FN

Nogen må gå foran

Mon, 29 Apr 2019 08:24:21 +0000

Næste år fylder FN 75 år.

Danmark har været med fra starten og placeret sig centralt, trods landets lidenhed.

Vi har ligget i top med udviklingsbistanden. Vi har bakket op om FN.

Vores land blev i mange år kaldt en humanitær stormagt. I dag er det en myte.

Vi blev kaldt et land der leverede solidaritet. I dag er det langt hen ad vejen en myte.

Den siddende regering, og ikke mindst den siddende udenrigsminister og forsvarsminister, har gjort meget for at underminere denne position ved at flytte fokus fra forebyggelse af krig og kriser til deltagelse i militære operationer.

Da jeg var ung, vendte 1-2000 unge hvert år hjem efter at have arbejdet i 3. verden som frivillige.

Gennem et år eller mere arbejdede de blandt mennesker, der ville opbygge deres landsby, skole, hospital virksomhed eller centraladministration.

De gav deres bidrag til udvikling helt konkret – ikke bare ved at betale et pengebeløb – men ved at investere en periode af deres eget liv.

De fik til gengæld en erfaring for livet og en indsigt i, hvordan verden ser ud, der hver blikskuret er boligen, og hvor en uddannelse var en fjern drøm.

Når de kom hjem, var de stort set altid sikre på at få arbejde. Dansk erhvervsliv ønskede arbejdskraft med udsyn og international erfaring.

Forsvaret deltog dengang også i aktioner udenfor landets grænser – men fortrinsvis i FNs fredsbevarende styrker i f.eks. Gaza og Cypern.

Dette billede skiftede grundlæggende, da Anders Fogh Rasmussen fra 2003 engagerede Danmark i krigene i bl.a. Irak og Afghanistan i aktivistisk samarbejde med USA – og ofte udenom FNs beslutninger. Nu vendte unge mennesker hjem med helt andre erfaringer, nemlig erfaringen fra topsikrede militære forlægninger og skarpe patruljeringer og træfninger i lokalområderne, ofte med livet som indsats. Nogle vendte ikke levende tilbage. Andre vendte tilbage med alvorlige ar på krop og sjæl. Nogle finder job i erhvervslivet.

Danmarks bidrag til FNs fredsbevarende styrker er faldet drastisk – og er med til at underminere Danmarks rolle som humanitær stormagt.

FN gør betydelig indsats for konfliktløsning gennem fredsbevarende missioner.

Mere end 100.000 militærpersoner og civile deltager i 16 operationer, godkendt af Sikkerhedsrådet. Målt i forhold til den samlede globale militære udgift udgør den fredsbevarende indsats mindre 0,5 pct.

Fredsbevarende indsatser er uhyre billige i forhold til de krige, der ofte følger, hvis ikke FNs styrker bliver sat ind.

Der er et himmelråbende misforhold mellem missionernes betydning og viljen i de enkelte lande til at indsætte de nødvendige ressourcer.

Danmark har nedtonet eller decideret fravalgt FN-sporet. I 2018 var det danske bidrag faldet til 24 militærpersoner, primært udstationeret i Sydsudan og Libanon. Blandt 124 bidragydende lande til FNs fredsbevarende indsats ligger Danmark som nr. 90 – væsentlig lavere end f.eks. andre nordiske land som vi plejer at sammenligne os med.

Hertil kommer den skandaløse udvikling af dansk udviklingsbistand. I 90erne, hvor vi var et fattigere land end i dag, ydede vi 1 pct af BNP til udviklingsbistand. I dag kun 0,7 pct. Og hertil kommer, at en væsentlig del af bidraget anvendes til udgifter til flygtninge – i Danmark.

Danmark kan gøre det meget bedre. Vi har aldrig før haft bedre råd til at yde udviklingshjælp og deltage i fredsbevarende indsatser. Vi har aldrig før haft så stort behov for at gøre det.

FN kan gøre det meget bedre, især hvis alle rige lande vil bidrage med mindst 0,7 pct. af deres BNP og flytte udgiften fra destruktive militærudgifter til forebyggende udviklingsbistand og fredsbevarende indsatser.

Tiden er inde til at Danmark igen arbejder sig op til at være et humanitær foregangsland – et land der sætter dagsorden i FN og internationale sammenhænge, når det gælder forebyggelse af krige, kriser og klimakatastrofer og når det gælder udvikling.

Verden kan blive et godt sted at leve for alle mennesker.

Men nogen må gå foran, hvis det skal ske.

Størrelsen er ikke ligegyldig

Sun, 24 Jun 2018 20:32:25 +0000

Størrelsen på udviklingsbistanden er ikke ligegyldig. Men det er indholdet heller ikke. Der er grund til at glæde sig over, at vi snart skal have valg, der kan genetablere et udviklingspolitisk flertal, der vil bringen 2030-målene og klimamålene fra Paris i centrum.

Udviklingsministeren fejrer 40-året for at Danmark har overholdt FNs anbefaling om at afsætte 0,7 pct af BNI til udviklingsbistand. Et mål som i international sammenhæng er værd at bemærke, fordi kun 5 lande udover Danmark lever op til målet.

Men i dansk sammenhæng er der ikke meget at fejre. Den nuværende regering har sparet alvorligt på udviklingsbistanden. Den er skåret fra 0,86 til 0,70 pct af BNI siden regeringen kom til i 2015. Det svarer til en årlig besparelse på ca. 3 mia. kr.

Danmark har endda i perioder, hvor vi var fattigere, ydet op til 1,06 pct af BNI. Det var i år 2000.

Det betyder noget, hvor mange penge, der bevilges til udviklingsbistand. Udviklingsbistanden er en vigtig forudsætning for, at vi kan udvikle en verden uden krige, kriser, flygtninge, sult og sygdom.

Regeringen tror tilsyneladende mere på militæret end på den forebyggende udviklingsbistand. Udgifterne til militæret stiger og stiger, mens der skæres dybt i udviklingsbistanden.

Danske egeninteresser

Men indholdet – hvad vi bruger pengene til - har også en væsentlig betydning.

Den nuværende regering vedtog en ny strategi for udviklingsbistand, kort efter, de var tiltrådt i 2015. Den nuværende regerings strategi er tæt på at være den ringeste i de 40 år.

Der er (egoistisk) fokus på danske interesser, ikke mindst handelsinteresser og muligheder for at dansk erhvervsliv kan tjene penge. Støtten gives i vid udstrækning som nødhjælp i nærområderne, hvor der er risiko for at flygtninge vil søge mod Danmark. Man kunne med rette have kaldt den "Denmark First", hvis Trump ikke allerede havde taget patent på det slogan.

Nødhjælpen gives ofte på bekostning af den strategiske/langsigtede hjælp som kan være med til at forebygge, at mennesker må flygte. En sådan prioritering boider sig selv i halen.

Strategien har oveni alt for lidt fokus på de skadelige handelsaftaler og EU's protektionistiske toldmure, der skader mulighederne for landene i syd.

Endelig er der alt for lidt fokus på den rettighedsbaserede bistand i strategien.

Mens beskæringerne af størrelsen på udviklingsbistanden er en kvantitativ forringelse, er regeringens strategi en kvalitativ forringelse af bistanden.

Troels Stru Schmidt (SF) har (i Altinget d. 20.06.2018) påpeger klar kritik af regeringens strategi. Alligevel stod Enhedslisten alene med et nej, da der skulle stemmes. SF var med til at rejse kritikken i forhandlingerne, men stemte alligevel for strategien.

Rettighedsbaseret og fremtidsorienteret

Men det gør vi bedre næste gang. Ikke mindst hvis vi efter næste valg kan mønstre et flertal af de 3 nævnte partier, Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

En ny strategi skal udformes sammen med samarbejdspartnerne i syd. Den skal bygge på de internationale klimamål og FNs 17 bæredygtighedsmål.

Desuden skal den, som den strategi vi lavede sammen med udviklingsminister Christian Friis Bach formuleres i samarbejde med de danske NGOer der arbejder med udviklingsspørgsmål.

Enhedslistens mål er stadig 1 pct af BNI til en rettighedsbaseret og fattigdomsbaserer udviklingsbistand + 0,5 pct af BNI til klimabistand.

Jeg glæder mig til at vi får et valg, og får muligheden for at rette op på den triste situation som dansk udviklingsbistand befinder sig i lige nu. De næste 40 år skal være en periode hvor bistanden udvikler sig til gavn for verdens fattigste.

Stop Israels brutalitet i Gaza

Sun, 01 Apr 2018 11:14:31 +0000

Mindst 15 palæstinensere er dræbt under fredagens uroligheder ved grænsen til Gazastriben. Det oplyser sundhedsministeriet i Gaza ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mange tusinde palæstinensere demonstrerer ved grænsen mellem Gaza og Israel. Både kvinder, mænd og børn deltager.

Der er registreret over 1400 tilskadekomne under protesterne. Over halvdelen - 758 - er ramt af skarpe skud, mens resten har indåndet tåregas eller er blevet beskudt med gummikugler, siger ministeriet.

Det er vigtigt at Danmark, EU og FN siger stop overfor Israels brutalitet i Gaza.

Skarpe skud mod en varslet demonstration med mindst 15 dræbte og 1.400 sårede er ganske uacceptabelt.

Israel skal acceptere folkeretten og menneskeretten.

Hvad mener den danske udenrigsminister? Han er tavs!

Det betyder, at vi igen må kalde ham i samråd i Folketingets Udenrigsudvalg, for at få ham til at tage stilling.

Den alvorlige situation risikerer at eskalere. Alle landes udenrigsministre må tage stilling og handle mod Israels uacceptable brutalitet – også den danske.

Læs mere: Voldsom uro i Gaza-striben

Spørgsmål til ministeren

Jeg vil bede ministeren på et hastesamråd i URU svare på flg. spørgsmål:

A) Hvad mener ministeren om israelernes brutale fremfærd i Gaza påskelørdag ?

B) Hvad er den danske regerings holdning til drab og vold mod demonstranterne?

C) Hvad har ministeren gjort for at orientere Israel om den danske regerings holdning og for at få den israelske regering til at stoppe den brutale fremfærd?

D) Har ministeren påtænkt at tage diplomatiske initiativer ?

E) Hvad har ministeren gjort for at tage fælles initiativer med kolleger i EU og FN?

F) Hvad kan regering og Folketing gøre for at fremme fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina?

Forbyd atomvåben

Mon, 18 Sep 2017 10:45:12 +0000

Nordkorea er ved at udvikle atombomber. Det er noget skidt.

Alle ved, hvor katastrofalt det vil være, hvis lande med atomvåben begynder at bruge dem.

Men det er ikke i strid med internationale regler, at anskaffe sig atomvåben.

Anders Samuelsen og andre udenrigsministre mener, at vi fortsat har brug for atomvåben.

Men logikken holder ikke. Hvis nogle lande må råde over atomvåben, hvorfor så ikke Nordkorea ? Jeg har ingen sympati med landets styre, men de føler sig uden tvivl ligeså truet som os.

Nogen må stoppe oprustningsspiralens himmelflugt.

Heldigvis har FN færdiggjort en traktat, hvor atomvåben helt forbydes.

121 lande er allerede gået i gang med at ratificere den.
Men den danske regering er ikke med.

Jeg synes, Danmark skal støtte traktaten.

Traktaten gør det naturligvis ikke alene. Det er et skridt på vejen.

Det næste er at presse Rusland, Kina, USA, Frankrig, England, Pakistan, Israel og Indien til også at være med. De har nemlig alle atomvåben.

Så vil vi kunne gribe ind overfor Nordkorea, Iran og andre, der vil have atomvåben.

Og dermed starte en nedrustningsspiral.

Vi har brug for en sikker klode med færre farlige våben.

Lad os benytte FNs fredsdag 21. september til at kontakte alle lokale folketingsmedlemmer og opfordre dem til at støtte den vigtige FN-traktat om at forbyde atomvåben.

Minister overhører Folketinget om Vestsahara

Sat, 02 Sep 2017 20:43:01 +0000

Virksomheder kan selv vurdere, om deres aktivitet er lovlig

Skibet "Ultra Innovation" fra det danske rederi Ultrabulk A/S har været tilbageholdt i Panama for at sejle fosfat fra det besatte Vestsahara. Landet har været besat af Marokko siden 1975.

Og transport fra besatte områder er ulovlig ifølge Folkeretten, og er desuden i strid med Folketingets beslutning om Vestsahara.

Den danske udenrigsminister Anders S har været ualmindelig passiv i denne sag.

Af et svar til udenrigsudvalget fremgår, at han ikke har lavet en skriftlig redegørelse til de danske virksomheder, der er berørt af folketingets beslutning V79.

