Synspunkter før 2009

2007
1. Sygehusene
2. Skatten spiller ingen rolle
3. Lønfest
4. Plan B
5. Den palæstinensiske tragedie
6. Konto 7648 - 10 11 609
7. Boykot Burma
8. Direktørerne scorer kassen
9. Privat el og varme
10. U-lande
11. EU-afstemning
12. Arbejdernes historie er vigtig
13. Krig og røgslør
14. Globalisering
15. Ulovlig krig
16. De unge i Aalborg Øst
17. Nordjyllands busdrift
18. Borgerlig revolution
19. Østarbejdere snydes
20. Der er råd til både kvalitet & nærhed
21. Skat & klassekamp
22. Forestil dig at ingen råber op
23. Skatteforlig øger uligheden
24. Farvel min grønne ven
25. Nogen betaler ikke skat
26. Billig arbejdskraft i Frederikshavn
27. Arbejde er farligt – man kan dø af det
28. Hunden og halen
29. Mærsk har blod på hænderne
30. Fagforeningsarbejde kan koste livet
31. Lad 1000 jernbanespor blomstre
32. Støt Dafur
33. Uligheden vokser - en naturlig følge af liberalismen
34. Snyd om EU-traktaten
35. Trafik og klima hænger ikke sammen for V & K
36. CO2 udslip - varm luft fra regeringen
37. 24 år - at leve med sin kærlighed
38. Rikke Hvilshøj - farvej og tak
39. Ulighed - antallet af fattige stiger
40. Folkeafstemning skal der ikke fifles med
41. Østaftalen er fyldt med huller
42. DONG på aktier - det skal ikke lykkes
43. Granit fra Kina
44. Fattigdom i det nye årtusinde
45. Ministre svigter energiplanen
46. Nedre grnse for fattigdom
47. Det vil ærgre dig - Ø i Folketinget
48. Asylansøgeres arbejde - grov udnyttelse
49. Klima og trafik
51. Afstemning nu

52. Hold på hart og briller
53. Klimaet er truet
54. Socialdemokraterne freder Fogh
55. Arbejdskraft fra øst

1. Sygehusene
Der er gang i debatten om sygehusenes fremtid.
Politikernes argumenter for at lave om er, at der ikke er penge til den nuværende struktur og der er personalemangel.
Det tror da pokker.
Vi lever i et af verdens rigeste lande, hvor der er penge til et ordentligt sygehusvæsen.
Men flertallet har valgt en regering der ønsker skattestop og privathospitaler.
Skattestoppet betyder, at pengene bliver hos borgerne til privatforbrug. For mange danskere betyder det en livsform med livsstilssygdomme, der lægger igen pres på sygehusvæsenet. Skattestoppet betyder også, at der ikke er de nødvendige midler til f.eks. sygehuse. Prioritering af privathospitaler betyder, at lægerne flygter over i denne lukrative sektor, hvor patienterne har råd til at betale.
Det er en tåbelig udvikling, der kun kan stoppes gennem en ny regering og en ny politik på Christiansborg.
Indtil da bør vi bakke op om alle de lokalgrupper, der slås for deres lokale hospital og akutberedskab.
- ikke i en kamp om at det lokale sygehus overlever på bekostning af nabohospitalet, men i en kamp for generelt at forbedre sektoren.
8.5.2007

2. Skatten spiller ingen rolle
Manglen på medarbejdere er nu så stor, at der er behov for en sænkelse af topskatten.
Det udtaler Peter Rindebæk, formand for Dansk Industri i Aalborg, på forsiden af torsdagens avis.
Skatten spiller ingen rolle, hvis du har brug for mere arbejdskraft, Per Rindebæk.
Hvis erhvervslivet vil dække manglen på arbejdskraft, skal de:
· stoppe nedslidningen og udstødningen af arbejdskraften i form af højt tempo og for meget overarbejde
· give plads nogle af de stadig 100.000 ledige ind på arbejdsmarkedet
· give de dårligst uddannede mere og bedre uddannelse
· hjælpe flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet
· give de mange på overførselsindkomster en chance for at tage arbejde i det omfang, de kan holde til
Med nogle få hæderlige undtagelser har danske virksomheder så travlt med at tjene penge i disse år, at glemmer indsatsen for at sikre den nødvendige arbejdskraft i de kommende år.
Du peger på et væsentligt problem, men har ikke rigtig fat i nogen løsning, Peter Rindebæk.
At sænke topskatten, er som at pisse i bukserne. Det giver alt for hurtigt en kold og klam fornemmelse.
... og så er det i øvrigt uretfærdigt at nedsætte de højeste indtægters skat.
10.5.2007

3. Lønfest
Forsiden på Nordjyske blev tirsdag ryddet for en nyhed om, at 2006 var et særdeles indbringende år på direktionsgangene i Nordjylland. 30.000 kr. mere om måneden blev det til for en række direktionsmedlemmer. 13 % lønstigning svarer det til. Det er dog en slat penge for de fleste almindelige danskere, der ikke til daglig færdes i samfundets højere lag.
For kort tid siden afsluttede det private arbejdsmarked en lang forhandling om overenskomsterne for de næste 3 år. Lønstigningerne lå her en smule mere moderate på omkring 800 kr. mere pr. måned. Flertallet af LOs medlemmer stemte ja til resultatet. 3Ferne var ikke tilfredse og stemte nej. Det gjorde de især fordi de havde set i deres Fagblad og pressen, at der i de sidste par år havde været lønfest på direktionsgangene. Ikke mindst Henning Dyremose, der er formand for Dansk Industri, havde slået tonen an ved at score millioner i TDC. Ja, på mange overenskomstmøder var det blot nødvendigt at sige Dyremose – så vidste de fleste, at i år var der penge i kassen at slås om ved overenskomstforhandlingerne.
Når landets mest velstillede i direktionerne lader grådigheden løbe af med sig, må det ikke undre, at arbejderne kræver deres del af overskuddet. Det er jo ligeså vel smeden, jord- og betonarbejderen, tømreren og chaufføren der har skabt værdierne, som det er folkene på direktionsgangene.
Jeg har aldrig forstået, at direktionen skal inspireres økonomisk mere end folkene på gulvet for at yde noget. Det er en gammeldags holdning, som kun gør forskellen på toppe og bunden større, og dermed udviklingen skæv. Det er jo ikke direktionens medlemmer, der skaber værdierne.
Folkene på gulvet er som regel mere værd, end den løn de får. Det er derfor helt forståeligt – og sundt for samfundet – at de lader sig inspirere til høje lønkrav af lønfest på direktionsgangen.
Et godt samfund udvikles bedst ved at de goder, der er skabt, fordeles ligeligt.
Det gælder også Falck-reddernes retfærdige krav, der er inspireret af koncernens million-store overskud de sidste år. De fortjener vores solidaritet i den strejke, de er ude i. Det er redderne – og ikke direktørerne - der har vores liv i deres hænder, når ulykken er ude.
29.5.2007

4. Plan B
TV2s Plan B kunne for 9 elever sikre, at de gennem et forløb på 3 uger fik en stor portion selvtillid tilbage, og fik store fremskridt i deres læseundervisning
Efter at have set udsendelserne og onsdag aftens debat om erfaringerne, er der næsten kun een ting at gøre for jer..
Forbered et forløb for en række af de unge i Aalborgs skoler, som har ligeså svær ved at læse. Lav et forsøg i næste skoleår sammen med de dygtigste af kommunens lærere. Forlæng forløbet til 5 uger. Samarbejd evt. med nabokommuner, så der i løbet af forløbet kan opsamles så gode erfaringer, at det kan danne udgangspunkt faste ordninger.
Metoderne, der er brugt i Plan B kan uden tvivl give en række elever så megen selvtillid, at de hurtigere kan komme tilbage - og måske spare års specialindsats.
Metoderne kan igennem en systematisk erfaringsopsamling indgå i det samlede tilbud på skolerne.
I første omgang en ekstraudgift for jer - men på længere sigt en gevinst for de elever, der kan hjælpes - og sandsynligvis en økonomisk gevinst for kommunen.
I kan ikke forvente, at lærerne i den almindelige undervisning har overblik og ressourcer til at sikre sådanne resultater. De har rigeligt at gøre med den almindelige undervisning, når der er 20-25 elever i klassen og for få ressourcer til rådighed.
Derfor forslaget om en forsøgsordning.
30.5.2006

5. Den palæstinensiske tragedie
Netop hjemkommet fra 14 dage på Vestbredden er det svært at ryste indtrykkene af sig. Ikke mindst i lyset af den håbløse situation, som palæstinenserne er bragt i i Gaza. Situationen råber på reaktion fra den vestlige verden.
Det er 40 år siden "6 dages krigen" rasede, og Israel besatte Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. Det er i år også 60 år siden Folkeforbundet gav grønt lys for staten Israels oprettelse, og det er i år 25 år siden israelerne, som dengang havde besat Libanon, åbnede portene for kristne falangister i Beirut, som herefter gik ind i flygtningelejrene Shabra og Shatila og begik en grusom massakre.
Det er historie, vil nogle sige. Men for palæstinenserne fortsætter det tragiske hændelser.
Gaza er i total opløsning. Gaza er et overbefolket, stinkende fattigt fængsel, hvor folk ikke har mulighed for at slippe ud. Grænserne er lukket til Israel og grænserne er lukket til Egypten. Kun magtfulde klaner sidder på ud- og indgange i form af tunneller. Folk er desperate, sultne og uden fremtid.
Omkring Vestbredden er Israel nu i fuld gang med at bygge en 8 meter høj mur. Muren bygges inde på palæstinensisk område, i visse områder langt inde på Vestbredden og gør, at palæstinenserne ikke kan færdes uhindret i deres land og mellem deres byer. Østjerusalem, palæstinensernes oprindelige hovedstad og hellige by, bliver afskåret fra Vestbredden. Deres parlament i udkanten af Jerusalem, som EU har støttet byggeriet af, ligger ubenyttet hen. Palæstinenserne har ikke adgang til bygningen eller området.
42% af Vestbreddens areal er frarøvet palæstinenserne, og 75% af deres vandressourcer er frarøvet dem. Det har givet plads til 450.000 jødiske bosættere. Til dem er anlagt hovedveje, så de hurtigt og uhindret kan køre til Israel. Disse veje må ikke benyttes eller krydses af palæstinenserne. Det afskærer palæstinenserne fra at komme til deres jorder, deres hospitaler, deres skoler. Det umuliggør en levedygtig palæstinensisk stat. Det er også Israels hensigt med dem.
Mere end 45 af palæstinensernes parlamentsmedlemmer sidder i dag i israelske fængsler, og arrestationerne fortsætter. De seneste 5 uger er udannelsesministeren, yderligere 3 parlamentsmedlemmer og 3 borgmestre arresteret og fængslet af de israelske sikkerhedsstyrker.
Flygtningelejren med 40.000 palæstinensere i Tripoli i det nordlige Libanon er i disse dage taget som gidsler af 300 rabiate muslimers, som er i kamp med den libanesiske hær. Lejren er under kraftig beskydning af libaneserne, og redningskøretøjer kan ikke komme ind og redde de sårede ud.
Desperation og fattigdom har betydet, at palæstinensere nu bekæmper palæstinensere. Fatah mod Hamas. Men primært betyder det en radikalisering. Hamas er ikke mere den radikale del af det politiske spektrum i Palæstina. Desperationen driver især ungdommen ud i mere yderliggående islamisme. Nye grupper ser dagens lys. Israel og Vesten har banet vejen for denne radikalisering. Det er resultatet af 40 års ulovlig besættelse, som Israel, skønt mange FN-fordømmelser, er sluppet af sted med. Palæstina er sat i brand, Irak er sat i brand. Araberne reagerer mod hykleriet omkring demokrati og FN resolutioner. Vesten ønsker at bekæmpe international terror, men handlingerne skaber grobund for denne terror. Først, når vi sætter stolen for døren for Israel og forlanger FN-resolutioner respekteret, er der en chance for at hindre radikaliseringen i Mellemøsten.
Det er på tide at spørge: hvad bidrager Danmark med ?
Indtil vi får svaret, kan vi passende boykotte israelske varer. De findes i form af bl.a. avokadoer på torvet om lørdagen. De er israelske, hvis stregkoden begynder med 7 29.
20.6.2007

