagforeninger ikke har fri adgang til f.eks. byggepladser for at hjælpe ansatte med arbejdsmiljø og sikkerhed. Ikke mindst de senere års sociale dumping, hvor fidusfirmaer ser stort på både arbejdsmiljø, s

Kædeansvar
Offentlige arbejdspladser kan gøre mere. Når arbejde sendes i udbud til private, kan det offentlige kræve at alle arbejdsmiljøregler overholdes og kontrolleres. Hvis der er flere led i arbejdsgiverkæden skal der indføres kædeansvar, så der altid er en arbejdsgiver at gøre ansvarlig.

EU deregulerer
Lige nu er dagsordenen i EU deregulering og nedskæringer. EU ser ofte arbejdsmiljøarbejde og arbejdsmiljøregler som en belastning for virksomhedernes konkurrenceevne. Liberalisternes tankegang med social dumping, markedsgørelse af den offentlige sektor og usikre jobs har ført til en brutalisering af arbejdslivet. Det ser vi tydeligt på den fysiske og psykiske nedslidning og udstødning.
På den lange bane mener jeg, at ansatte skal overtage den daglige kontrol med arbejdets organisering og dermed rammerne for arbejdsmiljøet.

At overleve er for lidt
Men vi vil ikke kun overleve eller komme igennem arbejdslivet uden skavanker på helbredet.
Indsatsen for sikre og sunde arbejdspladser handler om at forebygge og udvikle det gode arbejdsliv.
Det forudsætter langt mere demokrati på arbejdspladserne end tilfældet er i dag, med reel indflydelse på arbejdet, indflydelse på overordnede beslutninger, en fordeling af arbejdet, så vi undgår, at mennesker bliver syge af for meget arbejde – mens andre bliver syge af arbejdsløsheden og en manglende mulighed for at have et arbejde. Målet for fremtidens arbejdspladser er, at vi er i bedre form, når vi når frem til fyraften end når vi stempler ind. Vi lever ikke for at arbejde – vi arbejder for at leve. At overleve, det er for lidt.

Faktabox:
16 krav til et bedre arbejdsmiljø
• Ansatte skal have ret til at holde møder i arbejdstiden om arbejdsmiljøet.
• Fagforeningen skal have adgang til virksomhederne og besigtige arbejdsmiljøforholdene.
• Arbejdsmiljørådgivning skal genindføres - og alle jobområder skal være omfattet af rådgivning.
• Det skal være en ret at lave et kollektivt kampskridt – det betyder faglige møder, arbejdsnedlæggelser og strejker, når man er truet på sit helbred.
• Alle ansatte skal kunne vælge en arbejdsmiljørepræsentant for hver enhed, som har ret til at standse ulovligt arbejde.
• Arbejdsmiljørepræsentanten skal have ret til at indkalde ledelsen til møde, når hun finder det nødvendigt.
• Arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne skal have ret til at medbringe deres egne eksperter ved større organisatoriske og teknologiske ændringer på virksomhederne.
• Der skal være arbejdsmiljøkrav i alle situationer, hvor det offentlige sender opgaver i udbud herunder kædeansvar.
• Arbejdstilsynet skal udstyres med mange flere ressourcer og sanktionsmuligheder – vi har foreslået en bemanding på 1000 personer i Arbejdstilsynet – ikke projektstillinger – men permanente stillinger.
• Det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress, skal kunne forfølges på samme måde som giftige kemikalier eller ulovlige stilladser.
• Arbejdstilsynet skal udstede påbud til arbejdsgivere, hvor der ikke samarbejdes om forbedringer af arbejdsmiljøet, fx manglende opfølgning på arbejdsulykker og manglende/mangelfuld APV (arbejdspladsvurdering).
• Det skal ikke være muligt for arbejdsgivere at forfølge arbejdere, der lovligt nægter at udføre arbejde i strid med arbejdsmiljøloven.
• Arbejdsmiljøloven skal strammes betydeligt op, således at arbejdsgivere kan miste retten til at drive virksomhed, hvis de ikke overholder loven.
• Direktører og arbejdsledere, som bryder loven skal fratages deres ret til at udøve ledelse.
• Langt flere arbejdsskader skal anerkendes – især psykiske arbejdsskader.
• Dereguleringen fra EU af lovgivningen på arbejdsmiljøområdet skal bekæmpes.