Ministeren mener desuden, at det er virksomhederne selv, der må vurdere, om de arbejder indenfor FNs retningslinjer – og dermed også indenfor Folketingets beslutning.

Det er meget trist at se, at danske rederier spiller en så central rolle i transporten af konfliktmineraler fra det besatte Vestsahara. Jeg vil på det kraftigste opfodre til at man stopper med at transportere fosfat fra de af Marokko besatte områder af Vestsahara.

Der er tale om et brud på Folkeretten, når danske skibe sejler med fosfat fra det besatte område, og det virker ganske grotesk, at en minister vil overlade det til virksomhederne selv at vurdere, om de arbejder indenfor Folkeretten og Folketingets anvisninger.

Ministeren har ved flere lejligheder vist, at han ikke reelt er interesseret i at gøre en indsats for Vestsaharas fremtid. Han er ikke interesseret i aktivt at realisere ånden i Folketingets beslutning om Vestsahara.

Jeg har kaldt ministeren i samråd i Udenrigsudvalget for at vi kan overbevise ham om at spille en mere aktiv rolle i spørgsmålet om Vestsahara, hvor det ikke overlades til virksomhederne selv at vurdere, om de arbejder indenfor Folkeretten. Det er ikke hensigtsmæssigt, at han fortsætter med at bevæge sig som katten om den varme grød i dette spørgsmål.

Baggrund

https://www.afrika.dk/article/danske-rederier-er-st%C3%A6rkt-involveret-i-transport-af-konfliktmineraler-fra-det-besatte

Spørgsmål til og svar fra ministeren

Folketingets vedtagelse V 79 (31.5.2016)

Udenrigsudvalgets beretning vedr. B 40 (29.4.2014)

Samrådsspørgsmål

På baggrund af skriftlige svar på spørgsmål om Ultrabulk A/S' deltagelse i transport af fosfat fra Vestsahara ønsker jeg at kalde ministeren i samråd i Udenrigsudvalget, og her svare på flg. spørgsmål:

1) Mener ministeren, at det er hans opgave aktivt at arbejde for at realisere indholdet og ånden i Folketingets enstemmige beslutning om Vestsahara (B79)?

2) Hvilke konkrete initiativer vil han tage for at fremme punkterne i Folketingets beslutning?

3) Mener ministeren, at det er op til virksomhederne selv at vurdere om de følger international folkeret og beslutninger taget i Folketinget?

4) Hvilke konsekvenser har tilbageholdelsen af skibet NM Cherry Blossom og konfiskeringen af lasten af fosfat i Port Elisabeth for ministerens holdning hertil ?

5) Vil ministeren fremsende en skriftlig opfordring til danske virksomheder om ikke at handle i strid med Folkeretten ved at handle med og transportere naturressourcer fra Vestsahara uden aftale med saharavierne og deres repræsentanter – som bl.a. Ultrabulk afventer? Og vil ministeren samtidig skriftlig orientere om Folketingets enstemmige beslutning, B79?

6) Hvilken rådgivning giver ministeriet og ambassaderne, når danske virksomheder henvender sig om mulige aktivister i det besatte Vestsahara?

Regeringen er halehæng i indsats mod atomvåben

Fri, 04 Aug 2017 23:36:52 +0000

6. august er det 72 år siden, at USA smed en atombombe over Hiroshima – og 3 dage senere over Nagasaki.
7. juli vedtog 122 af FNs lande at atomvåben skal forbydes.
Den danske regering stemte ikke for. Anders Samuelsen mener, at NATO fortsat har brug for atomvåben, selvom alle har erkendt, at det er et af verdens farligste våben.
Der er god grund til at hilse beslutningen om at forbyde atomvåben velkommen, som en meget væsentlig milepæl i den årelange indsats mod disse katastrofalt farlige masseødelæggelsesvåben.
Det kan blive et vigtigt skridt henimod afskaffelsen af atomvåben.
Det er skandaløst, at den danske regering ikke bakker op om arbejdet med at udforme traktaten. Det er som om regeringen ikke indser hvor farlige våben, der er tale om, når de mener, at atomvåben kan være med til at sikre verden.
Med den stribe af ustabile ledere, som i øjeblikket har adgang til atomvåben, er der dobbelt grund til at få dem forbudt og fjernet.
Et enkelt tryk på den røde knap i Rusland, Pakistan, USA, Nordkorea eller Israel kan få fatale konsekvenser for hele menneskeheden.
Det er skandaløst, at den danske regering støtter atomvåbenmagterne i stedet for at støtte flertallet i FN for at få verdens farligste våben forbudt.

Indlægget er bragt som læserbreve i en række regionale dagblade

Danmark støtter ikke a-våben forbud

Fri, 04 Aug 2017 23:12:35 +0000

Søndag 6. august er det 72 år siden, USA sprængte det første atombombe i Hiroshima.7. juli i år blev en ny aftale, som forbyder atomvåben, vedtaget i FN. Den danske regerings reaktion var negativ. De støttede ikke aftalen, der vil forbyde verdens farligste våben
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger, at der er tale om symbolpolitik og mener ikke, at aftalen bringer os nærmere en atomvåbenfri verden.
Jeg undrer mig meget over, at han ikke kan se det positive i, at verdenssamfundet for første gang i mere end 20 år har udarbejdet en atomvåbenaftale. Et stort flertal af verdens lande (122 af FNs 193 medlemslande) er blevet enige om, at atomvåben er illegitime. Landene fastslår, at de ikke ønsker våben, som jævner byer med jorden og er årsag til enorme lidelser i generationer.
Fra 20. september i år kan landene begynde at ratificere aftalen. Når 50 lande har ratificeret den, vil aftalen træde i kraft. Lande som ratificerer aftalen, forpligter sig til ikke at deltage i aktiviteter, der kan fremme brugen eller udviklingen af atomvåben Dermed styrkes den eksisterende ikke-spredningsaftale fra 1970, som gælder for atomvåben, og som er tiltrådt af 191 lande.
Mange har frygtet, at flere stater vil bryde med ikke-spredningsaftalen. Det er en farlig udvikling, ikke mindst i en tid med meget ustabile statsledere, f.eks. i Tyrkiet, Nordkorea, Rusland og USA.
I de 72 år som atomvåben har eksisteret, er våbnet blevet brugt til angreb to gange (6. august 1945 i Hiroshima 9. august i Nagasaki).
Det er i perioden gennemført prøvesprængninger mere end 2000 gange.
Nogle af ofrene fra bombningerne og prøvesprængningerne var med under forhandlingerne i FN. De berettede om stråle-sygdomme, om børn som blev misdannede og om meget store miljøskader.
Den nye aftale giver ofrene den anerkendelse og de rettigheder, som de burde have fået for meget længe siden. Aftalen indeholder erklæringer om at staterne skal opfylde ofrenes rettigheder og yde erstatning for miljøødelæggelser ved atomprøvesprængninger og brug af atomvåben.

Klodens fremtid
En del af forhandlingerne var bidrag fra forskere og jurister. Ingen af dem mener, at man kan lægge endelige planer for nedrustning af atomvåbnene, uden at atomvåbenstaterne (Rusland, USA, England, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea) deltager i forhandlingerne.
Aftalen fra 7. juli indeholder et konsekvent forbud mod atomvåben. Den forbyder udvikling, test, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben. Det er det som FN- arbejdsgruppen har kaldt at sætte en ny standard.
Gad vide om, det virkelig er regeringens mening, at vi skal vente på, at de, som udfører illegitime aktiviteter, selv tager initiativ til at slutte aktiviteterne.
De stater, der i dag har atomvåben, forsøger at overbevise andre om, at våbnene er legitime for netop dem, men ikke for andre. Det er den dobbeltmoral, som den nye aftale gør op med.
Vi har erfaringer, som kan bruges, når vi skal vurdere, om det kan nytte at støtte forbud mod farlige våben. Forbuddene mod klyngebomber og landminer har været meget vigtige for at ramme de økonomiske interesse, der ligger bag at producere og bruge disse våben.
Med et forbud mod atomvåben vil det samme sandsynligvis ske blandt de, som investerer i fremstilling af atomvåben.
Forbuddet mod atomvåben i den nye aftale er sikret af lande som normalt ikke regnes som de største. Det ville være formålstjenligt at Anders Samuelsen også fokuserer på disse landes holdninger – i stedet for kun at fokusere på atomvåbenstaterne.
Set med mine øjne er det særdeles positivt for klodens fremtid, at lande, der ikke har domineret debatten, nu tager initiativer og sætter en norm for, hvad der er rigtig og forkert.
Tiden er inde til at Danmark tilslutter sig de lande, der forlanger nedrustning af verdens farligste våben, i stedet for fortsat støtte de stater, der via atomvåbnene prøver at fastholde deres magt og indflydelse.

Dette synspunkt er bragt i Information 5. august 2017

Læs også

Global traktat om forbud mod atomvåben er blevet vedtaget i FN

Stemmeafgivningen

Jan Øberg

Nordkorea og Rusland

Forbyd alle atomvåben

Mon, 22 May 2017 22:09:46 +0000

Mandag eftermiddag offentliggjorde FNs konference den traktat det skal gøre atomvåben ulovlig.
Komiteen blev netsat af tidl. generalsekretær Ban Kii Moon som en af sine sidste handlinger.
Udkastet er baseret på Debatten og input på det første møde på konfernecen, som blev holdt 27.-31. marts 2017.
123 af FNs medlemslande bakker op om arbejdet i konferencen. Desværre deltager Danmark ikke i arbejdet for at forbyde atomvåben.
På et samråd i udenrigsudvalget i sidste måned argumenterede den danske udenrigsminister på regeringens vegne mod at afskaffe atomvåben. Han mener det er et nødvendigt afskrækkelsesvåben.

Der er god grund til at hilse udkastet til traktat om at forbyde atomvåben velkommen, som en meget væsentlig milepæl i den årelange indsats mod disse katastrofalt farlige masseødelæggelsesvåben.
Hvis traktaten vedtages, kan det blive et første vigtigt skridt henimod afskaffelsen af atomvåben.
Det er skandaløst, at den danske regering ikke bakker op om arbejdet med at udforme en traktat, der forbyder atomvåben. Det er som om de slet ikke indser hvor farlige våben, der er tale om, når de mener, at atomvåben er med til at sikre verden.
Med den stribe af ustabile ledere, som i øjeblikket har adgang til atomvåben, er der dobbelt grund til at få dem forbudt og fjernet. Et enkelt fatalt tryk på den røde knap i Rusland, Pakistan, USA eller Israel kan få fatale konsekvenser for hele menneskeheden

Udkast til FN-traktaten
Kommentar til dansk nej til deltagelse i FNs konference om atomvåben
Oversigt over hvilke lande, der deltager i konferencen

Samråd med den danske udenrigsminister 19. januar

Fred og nedrustning

Fri, 14 Apr 2017 16:16:21 +0000

Nedrustning og international solidaritet er vores svar

Militarisering af Europa - og USA's enegang rundt i verden, er skræmmende.
Trump i USA fører en meget aggressiv udenrigspolitik
Den ene dag affyres 59 missiler i Syrien
Den næste dag sendes flådestyrker mod Korea
Og i torsdag sprængte USA i Afghanistan den største bombe siden 2. verdenskrig
At gå med i NATO, når Trump er præsident, er som at tage med i en bus hvor chaufføren er fuld, sagde en god ven fra Sverige forleden til mig. Og han har ret.
Vi har brug for at FN og Folkeretten overtager styringen – ikke ustabile præsidenter.
Trump og USA forlanger, at NATO-landene skal hæve deres militærbidrag til 2 pct af BNP.
De 22 EU-lande i NATO, har givet et tilsagn om at nå dette mål.
Tyskland ligger på niveau med Danmark på 1,2 pct. af BNP til minitær.
Hvis vore lande skal opruste til 2 pct, vil det koste milliarder af Euro – som vil blive taget fra social velfærd og fra landenes fattigste.
Hverken konflikterne i Ukraine, Syrien, Libyen eller Afghanistan kan løses med militære midler. Konflikterne er politiske, og skal løses med politiske midler.

Forbud mod atomvåben
Det er forkasteligt at en række europæiske lande har sagt nej til FNs initiativ for globalt forbud mod atomvåben.
Ban Kii Moons igangsatte som en af sine sidste opgaver dette initiativ.
9 lande har atomvåben – USA, Rusland, Kina, Indien, Pakistan, Frankrig, Storbritannien, Israel og Nordkorea. De råder tilsammen over 15.000 atomsprænghoveder - nok til at ødelægge kloden mange gange.
123 lande stemte for initiativet i FN, der er det mest visionære og vidtgående forslag i mange år.
38 lande stemte NEJ - herunder Tyskland og Danmark.