6. Konto 7648 - 10 11 609
En varm hilsen til heltene fra Holstebro - de stærkt ansvarlige medarbejdere i kommunens plejesektor, der har nedlagt arbejdet. Der er grund til at vise dem stor respekt– langt større end de politikere, der d. 10/6 indgik aftaler om endnu en stram kommunal og regional økonomi, der sikrer at væksten i den private sektor endnu engang langt overstiger væksten i den offentlige. Aftalen skal angiveligt sikre "en videreførelse af det nuværende serviceniveau inklusive overtagne amtslige opgaver" – med andre ord: ingen forbedringer. Det strejkende plejepersonale er også langt mere værdige til respekt end de politikere og faglige ledere fra LO og AC, der d. 12/6 indgik en trepartsaftale, som ganske vist betyder et godt løft til visse grupper af offentligt ansatte på uddannelsessiden, men som behændigt er gået fuldstændigt udenom at afsætte midler til nødvendige lønstigninger til de lavtlønnede - bl.a. sundhedspersonalet i plejesektoren. Hvad er der ved, at trepartaftalen rummer puljer til både seniorpolitik og kompetenceudvikling, hvis de ansatte er flygtet fra jobbet længe inden de bliver seniorer. Det er netop det problem, de strejkende har påpeget.
Det nye sker, når de, der er tiltænkt tilskuernes rolle, begynder at blande sig , skrev arbejderdigteren Carl Scharnberg fra Vrå.
Plejepersonalet i Holstebro har sat en lavine i gang. Således har strejkerne bredt sig til flere andre kommuner. Strejkerne er et vink med en vognstang til såvel politikere som faglige ledere om, at aftaler uden et mærkbart lønløft og flere hænder til opgaverne er uacceptable, hvis man vil angive at snakke om kvalitet. Hvordan skal man kunne forbedre kvaliteten, hvis personalet flygter til andre fag med højere løn?
Tak til heltene fra Holstebro. Støt dem på konto 7648 – 1011 609.
26.6.2007

7. Boykot Burma
Midtjyllands Avis arrangerer mange spændende rejser for sine læsere. I sidste uge var der et tilbud om at læserne kan deltage i en rejse til Burma.
Burma ledes af blodigt et militærdiktatur, hvor en demokratisk valgt regering enten bor i landflygtighed eller sidder i husarrest, ligesom den kendte leder af oppositionen, Aung San Suu Kii. Militæret afsatte en demokratisk valgt regering. Enhver turistrejse vil blive opfattet som accept af styret. Derfor har den afsatte regering opfordret til boykot af landet, indtil juntaen er fjernet og den demokratiske regering er tilbage. Jeg læste beskrivelsen af Burma i Midtjyllands Avis et par gange. Ikke en eneste sætning i helsides-omtalen afslører for læseren, at der er tale om en rejse til et militærdiktatur. Tværtimod skriver man om landet som om det er et almindeligt uproblematisk rejsemål med dejlige strande, smuk natur, historiske steder og glade mennesker.
Jeg kan ikke bestemme, hvilke rejser, Midtjyllands Avis skal tilbyde sine læsere. Men i dette tilfælde syns jeg, avisen lukker øjnene for virkeligheden. Det mindste I kan gøre, er at give læserne oplysning om, hvad det er for et land, som rejsetilbuddet omfatter. Bedre vil det naturligvis atfølge opfordringen til ikke at tilbyde rejser til Burma.
Den tekniske rejsearrangør er Bravo Tours. De har, ligesom alle andre større rejsebureauer i Danmark, adskillige gange fået opfordring til ikke at arrangere rejser til Burma, så længe situationen er, som den er, bl.a. af Den Danske Burmakomite. Stort set alle danske rejsebureauer har fulgt denne opfordring.
Men tilsyneladende er Bravo Tours ligeglad, siden de nu er gået i samarbejde med Midtjyllands Avis, Horsens Folkeblad og Herning Folkeblad.
Jeg opfordrer alle, der har overvejet at deltage i rejsen, om at vente til militærdiktaturet er væk.
Vælg en af avisens andre tilbud, så du undgår at få blod på hænderne på grund af dit ferievalg.
Og vælg en anden rejsepartner end Bravo Tours, indtil de tager Burma af programmet.
24.06.2007

8. Direktørerne scorer kassen
Direktørernes lønninger er vokset dobbelt så meget som medarbejdernes lønninger de seneste år.
For 24 år siden tjente en direktør i en af landets 60 største virksomheder i gennemsnit 6,5 gange så meget som en industriarbejder.
I dag tjener direktører 14,7 gange mere end arbejderen.
Der er ikke objektive grunde til at tro, at direktørerne er så meget mere værd end arbejderne.
Den væsentligste forklaring er, at den borgerlige politik legaliserer stor grådighed i samfundets højere lag, og systematiske spark til de dårligst stillede.
Det er ødelæggende for et samfund, at afstanden mellem top og bund øges.
De to værste bannerførere for denne politik er Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjorth Rasmussen.
Stop dem, før vi får amerikanske tilstande i Danmark.
28.06.2007

9. Privat el og varme
Frederikshavns borgmester vil sælge kommunens el- og varmeforsyning for at skaffe kapital til en ny skole og ombygning af rådhuset.
Forslaget har naturligvis skabt stor debat. Det egentlige problem er, at regeringens skattestop og strukturreform har medført markant dårligere økonomiske betingelser i kommunerne. Det har borgmesteren ikke berørt. Han bøjer nakken for den borgerlige politik og privatiserer el- og varmeforsyningen. Anders Fogh Rasmussen og Co opnår deres strategiske mål – velvilligt udført af socialdemokraterne !
Kritikerne har fremført væsentlige argumenter imod salget. Det er ufornuftigt at sælge et forsyningsselskab.
Jeg sidder i repræsentantskabet for EnergiMIDT. Herning kommune solgte for et par år siden el-forsyningen til EnergiMIDT.
Det medførte, at borgerne mistede deres indflydelse på el-forsyningen. Desuden betaler de i dag en forhøjet pris for elektriciteten. EnergiMIDTs flertal har besluttet, at Herning-forbrugerne selv skal betale forrentningen af købet. Det er sjældent billigere og bedre at privatisere !
Borgmesteren i Frederikshavn har tilsyneladende samlet et flertal bag sig i byrådet. Men hvad mener borgerne om så afgørende en beslutning.
Flertal eller ej. Borgmesteren bør sikre, at der afholdes borgermøder, hvor der er muligt at drøfte fordele og ulemper ved så afgørende en beslutning. Når først forsyningsselskabet er solgt og pengene er brugt, er der ingen vej tilbage.
Eller endnu bedre: Lav en folkeafstemning for at høre, hvad brugerne/borgerne mener. Hvis Frederikshavns økonomi er så anspændt, at det ikke kan ske her og nu, vil det være økonomisk fordelagtig at gøre det i forbindelse med det folketingsvalg, der efter al sandsynlighed kommer indenfor det næste halve år. For mig at se handler så store beslutninger også om demokrati – hvor borgerne bør spørges.
4.7.2007

10. U-lande
Dhamu Chodavarapu skriver i Nordjyske Stifttidende om u-landsbistand.
Jeg kender ikke hans baggrund for at skrive om bistand, men hans opfordringer til en fattigdomsorienteret, korruptionsbekæmpende og folkelig forankret bistand er netop de principper som arbejderpartierne i det danske Folketing har arbejdet for i de lange perioder, de har kunnet få flertal for det.
Hvis han studerede nogle af de mange gode projekter, der gennem de sidste 40 år har været gennemført, ville han se, at dansk u-landsbistand på de nævnte områder har været med til at skabe forandring og været et lærende eksempel for andre.
Desværre brød Fogh-regeringen årtiers principper på bistandsområdet. For det første ved ikke at gennemføre målet om at bruge 1 % af BNP til bistand. For det andet ved at omstrukturere bistanden, så en række bistandsorganisationer fik ringere vilkår til deres kvalificerede og visionære bistands- og oplysningsarbejde.
Danmark er under den nuværende regering gået fra på bistandsområdet at være i spidsen – både kvalitativt og kvantitativt – til nu at være en middelmådig bistandsyder. Hertil skal lægges regeringens negative flygtningepolitik, der har skabt et skidt omdømme for os ude i verden. Fra at være et visionært land, der rakte hænderne ud til verdens fattigste, har regeringen skabt et billede af et selvtilstrækkeligt folk, der lukker grænserne omkring sig.
Det skal vi have rettet op på, med et snarligt nyt flertal i Folketinget.
13.7.2007

11. EU-afstemning
Det er muligt at finde på et par undskyldninger for, at Anders Fogh endnu ikke har meddelt, at danskerne kommer til at stemme om udkastet til ny traktat for EU.
Men jeg kan ikke komme i tanke om et eneste argument for, at Socialdemokraterne og Radikale Venstre ikke ønsker at garantere en folkeafstemning om den reviderede EU-forfatning. Svend Auken og Helle Thorning hævder, at der skal foretages en samlet vurdering af den endelige traktat, og der skal foretages juridiske vurderinger og analyser. Før det kan partiet ikke tage stilling til, om befolkningen kan tages med på råd. Det samme gælder de radikale.
Hvad er det for noget snik-snak ?
Om vi skal have en afstemning er ene og alene et politisk valg.
Uanset om traktaten indebærer suverænitetsafgivelse eller ej, kan partierne i Folketinget garantere befolkningen en afstemning, som grundloven giver mulighed for.
Befolkningen tilsyneladende taget stilling. Mellem 50 og 70 procent af danskerne vil have en folkeafstemning viser meningsmålinger.
Af fem partier bag EU-traktaten er det foreløbig kun SF, som har meldt ud, at partiet støtter en folkeafstemning.
Enhedslisten står ikke bag traktaten – og ønsker en afstemning.
Vi har tradition for, at befolkningen spørges i vigtige afgørelser om EU.
Hvorfor tøver I andre ?
Er I bange for jeres egne vælgere ?
17.7.2007

12. Arbejdernes historie er vigtig
Jeg læste i Politiken Jes Fabricius Møllers anmelde den nye bog: Arbejdernes Historie i Danmark. Anmelderen afviste nærmest behovet for en organiseret arbejderbevægelse. Desværre var der ikke plads i Politiken til at debat om dette standpunkt, selvom debatten er meget aktuel og vigtig.
Der har efter 80erne og 90erne været god brug for, at nogle skrev en bog om arbejderbevægelsen og dens sejre og nederlag - i al dens mangfoldighed. Der er skrevet mange bøger af fagforeningerne selv - ofte med udgangspunkt i den enkelte organisation. I den nye bog gør de 3 historikere sig umage for at sætte bevægelsens aktivitet ind i den samfundsmæssige sammenhæng, og giver os dermed en bedre mulighed for at gøre status - og nyorientere arbejdet, som det så ofte før har været brug for.
JFM mener, at arbejderbevægelsens berettigelse ligger sig i fortiden. Det er en meget overraskende konklussion. Jeg oplever dagligt som formand for en mindre fagforening (3F i Silkeborg) et stærkt behov for en fortsat velorganiseret og stærk arbejderbevægelse, der har styrke til at rette på samfundets mange uretfærdigheder:
- omkring 20 % af ufaglærte i Danmark arbejder stadig uden overenskomstens rettigheder
- mere end 50.000 arbedjere kommer hvert år til skade, fordi hensynet til et godt arbejdsmiljø har lav prioritet på mange arbejdspladser. Et stort antal invalideres og nogle dør sågar af arbejdsulykker
- mange udstødes af et højeffektivt og stressende arbejdsmarked - vist nok ikke kun blandt folk med uddannelse.
- den sociale arv på uddannelsesområdet er stadig ikke brudt. De ufaglærte og kortuddannedes børn er stadig ufaglærte og kortuddannede - og har sværere ved at få arbejde, end jeg havde, da jeg i begyndelsen af 70erne skulle finde min første arbejdsplads.
- globaliseringen presser især håndens arbejdere hårdt - både i form af udflytning af arbejdspladser og benhårde multinationale selskabers overtagelse af danske arbejdspladser - og i form af blillg arbejdskraft, der søger lykken på det danske arbejdsmarked.
JFM mener, at arbejderbevægelsen hører en særlig periode til, hvor industrialisering og masseproduktion var dominerende. Jeg mener at han overser, at der er behov for at regulere arbejdsmarkedet i endnu højere grad, når produktionen atomiseres og er under stadig forandring.
JFM fremstiller danske arbejdspladser i det sidste århundrede som steder, hvor tillidsmændene ledte og fordelte arbejdet, og hvor de kunne styre arbejdspladsen i kraft af deres organisering. Det har for faglærte i mit voksenliv været, og forblevet en drøm, som vi ikke havde styrken til at realisere.
Individualiseringen trænker sig på, siger JFM. Det har han ret i. De fælles rettigheder, velfærden og den sociale tryghed, som hele vejen har været arbejderbevægelsens mærkesager, er under afvikling på grund af liberaliseringens fremmarch. Men det er ikke noget nyt og det gør ikke arbejderbevægelsen uaktuel. Kampen mellem hensynet til de mange contra hensynet til den enkelte har bestået i hele perioden og skærpes i disse år, under det, som bl.a. beskæftigelsesministerClaus Hjort Frederiksen, statsminister Anders Fogh Rasmussen og andre kalder idekampen, værdikampen eller kulturkampen. I den dyst har de dårligst stillede lært af historien at finde sammen og styrket sine positioner ved at organisere sig i bl.a. fagforeninger. Sådan er det også i dag.
Klassekampen er, selvom virkeligheden skjules under det neutrale begreb globalisering, i dag mindst lige så hård, som den altid har været. Klarest udtrykt, hvis man bevæger sig lidt udenfor landets grænser. Besøg arbejdspladserne, der hvor din skjorte er syet, din bil er samlet eller olien til dit oliefyr pumpes op. Uanstændigt lave lønninger, lange og usunde arbejdsdage og børnearbejde er her virkelighed. Den internationale arbejdsdeling råber på en samlet og stærk international arbejderbevægelse. Det er en del af erfaringen fra sidste århundrede, som JFM helt overser, men som vi i dansk og international arbejderbevægelse bruger mange kræfter på. Når en produktion flytter til et billigere land, fordi her ikke er en arbejderbevægelse, må vi som fagbevægelse flytte med. Både for at række en kollegial hånd til det nye lands arbejdere, og for at konkurrencen mellem arbejdere ikke kommer til at se via social dumping.
Fagforeningsarnbejde skal i dag ske under andre betingelser, fordi arbejdsmarkedet har forandret sig. En fagforening i 1930 var helt anderledes end fagforeningen er i 2007. I arbejdet på at forstå udviklingen og indrette sig på nye tider er jeg sikker på, at Lars K. Christensen, Søren Kolstrup og Anmette Eklund Hansens bog er et godt bidrag.
Jeg kender ikke Jes Fabrisius Møller. Enten har han akademiker, og i så findes der stadig et enkelt elfenbenstårn i Danmark. Eller også er han journalist, der har taget lidt let på en anmelderopgave i det triste sommervejr.
Under alle omstændigheder bør han se sig lidt omkring i den del af den danske virkelighed, som ufaglærte og kortuddannede færdes i. Han er hjertelig velkommen på et praktik- eller studieophold i vores lokale fagforening, blandt vore tillidsfolk og medlemmer. Men han må være en smule forberedt på, at de kan finde på at rykke ved hans opfattelse af dagens Danmark.
1.8.2007
(forgæves forsøgt optaget i Politiken)