Øget retssikkerhed ved dødsulykker

Wed, 16 Dec 2015 19:18:48 +0000

Arbejdstilsynets instruks om henlæggelse ved dødsulykker trækkes nu tilbage

Der rejstes indtil i dag ikke tiltale mod arbejdsgiveren, når en ansat døde eller kom alvorligt til skade ved en arbejdsulykke – hvis den tilskadekomne var i familie med eller nærtstående til arbejdsgiveren. Arbejdstilsynet indstillede simpelthen til politiet, at sagerne skulle henlægges. Politiet fulgte herefter Arbejdstilsynets indstillinger. Også i tilfælde, hvor der var tale om grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven blev sagen henlagt.

Efter dagens samråd med Beskæftigelsesministeren i Folketingets Beskæftigelsesudvalg stopper denne praksis.

Ifølge Beskæftigelsesministeren drejer det sig over en 5-årig periode om 53 sager, heraf 15 med dødelig udgang.

Henlæggelserne og de manglende retslige afgørelser har haft betydning for arbejdsskadesagerne i forbindelse med ulykkerne.

Da Fagbladet berettede om omstændighederne bl.a. ved en dobbelt dødsulykke ved losningen af fiskerbåd i Strandby kom disse forhold for en dag. Det betød at arbejdsmarkedsordførerne fra Enhedslisten, Socialdemokraterne, DF, SF og Alternativet bad om at få beskæftigelsesministeren i samråd i Beskæftigelsesudvalget, med krav om at gøre noget ved de mangelfulde forhold.

På udvalgsmødet onsdag (16.12.2015) gav ministeren tilsagn om at den interne instruks i Arbejdstilsynet nu trækkes tilbage, og at der ikke fremover bliver indstillet til politiet, at sådanne ulykker skal henlægges.

Christian Juhl, Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, siger:

Det er godt vi har fået sagen frem i lyset og Beskæftigelsesministeren nu stopper denne praksis. Det øger de skadelidtes retssikkerhed, at instruksen nu trækkes tilbage, og at det er politi og domstole der vurderer ansvar i disse sager.

Ministeren skal nu sikre, at de henlagte sager genåbnes.

Endelig tilbagestår en undersøgelse af, om der var et godt nok samarbejde mellem de 2 myndigheder, Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet i den konkrete ulykke i Strandby.

Omtale af sagerne i Fagbladet: http://www.dodsulykker.dk/

Læs også:

Arbejdstilsynet skal styrkes

Thu, 26 Nov 2015 10:59:32 +0000

Arbejdsmiljøchef i DA, Christina Sode Haslund forsvarer de voldsomme fyringer i Arbejdstilsynet

Det kunne læses i Information 26.11.15

Men et årigt niveau på 40.000 arbejdsulykker og 20.000 anmeldte erhvervssygdomme og en årlig samfundsmæssig udgift på den forkerte side af 60 mia. kr taler sit alvorlige sprog. Der er virkelig brug for en oprustning i det forebyggende arbejde på alle niveauer, ikke mindst på arbejdspladserne, men også Arbejdstilsynet.

Christina Sode Haslund henviser til, at Arbejdstilsynet i Sverige laver deres arbejde med færre ansatte og færre tilsyn. Men denne sammenligning peger direkte tilbage på DAs medlemmer. Når Sverige tilsyneladende har brug for færre tilsynsbesøg, skyldes det især, at svenske arbejdsgivere og ansatte har en bedre arbejdsmiljøkultur. Det bør danske virksomheder lære af.

De høje danske tal er ikke af nyere dato, men nogle, vi har måttet leve med i årtier.

Hvis vi skal have tallene ned, skal det forebyggende arbejde styrkes væsentligt.

Arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladserne skal styrkes væsentligt.Uddannelsen af arbejdsmiljørepræsentanter. Den tages ikke alvorligt af virksomhederne. Det alt for lave mål på 1,5 dages uddannelse pr. år gennemføres i alt for få virksomheder.Rådgivning og vejledning til virksomhederne er alt for svag. Vi fik et voldsomt tempotab, da Fogh-regeringen slagtede BST-ordningen. Behovet for et alternativ trænger sig voldsomt på.Arbejdstilsynet har med de mange nye opgaver brug for en personalemæssig styrkelse – ikke nedskæringer.