Verdens fattigste svigtes
Indsatser, der skal forebygge kriser og krige, får mindre opmærksomhed end oprustning.
Mens landene opruster militært og fylder våbenindustriens lommer, skærer de samme lande i udviklingsbistanden til 3. verden.
Der bliver færre og færre penge til at bekæmper sult, sygdom og analfabetisme og til at hjælpe næsten 70 millioner mennesker, som lige nu er på flugt.
Det er hykleri, når politikere siger, at det er bedst at hjælpe nærområderne – hvis ikke de sender de nødvendige midler til flygtningene.
Jeg besøgte i marts den store Kakuma-flygtningelejr i Kenya med 180.000 flygtninge.
FN har her ikke mulighed for at sørge for de nødvendige fødevarer, medicin, telte og skoler. FN har 60 pct af de penge der skal bruges for at holde flygtningene i live. Medlemslandene betaler ikke de beløb til FN, som de har lovet.
Det er derfor ikke mærkeligt, at mennesker prøver at komme til Europa for at overleve.
Det er opmuntrende at se, at borgere i Flensborg og i Danmark trodser regeringers politik, hjælper og byder mennesker på flugt velkommen. Tak Flensborg. Tak Venligboere i Danmark

Nordiske initiativer
Jeg vil gerne dele de nyeste initiativer, som vi tager i Skandinavien, med jer.
Vi fra de venstregrønne partier i Nordisk Råd foreslog i forrige uge at gøre Norden til en atomvåbenfri zone.
Vi støtter den tyske udenrigsminister Steinmeiers initiativ i OSCE om at indlede forhandlinger om en ny multilateral aftale for oprustningskontrol i Europa.
Målet er at både Rusland og NATO skal afstå fra oprustning og fra offensive øvelser i Østersøområdet.

Det er godt for freden og sikkerheden i Europa at Finland og Sverige forbliver militært alliancefrie og afviser fuldt medlemskab af NATO.
Vi ønsker at de nordiske lande bidrager til aomvåben-nedrustningen. Et konkret skridt er at erklære Norden som atomvåbenfri zone.
Vi vil styrke FNs arbejde for fred og sikkerhed.
Vi ønsker at de nordiske lande forbereder og træner samarbejde, som kan bruges til fælles fredsbevarende indsatser under FN-mandat.

Forandring kommer nedefra
Vi appellerer her fra Flensborg og fra andre fredsinitiativer i påsken til venner, kolleger og familier om at styrke initiativer for fred og nedrustning. I alle byer skal vi få fredsgrupper og initiativer til at vokse frem.
"Det nye sker, når du, der er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande dig" var den danske forfatter og fredsaktivist, Carl Scharnbergs slogan. Lad os gøre det til vores.
Overalt skal råbet lyde til Angela Merkel og Lars Løkke Rasmussen: I er på forkert kurs. Vend om.
Vejen til en sikker og fredelig verden er nedrustning, solidaritet med verdens fattigste og verdens flygtninge, - og venskab over grænser.

Tale til Påskemarch for fred 15. april 2017

En blå finger for folkeafstemning

Thu, 30 Mar 2017 16:17:31 +0000

I marts var der i Silkeborg arrangeret et møde om Afrikas sidste koloni, Vestsahara.
På mødet indledte bl.a. Mikkel T Kaarsbøl fra bistandsorganisationen AfrikaKontakt og udviklingsordfører fra Enhedslisten, Christian Juhl.
Landet er besat af Marokko til trods for at FN i mere end 25 år har lovet saharawierne en folkeafstemning om landets selvstændighed.
Deltagerne var efter mødet opsat på at støtte sahrawiernes og FNs krav – og giver her med deres blå fingre opbakning til kravet om en folkeaftstemning for saharawierne. Den blå finger er tegnet på at man har stemt ved et valg i mange lande (hvor fingerens farves blå, så man kun kan stemme en gang).
Over hele verden er der aktiviteter med blå fingre for at støtte kravet om en folkeafstemning i Vestsahara – nu også i Silkeborg.
Mødet om var arrangeret af Enhedslisten og SUF i Silkeborg.

Silkeborg - Vestsahara_blaa.jpg

159.000 flygtninge i ørkenen

Wed, 15 Mar 2017 13:32:28 +0000

Hver måned kommer der 3-4.000 nye flygtninge til Kakuma-lejren i det nordvestlige Kenya.Lejren blev etableret i 1992 og er især vokset på grund af konflikterne i nabolandene. Halvdelen af flygtningene er fra Syd-Sudan, 30 pct fra Somalia.
Der er 21 forskellige nationaliteter i lejren. 61 pct. af beboerne er under 18 år gamle.
Flygtningehjælpen og Folkekirkens Nødhjælp viser os rundt i lejren. Vi taler med 2 flygtninge fra Etiopien der lige er kommet til lejren. De unge kvinde, som jeg taler med, og som har 4 børn, har lagt alt i Guds hænder. "Jeg har ingen muligheder og håber blot, at Gud vil sikre et ordentligt liv for mine 4 børn, fortæller hun os. Den ældre mand er lidt mere kontant. Han beder os sikre, at der kommer vandforsyninger, mad og skoler, så de mange flygtninge kan overleve indenfor rammerne af, hvad FN mener er et minimum.
Børnene i skolen, der rummer mere end 2000 elever, møder meget tidligt og venter i lange rækker for at komme ind. De vil gerne lære noget. De drømmer om at blive både læger, ingeniører og lærere, når vi spørger dem.
Der er op til 50 elever i hver klasse. I nogle klasser er der borde og bænke, i andre sidder børnene på gulvet. Der er én skolebog til rådighed i hver klasse, nemlig lærerens. På spørgsmålet
FN-repræsentanterne fortæller, at bidragene fra den rige del af verden til flygtningelejrene svigter. FN har penge til at sikre 50 pct af hvad der anses for et minimum for at en flygtning kan overleve.
Forude venter hungersnøden. En voldsom tørke truer mulighederne for at brødføde befolkningen i dele af Afrika. Det betyder endnu større antal af flygtninge. Krige kriser og tørke er en rigtig farlig coctail, som rammer millioner.
Den megen snak i Danmark og andre europæiske lande fra især borgerlige partier, om at det er vigtigt at hjælpe i nærområderne, følges ikke op af de nødvendige bevillinger.
Alligevel er der kun 1,8 pct af flygtningene, der kommer til en af lejrene i Kenya, som prøver at komme videre til Europa. Så også myten om, at rigtig mange flygtninge søger mod Europa, passer ikke.
Jeg besøgte lejren sammen med Folketingets Undenrigsudvalg

DSC06829.JPG

17 vigtige verdensmål

Tue, 28 Feb 2017 13:41:13 +0000

– regeringen har endnu ikke fremlagt en plan
FNs 17 bæredygtighedsmål, der inden 2030 skal fjerne sult, sygdom og den værste ulighed, og samtidig sikre en bæredygtig klode, der ikke ødelægges af klimamæssige problemer.
Mange lande er i gang, men ikke Danmark. Regeringen har end ikke offentliggjort en plan for hvordan vi skal arbejde med de 17 omfattende mål.

Det er meget store opgaver, der ligger foran verdens os, hvis de 17 mål skal nås. Det er på høje tid at regeringen kommer i gang. 15 måneder af de 180 måneder, der er afsat til opgaven, er allerede gået, uden at regeringen er kommet i gang.

Hvis vi skal godt fra start og have et optimalt resultat, skal vi sikre et godt forløb de næste 14 år:

Planen skal være konkret og målbar - og omfatter alle FNs 17 mål
Regeringen og Folletinget skal sætte sig i spidsen for hele processen. De må være hele regeringen som reelt tager ejerskab til denne afgørende opgave
Planen skal vedtages i Folketinget – ikke blot af regeringen
Der sker en årlig opfølgning i Folketinget - ikke hvert 4 år, som regeringen foreslår
Der skal nedsættes et nationalt Bæredygtighedsråd, hvor NGOerne, kommuner, sociale bevægelser og erhvervslivet inddrages i arbejdet og løbende diskuterer opgaverne og bidrager med forslag og analyser
Menneskerettighederne skal inddrages i planen
Der skal afsættes en årlig pulje, til at fremme den folkelige debat

Læs mere om FNs 17 verdensmål / bæredygtighedsmål

Læs mere her

Forkert medicin til en verden i nød

Mon, 16 Jan 2017 22:25:03 +0000

Regeringen har indgået en aftale om en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi.

Regeringen og forligspartierne fremlægger i dag et forlig om en ny udviklingspolitisk og humanitærstrategi. Men på trods af langvarige forhandlinger har regeringen ikke ville rykke ved den grundlæggende skæve kurs i strategien. Strategien er et paradigmeskifte i dansk udviklingspolitik, hvor dansk egeninteresse, militær- og sikkerhedshensyn, tilbagesendelse af migranter, samt vækst og frihandel sættes i forgrunden.

Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl frygter, at strategien kaster yderligere brænde på bålet i regeringens historiske angreb på dansk udviklingssamarbejde. Han udtaler:

Selvom strategien er overdynget af buzzwords, så ændrer det ikke på, at selve fundamentet forsat er dansk egeninteresse, vækst og frihandel. Det er ikke blot egoistisk og bagudskuende, det er helt forkerte værktøjer i en verden, der har akut brug for bekæmpelse af ulighed og fattigdom.

Finanskrisen og den efterfølgende nedskæringspolitik har vist os, at frihandel, vækst og privatisering, hverken skaber mindre ulighed, flere jobs, mere fred, demokrati eller retfærdighed. Det burde derfor være logik for burhøns, at dansk udviklingspolitik ikke skal give verden mere af denne forkerte medicin.

Når vi nu ved, at blot 8 mennesker ejer det samme som halvdelen af verdens befolkning, så skal ulighedsbekæmpelse være helt i front. Efter hårde forhandlinger lykkedes det oppositionen i fællesskab at få ulighed nævnt i strategien. Problemet er dog, at det på ingen måde spiller en strategisk rolle.

Satsningen på det private erhvervsliv, fremfor NGO'ernes mangeårig erfaring med at skabe resultater, er dybt bekymrende. Vi ved ikke om det virker, og når finansieringsfonden IFU er undtaget fra offentlighedslovens regler om aktindsigt, så bliver det meget svært at få indsigt i.

Jeg ville ønske jeg kunne juble over denne strategi, for verden råber på øget engagement. Ikke mindst fra den rigeste del af verden. Regeringen har gennemført historisk store nedskæringer på den langsigtede bistand (i finansloven), centraliseret strukturen i hvordan bevillingerne skal besluttes (i loven) – og nu ligger der så en strategi, der ligger op til flere penge til danske virksomheder og til EU, fremfor at forsætte den danske tradition for en stærk støtte til civilsamfundet og FN.

Læs mere her

Verden 2030- ny strategi

Til gavn for Danmark

Nej til atomvåben - uden DK ?

Mon, 16 Jan 2017 22:14:05 +0000

FN tog i starten af november et initiativ til at forbyde atomvåben.
Det skete i FNs komite for nedrustning og international sikkerhed i New York.
Der afholdes i marts en konference med det formål at forhandle en juridisk bindende aftale om et globalt forbud mod kernevåben på plads.
Danmark stemte nej til det vigtige initiativ for at afskaffe atomvåben.
Enhedslisten har kaldt udenrigsministeren i samråd torsdag 19. januar kl. 12.00 for at forklare sig.

Jeg er dybt chokeret. Jeg troede, det var en selvfølge at enhver dansk regering vil støtte initiativer for at fremme en atomnedrustning. Det ligger udenfor min fantasi at forestille mig, at der er flertal for en sådan holdning i Folketinget.

Hvorfor har regeringen stemt imod denne FN-resolution ? Det er et særdeles skelsættende initiativ i disse ustabile tider. Den signalerer et stort og positivt skifte i FN, for atomnedrustning.

Danmark skal være i forreste række og i tråd med kravet om Norden og Arktis som atomvåbenfri zone. Danmark har ingen interesser i at opretholde den eksisterende atomtrussel – uanset Claus Hjort Frederiksens aktuelle koldkrigskampagne.

Holdningen i FN er den diamentral modsatte af den alle danske partier, på nær Dansk Folkeparti, gav udtryk for, da de i EU-parlamentet næsten samtidig stemte om en resolution om atomnedrustning.

Enhedslisten har kaldt udenrigsministeren i samråd for at forklare regeringens uforståelige holdning. Det sker torsdag 19. januar.

Ifølge Sammenslutningen af Amerikanske Videnskabsmænd (FAS) findes der i dag omkring 15.000 atomsprænghoveder på verdensplan.