13. Krig og røgslør
Venstres folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen og andre Venstre-folk forsøgte denne sommeren at lægge slør ud over Venstres og regeringens ansvar for fiaskoen i Irak.
Beslutningen om at gå i krig skete på et falsk grundlag. Der var ikke a-våben i Irak. Det var ikke muligt at finde en sammenhæng mellem Al Qaeda og Irak. Beslutningen skete uden FN-mandat. Bush, Blair og Fogh havde ikke tid til at vente, til FNs folk var færdige med deres undersøgelser. De valgte at gå i krig udenom verdenssamfundet.
Krigen har skabt store ødelæggelser, 4 millioner flygtninge og et meget stort antal døde. Trods et gennemført valg er landet i kaos, og der er større problemer, end da tropperne gik ind. Som alle tidligere eksempler har vist, kan man ikke skabe fred og demokrati i et land med militære aktioner. Danmark var med til at besætte landet og mødte modstand, ligesom alle andre besættelseshære har mødt modstand. Danske soldater blev sendt på en meningsløs mission.
Ansvaret ligger hos regeringen og folketingsflertallet incl. Kristian Pihl Lorentzen. Det ansvar skal de fastholdes på. Ansvaret kan ikke bortforklares eller tilsløres af en pseudo-debat om Asmaa Abdol Hamid er landsforræder eller ej.
Nu består opgaven i at rydde op og løse problemer i Irak. I den sammenhæng har Enhedslisten i april fremsat et forslag i Folketinget, der tager fat i denne opgave:
· De udenlandske styrker trækkes hjem straks
· Støtte til demokratiske og folkelige kræfter i Irak
· Årlige beløb af samme størrelse som udgifterne til krigen bruges til civil genopbygning
· Indkaldelse af en international fredskonference under FN – start på en dialog mellem parterne
· Fredsproces under FN-overvågning
· Ansvarlige skal stilles for en krigsforbryder-domstol / oprettelse af en sandhedskommission
· Alle kontrakter og aftaler indgået siden besættelsens start opsiges eller genforhandles
· En særskilt dansk indsats i genopbygningen af Irak
Planen er stadig aktuel.
Hvis Danmark vil, kan Danmark gøre en positiv forskel i Irak. Men det kræver en helt anden tilgang end Kristian Pihl Lorentzen og Venstres kuldsejlede krigsstrategi.
4.8.2007

14. Globalisering
Lyt til foredraget og debatten om
Globaliseringens ofre holdt i Frederikshavn 25.4.2007
- optaget af Arne Hansen fra Frederikshavn Lokalradio
http://www.arnehansen.net/dialog/fred/070425chrjuhlglobofre64kbps.htm
Filmen, som omtales i programmet, kan du låne ved henvendelse til:
Chr. Juhl, tlf 40 11 54 77
8.8.2007

15. Ulovlig krig
Venstre-kandidaten Karsten Lauritsen skriver i mandagens Nordjyske Stifttidende, at krigen mod Irak ikke var ulovlig, fordi den var besluttet i Folketinget. Danske jura-eksperter mener dog at beslutningen var i strid med grundloven, men de har ikke kunnet få sagen prøvet.
Krigen var ikke sanktioneret af FN. Bush, Blair og Fogh havde ikke tid til at lade FNs sikkerhedsråd gøre deres arbejde færdig, men gik enegang og startede på egen hånd krigen. Det er i strid med folkeretten at starte en uprovokeret angrebskrig.
Karsten Lauritsen påstår videre, at regeringen gik med i krigen for at sikre demokrati i Irak. Hvis det var målet, skjulte Anders Fogh Rasmussen det godt. Han argumenterede ved lovens vedtagelse for, at krigen blev startet, fordi Irak havde atomvåben og fordi Irak havde kontakt til Al Quada. Ingen af delene var sande. Krigen er nu ifølge regeringen blevet afsluttet, fordi Iraks regering selv kan opretholde sikkerheden. Dette er heller ikke sandt.
I det lys har regeringen og Karsten Lauritsens parti et stort problem med sandheden, og et stort medansvar for mere end 4 millioner flygtninge og et meget stort antal dræbte i Irak.
Karsten Laurtizen har dog ret i én ting. Socialdemokraterne stemte også for Danmarks deltagelse i krigen – og har samme troværdighedsproblem som regeringen og Venstre – om end de dog har indrømmet deres fejltagelse.
6.8.2997

16. De unge i Aalborg Øst
Jeg forstår godt, at Elsebeth Mellergaard og andre beboere i Aalborg Øst er frustrerede.
Marian Geller (V) mener der skal mere politi til i Aalborg Øst for at klare problemerne med de unge knallertkørere.
Det skal jeg ikke afvise, men en øget politiindsats er og bliver en her-og-nu løsning. Lov og orden og byrøddernes snak om helhedsplan gør det ikke alene.
Den langsigtede løsning er naturligvis, at de unge har noget fornuftigt at give sig til i deres fritid. Det betyder, at kommunen – i samarbejde med forældre og andre i lokalområdet – skal sikre klubber og andre attraktive fritidstilbud til de unge. Lysten til at gi den gas, behøver ikke at være destruktiv, hvis det skete i en klub med værksted, en udfordrende motorbane og nogle opsøgende voksne, der kan håndtere de unge. Vi er mange der på den måde har fået styret vores lyst til fart og spænding.
Vel koster det penge – men alternativet er dyrere !
8.8.2007

17. Nordjyllands busdrift
- handling er bedre end undersøgelser
Orla Hav har (7.8.) problemer med busdriften i Nordjylland. Han mangler kunder, og vil lave en undersøgelse.
Svaret kender de fleste vist: Der investeres for lidt i den kollektive trafik og den er for dyr i forhold til privatbilen. Billetpriserne er steget meget mere end hvad det koster at køre i bil.
Oveni har det ikke gjort situationen bedre, at der stadig ikke er ordentlig sammenhæng mellem den offentlige trafik i kommuner og regionen. Udliciteringer med stramme køreplaner, lavt betalte og stressede chauffører gavner heller ikke situationen.
Der er ikke brug for undersøgelser, men for handling.
Forbedringer, der skal igangsættes hedder flere, bedre og billigere forbindelser. Det er en dyr men nyttig investering,
Et rent kinderæg med 3 fordele på én gang: der gavner miljøet, gør transporten lettere for brugerne og afhjælper de stigende trafikproblemer i byerne.
9.8.2007

18. Borgerlig revolution
- minimalstat ad bagdøren

Regeringen i fuld gang med at gennemføre en (borgerlig) revolution i Danmark. Det langsigtede mål er minimalstaten – men da danskerne ikke kan li' den, indføres den ad bagdøren. Først gennemføres en periode med skattestop, hvor stigningerne i den offentlige sektor lavere end samfundets øvrige økonomiske udvikling.

Hjorth Frederiksen udtrykte det elegant, men klart, så alle kan forstå det i et interview i Børsen:

Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med 5 %. Mens den private er blevet 20 % større. Så opstår et nyt Danmark ."
Flere venstrefolk prøver for tiden at afvise dette faktum. Men det nytter ikke. Der er tale om nedskæringer og forringelser af den offentlige sektor.
Det gode ved danskerne er, at de reagerer, når de opdager, at de bliver taget ved næsen. Sidste år gik det for alvor op flertallet af danskere, at velfærden var truet. Store demonstrationer og protester 17. maj og voldsomme protester i efteråret i de kommuner, der måtte skære hårdest i efteråret gav regeringen klar besked om, at de fleste danskere hellere vil have ordentlig velfærd og kommunal service end skattestop.
Nu forsøger regeringen sig med næste skridt, der blev varslet fra venstres sommermøde i weekenden – skattenedsættelser.
Men lur mig, danskerne har gennemskuet regeringen. Det er ikke muligt at bruge pengene 2 gange. Hvis der gives skattelettelser, skal regioner og kommuner skære hårdt på daginstitutioner, skoler de ældre.
Velfærd koster – og danskerne vil beholde den, hvis regningen fordeles efter folks evne til at betale.
Derfor skal den snigende borgerlige revolution stoppes.
13.8.2007

19. Østarbejdere snydes
Nu må politikerne gribe ind overfor udnyttelsen af østarbejder
Lyt til min kommentar på DR-UPDATE:
www.dr.dk/NETTV/Update/2007/08/24/20070824220243.htm
25.8.2007

20. Der er råd til både kvalitet & nærhed
Regeringen og sundhedsstyrelsen vil lukke halvdelen af landets skadestuer og fødeafdelinger og en række små sygehuse. I stedet skal behandlingen centraliseres på få mega-sygehuse. Der bør ske et øjeblikkeligt stop for lukninger af sygehuse og akutberedskaber. Der er ikke nogen modsætning mellem nærhed og kvalitet. Der er råd til både den specialiserede behandling på store, centrale sygehuse og til små og mellemstore nærsygehuse, der kan behandle mere almindelige lidelser.
Hertil kommer, at der ikke er dokumentation for besparelser eller kvalitetsforbedringer. Tilfredshedsundersøgelser viser, at patienterne er glade for de små lokale sygehuse og længere transporttid vil medføre større dødelighed.
Lukning af de lokale sygehuse vil ramme de svageste grupper i udkantsområder og sygehuslukninger vil føre til flere private sygehuse – for dem der har råd.
Når der i dag er mangel på læger og andet sundhedspersonale er det fordi, der i en årrække ikke blevet uddannet tilstrækkeligt personale og fordi arbejdsforholdene er så dårlige at personalet søger væk. Regeringens støtte til private hospitaler har yderligere forværret problemerne.
Svaret på problemerne er bedre arbejdsmiljø og højere løn til lavtlønnet sundhedspersonale, større optag på de sundhedsfaglige uddannelser og stop den offentlige støtte til de private hospitaler
Derfor er det vigtigt at støtte de lokale protester mod sygehuslukninger, sammen med borgere, brugere og ansatte.
27.8.2007

21. Skat og klassekamp
Bent Betjent og Bette Anders er et par kedelige karle.
Nu har fruen og jeg i flere år lagt os i selen for at få så høj en løn, at vi kommer op i klassen af top-skatte-betalere.
Og vi er meget tæt på.
Men nu ødelægger de 2 herrer det hele med deres skatteoplæg.
Vi er glade for at tjene en løn, så vi kan forsørge os selv, og har ikke noget imod at betale skat, blot pengene ikke bruges til krig og ødelæggelse.
Med regeringens skatteoplæg varer det længe, før vi kan være med i toppen.
Jyllandsposten meddelte på forsiden, at der med skatteoplægget var dømt klassekamp.
Gid rigtig mange danskere vil gå på banen i den kamp, og overlade tilskuerrækkerne til Bette Anders og hans venner.
27.8.2007