Jeg synes, at DAs arbejdsmiljøchef taler udenom problemerne – og ikke mindst svigter behovet for at pege på løsninger.

Finanslov øger risiko for arbejdsulykker

Tue, 29 Sep 2015 22:11:48 +0000

Arbejdstilsynet er kontrolmyndigheden for at Arbejdsmiljøloven overholdes på arbejdspladserne. Arbejdsulykker koster hvert år mere end 64 mia. kr i sygehusdriften, sygedagpenge, pensioner og tab af produktion på grund af mere end 40.000 ulykker og 20.000 anmeldte erhvervssygdomme.
Regeringen har netop fremlagt en finanslov, der skærer på Arbejdstilsynets indsats. På 3 år vil de skære mere end 20 pct. af arbejdstilsynets mandskab:
2015: 694 ansatte
2016: 684 ansatte
2017: 607 ansatte
2018: 543 ansatte

Det er en barsk udvikling, som den borgerlige regering lægger op til. Færre ansatte i Arbejdstilsynet vil svække både kontrol og retsforfølgelse ar de virksomheder, der spekulerer i dårligt arbejdsmiljø.

Der er stor risiko for at det vil betyde en stigning af arbejdsulykkerne på danske arbejdspladser, og dermed store lidelser for mange, udover en stigning af de offentlige udgifter.

Den forebyggende indsats skal styrkes - ikke svækkes. Arbejdstilsynets skal have flere sanktionsmuligheder overfor virksomheder, der ikke kan eller vil sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Enhedslisten vil afsætte 40 mio. kr. i 2016 og 115 mio. om året i de følgende år til at sikre bemandingen hos Arbejdstilsynet. En sådan investering vil spare samfundet for unyttige udgifter og spare mange mennesker for lidelser, og i alvorlige situationer død.

Arbejdstilsynet uden styr på farlig asbest

Mon, 20 Jul 2015 16:49:02 +0000

Arbejdstilsynet har ikke overblik over anmeldelser af nedrivning og renovering, hvori der er indgået asbest. De er desuden ikke i stand til at fremlægge de lovpligtige protokoller med oversigter over de ansatte, som har arbejdet med asbest - som arbejdsgiverne skal aflevere til Arbejdstilsynet. Det fremgår af Fagbladet (20.7.2015)

Det har været kendt viden i mange år, at asbest er livsfarligt at arbejde med. Asbest dræber hvert år 120 mennesker i Danmark.

Arbejdet med asbest kræver en systematisk indsats fra alle myndigheders side. Derfor er det nødvendigt, at der bliver skabt det nødvendige overblik over et så alvorligt problem.

Ministeren skal sikre, at Arbejdstilsynet skaber sig det nødvendige overblik over, hvor meget asbest, der er fjernet fra bygningsmassen, hvor meget af asbesten der indkapslet i bygningerne, og hvor meget der mangler at blive fjernet. Desuden skal der være overblik over, hvem der har arbejdet med asbest. At det ikke er tilfældet, er en skandale.

I lyset af sagens alvorlige karakter har jeg kaldt beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen om sagen.

Samrådsspørgsmål til beskæftigelsesministeren

1) Hvordan skal Arbejdstilsynet, og hvordan skal arbejdsgiverne efter beskæftigelsesministerens mening forholde sig med omgang med asbest - ikke mindst i ved nedrivning og renovering ?

2) Hvordan vil ministeren sikre, at Arbejdstilsynet lever op til deres rolle som myndighed i forbindelse med asbestarbejde, og den nødvendige registrering i forbindelse hermed ?

3) Hvornår forventer ministeren, at Arbejdstilsynet vil være i stand til dette ?

4) Vil ministeren overfor BEU fremlægge dækkende svar på de spørgsmål, som Fagbladet har rettet til Arbejdstilsynet om asbestarbejde ?

Fagbladets omtale af sagen
(http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/3d0765a680c64da19cc6a9d0a96c09f5-20150...)