Læs mere her:

nuclearban.org

http://christianjuhl.dk/nyheder/2016/11/atomnedrustning

http://christianjuhl.dk/nyheder/2016/12/europa-ruster-op

http://christianjuhl.dk/nyheder/2016/11/norden-som-vabenfri-zone

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE9303312/regeringen-danmark-skal-ikke-foere-an-i-kampen-mod-atomvaaben/

Markant FN-melding om Israel

Mon, 02 Jan 2017 20:17:29 +0000

Klar tale fra FN om israelske bosættelser.Sikkerhedsrådet krævede fredag stop for israelske bosættelser på Vestbredden.
Israel skal straks og og fuldt ud indstille aktiviteter med bosættelser i det besattse palæstinensiske område. udtalelsen slår fast, at bosættelserne er en trussel mod en tostatsløsning med en selvstændigpalæstinensisk stat side om side med Israel.
14 ud af 15 medlemmer af sikkerhedsrådet stemte for.
USA der som regel står på Israels side, undlod overraskende at stemme. Der er risiko for at Trump efter tiltrædelsen som præsident vil falde tilbage til USAs fgammelkendte holdning.
Det betyder at Israel lige nu står - om muligt - endnu mere isoleret end nogensinde før..
Israel fastholder, at det ikke er ulovligt at opføre boliger på Vestbredden.
Nu er der brug for handling fra alle FNs lande, så beslutningen kan omsættes fra ord til handling.
Det mest effektive ville være en global boykot af landet - begyndende med en effektiv våbenembargo.
Det danske forsvar forhandler i netop disse måneder en meget sort køb af udstyr til det danske artilleri i det israelske firma Elbit. Annuller den handel Claus Hjorth Frederiksen, og vis hvor du står i Israel-Palæstina konflikten.

Stor sejr til Polisario

Wed, 21 Dec 2016 14:27:59 +0000

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen
Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara
EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne. Det har EU-domstolen afgjort i dag onsdag.
Afgørelsen er entydig. Handelsaftalen kan ikke overføres til Vestsahara, som ligger udenfor Marokkos internationale grænser. Dommen stopper imidlertid ikke her. Dommen går helt tilbage til Associeringsaftalen fra 2000, som skabte rammere for EU's og Marokkos handelsaftaler. Denne aftale kan heller ikke inkludere Vestsahara.

EU-domstolens er meget klar og særdeles vidtgående. En besætter af et land, Marokko, kan ikke disponere over landets ressourcer hen overhovedet på befolkningen

Dette er en meget vigtig sejr for sahrawierne og for alle, der er fortalere for at international lov skal respekteres i Vestsahara. Dommen kan være med til at fremme sahrawiernes mulighed for at bestemme i eget – men besat – land.

Afgørelsen kan sandsynligvis få et alvorligt efterspil for de danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara

Enhedslisten har kaldt den danske udenrigsminister i samråd om den markante afgørelse for at bede ham redegør for konsekvenserne for den danske udenrigspolitik og for de danske virksomheder, der har været involveret i handel i Vestsahara.

Polisario har endnu en uafgjort sag ved en domstol i EU om fiskeriaftalen mellem EU og Marokko, der også omfatter Vestsahara – og hvor danske virksomheder ligeledes kan komme i klemme

Dommen fra EU domstolen på dansk

Omtale hos AfrikaKontakt

DSC04779.JPG

Europa ruster op

Sat, 17 Dec 2016 16:09:38 +0000

Den systematiske militarisering af Europa er skræmmende. Den forringer muligheden for at finde fredelige løsninger på konflikten i både Ukraine og Syrien.
EU's statsledere mødtes fredag 16. december. Fra Danmark deltog statsministeren. Mødet trak flere timer længere ud end ventet.
På dagsordenen var migration, Libyen, krigen i Syrien, Ukraine-krisen, EU's investeringsfond og ikke mindst fælles forsvarspolitik.
Forsvarspolitikken er officiel ikke Lars Løkkes område, da Danmark som bekendt har et forsvarsforbehold, og EU-planerne er da også udeladt i de danske medier. Den danske regering har dog planer om at følge med de andre EU-lande.

Med udsigten til Trumps snarlige tiltrædelse ligger der et pres på de europæiske lande for en militær oprustning. Trump har i sin valgkamp slået til lyd for at han ikke vil leve op til NATOs gensidige forsvarsgaranti, hvis ikke landene hæver deres militærbidrag til de 2 pct af BNP som NATO har sat som mål.
De 22 EU-lande, der også er medlem af NATO, ligger der i slutdokumentet fra EU-topmødet et tilsagn om at nå dette mål. USA bruger 3,5 pct på forsvar, Grækenland på 2,4 pct, Storbritannien 2,2 pct, Estland 2,2 pct og Polen 2,0 pct. Tyskland ligger på niveau med Danmark på 1,2 pct. af BNP.
EU-topmødet opfordrer desuden medlemslandene til gradvis at forbedre deres militære kapacitet – ganske som det står i Lissabon-traktaten.
EU's udenrigsminister Frederica Mogherini blev på topmødet bedt om i løbet af de kommende måneder at udarbejde forslag til militærprojekter indenfor rammen af det stadig tættere samarbejde. Topmødet bekræftede også beslutningen fra november om at opbygge et fælles planlægnings- og ledelsescenter for fælles militære og civile missioner.
Det er en farlig kurs, der vil fylde våbenindustriens pengekasser.
Det er vigtig, at alle gode kræfter samles for at sætte en kæp i hjulet på denne helt forkerte udvikling. Hverken konflikten i Ukraine eller krigen i Syrien kan løses med militære midler. En oprustning vil kun skærpe spændingerne.
Det er pinligt, at en række europæiske lande har stemt nej til FNs initiativ for globalt forbud mod atomvåben.
Hvis vi skal sikre en mere fredelig verden, bør initiativerne indeholde:

Opbakning til FNs initiativ for global forbud mod atomvåben
En alvorlig styrkelse af FN
Stop for oprustning – systematisk nedrustning. Pengene skal overføres til bæredygtig udviklingsbistand.
Freds- og konfliktløsning i Syrien og Ukraine.
Systematisk styrkelse af forskning i freds- og konfliktløsning.
Humanitær hjælp til verdens flygtninge.
En udvikling, der mindsker både den tiltagende europæiske og globale ulighed og sikrer arbejde til de alt for mange arbejdsløse.

Atomnedrustning

Sun, 06 Nov 2016 19:49:41 +0000

Danmark stemte nej til et historisk forsøg på at afskaffe atomvåben. Det skete i sidste uge i FNs komite for nedrustning og international sikkerhed i New York.
Resolutionen indebærer, at der afholdes en konference i marts måned med det formål at forhandle en juridisk bindende aftale om et globalt forbud mod kernevåben på plads.

Jeg er chokeret, dybt chokeret og kan ikke tro mine egne øren. Jeg troede, det var en selvfølge at enhver dansk regering vil støtte ethvert initiativ for at fremme en atomnedrustning. Det ligger udenfor min fantasi at forestille sig, at der er flertal for en sådan holdning i Folketinget

Det er ganske uforståeligt, at regeringen har stemt imod FN-resolutionen, der er særdeles skelsættende. Den signalerer et stort og positivt skifte i mange års dødvande i aktiviteterne for atomnedrustning.

Danmark være i forreste række i denne indsats, ikke mindst som en naturlig fortsættelse af skiftende regeringers tilslutning til kravet om Norden som atomvåbenfri zone. Danmark har ingen interesser i at opretholde den eksisterende atomtrussel.

Holdningen i FN er den diamentral modsatte af den alle danske partier, på nær Dansk Folkeparti, gav udtryk for, da de i EU-parlamentet næsten samtidig stemte om en resolution om atomnedrustning.

Jeg vil omgående bede udenrigsministeren forklare sig i Udenrigsudvalget.

Ifølge Sammenslutningen af Amerikanske Videnskabsmænd (FAS) findes der i dag omkring 15.000 atomsprænghoveder på verdensplan.

38 lande stemte nej til FN-resolutionen om at arbejde for at forbyde atomvåben:

Albanien, Andora, Belgien, Bosnien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Island, Israel, Italien, Japan, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Mikronesien, Monaco, Montenegro, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Storbritannien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sydkorea, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.

123 lande stemte for. 16 undlod at stemme

Læs mere her

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE9122277/danmark-stemte-nej-til-historisk-forsoeg-paa-at-afskaffe-atomvaaben/

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE9126829/df-advarer-mod-atomnedrustning/

http://christianjuhl.dk/nyheder/2016/11/norden-som-vabenfri-zone

Dr. Jekyll & mister Hyde

Thu, 08 Oct 2015 15:13:08 +0000

Statsministeren har 2 sider - en lys og en mørkDanmark er et dejligt land – og jeg var lidt stolt, da min statsminister fredag d. 25. september lidt over 11 i nystrøget skjorte, slips, jakkesæt og blanke sko, som dirigent på FNs topmøde, bankede hammeren i bordet – og konstaterer, at FNs 193 medlemslande enstemmigt havde vedtaget 17 nye verdensmål, der skal realiseres frem til 2030

Det er den mest vidtgående beslutning FN nogensinde har vedtaget.
• Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden
• Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og frem bæredygtig landbrug
... lyder de 2 første. Udenrigsministeren har lært alle 17 udenad – og det kommer vi andre også til,
Om mandagen holdt statsministeren sin tale til generalforsamlingen – og roste FNs store indsats.

Et par citater fra talen – oversættelsen er min:
- en politisk løsning på krigen i Syrien er nødvendig
– vi har et internationalt ansvar for at sikre den nødvendige beskyttelse for de næsten 60 mill. flygtninge... og ...vi må adressere årsagerne til de mange flygtninge
- Nu skal vi handle – gennem nationale politikker. Og ved at støtte de lande, som har størst brug for hjælpen
- Vi har brug for at nå en ambitiøs, bindende klimaaftale i Paris
- Behovet for et effektivt FN har aldrig været større
- Nu må vi handle, for at vise vore børnebørn, at vi er i stand til at levere på vore løfter

Det var opløftende at lytte til.
Jeg ville allerhelst have stoppet min tale her ......
Men statsministeren du tog pynten af min begejstring, da han 20 timer senere fremlagde forslaget til finanslov – i Danmark.
2,7 mia kr. vil regeringen spare på den danske udviklingsbistand.
Danmark vil melde sig helt ud af FN's Organisation for Industriudvikling
Støtten til FNs fond for landbrugsudvikling sløjfes.
Støtten til international landbrugsforskning afvikles.
Støtten til FN's befolkningsaktiviteter i UNFPA, beskæres selv om befolkningstilvækst især i Afrika er en af årsagerne til trusler om fremtidige flygtningestrømme.
FN's Udviklingsprogram (UNDP), beskæres
Alt i alt beskæres FN-bidragene med en tredjedel.......
Klimaindsatsen beskæres markant
Mozambique, Zimbabwe, Indonesien, Nepal, Pakistan og Bolivia skal ikke længere skal have udviklingsbistand.
Afrika får næsten 4,5 mia. kr mindre i 2015-2017 - trods regeringens løfte om at Afrika skal opprioriteres
Udviklingsorganisationerne får beskåret deres drift med mere end 25 %
Oveni ser jeg at I allerede i år skærer mere end 2,8 mia kr, selvom der kun er 3 måneder tilbage af året.
Med eet hug mister mennesker penge, de var stillet dem i udsigt i finansloven. Det gælder bl.a.
Ghana 223 mill. kr
Mozambique 94 mill. kr
Kenya 300 mill. kr
Social dialog (arbejderrettigheder) 55 mill. kr
Det arabiske initiativ 106 mill kr
Klimapuljen 100 mill kr
Ozonfonden 62 mill. kr
FNs fond for kriseforebyggelse 42 mill. kr
FNs terrorbekæmpelsesfond 9 mill. kr
FNs fredsopbygningsfond 50 mill. kr
FNs landbrugsfond 100 mill. kr
Global Partnerskab for uddannelse 125 mill. kr
Globale fond til bek. af Aids, Tuberkulose og Malaria 65 mill. kr
.... jeg kan dog se, at den internationale organisation GGGI, som alle vist kender - ikke mindst hr. Lars Løkke Rasmussen - ikke skal spare !

Så langt tilbage, jeg kan huske, er der aldrig før skåret så drastisk i udviklingsbistanden.