22. Forestil dig, at ingen råber op
Rebild kommune burde være glade for kommunalt ansatte som Tine Boscher. Det er en stor gevinst, at de har ansatte, som vil tage bladet fra munden og kere sig om, hvordan forholdene kan blive bedre.
NORDJYSKEs interview med Tine Bosher var et stærkt indslag, der giver indblik i ældrecentrets hverdag og sætter fokus på et problem der optager mange - nemlig, hvilke muligheder vi giver vore ældre.
Det er godt og vigtig at ansatte - både i offentlige og private virksomheder - tager bladet fra munden, når noget er galt.
For et par år siden var jeg i Silkeborg med til at lave en høring om offentligt ansattes ytringsvilkår. Den viste, at mange ikke tør udtale sig af frygt for repressalier, og at der mange steder er et klima, som gør at de fleste dukker sig.
Fjernsynsudsendelser fra offentlige institutioner afslører, at mange ansatte burde udtale sig før uacceptable forhold udvikler sig til skandaler.
Læs interviewet med Tina Bosher en gang til og forestil dig, hvad der kunne ske hvis ikke nogen råber op.
Tak til Tina Bosher for at de fastholder fokus på det centrale - nemlig forsvarlige forhold for bl.a. ældre i de kommunale institutioner. Skemaer og formel kontrol med offentligt ansatte forbedrer ikke servicen. Det gør kun det nødvendige antal veluddannede ansatte og tænksomt personale.
Hvis ukloge kommunale ledere ikke kan se værdien af aktive ansatte, bør de retledes.
30.8.2007

23. Skatteforlig øger uligheden
Bent Bendtsen strutter af selvglæde over skatteforliget.
Det er forståeligt at Bendt Bendtsen er tilfreds. Aftalen indebærer at topskattegrænsen vil blive hævet i 2010, så antallet af topskattebetalere ikke stiger i forhold til niveauet i 2007. det gavner hans venner i Over-danmark med de høje indtægter.
Men Dansk Folkeparti har svigtet de svageste i samfundet, som de altid taler om. .Aftalen er hverken social eller spiselig. Vilkårene for pensionisterne, de arbejdsløse og andre svage grupper bliver forringet med regeringens udspil. Overførselsindkomsterne stiger kun med 0,6 % i aftalen, men regeringen spillede ud med 0,8 %. I stedet hæves bundfradraget med 1000 kr. – men det kommer alle indkomstgrupper til gode.
Regeringen har i forvejen ladet uligheden vokse så meget, at den nu svarer til niveauet i 1960'erne. Den udvikling får endnu et skub med skatteforliget. Ikke alene stiger højtlønnede kraftigt i løn - de får nu også en fordel over skatten. Årtiers udvikling for mere lighed rulles nu tilbage.
Skattelettelserne betyder desuden færre penge til velfærd. De, der har mindst kan ikke alene se andre stige i indkomst. Der er færre penge til velfærd, mens de højeste indkomst får bedre råd til at købe sig til den velfærd, det offentlige ikke kan yde.
Det blev ikke Dansk Folkeparti, der stopper skattelettelserne til de rigeste og den voksende ulighed. De valgte at blive inde i varmen hos Bent Bendtsen og Anders Fogh Rasmussen.
Det vil blive husket af mange.
3.9.2007

24. Farvel min grønne ven
Min gode, grønne ven gennem mange år gør nu tjeneste for sidste gang.
Uge efter uge har den taget imod alt det, der blev tilovers.
Uge efter uge har jeg trillet den ud til fortovskanten, hvor venlige og kyndige skraldemandshænder tømte den for indhold, så jeg kunne fortsætte.
Alt organisk affald gik tilbage i kredsløbet igen – til stor glæde for mange og fordel for vore efterkommere.
Min ven blev født efter lang debat. Affaldsplaner og et utal af forbehold skulle bearbejdes, før et flertal indså, at kildesortering af affald er en pligt for den generation på kloden, der producerer mest affald. Kildesortering var vejen til genbrug og større hensyn til naturen.
Nu beslutter uforstandige politikere (og teknikere) at vi ikke længere har råd til den slags. Hen over hovedet på os alle.
Affaldet skal igen kastes sammen i den grå makker – der nu udskiftes til en større model.
Min grønne ven ender sikkert som grøn genbrugsplast – hvis ikke tåber finder på at brænde ham af.
Jeg husker ikke én eneste politiker ved kommunevalget, der havde planer om at stopper frasortering af komposterbar affald.
Tværtimod ville alle gøre endnu mere for miljøet.
Det er ikke med min gode vilje, jeg i denne uge siger farvel til min gode ven – og må nu igen på eget initiativ prøve at rette op på uforstandige politikere.
Komposterbart affald skal tilbage til naturen – ikke afbrændes.
6.9.2007

25. Nogle betaler ikke skat
Kjeld Mortensen fra Thisted kalder i Nordjyske (8.9.) kritikken af regeringens skattelettelse for ulidelig og skyder på venstrefløjen.
Meget tyder på, at kritikken deles af hele befolkningen. En undersøgelse i Jyllandsposten søndag viste, at vælgerne siger nej til skattelettelser. 48 % er imod skattelettelserne og kun 29 % bakker op om skatteaftalen. Samme undersøgelse viser, at skattelettelserne skal være socialt retfærdige for at vælgerne vil støtte den.
Et af de mest groteske forhold er, at en gruppe af de rigeste i det danske samfund slet ikke fik nogen skattelettelse denne gang. Det drejer sig om de mere end 200 multinationale selskaber, der slet ikke betaler skat i Danmark. Keld Mortensen og læserne husker uden tvivl Frank Aaens afsløring heraf for nogle år siden.
Disse selskaber får daglig en kæmpe-service fra det danske samfund i form af infrastruktur, forsyningssikkerhed m.m. uden at bidrage til samfundet, fordi de transformerer deres overskud til lande med lavere skat.
En retfærdig skat på disse selskaber ville være på sin plads.
Men herom lyder en ulidelig tavshed fra Christiansborg.
9.9.2007

26. Billig arbejdskraft i Frederikshavn
Byggegiganten Skanska smider danske murere ud og hyrer i stedet tyskere til lavere timeløn til et nybyggeri for Forsvarets Bygningstjeneste på flådestationen i Frederikshavn, fortæller 3F. De danske murere tjente op til 200 kroner i timen. De nu ni tyske murere aflønnes med 150 kroner i timen. Tyskerne er ansat i vikarbureauet Globel Services, som har udlejet dem til Skanska.
Det lugter langt væk af spekulation i billigere lønninger. Men det kan man ikke. Man kan imidlertid ikke aflønne vikarer ringere end ens egne ansatte. Det har fagforeningerne voldgiftskendelser på, så 3F fastholder, at Skanska rent faktisk bryder overenskomsten.
Denne sag er endnu et eksempel på, at der fifles med billig østarbejdskraft selv i store velrenommerede virksomheder.
Det er ligeledes en erindring om, at de redskaber, som fagforeningerne har til rådighed, ikke er gode nok.
Oplysninger om:
· hvilke udenlandske arbejdere, der er i landet
· hvor de arbejder
· hvilke forhold de arbejder under
· fri adgang til arbejdspladsen
· ret til at fagforeninger kan tjekke lønsedler og ansættelsesaftaler
er værktøjer, som er nødvendige for at komme denne utiltalende spekulation til livs.
Desuden skal det sikres, at al udenlandsk arbejdskraft sikres en introduktion til det danske arbejdsmarked, f.eks. i form af 3 dages kursus, før de slippes løs på danske arbejdspladser.
Desværre spænder EU's åbning af arbejdsmarkedet ben for en ordentlig kontrol, og Folketinget har ikke sikret fagforeningerne de nødvendige regler.
Heldigvis fandt 3F frem til sagen i dette tilfælde, men ofte foregår det i det skjulte.
Det er prisværdigt, at fagforeningerne, trods forhindringerne, fortsætter indsatsen.
12.9.2007

27. Arbejde er farligt – man kan dø af det
Det er farligt at gå på arbejde i Danmark. Sidste år mistede 62 personer livet i en arbejdsulykke. De sidste 3 år er antallet af anmeldte arbejdsulykker steget støt.
Risikoen for at komme til skade er størst på landets slagterier, skriver avisen 24timer.
Opgørelse fra Arbejdstilsynet, der dækker alle anmeldte arbejdsskader lige fra knoglebrud og forstuvninger til amputation af lemmer, forgiftning og ætsning.
Der sker også et stort antal arbejdsulykker hvert år, som slet ikke bliver anmeldt. Anslået ud fra bl.a. skadestuernes tal, anmeldes kun halvdelen af de ulykker, der sker.
Hvert år anmeldes cirka 45.000 arbejdsulykker. Medregner man de ulykker, der ikke bliver anmeldt, svarer det til, at hver 10. rammes af en ulykke i løbet af tre år.
Det er en stærkt bekymrende udviklingen. Den sker samtidig med at ministeren har lagt op til, at der skal ske en reduktion af arbejdsskader. Nu har han så valgt at se tiden an i troen på, at det bliver bedre.
Hans passivitet er uacceptabel. Der må sættes flere ressourcer ind på at kunne foretage den nødvendige kontrol på arbejdspladserne – og der må slås hårdt ned overfor de virksomheder, der sløser de ansattes liv og helbred.
13.9.2007

28. Hunden og halen
Bent Bøgsted (DF) forklarer i Nordjyske (24.9) forskellen på ændrecheck og satspulje.
Satspuljen er de penge, der skulle sikre bl.a. pensionister en regulering af deres overførselsindkomster i takt med at priserne stiger i Danmark.
I stedet for at give dem til de, der burde have dem, uddeler Folketingets partier (på nær Enhedslisten) pengene til andre dårligt stillede, f.eks. narkomaner og prostituerede.
Det er noget nær det samme som at fodre hunden med sin egen hale, og kan bedst betegnes som snyd.
Bent Bøgsted (DF) siger, at han er imod denne ordning, men stemmer alligevel gang på gang for fordelingen af midlerne – i stedet for at finde midler fra bedrestillede.
Det glæder mig at Dansk Folkeparti er enig med Enhedslisten i denne sag.
Jeg ser frem til at de i praksis stemmer sammen med Enhedslisten.
Gode hensigter ændrer ikke forholdene for pensionisterne.
24.9.07

29. Mærsk har blod på hænderne
Mærsk opererer i Burma og er involveret i eksport af varer. De er dermed indirekte med til at betale for de kugler, der affyres mod fredelige demonstranter. De seneste dage har militærregimet i landet angrebet tusinder af munke og civile demonstranter, der kræver demokrati i landet. Mærsk bør forlade landet omgående. De har rigeligt med blod på hænderne.
28.9.2007

30. Fagforeningsarbejde kan koste livet
I weekenden fik jeg et brev fra Guatemala.
Den 45 årige bananarbejder Marco var blevet myrdet på vej til arbejde. Maskerede mænd var stoppet op og havde skudt ham. Han var aktiv i fagforeningen SITRABI. Straks satte vi en protestkæde i gang blandt tillidsfolkene i vores egen fagforening 3F i Silkeborg. Vi sendte protestbreve til præsidenten og regeringen, da de holder hånden over disse dødspatruljer, der betalt af arbejdsgiverne gør det livsfarligt at være aktiv i fagforeningen.
Jeg besøgte sidste år folkene i SITRABI, og så med egne øjne de barske vilkår, som kollegerne arbejder under. 3F støtter opbygningen af fagforeninger i Guatemala. Mordet i sidste uge er ikke det første. I foråret blev en havnearbejder slået ihjel. I november får i Danmark vi besøg af Fabia, hvis familie har levet under dødstrusler, fordi hun leder en fagforening, der organiserer kvinderne i tekstilindustrien i Honduras.
På verdensplan ser det skidt ud. Tendensen med mord på fagforeningsfolk er stigende, og verdens farligste land er Colombia, der står for over halvdelen af mordene.
Mange steder på kloden blev det endnu mere farligt at være aktiv i sin fagforening i 2006. Det viser den årlige opgørelse fra den internationale faglige sammenslutning ITUC.
144 blev myrdet. Flere end 800 har været udsat for tæv, tortur og mishandling. 5.000 har været arresteret, og 848 tilbageholdt. Og det er blot de registrerede tilfælde.
Arbejdere, der forsøger at forbedre deres levevilkår gennem faglige aktiviteter, oplever et højere niveau af undertrykkelse og trusler i et stigende antal lande. Mest chokerende er stigningen på 25 procent i antallet af mord i forhold til året før.
Undertrykkelsen i de værste lande er fortsat med samme kraft i 2007.
Colombia har i mange år været det værste land og står også med en negativ rekord for 2006: 78 mord på fagligt aktive. De er næsten alle blev udført af paramilitære dødspatruljer med forbindelse til regeringen eller arbejdsgivere. I alt er der begået 1.165 mord på fagligt aktive i Colombia siden 1994, og kun i 14 tilfælde er der afsagt domme.
I Filippinerne blev ikke færre end 33 fagligt aktive myrdet, i visse tilfælde i samarbejde med politiet og militæret.
Det er ufatteligt, at der stadig er mange, der tør at lave fagligt arbejde under de livsfarlige forhold. Derfor må vi kræve, at også den danske regering og andre vestlige lande begynder at stille krav til lande som Guatemala, Colombia og Filippinerne, når vi laver handelsaftaler og udviklingsarbejde. Vi skal være med til at sikre, at de grundlæggende rettigheder bliver opfyldt i disse lande.
ITUC påpeger, at der også er et juridisk og politisk pres på arbejdernes rettigheder i Vesten. Blandt andet i Australien, hvor regeringen har tiltalt 107 strejkende bygningsarbejdere efter en ny fagforeningsfjendsk lov, og i USA, hvor millioner af ansatte gennem lovgivning er blevet frataget retten til at stå i fagforening. ITUC kritiserer desuden undertrykkelse af faglige rettigheder hos multinationale selskaber som Coca-Cola, Nestlé og Wal-Mart.
Der er god grund til at passe på de forhold og den fredelige måde, vi driver fagforening på i Danmark. Men det fritager os ikke for at være aktive for at arbejdere i alle lande får de samme vilkår.
1.10.2007