Jeg er ked af den store afstand, der er fra statsministerens fine ord i den flotte sal i FN – til den blodige virkelighed i finansloven.
Jeg er ked af det, på vegne af de mange tusinder ude i verden, der kunne have draget fordel af den hjælp Danmark før har givet, men som nu beskæres og omlægges så hårdt.
Og så hænger det ikke sammen med regeringens mål om at begrænse verdens flygtningestrømme.
Regeringen adresserer ikke årsagerne til at mennesker flygter
Nedskæringerne vil i værste fald øge flygtningestrømmene.
Danmark er et dejligt land – ja et af verdens rigeste.
Vi har råd fortsat at være et fyrtårn ude i verden.
Erhvervslivet og mennesker på mit og statsministerens lønniveau har ikke brug for skattelettelser, når pengene skal tages fra verdens fattigste.
Det er brutalt
Det er kynisk
Vi kan ikke være bekendt

FN kan løse flygtningeproblemerne

Sat, 19 Sep 2015 20:13:38 +0000

EU må vise ansvarlighed siger mange. Ja selvfølgelig skal EU vise ansvarlighed.Af Jette Gottlieb og Christian Juhl, Enhedslisten

Men EU kan ikke løse problemet på lang sigt. Flygtninges forsøg på at komme væk fra krige, kriser og nød fortsætte med at vokse de næste måneder og måske år.
Selvfølgelig skal Europas lande akut lave aftaler, der fordeler opgaverne solidarisk.
Men der er en ting, der undrer os meget.
Hvorfor er der ingen, der løfter problemet op på det langsigtede plan, hvor det hører hjemme, nemlig på internationalt plan.
FN åbner om få dage sin generalforsamling. Verdensorganisationen fylder i år 70 år og er skabt for at løse disse problemer.
Hvorfor rejses der ikke forslag om at FN leder indsatsen ?
Hvorfor bringes FNs flygtningeorganisation UNHCR ikke i spil ?
UNHCR kan med nogle hurtige bevillinger bidrage til at løse nogen af de akutte problemer i nærområderne som alle taler om og ingen gør noget for. Libanon har brug for hjælp. Jordan har brug for hjælp. Tyrkiet har brug for hjælp.
Og Syrien har i særdeleshed brug for hjælp. Her befinder de næste millioner af flygtninge sig endnu som internt fordrevne.
FN har redskaber til at gå foran problemerne og løse årsagerne til de mange flygtninge.
Det er åbenlyst at EU ikke kan løse problemerne. At modsætningerne er for store og viljen for tvetydig fra de forskellige landes side. Problemerne vil kun vokse ved tøven og slingrekurs.
Og hvis der opstår enighed om fordelingen, er det jo ikke en grundlæggende løsning af årsagerne til de mange flygtninge.
Lad Danmarks bidrag blive, at vi udover at medvirke i en solidarisk fordeling af de nuværende flygtninge i Europa, kommer med en ekstraordinær, hurtig og stor bevilling til velfungerende FN flygtningelejre i nærområderne og til at skabe fred og udviklingsmuligheder i verdens kritiske zoner.
Vi har et stort ansvar.
Vi har bidraget til konflikterne i bl.a. Irak. De rige lande – også Danmark - sænker i disse år udviklingsbistanden til verdens fattigste lande.
Skal vi ændre flygtningesituationen bliver det dyrt – her og nu. At vente bliver dyrere
Og det bliver svært at komme igennem med. At vente gør det kun endnu sværere.
Men det er nødvendigt, hvis vi skal rette op på årsagerne til flygtningesituationen.
Og heldigvis har store grupper af den danske befolkning vist, at de er villige til at yde hjælp når det er nødvendigt.

Israel river palæstinensiske huse ned

Thu, 20 Aug 2015 09:10:57 +0000

Stop omgående nedrivning af palæstinensiske huse og fordrivelse af palæstinensere ved Østjerusalem. De israelske myndigheder har tirsdag 17. august nedrevet 22 bygninger i 4 boligområder nær Østjerusalem. De har desuden tvangsflyttet 78 palæstinensere, hvoraf 49 er børn. Alle 4 boligområder ligger i det område, hvor israelerne har planlangt den såkaldte E-1 bosættelse Det er ifølge FN den største tvangsforflytning på én dag i næsten 3 år. FNs URNWA-kontor ser med stor alvor på nedrivningerne og tvangsforflytningerne, som de kalder en systematisk realisering af E-1 planen, der vil fjerne palæstinensere i og omkring dette område, hvor der planlægges bygning af tusinder af israelske bygninger. UNWR betegner planen for en hindring af realiseringen af 2-statsløsningen og et overgreb på international lov. UNWRA kræver omgående stop for Israels aktiviteter.

Israels E-1 plan, nedrivningerne af huse og fordrivelse af palæstinensere er en optrapning af konflikten mellem det besatte Palæstina og Israel. Det er desuden et overgreb på international ret. Israel må straks ophøre med disse nedrivninger og fordrivelser, og overlade Vestbredden og Østjerusalem til Palæstinenserne.

Danmark og alle andre lande må straks pålægge Israel at stoppe nedrivningerne, fordrivelserne og andre overgreb. I modsat fald må landene indføre effektive sanktioner overfor Israel.

Jeg har derfor rejst en række spørgsmål overfor udenrigsminister Kristian Jensen i forventning om at han reagerer hurtigt.

FNs pressemeddelelse kan læses her
http://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/press_release_u...

Spørgsmål til udenrigsministeren

FNs repræsentation i Palæstina har udtrykt stor alvor i forbindelse med Israels nedrivninger af boliger og fordrivelser af de palæstinensiske indbyggere, jvf. FNs pressemeddelelse fra Jerusalem 18. august 2015.

A Er udenrigsministeren enig med UNRWA i at der er tale om brud på international lov og en hindring i realiseringen af 2-statsløsningen, når Israel systematisk søger at realisere sin E-1 bosættelsesplan ved Østjerusalem ?

B Er udenrigsministeren enig med FN i at nedrivningerne og fordrivelserne omgående skal stoppes ?

C Vil den danske minister fordømme Israels handlinger ?

D Hvilke initiativer vil den danske udenrigsminister tage overfor Israel ?

E Hvilke initiativer vil udenrigsministeren tage i forhold til EU og FN ?

Forbyd atomvåben

Mon, 25 May 2015 10:17:12 +0000

Til august er det 70 år siden, at USA sprængte sine 2 atombomber over Hiroshima og Nagasaki.I sidste uge afsluttede FN i New York konferencen Traktaten om om ikke-spredning af atomvåben. Det er den eneste bindende aftale om ikke-spredning og atomnedrustning. Aftalen er fra 1970. I 2003 meldte Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea sig ud af aftalen.
Der findes i øjeblikket 16.000 atomvåben i verden.
I løbet af den 4 uger lange konference har et stort flertal af lande og en række humanitære organisationer udtrykt utilfredshed med at atomvåbenlandene ikke vil forpligte sig til at tage konkrete skridt for atomnedrustning.
Det er skuffende, at det ikke kan ske.
Men det er opmuntrende, at der trods alt er 100 lande, som tilslutter sig et løfte om at arbejde for at forbyde atomvåben, igangsat af International Campaign for Abolition of Nuclear Weapons (ICAN).
Det er trist at Danmark ikke er med i denne store gruppe af lande. Den danske regeringen føler sig mere forpligtet til at gå i takt NATO end at stille sig klart bag et krav om at afskaffe atomvåben.
Det er svært at se, hvordan man vil arbejde for at afskaffe atomvåben uden først at etablere et forbud mod denne dødsensfarlige våbentype.
NATO-landene, og herunder Danmark, støter i ord målet om an verden fri for atomvåben, men så længe den slags våben findes, vil atomvåben være en del af NATOs sikkerhedsgaranti.
Den danske regering må sætte sig i spidsten for en global indsats for forbud mod atomvåben, i stedet for alene at traske i NATOs fodspor. Der er ingen modsætning mellem at være tilsluttet NATO og tage selvstændige initiativer.
Desuden bør regeringen være drivende kraft i at sikre en konference om Mellemøsten uden masseødelæggelsesvåben.
Med de mange kriser rundt i verden er det mere nødvendigt end nogensinde brug for at sikre et forbud mod atomvåben.

Hvilke lande støtter forbud mod atomvåben ?
http://www.icanw.org/why-a-ban/positions/
Hvem er ICAN ?
http://www.icanw.org/

Arla bryder FN-konventioner

Sat, 23 May 2015 18:46:28 +0000

Arla i Saudiarabien har inddraget medarbejderes pas. Dette er i strid med FNs regler for migrantarbejdere. Desuden er det i strid med Arlas egne regler. Det fortæller den svenste TV-kanal STV.

Christian Juhl, Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører siger:

Det er en skandale at den dominerende mejerigigant Arla bryder FN-konventioner. Det bør stoppes.

Den danske fødevareminister og beskæftigelsesminister må undersøge, hvad årsagen til dette brud er og hvor omfattende det er blandt danske arbejdsgivere der agerer i udlandet. Desuden bør de tage initiativer til at stoppe denne konventionsstridige aktiviteter.

Derfor har jeg rejst nedenstående spørgsmål til de 2 ministre.

Spørgsmål til ministrene
Arla i Saudiarabien har inddraget medarbejderes pas. Dette er i strid med FNs regler for migrantarbejdere. Desuden er det i strid med Arlas egne regler. Det fortæller den svenste TV-kanal STV.

Hvad mener ministrene om dette ?

Bruger andre danske/multinationale virksomheder samme praksis ?

Hvad vil ministeren gøre for at stoppe denne praksis ?

En gammel ven fylder 70

Mon, 30 Mar 2015 17:46:56 +0000

Alt for mange krige starter, fordi der ikke i verden er et freds- og konfliktløsningsredskab, som kan sættes i værk før en konflikt udvikler sig til en krig.
Alt for mange krige er svære at stoppe, fordi de fleste politikere som det første beslutte militær indgriben. Desuden ved vi alt for lidt modem, som vi udpeger som vore fjender.
Hertil kommer det tankevækkende faktum, at mange lande har dobbeltstandarder i udenrigspolitiken - også Danmark.
Under Putins første regeringsperiode var Putin vestens håb, som alle ville samarbejde med. nu er han en djævel.
Mange vestledere var gode venner med Gadaffi i Libyen, bl.a. Fordi han med sine hårdhændede metoder kunne begrænse flygtningestrømmene. Pludselig var han en af verdens værste djævle, der blev henrettet.
Mange stats- og udenrigsministre har ladet sig fotografere sammen med Assad i Syrien. Nu er han en djævel, man i ikke engang ville prøve at få en våbenhvileaftale med.
Hver gang der sker et skift, vender billedet af vores nye modstander. Det bliver meget hurtigt sort/hvidt. Billedet af vores modstander skal passe til rollen som djævel. Fakta skydes til side. Forhandlingsmuligheder besværliggøres eller forpasses.
På 2-mandshånd kan man godt få nuværende og tidligere ministre til at indrømme fejlene i Libyen, Afghanistan og Syrien. Og at den måde vi forlig Irak på, er medvirkende årsag til den nuværende krig.
Men når fjernsynskameraerne summer, forfalder de til rollen som stærke og handlekraftige mænd (for det er ofte mænd). Og så lyder kravet om flere sanktioner og flere bombefly, selvom de ved, at løsningerne er politiske.
Derfor har vestlige ledere et medansvar til at forlænge krigene.
Det er dumt og utilgiveligt, at så mange ikke læser deres fjender nuanceret og dermed ikke får øje nå løsningsmulighederne.
Det er dumt og utilgiveligt, at så mange politiske ledere alt for sent indser, at det er med sin fjende, man skal forhandle våbenhvile og fred.
Det har kostet mange liv og mange lidelser i form af forlængede krige.
FN fylder 70 år. Det er en god anledning til at styrke evnen til international konfliktløsning og nedrustning ikke mindst af de alt for mange atomvåben.

Det skal være på dansk

Wed, 25 Mar 2015 10:43:49 +0000

Ofte tager Folketinget stilling til dansk deltagelse i militære aktiviteter rundt i verden, uden at vigtige dokumenter er blevet oversat til dansk.

Det betyder, at både folketingsmedlemmer og interesserede borgereikke har kunnet læse f.eks. FN-resolutioner, uden at kunne læse engelsk på så højt niveau, at de har kunnet forstå beskrivelse af folkeretslige principper.
Det medførte, at jeg sidste år stillede forslag B 32 om at vigtige dokumenter i folketinget skal oversættes til dansk. Under førstebehandlingen var flere partier., bl.a. regeringspartierne skeptiske.
Forslaget blev oversendt til behandling i Udvalget for Forretningsorden. Der er nu kommet en afgørelse. Alle partier har givet deres tilslutning til forslaget om at vigtige dokumenter skal oversættes.

Det burde være en selvfølge, at vigtige dokumenter, som bl.a. danner baggrund for Danmarks deltagelse i militære aktioner ude i verden, foreligger på dansk, i forbindelse med behandlingen af forslaget. Det har ikke været tilfældet i en række sager, mens jeg har været i Folketinget

Det er vigtigt, at vi alle kan læse de dokumenter, vi stemmer om, og ikke er afhængig af hvad ministeren forsikrer os om. Men det er også et vigtigt demokratisk princip, at interesserede borgere kan læse forslagene og baggrundspapirerne og eventuelt blande sig i beslutningsprocessen på dansk.

Jeg er meget glad for, at der nu er enighed blandt alle partier, om forslaget – selvom der i første omgang er tale om en forsøgsordning. Godt et år har vi diskuteret sagen, før vi nåede til enighed. Jeg opfatter beslutningen som en meget vigtig og principiel beslutning, som har betydning for den demokratiske deltagelse i Folketingets beslutningsprocesser – både i Folketingssalen og blandt borgere udenfor de tykke mure.

Beslutningen fra Udvalget for Forretningsorden, der blev vedtaget i dag onsdag morgen, er vedhæftet.

Bilag	Størrelse
På dansk.docx	16.15 kB

Forhandling med Assad er nødvendig

Fri, 23 Jan 2015 08:51:09 +0000

Den danske regering vil justere deres fejlslagne Syrien-strategi.Udenrigsminister Martin Lidegaard har erkendt, at det er nødvendigt at forhandle med Assad for at komme nærmere en fredsløsning.
Det er på høje tid.
Under det første forsøg på fredsforhandling i Geneve i 2012 afviste oppositionen i Syrien og Vesten at forhandle med Assad. Forhandlingerne faldt på gulvet. Dengang var der en chance, fordi Assad stod svagt. Desuden var ISIL ikke for alvor på banen.
Under det andet forsøg i Geneve i 2014 afviste Vesten at Iran kunne sidde med ved bordet, selvom de spiller en central rolle som aktive støtter af Assad. Også denne runde faldt på gulvet. Assad havde styrket sig og ISIL var en alvorlig modstander på dette tidspunkt.
Resultatet er blevet at op mod 200.000 mennesker har mistet livet og 6 millioner er på flugt i og udenfor Syrien.
FN har slidt 3 forhandlere op. Koffi Annan måtte opgive i 2012. Lakhdar Brahimi opgav 2014, og nu arbejder Staffan de Mistura med den vanskelige opgave. De har alle lavet et seriøst arbejde, som burde være støttet aktivt af Vesten.
Russerne har før jul foreslået, at nye forhandlinger indledes i Moskva. Måske kan de bringe parterne ud af den fastlåste situation, fordi russerne har kontakter til Assad. Den første reaktion fra Vesten har været tavshed. Det vil være ubærligt, hvis Vesten i denne situation vender ryggen til det nye initiativ, uden selv at have et alternativ.
En fredsløsning kan kun blive til noget, hvis man vil sidde overfor Assad. Men det er også nødvendigt, at inddrage de mange mindretal, der findes i Syrien. Ikke mindst kurderne, der har været den mest konsekvente i kampen mod ISIL. Men også andre mindretal skal kunne se en fremtid uden undertrykkelse, for at de tror på en fredsaftale.
Martin Lidegaards kursskifte gør det ikke alene. Men det kan blive en start på at få rettet op mere end 3 års fejlslagen indsats. Vejen vil være lang. Første mål er en en våbenhvile - og herefter forhandlinger om freden og om hvordan Syriens fremtid skal se ud.
Og lad det så vær e endnu en lære om, at verden ikke bliver et bedre sted at leve, før vi udvikler evnen til at løse internationale konflikter med ikke-militære midler. Det er stadig sådan, at de fleste regeringer griber til fly og bomber, når der er en konflikt. det er stadig sådan, at for hver krone, der bruges på forskning i ikke-militær konfliktløsning og forebyggelse, så bruges der 1000 kr på forskning og udvikling af våben.

Hvad er Israel bange for ?

Thu, 08 Jan 2015 22:22:18 +0000

Israel raser efter at palæstinenserne i forrige uge indleverer deres ansøgning til FN.Ansøgningen handler om at blive tilsluttet Den internationale straffedomstol i Haag, ICC, Israel er selv ikke tilsluttet ICC. Hvis ansøgningen imødekomnes og Palæstina bliver tilsluttet ICC, vil domstolen kunne retsforfølge israelere for handlinger, der er begået i de palæstinensiske områder. Israel har svaret igen ved at tilbageholde den skat, de i december har opkrævet for palæstinenserne. Det udgør næsten 1 milliard kroner.I 2012 gennemførte Israel en lignende straffeaktioner mod palæstinenserne som svar på forsøget på at få Palæstina anerkendt som stat i FN. Israel pådrog sig dengang skarp international kritik.Hvis Israel er så bange for at blive dømt af ICC for brud på folkeretten, så bør de stoppe med at begå krigsforbrydelser, som de gjorde i sommer i Gaza.

At Israel beslaglægger skattepengene er ren tyveri. Det er ikke deres penge. Det er bl.a. Fastlagt i Osloaftalerne, at Israel skal opkræve skatter og afgifter for palæstinenserne. Det gør de, fordi de har fuld kontrol over palæstinensisk import og eksport. De tager endda 3 procent i provision for det.

Det internationale samfund - også den danske udenrigsminister - må ikke acceptere, at Israel stjæler pengene. Hvis ikke snart Israel finder ud af at opføre sig som et civiliseret samfund, er der efter Enhedslistens opfattelse ingen vej udenom sanktioner og en global boykot af landet.

1 måneds tavshed om Gaza

Fri, 18 Jul 2014 05:31:21 +0000

Hele verden diskuterer, hvordan der kan sikres en hurtig våbenhvile som basis for fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina.
Den danske regering har – trods mange opfordringer, bl.a. fra Enhedslisten – i mere end en måned ikke udtalt sig om konflikten.

Det er uacceptabelt, at Danmark ikke er mere synlig og spiller en meget mere aktiv rolle for at bidrage til at løse konflikten, der indtil nu har kostet mere end 200 palæstinensere livet, 1400 sårede og 25 ødelagte moskeer.

Det er uacceptabelt, at den danske regering ikke har givet et bud på, hvad den danske regering kan bidrage med i denne humanitære katastrofe.

Det er uacceptabelt, at Danmark ikke reagerer overfor Israels voldsomme og aggressive angreb mod Gaza

For at få svar på regeringens holdning i har jeg stillet 35 spørgsmål til ministeren.

Spørgsmål til udenrigsministeren om bombningerne af Gaza
Den danske regering har i mere end en måned ikke ytret sig om den alvorlige krig mellem Israel og Palæstina / Gaza. Derfor bedr jeg udenrigsministeren svare Folketingets Udenrigsudvalg på nedenstående 34 spørgsmål hurtigst muligt:

Hvordan vurderer ministeren situationen i Israel og Palæstina i lyset af de gensidige bombninger ?

Hvilke muligheder mener ministeren der er for at sikre en våbenhvile ?

Hvilke muligheder er der for at parterne selv kan etablere en våbenhvile ?

Hvilke opgaver mener ministeren, at Israel har i forbindelse med a) at sikre en våbenhvile og b) at sikre en fortsættelse af fredsforhandlingerne.?

Hvilke opgaver mener ministeren, at Palæstina – både PA og Hamas - har i forbindelse med a) at sikre en våbenhvile og b) at sikre en fortsættelse af fredsforhandlingerne.?

Hvilke opgaver mener ministeren, at FN kan have i forbindelse med a) at sikre en våbenhvile og b) at sikre en fortsættelse af fredsforhandlingerne.?

Hvilke opgaver mener ministeren, at de enkelte lande har i forbindelse med a) at sikre en våbenhvile og b) at sikre en fortsættelse af fredsforhandlingerne ?

Hvilke opgaver mener ministeren, at USA har i forbindelse med a) at sikre en våbenhvile og b) at sikre en fortsættelse af fredsforhandlingerne ?

Hvilke opgaver mener ministeren, at EU har i forbindelse med a) at sikre en våbenhvile og b) at sikre en fortsættelse af fredsforhandlingerne ?

Hvilke opgaver mener ministeren, at den danske regering har i forbindelse med a) at sikre en våbenhvile og b) at sikre en fortsættelse af fredsforhandlingerne ?

Hvad ønsker den danske minister og regering at gøre for fat forbedre den humanitære situation i Gaza efter Israels regerings lange blokade af Gaza – med henblik på at sikre:
Lægebehandling og sundhed ?
Vandforsyning ?
Strømforsyning ?
De, der ønsker at flygte fra Israels bombardementer ?
Ophævelse af søblokaden af Gaza ?
Udbetalingen af løn til civilt ansatte ?
Varslingssystemer overfor israelske bombninger ?
Beskyttelsesrum for civilbefolkningen (FN meddeler, at 80 % af de dræbte i krigen på Gazastriben er civile) ?

Det norske Helsedirektorat harsom svar på WHOs forespørgsel meddelt, at Norge har kapacitet til at tage imod skadede palæstinensere. Hvi Danmark have samme mulighed, og vil ministeren anbefale dette ?
Hvad har den danske regering svaret på WHOs forspørgsler (ikke kun muligheden for at tage imod skadede) ?

Hvad mener den danske regering om EU's ensidige fordømmelse af affyringen af raketter fra Gaza, uden at fordømme israelernes dødelige bombardementer af Gaza (jvf DERs møde 16.7.2014) ?

Hvad mener den danske regering om EU's manglende handlinger overfor parterne ?

Vil ministeren fremsende den i DERs konklusioners omtalte FN resolution 1860 fra 2009 til Udenrigsudvalgets medlemmer på dansk ?

Hvad mener ministeren om den assymetriske militære aktivitet, der i skrivende stund har medført at 1 israeler er død, mens mere end 200 palæstinensere, mere end 1400 palæstinensere er sårede og 25 moskeer er ødelagte ?
Hvilken reaktion ville ministeren, ville være passende fra ovennævnte aktører, hvis 1 palæstinenser var død, mens 200 israelere var døde, mere end 1400 israelere var sårede og 25 synagoger var ødelagte ?

Hvad mener den danske minister og regering om, at så mange civile i Gaza rammes, og især så mange børn rammes ?

Det er vigtigt, at FN stopper konflikten mellem Israel og Palæstina. Det er vigtigt at FN opfordrer til våbenhvile mellem Hamas og Israel. Det siger Norges udenrigsminister Børge Brende. Hvad mener den danske minister om den norske udenrigsminister forslag ?

Hvad mener ministeren om det omfattende samarbejde mellem israelsk og palæstinensisk sikkerhedsstyrker, som ensidigt rettes mod palæstinensiske grupper, der f.eks. på Vestbredden ønsker at demonstrer mod Israels angreb ?

Hvad mener ministeren om at de 2 sikkerhedsstyrker udveksler efterretninger ensidigt om palæstinensere, der mistænkes for at planlægge angreb mod Israel ?

Hvad mener ministeren om at præsident Abbas og tidligere statsminister Salem Fayyad har brugt sikkerhedsstyrkerne til at forfølge egne politiske mål ?

Hvad mener ministeren om, at beskyttelsen af palæstinensiske borgere overfor vold fra israelske soldater ikke indgår i sikkerhedsstyrkernes mandat ?

Hvad mener ministeren om Human Right Watchs afsløringer af de palæstinensiske sikkerhedsstyrkers brug af ulovlige fængslinger, vold og tortur mod journalister ?

Hvad mener ministeren at nævnte samarbejde mellem sikkerhedsstyrkerne og overtrædelse af menneskerettighederne betyder for befolkningens opbakning til PA, Fatah og til Hamas ?

Hvad mener ministeren at den øgede frustration i Gaza og på Vestbredden over Israels assymetisk militære aktioner betyder for opbakningen til hhv. PA, Fatah og Hamas ?

Israels tidligere efterretningschef Eifraim Halevy siger til CNN, at Israels regering skal optage fredsforhandlinger med Hamas. Det er ikke ønskeligt at forhandle med Hamas, men alternativet er værre, siger den tidligere Mossad-chef. Han er dermed på linje med International Crisis Group. Hvad mener ministeren om en sådan holdning til Hamas ?

Kirkernes Verdensråd opfordrer i en udtalelse fra 7.7.2014 til at bruge økonomiske sanktioner, boykot og de-investeringer for at fremme en retfærdig fred i Israel og Palæstina. Er ministeren enig i dette synspunkt ?

International Crisis Group udtaler, at Israels politik om svække eller udslette Hamas er slået fejl og må ændres. Er ministeren enig i dette synspunkt ?

6.900 palæstinensere er dræbt siden 2000, og 1.100 israelere er dræbt i samme periode.
Blandt dem er 1.523 palæstinensiske børn, og 32 israelske børn. Tallene stammer fra den israelske organisation B'Tselem. Stemmer disse tal overens med ministeriets tal vedr. situationen i Israel/ Palæstina ?