31. Lad 1000 jernbanespor blomster
Indsats for bedre jernbaner bliver mere og mere påtrængende.
Utallige regeringer har sparet det gode alternativ ned under gulvbrædderne.
Der er mangel på arbejdskraft i Nordjylland. Bedre offentlig trafik vil sikre, at folk lettere vil kunne komme til og fra arbejde. Desuden vil det kunne medvirke til, at flere vil få lyst til at bosætte sig i Nordjylland.
Folk sidder i kø i byerne, på de store indfaldsveje og ved tunnelen. De spilder deres liv i hver deres bil. Bedre offentlig trafik vil sikre, at transporttiden bliver kortere, og får en smule kvalitet. En god bog, avisen eller en snak med en rejsefælle er bedre end mavesur venten i en bilkø – og godt for naturen.
Det evige pres for endnu mere motorvej over Limfjorden virker enøjet.
Et alternativ til asfalt er at gøre den 3. Limfjordsforbindelse til et dobbelt jernbanespor over Limfjorden til Hjørring/Hirtshals og Frederikshavn.
Flere jernbaner, det er sagen
Helt fra Gedser og op til Skagen
Livsglæden stiger
Naturen bliver riger'
Køerne forsvinder
CO2'en bli'r mindr'
Og mennesker flytter mod nord
8.10.2007

32. Støt indsamlingen til Dafur
Der er nu er en måned til at Dansk Flygtningehjælp gennemfører Landsindsamling 2007 - bl.a. til flygtningene i Dafur.
Indsamlingen gennemføres i år 11. november.
I Silkeborg har vi brug for 200 indsamlere – og i andre byer mangler der også indsamlere.
Ruterne tager typisk 2-3 timer for en person – men måske kan du få familien med. Så er det hurtigere og sjovere.
En rute vil give gennemsnitlig 1000 kr. i bøssen.
Tilmeld dig på hjemmesiden http://www.flygtning.dk/
Jeg håber, du vil være med 11. november
Det er dødelig alvor for de flygtninge, vi kan hjælpe !
14.10.2007

33. Uligheden vokser
- en naturlig følge af liberalismen
De, der er tilhængere af kræfternes frie spil, regner altid med at det er de andre, der skal tabe spillet.
Uligheden bliver ved med at vokse, og forskellen mellem rig og fattig i Danmark er den største i 42 år. Selv om samfundet aldrig har været rigere.
Ulighed er ikke godt for samfundet og for menneskers mulighed for at leve et godt liv.
ad mig blot nævne 4 eksempler:
- Børn af velbjærgede forældre står stærkt i skolen. De ligger klart foran de ufaglærtes børn ved folkeskolens afgangsprøve. Og på erhvervsuddannelserne falder hver 3. elev fra på grund af dårlige skolekundskaber. Ved folkeskolens afgangsprøve i årene fra 2002 til 2004 lå ufaglærtes børn ca. 1,5 karakterpoint lavere i dansk og matematik end de højest uddannedes børn.
- Danskernes pensionsformuer vokser. Men det gør ulighederne blandt de ældre også. Det kan tydeligt ses på pensionen, hvis man ofte er syg eller bliver arbejdsløs i de aktive år. Eller hvis man ryger helt ud af arbejdsmarkedet i utide. En højt uddannet 65-årig får i disse år udbetalt godt 370.000 årligt. Det er 7 ½ gange så meget som den gennemsnitlige ufaglærte, der får små 50.000 årligt oven i folkepensionen.
- Ikke alle belastes lige meget af deres arbejde. Det er i høj grad uddannelse, der sætter skel. Næsten dobbelt så mange lavt uddannede som højtuddannede har f.eks. et arbejde, der er præget af ensidige gentagelser, skæve og forvredne arbejdsstillinger og tunge løft. Hver femte ufaglærte kvinde har tegn på slidgigt i 40 års alderen. Det bør ikke undre. Heller ikke, at lige så mange forlader arbejdsmarkedet som førtidspensionister. Vi kan halvere antallet, der sendes på førtidspension på grund af arbejdsmiljøet. Det kræver langt mere fokus på dem, der knokler hårdere end de fleste.
- Den dårligst uddannede tredjedel af befolkningen lever næsten 5 år kortere end den bedst uddannede gruppe. Danmark mister 110.000 leveår hvert år fordi de dårligere stillede samfundsgrupper dør før de bedrestillede. Middellevetiden på Nørrebro er 71 år. I Søllerød er den 81 år.
Nogle borgerlige politikere har forsøgt sig med liberale tanker, om at det er sundt for samfundet med større ulighed.
Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjorth-Frederiksen har hurtigt sat dem på plads.
Ikke fordi de er uenige (for det er en typisk liberal tankegang), men fordi de ved, at danske vælgere ikke synes om ulighed.
Og det varer ikke længe, før danskerne skal stemme om en ny regering.
Velfærd, ordentligt arbejde og gode uddannelser til alle er det vigtigste bolværk mod øget ulighed.
Skattelettelser, privatiseringer og uhæmmet globalisering styrker uligheden.
Hvor svært kan det være at vælge – selv for rige danskere ?
16.10.2007

34. Snyd om EU-traktaten
Valget bruges til at omgås befolkningens ønske om en folkeafstemning om EU-traktatren
Med udskrivelsen af lynvalget ønsker Anders Fogh Rasmussen at få folketingsvalget overstået, før han meddeler befolkningen, at den ikke får lov til at stemme om den nye EU-forfatning. Det meget betænkeligt på den måde at bruge et lynvalg til at omgå befolkningens berettigede ønske om at få indflydelse på EUs udvikling.
Derfor bliver en af de vigtigste opgaver i valgkampen at sætte den nye EU-forfatning på dagsordenen på møderne og til at afkræve alle kandidater et klart svar på, om de vil støtte en folkeafstemning eller om de vil holde befolkningen udenfor indflydelse.
Jeg var sammen med Enhedslisten i Aalborg var onsdag eftermiddag på Nytorv for at samle underskrifter for kravet om en afstemning – og her var det tydeligt at mange har gennemskuet statsministerens plan. Der er ingen tvivl om, at kravet om afstemning er massivt, hvis man skal dømme efter aalborggensernes reaktion onsdag. Det krav vil vi rejse hele valgkampen igennem.
25.10.2007

35. Trafik og klima hænger ikke sammen for V & K
På det indledende debatmøde i Nordjyskes TV-debat onsdag kunne Venstres Tina Nedergaard og den konservative Jakob Axel Nielsen det ene øjeblik erkende at klimaproblemerne er alvorlige – for få minutter at tale for, at der skal flere motorvejsspor over Limfjorden.
Ikke et ord om at trafikken er hovedsynderen i spørgsmålet om CO2 udledninger.
Ikke et ord om, at mere motorvej genererer mere privatbillisme.
Ikke ét eneste forslag om, hvordan vi nedbringer privatbilisme og transport og i stedet får mennesker og gods over på skinner.
- men en anerkendelse skal de 2 have. De indrømmede, at regeringens smagsdommer, statistiker Bjørn Lomborgs snakken udenom i regeringens første 3 år havde givet os alle et tempotab i klimaindsatsen.
Nu kan alle se, at isen smelter. Det, der nu mangler er handling.
Dertil vil en rød-grøn regering være bedre end den nuværende.
27.10.2007

36. CO2 udslip - varm luft fra regeringen
Regeringen lægger meget vægt på borgernes individuelle ansvar for at reducere CO2 udslippet. Men ministrene gør ikke noget selv for at spare på energien.
Det er utroligt, at 12 ministerier (ifølge Ingeniøren den 12. oktober) har øget elforbruget fra 2005 og 2006 på trods af, at energispareaftalen fra 2005 peger på den offentlige sektors særlige ansvar for at gå i spidsen med at reducere elforbruget.
Når ministrene tilsyneladende ikke tager denne plan alvorligt, kan det skyldes, at statsministeren på dette område absolut ikke går i spidsen og viser lederskab ved at vise et godt eksempel. Statsministeriets energiforbrug er således stegen med 7,3 procent fra 2005 til 2006.
Heller ikke miljø- eller transport- og energiministeriet mener tilsyneladende, at de har en forpligtelse til at gå i spidsen. Miljøministeriets forbrug er steget med 9 procent og transport- og energiministeriets forbrug er steget med 7,7 procent. Disse tal sætter unægtelig miljøministerens kampagner for at få almindelige forbrugere til at reducere deres udslip af CO2 i et noget besynderligt lys, slutter Per Clausen.
Gad vide om Anders Fogh Rasmussen mener, at det er udtryk for godt lederskab, at statsministeriets elforbrug er steget med 7,3 procent fra 2005 til 2006, når energibesparelser i den offentlige sektor er et af fokuspunkterne i forligspartiernes energispareplan fra 2005?
Gad vide om, miljøministeren mener, at hun lever op til sine gentagne opfordringer til almindelige forbruger om at påtage sig et personligt ansvar for deres CO2 udslip, når hendes elforbrug (ifølge Ingeniøren den 12. oktober) er steget med 9 procent fra 2005 til 2006?
Gad vide om transport- og energiministeren mener, at det er tilfredsstillende, at transport og energiministeriet har en stigning i elforbruget fra 2005 til 2006 på 7,7 procent, når ministeriet selv har indgået en aftale med en række partier i folketinget i 2005 om, at der skal sættes særligt fokus på den offentlige sektors rolle i forhold til at sikre energibesparelser i de kommende år?
Gad vide om den megen snak om klima og miljø blot er sminke for at blive genvalgt.
3.11.2007

37. 24 år - at leve med sin kærlighed
Det personlige valg, den personlige frihed, menneskets fri udfoldelsesmuligheder, retten til kærlighed, retten til at vælge sin mage. Gode danske værdier, skattet fra venstre til højre. Det var i gode gamle dage, før der var noget der hed 24 års reglen og tilknytningskravet.
Nu har de politikere, der ellers ved festlige lejligheder har besunget værdierne, lovgivet langt ind i privat- og kærlighedslivet. Det har betydet bl.a., at der i Malmø er en hel koloni af mennesker fra Danmark, som må leve uden for landets grænser, hvis de vil leve sammen med den, de har valgt at gifte sig med.
Argumenterne for 24 års reglen og tilknytningskravet er dels at dæmme op for indvandring, dels at hindre tvangsægteskaber.
Danmark står i dag i en situation, hvor vi har mangel på arbejdskraft, og efterspørgslen vil stige i årene fremover, især indenfor områder, som vi danskere ikke finder særlig attraktive. En opdæmning af indvandring er det samme som at bruge en gammel medicin på en sygdom, som er overvundet.
Det danske samfund skal understøtte menneskers frie valg af ægtefælle. Tvangsægteskaber forebygges ved, at unge mennesker integreres i det danske samfund, at de får uddannelse og arbejde. Et veluddannet integreret ungt menneske finder sig ikke i, at mor og far finder et passende parti på en fjern højslette.
De nuværende regler virker i mange tilfælde stik mod hensigten. I visse konservative muslimske familier, der ikke tillader vore værdiers indflydelse, bortgifter man sine unge sønner og døtre, og sender dem til ægtefællen i hjemlandet, hvor de må indordne sig under forhold, vi normalt beskriver som middelalderlige. Det udsætter vi unge piger, der er født op opvokset i Danmark, for.
28.10.2007

38. Rikke Hvilshøj - farvel og tak
Rikke Hvilshøj (V) har ført såvel folketinget som befolkningen bag lyset.
Hendes stædige fastholden af, at regeringen forhandler med de irakiske myndigheder i Bagdad om en hjemsendelsesaftale for de afviste asylansøgere viser sig nu at være blålys. Denne "forhandling" dækker over, at Hvilshøj 21 gange har fået nej til hjemsendelser fra den irakiske regering. Ved at fastholde, at der sker forhandlinger, har Hvilshøj gjort sig ansvarlig for, at hundredvis af irakere har siddet i lejre i årevis og blevet syge af det, overordentlig syge både voksne og børn.
Hvilshøjs vildledning af folketing og befolkning bør få hende til at gå.
Da protesterne fra den danske befolkning blev umulige at overhøre selv for Fogh, lovede han dagen før udskrivningen af valget, at de 60 hårdest ramte familie skulle ud af lejrene. Siden har ingen kunnet få svar fra integrationsministeriet på, hvornår og hvordan.
Regeringen har fuldstændig underlagt sig Dansk Folkeparti og de sorte præstefætre. Langballe gentager igen og igen, at det er stædighed (!) der holder irakerne i Danmark, og denne stædighed skal ikke belønnes. Har Langballe, Hvilshøj med flere ikke fattet, at disse mennesker ikke tør tage deres børn med tilbage til et land, hvor 4 mio. er på flugt, hvor der dagligt dræbes uskyldige civile, et land, som er ved at bryde totalt sammen. Ville disse kynikere ikke selv forsøge at redde egne børn fra en sådan skæbne. Det vil jeg da håbe.
Sagen understreger behovet for, at de irakiske asylansøgere får en opholdstilladelse i Danmark nu. Både af menneskelige hensyn, men også af hensyn til Danmarks omdømme, som mildest talt er ramponeret efter årene med Fogh-regeringen.
Alle asylansøgere skal tilbydes opholdstilladelse senest efter et år, og ingen børnefamilier skal bo i lejre i Danmark.
En human og anstændig integrationspolitik skal være en af hjørnestenene i en ny regerings politik.
27.10.2007

39. Ulighed - antallet af fattige stiger
Beskæftigelsen har aldrig været højere og arbejdsløsheden er den laveste siden begyndelsen af 1970´erne. Alligevel stiger antallet af fattige – og der er flere og flere, der hænger fast i længerevarende fattigdom.
Samtidig bliver lønforskellene mellem direktørerne og de ansatte større og forskelle chancer i lovet vokser, når man sammenligner børn af dårligt stillede forældre med børn af de mere velstillede.
LO, som i disse dage har kongres, har udarbejdet en "Hvidbog om Ulighed", der for første gang giver et overblik over den samlede ulighed i Danmark. I rapporten ses blandt andet på social arv, løn arbejdsmiljø, sundhed, fattigdom, kriminalitet, levetid og indflydelse i samfundet.
Vi tror alle, at vores velfærdsamfund er usårligt. Men når vi kradser i overfladen, viser det sig at mange, mange tusinde mennesker er blevet hægtet af fællesskabet. Og udviklingen går den helt forkerte vej.
For eksempel har børn af forældre, der ikke selv har en uddannelse eller for eksempel er på langvarig kontanthjælp, fået endnu sværere ved at få en uddannelse i perioden 1986-2001.
Det er uacceptabelt, at uddannelsesmulighederne for de mest sårbare unge er blevet ringere de sidste 20 år. Uddannelse er den vigtigste enkeltstående faktor til at bryde den negative sociale arv, derfor er det på høje tid, at unge med en belastet baggrund får en særlig håndsrækning for at opnå lige muligheder med andre grupper.
Desuden skal vi have afskaffet den såkaldte satspulje, hvor alle på overførselsindkomster betaler en procentdel af deres indkomst til en fællespulje, der så bliver delt ud til de allermest trængende.
Det er urimeligt, at de mennesker, der i forvejen har en begrænset indtægt skal betale særskilt til de allermest udsatte. Derfor skal satspuljen skal afskaffes. I stedet skal dagpenge og andre overførselsindkomster reguleres fuldt ud i forhold til den almindelige lønudvikling.
28.10.2007

40. Folkeafstemning skal der ikke fifles med
Valget bruges til at omgås befolkningens ønske om en folkeafstemning om EU-traktatren
Med udskrivelsen af lynvalget ønsker Anders Fogh Rasmussen at få folketingsvalget overstået, før han meddeler befolkningen, at den ikke får lov til at stemme om den nye EU-forfatning. Det meget betænkeligt på den måde at bruge et lynvalg til at omgå befolkningens berettigede ønske om at få indflydelse på EUs udvikling.
Derfor bliver en af de vigtigste opgaver i valgkampen at sætte den nye EU-forfatning på dagsordenen på møderne og til at afkræve alle kandidater et klart svar på, om de vil støtte en folkeafstemning eller om de vil holde befolkningen udenfor indflydelse.
Jeg var sammen med Enhedslisten i Aalborg onsdag eftermiddag på Nytorv for at samle underskrifter for kravet om en afstemning – og her var det tydeligt at mange har gennemskuet statsministerens plan.
L ad os råbe det højt, så det kan forstås: VI VIL HAVE EN AFSTEMNING – DU KAN IKKE SNYDE OS !!
30.10.2007

41. Østaftalen er fyldt med huller
På trods af alle intentioner har det fra starten været klart, at den ny østaftale – vedtaget af V,K, S, R og SF – er hullet som en si. Derfor valgte Enhedslisten at stå uden for.
Den ene sag efter den anden med manglende arbejdstilladelser og grov underbetaling af de udenlandske arbejdere har dokumenteret, at Enhedslisten havde ret.
Vores velfærd skal ikke bygges på udbytning af udenlandsk arbejdskraft. Arbejde i Danmark skal foregå på danske overenskomstvilkår og til danske lønninger. Umiddelbart efter valget fremsætter Enhedslisten et beslutningsforslag i folketinget, der skal lukke hullerne i Østaftalen og sikre fagbevægelsen og myndighederne mulighed for at sikre sig mod social dumpning.
Forslaget vil bl.a. indeholde krav om tilførsel af de nødvendige ressourcer til Skat, politiet og arbejdstilsynet og fagforeningerne skal have uhindret adgang til arbejdspladser, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft.
Byggepladserne skal have synlige opslag, der viser navn og momsnummer på firmaer, der deltager i byggeriet ligesom det skal fremgåom firmaerne har overenskomst.
Endelig skal sanktionerne skærpes mod firmaer, der overtræder lovgivningen.
31.10.2007

42. DONG på aktier - det skal ikke lykkes
Det er en stor skam, at alle partier - fra SF til Dansk Folkeparti - er blevet enige om at fortsætte processen med at sætte DONG på aktier. Ikke alene er der fortsat nogle besynderlige ansvarsfritagelser for rådgivere og banker, der skal deltage i aktiesalget, der er først og fremmest nogle store klimapolitiske konsekvenser.
Hvis DONG - landets største energiproducent privatiseres - blot delvist, må DONG efter gældende lovgivning kun styres ud fra hvordan selskabet kan tjene fleste penge. Der må ikke tages klimapolitiske hensyn, selv om staten i en periode vil beholde aktiemajoriteten.
Det betyder, at hvis danskerne sparer på energien, så gavner det ikke klimaet. Spares der CO2-kvoter kan DONG bruge dem i forbindelse med byggeri af nye kulkraftværker eller sælge CO2-kvoter på markedet, så andre lande kan forurene mere og DONGs aktionærer tjene på miljøets bekostning.
Det er disse konsekvenser, vi vil have frem i debatten - i stedet for at salget, som det var ved at ske i sommer, bare blev godkendt bag lukkede døre i Finansudvalget. Det skal lykkes at overbevise et flertal om at klimaet er vigtigere end nogle milliarder i statskassen og fremtidige store fortjenester til private aktionærer.
1.11.2007

43. Granit fra Kina i Aalborg
Jeg har d.d. sendt nedenstående brev i forlængelse af dagpressens omtale af både Operahuset og forskellige kommuners brug af granit fra Kina.
Granitten har et højt indhold af kvarts, som kan give lungeskader og de såkaldte stenlunger. Granitten bearbejdes under uforsvarlige arbejdsmæssige vilkår – det anslås at mere end en halv million lider af sygdommen og at 140.000 er døde af stenlunger i Kina.
Jeg vil gerne have svar på spørgsmålene – ikke mindst for at sikre, at samme skandale ikke sker i fremtiden.
Jeg mener, at som et minimum skal kommunerne have skrevet det ind i kontrakten, at de kræver, at underleverandørerne lever op til etiske processer. Det handler om menneskerettigheder. Det må vi som borgere have en forventning om, at kommunerne tager højde for den slags.
Offentlige myndigheder er mødt at undersøge, om de produkter, de køber, er fremstillet på en ordentlig måde. Vi lever i en globaliseret verden, hvor sikkerhed og arbejdsmiljø kun er en selvfølge i en lille gruppe lande.
Kommunerne må stille en række sociale og etiske krav i kontrakterne med deres leverandører. Desuden bør de selv rejse ud for at sikre at producenterne .
Nov. 2007

44. Fattigdom i det nye årtusinde
Uligheden i Danmark er nu på niveau med 1965. Op mod 75.000 børn lever i fattigdom. Fra 2002 til 2006 er ca. 500 husstande sat på gaden mere end én gang. Børn har set familiens bohave forsvinde ind på magasiner, de er flyttet ind i midlertidige boliger og har i mange tilfælde måttet skifte skole eller daginstitution, eller ophøre med at gå der i perioder. Det er ustabilitet i børnehøjde!
Fattigdommen er ikke skabt af en ukendt gud, men af bevidst borgerlig politik med kontanthjælpsloft, med krav om 300 timers arbejde indenfor de sidste 2 år for at kunne opretholde kontanthjælpen, med starthjælp, hvor en voksen mor eller far modtager 4.787 kr. pr. md. BRUTTO foruden et børnetillæg pr. barn på 1197, dog højst 2 gange dette tillæg, uanset antallet af børn. Fogh regeringens mantra er, at disse mennesker må skaffe sig et arbejde. Regeringens socialpolitik består af ét redskab, det er pisken. Den svinges med stor nidkærhed, men den bringer ikke de svageste i arbejde.
Tidligere socialminister Eva Kjær Hansen kom for skade at sige tingene ligeud: Ulighed skaber et dynamisk samfund.
Enhedslisten vil ikke se 75.000 børn leve i fattigdom, vi vil ikke se forældre bukke under for en kynisk socialpolitik, se den sociale negative arv præge kommende generationer. Enhedslisten vil ikke se nogen i Danmark på en overførselsindkomst på under 13.500 kr.
6.11.2007

45. Ministre svigter energiplanen
Regeringen lægger meget vægt på borgernes individuelle ansvar for at reducere CO2 udslippet. Men ministrene gør ikke noget selv for at spare på energien.

Det er utroligt, at 12 ministerier (ifølge Ingeniøren den 12. oktober) har øget elforbruget fra 2005 og 2006 på trods af, at energispareaftalen fra 2005 peger på den offentlige sektors særlige ansvar for at gå i spidsen med at reducere elforbruget.
Når ministrene tilsyneladende ikke tager denne plan alvorligt, kan det skyldes, at statsministeren på dette område absolut ikke går i spidsen og viser lederskab ved at vise et godt eksempel. Statsministeriets energiforbrug er således stegen med 7,3 procent fra 2005 til 2006.
Heller ikke miljø- eller transport- og energiministeriet mener tilsyneladende, at de har en forpligtelse til at gå i spidsen. Miljøministeriets forbrug er steget med 9 procent og transport- og energiministeriets forbrug er steget med 7,7 procent. Disse tal sætter unægtelig miljøministerens kampagner for at få almindelige forbrugere til at reducere deres udslip af CO2 i et noget besynderligt lys, slutter Per Clausen.
Gad vide om Anders Fogh Rasmussen mener, at det er udtryk for godt lederskab, at statsministeriets elforbrug er steget med 7,3 procent fra 2005 til 2006, når energibesparelser i den offentlige sektor er et af fokuspunkterne i forligspartiernes energispareplan fra 2005?
Gad vide om, miljøministeren mener, at hun lever op til sine gentagne opfordringer til almindelige forbruger om at påtage sig et personligt ansvar for deres CO2 udslip, når hendes elforbrug (ifølge Ingeniøren den 12. oktober) er steget med 9 procent fra 2005 til 2006?
G ad vide om transport- og energiministeren mener, at det er tilfredsstillende, at transport og energiministeriet har en stigning i elforbruget fra 2005 til 2006 på 7,7 procent, når ministeriet selv har indgået en aftale med en række partier i folketinget i 2005 om, at der skal sættes særligt fokus på den offentlige sektors rolle i forhold til at sikre energibesparelser i de kommende år?
Gad vide om den megen snak om klima og miljø blot er sminke for at blive genvalgt.
3.11.2007