Hvad mener udenrigsministeren om, at skandinaviske – og især danske – borgere tager til Israel for at udføre frivilligt arbejde for det israelske forsvar – IDF - under den aktuelle militære konflikt . (De frivillige sættes til at lave arbejde på vedligeholdelses- og logistikbaser centralt i Israel. I fjord arbejdede 53 nordmænd, 12 svenskere og 1 dansker for IDF) ?

Har ministeriet overblik over, hvor mange danskere der gennem årene har udført et sådant arbejde, bl.a. gennem organistaionen Sar-El (Sheruit Le'Israel – tjeneste for Israel) ? Er bidrag til denne organisation skattemæssigt fradragsberettiget i Danmark på lige fod med mellemfolkelige og humanitære organisationer ?

Har ministeren oplysninger om der er danskere som er taget til Gaza for på samme måde at støtte Hamas i Gaza under den militære konflikt ? I givet fald – hvad mener ministeren herom ?

Hvad er årsagen til at den danske regering ikke har ytret sig offentligt i mere end en måned om så alvorlig en konflikt som denne ?

FN må gribe ind

Sat, 12 Jul 2014 16:43:34 +0000

Det er vigtigt, at FN blander sig i konflikten mellem Israel og Palæstina. Det er vigtigt at FN opfordrer til våbenhvile mellem Hamas og Israel. Det siger Norges udenrigsminister Børge Brende.
Israel gennemførte over 300 nye angreb mod Gazastriben natten til torsdag.
Torsdag mødes sikkerhedsråd for at diskutere krisen mellem Palæstina og Israel.

Både Hamas' raketter mod Israel og Israels massive militære offensiv mod Gaza er i strid med Folkeretten.
Israels angreb på Gazastriben står ikke mål med raketterne fra Hamas. Hver dag dør civile og 100-vis såres. Krigen må stoppes.
Jeg opfordrer til at FN griber ind i konflikten og sikrer en våbenhvile. Et særligt ansvar har USA, der er Israels stærkeste – og efterhånden eneste allierede.
Men også EU og de enkelte lande kan presse på for en fredelig løsning. Den danske udenrigsminister Martin Lidegaard har været påfaldende tavs. Det er på høje tid at han gør sig gældende på fredens side.

Stop krigen

Tue, 08 Jul 2014 18:25:58 +0000

Israel har tirsdag gennemført 50 bombninger af Gaza, De planlægger at indkalde 40.000 soldater fra reserven og opmarchere dem ved grænsen til Gaza.
Ledende israeler udtaler, at de vil udslette Hamas een gang for alle.

Konflikten handler ikke længere om de forfærdelige mord på israelske og palæstinensiske drenge. Efter at Fatah og Hamas er blevet enige om at samlingsregering i Palæstina frem til et valg, vil Israel gøre alt for at slå en kile ind mellem de 2 parter.

Hvis Israel planægger en udryddelse af Hamas, risikerer de, at resultatet bliver det modsatte - Hamas vil blive styrket. Netop Israels manglende vilje til fred, forhandling og sikring af en palæstinensisk stat er årsagen til at så mange palæstinensere stemmer på Hamas..

Israel spiller højt spil og risikerer en blodig krig, hvis de fortsætter deres gammeltestamentlige hævnpolitik efter princippet øje for øje og tand for tand. Det er afgørende at internationale kræfter griber ind, først og fremmest FN. Sikkerhedsrådet må omgående træde sammen, og Obama må indse, at det er nu har skal opfylde sit løfte om en fredelig løsning i Mellemøsten.

Det er på høje tid at den danske regering reagerer i denne alvorlige sag.

Tidligere indlæg om emnet:

http://christianjuhl.dk/nyheder/2014/07/oje-oje-tand-tand
http://christianjuhl.dk/nyheder/2014/07/fred-ikke-haevn
http://christianjuhl.dk/nyheder/2014/06/israel-pa-aggressiv-kurs

Øje for øje - tand for tand

Mon, 07 Jul 2014 09:42:18 +0000

Forholdet mellem Israel og Palæstina er alvorlig.

Parterne er langt fra hinanden i de fredsforhandlinger, som er målet.

Mordet på 3 israelske drenge og en palæstinensisk dreng har skabt en meget anspændt situation.

Israel påstår, at Hamas står bag mordene på de 3 israelske drenge. Mordene må opklares og forbryderne stilles for en dommer.

Den israelske regerings politik bygger i vid udstrækning bygger på hævn efter det gammeltestamentlige princip: Øje for øje, og tand for tand. Det er en uacceptabel måde at handle på, hvis Israel samtidig kræver sikkerhed for staten.

Der er ikke tale om et ligeværdigt forhold. Israel er besætteren, der har placeret mere end 450.000 bosættere inden på den besatte Vestbred. De har bygget en mur langt inde på palæstinensisk område. De har etableret bosætterveje og tjekpoints, som besværliggør palæstinensernes hverdag. De har forkrøblet det palæstinensiske selvstyre, så de er ude af stand til at beskytte sin egen befolkning.

Da palæstinenserne 2. juni offentliggjorde dannelsen af en samlingsregering af uafhængige teknokrater, støttet af både Fatah og Hamas, svarede Israel igen med at bygge yderligere 3.300 bosætterboliger på Vestbredden og i Øst-Jerusalem.

Efter kidnapningen af de 3 israelske drenge blev det fra starten klart, at Israels vigtigste mål ikke var at finde morderne, men at slå til mod Hamas. De sendte flere tusinde soldater ind på Vestbredden, raidede 2.216 huse, og arresterede over 600 palæstinensere.

I løbet af de 10 første dage i juni, før de israelske drenge forsvandt, blev 17 palæstinensiske teenagere bortført af Israelske styrker på Vestbredden. UNICEF rapporterer, at 700 bøn mellem 12 og 17 år årligt bliver arresteret af israelske myndigheder. I april udtalte den palæstinensiske socialminister, at 1.520 palæstinensiske børn er blevet dræbt af israelske styrker siden 2000 – et barn hver 3. dag.

Dette er realiteter, som Israel forsøger at dække over i sin farlige udnyttelse af en tragisk hændelse.

Freden mellem Israel og Palæstina skal sikres. Det kan de ikke selv klare.

Vores regering må sige fra og kræve et stop for Israels hævnaktioner.

EU må handle ved at opsige den særlige samarbejdsaftale med Israel.

FN må gå ind i konflikten, og garantere palæstinensernes sikkerhed.

USA må som den eneste magt, som Israel har respekt for, forlange et stop for Israels hævnbaserede angreb.

De aktuelle sager må undersøges af den internationale straffedomstol.

Det kan se håbløst ud.

Men hvis ikke det internationale samfund reagerer, kan det ende i en ny uoverskuelig intifada.

Tidligere artikler:

http://christianjuhl.dk/nyheder/2014/07/fred-ikke-haevn

http://christianjuhl.dk/nyheder/2014/06/israel-pa-aggressiv-kurs

Dansk forhandlingsplads til Iran

Fri, 17 Jan 2014 19:04:14 +0000

Krigen i Syrien er stadig en katastrofe. Myrderierne fortsætter, og den moderate del af oppositionen smuldrer. Foran ligger en fredskonference i Geneve.

En våbenhvile er det mest påtrængende krav i Syrien. Hvis det skal lykkes, må alle parter sidde med ved bordet. Både Assad og oppositionsgrupperne. Men også de vigtigste kræfter i regionen.

Sidste år missede alle muligheden for en fredskonference. Vestens og oppositionens krav om, at Assad ikke måtte deltage, var en alvorlig fejlvurdering, der betød, at en våbenhvile aldrig kom på tale.

FN inviterer til en ny fredskonference på tirsdag. I mellemtiden er den moderate del af oppositionen smuldret. Iran, der er en af de vigtige aktører i regionen, er imidlertid ikke inviteret og dele af den tilbageværende opposition møder ikke frem. Christian Juhl retter i den forbindelse kritik mod den danske position og kommer med en klar opfordring til den danske regering:

Den danske position i forhold til Syrien har været problematisk. Regeringen har hele vejen støttet USAs linje, også da USA sidste år luftede en farlig plan om at bombe i Syrien.

Hvis regeringen vil spille en positiv rolle, handler det om en aktiv konfliktløsende indsats for at bringe alle parter sammen. Hvis ikke FN vil invitere Iran, må den danske regering overlade deres plads ved forhandlingsbordet til Iran. Og bruge alle kræfter på at få hele oppositionen til forhandlingsbordet.

De nuværende rammer for fredsforhandlingerne i Geneve gør en våbenhvile og starten på en fredsproces stor set umulig.

Nej til militær indgreb i Syrien

Sun, 25 Aug 2013 14:20:57 +0000

Socialdemokraterne accepterer aktion af villige udenom FN.

Socialdemokraternes udenrigsordfører John Dyrby Poulsen slår i Berlingske fast, at det kan blive nødvendigt at foretage en "konkret indgriben" i forhold til det syriske styre udenom FN.

Krigen i Syrien er en meget kompliceret konflikt, og Enhedslisten advarer mod at gribe ind på formodninger om giftgas. Socialdemokraterne og Venstre bør huske, at det tidligere har fået fatale følger at gå i krig på formodninger, både i Irak og i Afghanistan. Jeg troede disse krige havde gjort alle klogere.

Hele Mellemøsten er en krudttønde, og en militær intervention i Syrien kan udløse en endnu større krig. Det vil vi på det bestemteste advare imod.

En løsning af konflikten i Syrien kan alene gå via FN. Det er fortsat vigtigt at presse på for en våbenhvile – bl.a. gennem oven overbevisning af Iran og Rusland, der har nøglen til at få Assad-regimet til at indstille deres del af krigen.

Fredsbevarende styrker

Mon, 24 Jun 2013 11:28:52 +0000

Krig og fred har til stadighed optaget venstrefløjen.

Og ikke uden grund. Vi lever i imperialismens tidsalder og skal som socialister hele tiden kunne analysere, hvilken vej udviklingen går.

I Arbejderens omtale af konflikten i Mali og Golanhøjderne (2. juni) citeres KP-formand Jørgen Pedersen for at advare mod at bidrage med danske tropper til en FN-mission i de 2 konfliktområder. Han argumenterer med, at Danmark er et lille imperialistisk land og medlem af NATO, og dermed ikke kan optræde neutralt.

Det samme fremgår af avisens leder, der skriver, at uanset om missionen har et FN-mandat eller ej, er det helt afgørende at alle danske soldater forbliver i Danmark Lige underoverfladen ligger store danske erhvervsinteresser.. Og i naturlig forlængelse heraf er det beskæmmende, hvis Enhedslisten støtter danske bidrag til en FN-fredsbevarende styrke i de 2 brændpunkter.

Synspunkterne forekommer mig en smule unuancerede og ikke særlig dialektiske. Det betyder, at FN i princippet ikke kan spille nogen positiv rolle, før vi har bekæmpet imperialismen. Og desuden betyder det, at Danmark altid vil forfølge imperialistiske interesser, så længe landet er medlem af NATO og EU. Et sådant standpunkt udelukker, at styrkeforholdet i Danmark, og for den sags skyld i grupper af lande ikke kan ændre forholdene.

Det udelukker også, at venstrefløjen kan bruge en national styrke til at forhindre overgreb på civile, og alvorlige brud på menneskerettigheder. Det forekommer mig meget problematisk at afskrive sig disse muligheder.

Hvad mener Enhedslisten ?

Disse spørgsmål har vi løbende diskuteret, siden vi i 1989 dannede Enhedslisten. Sidst på vores årsmøde i 2012, hvor der var enighed om følgende hovedlinier:

FNs rolle og muligheder er ikke uafhængig af de eksisterende magtforhold og konflikternes karakter. Der kan være tale om internationale konflikter mellem to eller flere selvstændige stater, mellem tidligere kolonimagter og befolkninger, der kæmper for reel økonomisk og politisk selvstændighed og indre konflikter mellem befolkningsgrupper inden for en stat. Ofte vil konflikterne antage blandingsformer og have meget sammensat karakter.

Det er fortsat en af venstrefløjens vigtigste opgaver at bekæmpe imperialismen og blotlægge og afsløre de imperialistiske interesser, der som oftest skjuler sig bag de fine ord om demokrati og menneskerettigheder. Det skal ikke føre til en ukritisk støtte til diktatoriske regimer, der er i konflikt med imperialistiske magter, men heller ikke til blåstempling af vestlig propaganda om humanitære interventioner og regimeskift. I kampen mod undertrykkelse og for demokrati er de imperialistiske magter en meget ringe og upålidelig alliancepartner.

Militære aktioner som sidste udvej

Før en militær indgriben kan komme på tale som en absolut sidste udvej for at skabe sikre zoner for flygtninge, forhindre alvorlige overgreb som etnisk udrensning, folkemord og forbrydelser mod menneskeheden, må der arbejdes på at finde politiske løsninger.

En væsentlig opgave består i at afdække og fremskaffe information om konfliktens baggrund, parternes hensigter og positioner og en vurdering af risikoen for at udenlandske interesser vil medføre indblanding i og optrapning af konflikten. En sådan viden er en nødvendig forudsætning for at undgå, at der handles på et skrøbeligt beslutningsgrundlag og under påvirkning af en mediedækning, som alt for ofte ikke afdækker konflikternes sammensatte karakter og hvor medierne selv optræder som parter i konflikten og desuden accepterer militært betinget censur.

Som et led i en freds-og konfliktløsningproces må der søges nedsat en bredt sammensat mæglingsgruppe bestående af diplomater, kulturfolk, konfliktforskere, forhandlings- og forsoningseksperter. Initiativet kan udgå fra FN, regionale organisationer eller stater, der ikke har særlige interesser i konflikten, men som kan påtage sig rollen som mægler.

Som et led i denne proces kan der desuden tages skridt til at gennemføre høringer, hvor konfliktens parter får mulighed for at fremlægge deres synspunkter og egne forslag til løsninger. Det er vigtigt, at forhandlingerne gives den nødvendige tid som gør det muligt, at finde frem til løsninger, som alle parter kan leve med.

Hvis sådanne mæglingsforsøg viser sig resultatløse, kan der iværksættes sanktioner i form af økonomisk boykot, handelsrestriktioner, våbenembargo, afbrydelse af diplomatiske forbindelser mm., idet det dog må tages i betragtning at sådanne initiativer ofte vil ramme civilbefolkningen i højere grad end konfliktens ledende grupper.

Viser sådanne freds- og konfliktløsningsforsøg sig at være forgæves må det nøje overvejes om, der skal gribes ind med såkaldt fredsbevarende eller fredsskabende forholdsregler. Det kan komme på tale, at indsætte styrker fra FNs medlemslande, der har til opgave afvæbne konfliktens parter, overvåge en våbenhvile eller beskytte civile befolkningsgrupper mod at blive taget som gidsler og udsat for voldsomme overgreb. Også i denne fase vil det være vigtigt, at inddrage civile hjælpearbejdere såsom jurister, socialarbejdere m.fl., der ved noget om den menneskelige dimension af konflikter og vold.

Uanset om der gribes ind i en konflikt med fredsbevarende eller fredsskabende forholdsregler skal der formuleres snævre og præcise grænser for en sådan FN-missions beføjelser. Det konkrete mandat og adgangen til sanktioner må fastsættes fra gang til gang og må ikke føre til indgriben i en borgerkrig på den ene af parternes side. Desuden skal mandatet være tidsbegrænset.

En forudsætning for Enhedslistens støtte kan sammenfattes i følgende:

at Enhedslisten forud for en beslutning har foretaget en selvstændig og grundig analyse af situationen og de involverede politiske og økonomiske interesser med inddragelse af såvel uafhængig ekspertise samt partiets egne udvalg og eksperter.at interventionen har et præcist og utvetydigt FN-mandat.at interventionen ikke bliver brugt af stormagterne til at sikre deres interesser i området eller gennemtvinge et regeringsskifte i deres favør.

Reform af FN

FN er en nødvendig institution til håndtering af konflikter. Den globale udvikling gør, at FN er mere nødvendig end nogensinde. Der tegner sig fremtidige konflikter om dominans i Stillehavsområdet, i Arktis, måske i rummet og kamp om de sidste fossile brændsler, om vandforsyningen og andre ressourcer. Samtidig er der brug for handlekraft for at kunne håndtere globale problemer som finanskapitalens uansvarlighed, klimaproblemerne og påtage sig ansvar for klimaflygtninge.

Men FN er præget af tab af autoritet, magtesløshed og svag økonomi.

FN-pagtens erklærede formål er at forhindre krig og militær aggression gennem et ligeværdigt regelbaseret samarbejde mellem verdens folkeslag og nationer. FN er imidlertid ikke et folkenes verdensparlament, men et samarbejde mellem regeringer.

Enhedslisten vil presse på for en reform FN, der vil sætte organisationen i stand til at at udgøre en vigtig modmagt til de imperialistiske stormagters dominans og forfølgelse af særinteresser.

Enhedslisten støtter en reform af FN, der sætter fokus på FNs fredsbevarende opgaver og rolle.

Der skal arbejdes for,

at FN og medlemslandene kan opbygge kapacitet og kompetencer, der aktivt kan medvirke til freds- og konfliktløsning – i samarbejde med de enkelte landes freds- og konfliktforskningsinstitutterat vetoretten afskaffes i Sikkerhedsrådet og erstattes af beslutninger taget med fx 2/3 kvalificeret flertalat der oprettes Regionale Råd som supplement til Sikkerhedsrådet

Selvom FN er præget og begrænset af de magtforhold, der hersker i verden, står vi ikke overfor en håbløs opgave. Vi er overbeviste om, at de fleste mennesker i verden også ønsker fred, social retfærdighed og frihed fra undertrykkelse. FN blev netop dannet på baggrund af disse ønsker efter 2. Verdenskrig, hvor krigen havde svækket imperialismen. Kampen for et bedre FN er også en kamp for en bedre regering i hver enkelt stat og for at svække imperialismen globalt. Det er Enhedslistens opgave at være en del af denne kamp og styrke det internationale freds- og solidaritetsarbejde med kæmpende undertrykte folk.

Ud fra disse principper vil Enhedslisten tage stilling til de 2 aktuelle forslag om danske bidrag til FN-missionen i Mali og Golanhøjderne.

Golan-højderne

Den fredsbevarende styrke i Golanhøjderne er af gammel dato. Den har sit udspring i Israels besættelse af området i 197-74. 1200 soldater og civilarbejdere har under FNs kommando siden 1974 overvåget våbenhvileaftalen mellem Syrien og Israel. For mig vil det forekomme grotesk, hvis denne våbenhvile ikke fortsat opretholdes – især i lyset af den højrenationalistiske regering i Israel og krigen i Syrien.

FN har anmodet Danmark om at stille mandskab til opgaven, og den danske regering vil sandsynligvis i efteråret stille forslag om, at vi bidrager til denne opgave. Jeg har svært ved at få øje på danske erhvervsinteresser , endsige at vi skulle agere lakajer for multinationale profitinteresser ved at støtte den fredsbevarende indsats her.

Mali

Konflikten i Mali er mere kompliceret. Frankrig gik ind i konflikten med FN-mandat, men under fransk kommando. Danmark støttede med soldater og transportfly. Enhedslisten stemte imod i Folketinget, både fordi den franske indsats var styret af at beskytte franske interesser og fordi indsatsen ikke var en fredsbevarende indsats under FNs ledelse. Der var masser af humanitære grunde til at gøre en indsats.

Der er nu en situation, hvor FN ønsker at etablere en fredsbevarende og stabiliserende styrke direkte under FNs kommando. Grundlaget for denne styrke er klart beskrevet i FNs resolution 2100. Det er sandsynligt at den danske regering i efteråret vil foreslå, at Danmark bidrager til denne opgave.

Situationen kompliceres af, at der samtidig med den fredsbevarende FN-styrke vil befinde sig franske tropper på omkring 3.000 personer i landet. Disse vil være under fransk ledelse, men vil kunne indsættes efter grønt lys fra FNs generalsekretær.

Derfor analyserer vi i øjeblikket grundlaget og betingelserne i Enhedslisten, med henblik på vores stillingtagen. Uanset konklusionen, pådrager vi os et ansvar. Man kan ikke stille sig neutral, hverken til en konflikt, en krig eller verdens udvikling – uanset vor kompliceret, det kan forekomme.

Traktaten om våbenhandel er vedtaget

Wed, 03 Apr 2013 18:41:04 +0000

Tirsdag tog verden taget et stort skridt fremad for at kontrollere global våbenhandel. Det skete, da 154 lande vedtog våbenhandelstraktaten i FNs Generalforsamling. Kun tre lande – Iran, Syrien og Nordkorea – stemte imod traktaten. Civilsamfundsorganisationer og progressive lande har kæmpet for en våbenhandelstraktat siden 1990'erne, og der har været forhandlinger i FN siden 2006. Traktaten bliver den første bindende aftale på området. Traktaten skal forhindre handel med våben, der bruges til krigsforbrydelser eller grove krænkelser af menneskerettighederne.

"Verden har i dag taget et stort skridt for at kontrollere den globale våbenhandel, så våben ikke falder i hænderne på undertrykkende regimer og militsgrupper, der bruger dem til at begå grove overgreb på civilbefolkningerne. Der er et stort potentiale for traktaten – men det kræver, at den bliver implementeret ordentligt." udtaler Christian Juhl, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten.

"Traktaten er en god start, men det er et problem, at den ikke dækker alle våben. Vi så gerne, at traktaten også havde dækket droner og andre højteknologiske våben, som er ligeså dødbringende. Danmark bør arbejde for, at de udeladte våben bliver inkluderet i traktaten på et senere tidspunkt, og at vi selv og andre lande indtil da anvender traktatens bestemmelser på alle våben uden undtagelse", fortsætter Christian Juhl.

"Danmark kan gå foran og sørge for, at der gælder de samme regler for alle slags aktiviteter, der er en del af våbenhandlen. Transport af våben bør være ulovligt, når der er stor risiko for at de bruges til krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser, ligesom eksport nu er det," slutter Christian Juhl.

Enhedslisten opfordrer regeringen til at arbejde for, at der bliver skabt gennemsigtighed omkring våbenhandlen på internationalt plan.

Det kan ske ved, at lande gør traktatens obligatoriske rapporter om våbenhandlen offentligt tilgængelig.

Skærp regler for international våbenhandel

Fri, 29 Mar 2013 17:08:36 +0000

FN har forhandlet en traktat om international våbenhandel.

Forhandlingerne strandede skærtorsdag, da Iran, Syrien og Nordkorea blokerede for vedtagelsen af våbenhandelstraktaten.

Traktaten ville have været den første bindende internationale aftale til at regulere våbenhandlen, og kunne gøre en historisk forskel ved forbyde våbenhandel til krigsforbrydelser og grove

menneskerettighedsovertrædelser.

Traktaten skulle have været vedtaget med konsensus. Heldigvis er der stadig mulighed for, at traktaten kan vedtages af et flertal i FNs Generalforsamling – noget der kan ske allerede næste uge.

"Enhedslisten beklager dybt, at Iran, Syrien og Nordkorea – lande, der alle er kendt for overgreb på deres civilbefolkninger – blokerede for traktaten", udtaler Christian Juhl, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten.

"Udfaldet viser, at det kan være problematisk at basere multilaterale forhandlinger på konsensus, hvor en lille gruppe skeptiske lande har blokeret for forhandlingerne, til stor frustration for det store flertal af lande, som ønskede en stærk traktat", Forhandlingsmetoden har også gjort, at traktaten ikke er så stærk som man kunne have ønsket, fordi skeptiske lande har brugt kravet om konsensus til at udvande dele at teksten undervejs", fortsætter Christian Juhl.

"Enhedslisten opfordrer udenrigsminister Villy Søvndal til at arbejde for at få traktaten vedtaget i FNs Generalforsamling snarest muligt"
"Enhedslisten opfordrer desuden Villy Søvndal til, at Danmark sammen med andre progressive lande vil søge at fortolke og implementere traktaten stærkest muligt, så snart den bliver vedtaget", slutter Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører.

Nye israelske bosættelser

Fri, 28 Dec 2012 11:03:45 +0000

I juletiden synger mange med på salmen om jesusbarnet fra Betlehem.

I år kan det ikke undgås, at tankerne samtidig falder på Israels fjendtlige optrapning af konflikten med deres nabo, Palæstina.

Israels regering har i ugen op til jul fastlagt rammerne for flere tusinde nye bosættelsesenheder på Vestbredden, herunder Øst-Jerusalem.

Beslutningerne kommer oven i de tusinder af nye bosættelsesenheder, som Israels regering proklamerede 30. november som reaktion på afstemningen i FN om Palæstinas status i FN´s Generalforsamling Det er samtidig godt en måned inden det israelske parlamentsvalg den 22. januar 2013.

Det er uacceptabelt, at den nuværende israelske regering igen ignorerer international lov og ret.

De fortsatte beslutninger om nye bosættelser på Vestbredden, herunder Øst-Jerusalem, er i direkte modstrid med verdenssamfundets retsopfattelse. Bosættelsesbeslutningerne underminerer troen på Israels ønske om at forhandle om fred.

Alle demokratiske lande må rejse krav overfor Israel om stop for nye bosættelser, og en start på at tilbagetrække de tæt på 500.000 bosættere, som bor på palæstinensisk land.

Mit fromme juleønske skal være, at Israel i det nye år indser at fredens og forhandlingens vej er bedst både for Israel og Palæstina.