46. Nedre grænse for fattigdom
I vores velfærdssamfund har grupper på kontakthjælp, pension mm. fået det væsentligt dårligere under Anders Foghs styre.
Masser af mennesker i Danmark på kontanthjælp, på dagpenge, SU og på pension har ikke råd til tandlægebesøg, indboforsikring, ordentlig sund mad og vinterstøvler til børnene.
Uligheden i Danmark er vokset faretruende i den sidste regeringsperiode.
Dette problem kan løses ved at sætte en nedre grænse for hvor lidt voksne mennesker kan have at leve for.
Enhedslistens forslag er, at ingen skal have under 13.500 kr. brutto om måneden.
Finansieringen er til at få øje på: 350 multinationale selskaber, som ikke, eller næsten, ikke betaler skat, skal fremover yde til fællesskabet, selskabsskatten skal forhøjes betydeligt, og vi skal have en øget beskatning af Nordsøolien.
9.11.2007

47. Det vil ærgre dig
Hvis du gerne vil af med Fogh, så vil du ærgre dig, hvis Enhedslistens mandater mangler på onsdag.
Og hvad er Folketinget uden Enhedslisten? Hvem skal sætte lys på magten og stille de frække spørgsmål? Vi har vist, at vi kan samarbejde uden at give køb på principperne.
Enhedslisten vil pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister, men vi går ikke på kompromis med vores holdninger, heller ikke under en ny regering.
Vi stemmer for:
Enhver forbedring af velfærden og imod enhver forringelse og nedskæring.
Ethvert initiativ, der styrker omfordeling fra de rigeste til de fattigste danskere.
Ethvert skridt i retning af en mere anstændig udlændingepolitik og større retssikkerhed for asylansøgere.
Alle initiativer, som fremmer kønsmæssig ligestilling og ligeløn.
Ethvert initiativ, som fremmer Danmarks internationale rolle som fredelig konfliktmægler og vi stemmer imod ulovlig og meningsløs krigsdeltagelse.
Ethvert skridt i retning af at bringe EUs beslutninger tættere på borgerne og mod enhver centralisering af EUs magt.
Ethvert skridt i retning af en demokratisk styret energisektor og udvikling af vedvarende energi.
I Enhedslisten siger vi, hvad vi mener, og gør, hvad vi siger.
10.11.2007

48. Asylansøgeres arbejde - grov udnyttelse
Valgkampen er slut.
På mange af de møder, hvor jeg deltog, var der debat om enten asylansøgerne eller om østarbejdskraft.
Alle steder forsikrede regeringspartierne, at der er styr på tingene.
Jeg måtte ind i mellem bidrage med erfaringer fra den 3F-fagforening, hvor jeg er formand, for at forsikre om, at der ikke er styr på forholdene.
Flere kandidater negligerede erfaringerne - bl.a. flere konservatives kandidater.
Asylansøgernes vilkår på Kongelunden og Avnstrup blev behandlet søndag aften i DR1s program 21-Søndag.
Deres meget begrænsede økonomi gør, at nogle arbejder sort. Det er én ting.
Værre er det at anerkendte danske virksomheder, der endda får tilskud fra staten, står klar til at bruge deres arbejdskraft sort for 300 kr. for 10-12 timers arbejde.
Plat, svindel og sort arbejde.
Claus Hjorth-Frederiksen var inviteret til at kommentere afsløringerne – og naturligvis tog han afstand fra eksemplerne.
Han prøvede også at forklare, at nu skal der laves regler, som stopper den slags.
Vorherre bevares. Han og regeringen har haft muligheden i 6 år.
Jeg er stadig af den opfattelse, at de afviste asylansøgere skal have lov til at bo og arbejde i Danmark mens de venter. Hvis de ikke kan få arbejde, skal de have en hjælp, de kan leve ordentligt af og som ikke gør, at de fristes til at søge arbejde under så uhyrlige forhold.
Jeg er stadig af den opfattelse, at fagforeningerne, Skat og Politiet skal have bedre muligheder for at stoppe virksomhedernes udnyttelse af arbejdskraft.
Det er en skam, at DR1 ventede til 5 dage efter valget med sådan en udsendelse.
Den afslører regeringens og ikke mindst Claus Hjorth Frederiksens dobbeltmoral.
18.11.2007

49. Klima og trafik
På det indledende debatmøde i Nordjyskes TV-debat onsdag kunne Venstres Tina Nedergaard og den konservative Jakob Axel Nielsen det ene øjeblik erkende at klimaproblemerne er nødvendige at gøre noget ved – for få minutter at tale for, at der skal flere motorvejsspor over Limfjorden.

Ikke et ord om at trafikken er hovedsynderen i spørgsmålet om CO2 udledninger.
Ikke et ord om, at mere motorvej genererer mere privatbillisme.
Ikke ét eneste forslag om, hvordan vi nedbringer privatbilisme og transport og i stedet får mennesker og gods over på skinner.
- men en anerkendelse skal de 2 have. De indrømmede, at regeringens smagsdommer, statistiker Bjørn Lomborgs snakken udenom i regeringens første 3 år havde givet os alle et tempotab i klimaindsatsen.
Nu kan alle se, at isen smelter. Det, der nu mangler er handling.
Dertil vil en rød-grøn regering være bedre end den nuværende.
26.10.2007

50. Ret til kærlighed
Det personlige valg, den personlige frihed, menneskets fri udfoldelsesmuligheder, retten til kærlighed, retten til at vælge sin mage. Gode danske værdier, skattet fra venstre til højre. Det var i gode gamle dage, før der var noget der hed 24 års reglen og tilknytningskravet.
Nu har de politikere, der ellers ved festlige lejligheder har besunget værdierne, lovgivet langt ind i privat- og kærlighedslivet. Det har betydet bl.a., at der i Malmø er en hel koloni af mennesker fra Danmark, som må leve uden for landets grænser, hvis de vil leve sammen med den, de har valgt at gifte sig med.
Argumenterne for 24 års reglen og tilknytningskravet er dels at dæmme op for indvandring, dels at hindre tvangsægteskaber.
Danmark står i dag i en situation, hvor vi har mangel på arbejdskraft, og efterspørgslen vil stige i årene fremover, især indenfor områder, som vi danskere ikke finder særlig attraktive. En opdæmning af indvandring er det samme som at bruge en gammel medicin på en sygdom, som er overvundet.
Det danske samfund skal understøtte menneskers frie valg af ægtefælle. Tvangsægteskaber forebygges ved, at unge mennesker integreres i det danske samfund, at de får uddannelse og arbejde. Et veluddannet integreret ungt menneske finder sig ikke i, at mor og far finder et passende parti på en fjern højslette.
De nuværende regler virker i mange tilfælde stik mod hensigten. I visse konservative muslimske familier, der ikke tillader vore værdiers indflydelse, bortgifter man sine unge sønner og døtre, og sender dem til ægtefællen i hjemlandet, hvor de må indordne sig under forhold, vi normalt beskriver som middelalderlige. Det udsætter vi unge piger, der er født op opvokset i Danmark, for.
28.10.2007

51. Afstemning nu
Læg mærke til regeringen – og desværre også Socialdemokraterne - i de kommende 2 uger.
De har en skummel plan med EU- traktaten.
De prøver at undgå en afstemning.
Det ser ud, som om det hele er aftalt på forhånd.
Godt nok er regeringen og Socialdemokraterne enige om, at der skal laves en juridisk vurdering af traktatet.
Men resultatet er tilsyneladende givet på forhånd. Politikerne vil ikke have danskerne til at tage stilling til traktaten.
Vær især opmærksom på, at regeringen og Socialdemokraterne har anmeldt en forespørgselsdebat i Folketinget d. 11. december. Den skal garanteret bruges til at beslutte, at der ikke gennemføres afstemning.
Statsministeren skal så til EU-topmøde om traktaten 12. og 13. december, og her vil han fortælle resten af regeringslederne, at Danmark siger ja til traktaten.
Med høj hastighed kommer beslutningen susende, selv om de samme partier havde lovet en grundig debat.
Det er et demokratisk problem.
For 2 år siden var afstemningen om traktaten planlagt, men blev aflyst, da Frankrig og Holland stemte nej.
Traktaten har siden fået et par kosmetiske ændringer – men der afgives stadig suverænitet på 68 forskellige områder.
Det handler ikke om jura – men om demokrati.
Og demokrati bør ikke afhænge af, om man er tilhænger eller modstander af traktaten.
Hold øjne og øre åbne, og hold på hat og briller.
De næste 2 uger risikerer du at blive snydt for en afstemning.
30.11.2007

52. Hold på hat og briller
Læg mærke til regeringen – og desværre også Socialdemokraterne - i de kommende 2 uger.
De har en skummel plan med EU- traktaten.
De prøver at undgå en afstemning.
Det ser ud, som om det hele er aftalt på forhånd.
Godt nok er regeringen og Socialdemokraterne enige om, at der skal laves en juridisk vurdering af traktaten.
Men resultatet er tilsyneladende givet på forhånd. Politikerne vil ikke have danskerne til at tage stilling til traktaten.
Vær især opmærksom på, at regeringen og Socialdemokraterne har anmeldt en forespørgselsdebat i Folketinget d. 11. december. Den skal garanteret bruges til at beslutte, at der ikke gennemføres afstemning.
Statsministeren skal så til EU-topmøde om traktaten 12. og 13. december, og her vil han fortælle resten af regeringslederne, at Danmark siger ja til traktaten.
Med høj hastighed kommer beslutningen susende, selv om de samme partier havde lovet en grundig debat.
Det er et demokratisk problem.
For 2 år siden var afstemningen om traktaten planlagt, men blev aflyst, da Frankrig og Holland stemte nej.
Traktaten har siden fået et par kosmetiske ændringer – men der afgives stadig suverænitet på 68 forskellige områder.
Det handler ikke om jura – men om demokrati.
Og demokrati bør ikke afhænge af, om man er tilhænger eller modstander af traktaten.
Hold øjne og øre åbne, og hold på hat og briller.
De næste 2 uger risikerer du at blive snydt for en afstemning.
2.12.2007

53. Klimaet er truet
Mange danskere tror, at vi udleder mindre CO2 end kineserne, polakkerne og og ungarerne. Mange tror at vi er verdensmestre i at sikre miljøet. Men det passer ikke. Selvom regeringen, med Anders Fogh, Bent Bendtsen og Connie Hedegaard har slået på stortromme om, hvor gode vi er, er virkeligheden en helt anden. Danskerne er en større trussel mod klimaet end de 3 andre – og vores udledning pr. indbygger ligger alt for højt, meget højere end gennemsnittet i Europa.
Hertil kommer, at forurening fra fly og skibsfart slet ikke er regnet med i statistikkerne.
Klimaminister Conni Hedegaard fik sin sag for, da DR søndag aften kunne fortælle, at DONG vil bygge et kæmpe kul-kraftværk i det østlige Tyskland, og at Danmark køber CO2 kvoter af bl.a. Polen i stedet for at vi selv nedbringer udledningerne. Klimaministeren vil hellere tale om topmødet i Bali og lave globale aftaler end sætte konkrete ting i gang.
Jeg foreslår at alle partier i Folketinget samles om konkrete tiltag, der kan nedbringe danskernes CO2-udledninger.
Jeg vil gerne bidrage med 21 forslag, der må kunne samle alle partier. De 3 vigtigste områder er på energiforsyning, energibesparelser og trafik:
Energiforsyning
1. En andel af statens olie- og gasindtægter fra Nordsøen placeres i en energifond, der finansierer statens bidrag til omstilling af energiforsyning og energiforbrug.
2. Udvikling, forskning og demonstration af brint, solceller og bølgekraft. Gamle programmer skal genstartes.
3. Staten skal indgå et samarbejde med kommuner om udbygning af vindkraft på havet - hver kommune sin vindmøllepark i et samarbejde med lokale vindmøllelaug.
4. Staten skal øge afregningsprisen for strøm fra vedvarende energi til et niveau der ansporer til investering i vindmøller, og indføre en særlig favorabel pris til solcellestrøm for at anspore til lokal udbygning af solcelle-værker.
5. Dansk erhvervsliv skal pålægges at aftage en stadig stigende andel vedvarendestrøm.
6. Der skal indføres anlægstilskud til nye teknologier som endnu ikke er konkurrencedygtige for at fremme udviklingen af disse.
7. Bygningsregulativet skal ændres, så det bliver påbudt at integrere vedvarende energi i bygninger.
8. Staten yder tilskud til kommuner, der opkøber jord til økologisk skovdrift.
Energibesparelse
9. Kommuner pålægges at udarbejde energiplaner med en årlig målsætning for reduktion af CO2 indenfor kommunens geografiske område, samt igangsætte tiltag der sikrer dette.
10. Bygningsregulativet skal ændres så der fastlægges væsentlig stramme energikrav til bygninger.
11. Der indføres et støtteprogram til efterisolering og energiomstilling i bygninger - naturligvis med krav om efterfølgende dokumentation.
12. Der skal indføres mindstekrav til elforbrug i diverse apparater der sælges i Danmark - EU har i årtier syltet at indføre sådanne krav og Danmark kan gå foran.
13. Industrien pålægges at udskifte procesudstyr som ikke overholder mindstekrav til energiforbrug
14. CO2-afgifter, der er pålagt industrien, opjusteres (efter at VK-regeringen har nedsat dem) og luftfarten skal ikke længere fritages. En andel tilbageføres til erhvervslivet i form af målrettede tilskud til energiforbedringer i produktions- og serviceerhverv. Ordningen skal også omfatte tilskud til offentlige bygninger. Hvis man tilbagefører 50 % vil puljen udgøre 2,5 mia. kr.
15. Der iværksættes et forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogram for energibesparelser. Programmet skal kunne yde støtte til alle former for projekter, fra universitetsmiljøer over kommuner til græsrødder.
16. Der oprettes en statslig støttet informations- og rådgivning, som yder gratis rådgivning for alle. Der gennemføres en særlig målrettet rådgivning overfor alle offentlige instanser. I tilknytning til denne rådgivning etableres en finansieringsordning, som helt eller delvist kan finansiere en investering mod en forrentet tilbagebetaling via den sparede energiudgift.
17. Energiafgifterne på el og varme omlægges så de er progressive. Et stort forbrug pr. beboer i en husstand udløser en relativ høj afgift og omvendt. Samtidig indføres et afgiftsfrit basisforbrug.
Transport
18. Statens iværksætter i samarbejde med større kommuner en udbygning af lokale kollektive trafikinvesteringer. Det kan f.eks. være moderne sporvognsforbindelser, der kan fremstå som reelle og hurtige alternativer til bil-pendling og kommuner gives lov til at indføre lokale løsninger som bompenge mv.
19. Billetprisen i al lokal og regional kollektiv trafik reduceres med 50 %. Staten dækker provenutabet.
20. Liberaliseringen af jernbanetrafikken stoppes og der afsættes tilstrækkelig midler til en genopretning af det danske skinnenet. Skinnenettet og togbetjeningen mellem provinsbyer udbygges.
21. Der indføres vejafgift på lastbiler efter den tyske model. Provenuet benyttes til at fremme godstransport med tog og skib.
Nogle partier og miljøorganisationer har sikkert bedre og mere effektive forslag. Lad os få dem med.
Så vidt jeg kan forstå er der ikke tid til varm luft og lang snak. Alle parti-taktiske hensyn må vige i dette spørgsmål.
Tænk hvis en national handlingsplan kunne igangsættes på den internationale klimadag d. 8. december.
Klimaet nedbrydes hver dag, og bliver ved, indtil vi gør noget.
2.12.2007

54. Socialdemokraterne freder Fogh
Socialdemokraternes beslutning om et nej til folkeafstemning betyder, at de ligger sig på maven for regeringen.
Det er et utroligt demokratisk svigt.
Valgkampen blev bl.a. udskrevet, fordi Anders Fogh ikke havde lyst til at inddrage befolkningen i debatten om den nye EU-forfatnings-traktat.
Rasmus Prehn, Bjarne Laustsen, Ole Vagn Christensen og Flemming Møller Mortensen blev valgt som en nordjysk del af alternativet til den borgerlige regering.
Men de har tilsyneladende ikke lyst til at inddrage hverken deres vælgere eller andre i Nordjylland i så vigtigt et spørgsmål som EU's nye traktat.
Der er gået mindre end en uge efter at justitsministeriet fremlagde deres forventelige konklusioner, og allerede nu er Socialdemokraterne klar til at hjælpe regeringen ved at frede Fogh for luskeriet med EU-traktaten.
Det er klart, at beslutningen vil flytte vælgere fra Socialdemokraterne til SF og Enhedslisten, men det er samtidig sørgeligt, at socialdemokratiske vælgere også bliver kastet i armene på Dansk Folkeparti.
Det er tankevækkende, at Chavez i Venezuela netop har sendt en række ændringer til landets grundlov til folkeafstemning efter en lang folkelig debat. Borgerne i landet stemte nej, og ændringerne bliver ikke til noget.
I Danmark, der af mange opfattes som mere demokratisk, er der ingen afstemning.
Politikerne fra Socialdemokraterne, Venstre og Konservative har ikke lyst til at diskutere EU-forfatningsændringer med vælgerne – og slet ikke på den forpligtende måde, som en folkeafstemning fungerer.
Har de virkelig ikke mere tillid til egne argumenter ?
Eller er det almindelig arrogance overfor borgerne – fordi politikerne ved bedre ?
Det er ærgerligt, kære socialdemokrater, at I ikke lytter til jeres bagland og flertallet af befolkningen, der ønsker en folkeafstemning om EU-traktaten.
11.12.2007

55. Arbejdskraft fra øst
Det er ofte fristende for landmænd og andre at ansætte arbejdskraft fra Østeuropa. Lønnen kan presses langt ned, og i særlige tilfælde kan man kalde landbrugsmedhjælperne praktikanter, så de kun skal have lærlingelønninger. Driftige mellemmænd skaffer gerne de falske papirer, der "dokumenterer" at der er tale om praktikanter. Øst-arbejderne vil gerne arbejde i mange timer, og hvis landmanden så lader være med at betale overtid, pension, søn- og helligdagsbetaling og feriepenge – ja så er det en meget attraktiv ordning. Hvis endelig fagforeningen skulle komme forbi, er den manglende betaling blot en "forglemmelse", som man så hellere må få rettet op på . Jeg har ofte undret mig over, at en del landmændenes "forglemmelser" altid falder ud til egen fordel. Der er aldrig betalt for meget løn, feriepenge eller pension – altid for lidt.
Kun en lille del af arbejdsgiverne i landbruget er medlem af en arbejdsgiverforening. Og det kan være en del af forklaringen på, at vi i 3F, oplever et stigende antal sager med udnyttelse af medarbejdere i landbruget. Kun 1100 landmænd ud af de alt 20.000 danske gårdejere, er medlem af GLS-A, Gartneri-, Land og Skovbrugets arbejdsgivere. Mange af de små gårdejere har ikke sat sig ind i overenskomsterne, som skal overholdes, når man har østeuropæisk arbejdskraft ansat. De burde ikke have adgang til at ansætte denne arbejdskraft.
Alt i alt skønnes der at være mere end 250.000 udenlandske arbejdere på det danske arbejdsmarked. 3F og andre fagforeninger, Skat og Politiet samarbejder om opgaven med at holde styr på dette nye – ofte uformelle – arbejdsmarked. Men reglerne er for ringe. Øst-aftalen (som i øvrigt snart løber ud) er ikke god nok til at sikre en ordentlig kontrol.
Der er store sprogproblemer. I 3F, hvor jeg arbejder, financierer vi selv tolkeudgifterne, men det burde være en fælles udgift, al den stund at et velordnet arbejdsmarked gavner alle. Det bør være et krav, at alle udlændinge, der skal arbejde i Danmark, lærer at tale dansk – eller at arbejdsgivere lærer at tale deres sprog. Ulykkesfrekvensen blandt migrantarbejdere på danske byggepladser stiger faretruende, bl.a. fordi der er store sprogproblemer. Tænk på, at der på byggepladser håndteres tonstunge betonelementer og store maskiner uden at arbejderne kan forstå hinanden. Det kan kun gå galt.
Vi har ikke adgang til lister over, hvor de udenlandske arbejdere er ansat og hvem de er. De udenlandske arbejdere kender ikke reglerne på det danske arbejdsmarked. Det bør være sådan, at alle udenlandske arbejdere gennemgår et kursus af 3-5 dages varighed, hvor de lærer om deres rettigheder og pligter på det danske arbejdsmarked, om fagforeningernes rolle, om det danske skattesystem og om ferieloven.
De fagretslige regler er i søgelyset hos politikerne. Bl.a. Venstre og Dansk Folkeparti vil forringe konflikt- og blokadereglerne for fagforeningerne, fordi det en enkelt gang imellem går ud over en dansk arbejdsgiver, der ikke vil indgå overenskomst. De samme partier glemmer, at konfliktmulighederne er vores eneste redskab til at tage ordentlig fat om de fidusfirmaer, som etablerer sig og importerer arbejdskraften. Nogle arbejdsgivere tager ikke affære, men lader blot tingene ske. De har ikke fået øje på, at de nye fidusfirmaer også underminerer konkurrenceevnen for seriøse danske firmaer. Det er vigtigt at danske arbejdsgivere hjælper aktivt med for at holde et ordentligt niveau på det danske arbejdsmarked. Grådighed og manglende anstændighed hos nogle, skal ikke ødelægge hele arbejdsmarkedet.
Jeg så med stor misundelse på den omhu, som regionen udviste overfor de 27 indiske læger, der nu skal arbejde i Region Midtjylland. Regionen brugte omkring 11 millioner kroner på at hente lægerne til landsdelen. De gennemgik et 3-måneders danskkursus, de fik betalt rejsen, og der står en ordentlig lejlighed klar til dem. I alt 400.000 kr. pr. læge kostede det at få dem etableret. Der er godt nok en forskel til og den behandling, som f.eks. landarbejdere og bygningsarbejdere får. Tænk hvis man ville gøre bare noget lignende for almindelige arbejdere, der skal arbejde i Danmark.
At sikre ordentlige forhold for det tiltagende antal øst-arbejdere er en meget krævende arbejde for bl.a. 3F. Vi påtager os opgaven, fordi det er den eneste måde at fastholde ordnede forhold. Men vi har brug for en alvorlig opstramning af reglerne og de muligheder, som vi har til rådighed.
Hvis ikke vi alle hjælpes ad med at sikrer ordnede forhold for de nye arbejdere, vil det underminere arbejdsbetingelserne for den nuværende arbejdskraft og ødelægge konkurrencen for de nuværende virksomheder. Vi vil ødelægge dét arbejdsmarked, som mange misunder os.
11.12.2007

2008
1. Nytårstalen
2. Så fattige er vi
3. 3F og Burma
4. Tanker om terror
5. Store ord eller handling
6. ... alle partier, undtagen Enhedslisten
7. Fem år i krig
8. Dårlige dagpenge
9. Vis dem respekt
10. Hurra for liberalismen
11. Bevar forbeholdene
12. EU-krisen
13. Finurligt demokrati
14. Israel 60 år
15. Salvador Allende 100 år og 1000 drømme

16. Folkeligt EU
17. Det nye SF
18. Fremtiden kommer
19. Mistænkelige græsrødder
20. Det stærkeste ord
21. Overvågningssamfund
22. Meningsløse krige
23. Loyal partner
24. Hvorfor det ?

25. Konfliktretten

26. Pias grin
27. Politisk spin om euro'en

1. Nytårstalen
Det var interessant at lytte til Anders Foghs nytårstale. Eller rettere lytte til det, han ikke sagde.
Han havde råd til det hele under valgkampen. Der var råd til både skattelettelser og velfærd.
Men af nytårstale (kun 48 dage efter valget) fremgår det, at der alligevel ikke er råd til begge dele. Han har givet skattelettelserne til de rigeste – så nu opfordrer han de offentligt ansatte til at vise mådehold ved overenskomstforhandlingerne. Velfærden må vente.
De rige bliver rigere, mens antallet af danske børn, der lever under EU's fattigdomsgrænse, stiger og netop har rundet 75.000.
Og hov – hvor blev valgkampens snak af asylsøgerne ? De sidder stadig i lejrene.
I nytårstalen glemte han en vurdering af danskernes fiasko med krigen i Irak. Til gengæld bad han om opbakning til den ligeså store fejltagelse i Afghanistan.
Og så skal vi alligevel til at stemme om EU – godt nok ikke om forfatningstraktaten. Det var for farligt for regeringen at risikere et nej på.
Nu skal vi stemme om de 4 forbehold, så vi kan blive såkaldt fulde medlemmer af Europas Forenede Stater. Godt nok ikke af demokratiske grunde, men Anders Fogh skal gøre sig fortjent til en international toppost.
Hvor er det ærgerligt, at valgkampen ikke var en smule længere, så alle de skjulte dagsordner kunne komme på bordet.
Mest ærgerligt må det være for de vælgere, der bragte regeringen til magten.
Godt nytår og velbekomme.
2.1.2008

2. Så fattige er vi
Uanstændig er et mildt udtryk for den måde hvorpå VKO alt for længe har behandlet asylansøgerne og deres børn. Uanstændig er situationen stadig, nu hvor statsministeren efter 2 måneders nøl, forsøger at smyge sig udenom sit valgløfte om et bredt forlig, ved at tromle en ringe aftale igennem sammen med DF.
Af skræk for at risikere et demokratisk flertal imod sig, taler regeringen endda om at gennemtrumfe aftalen rent administrativt. Således skalter og valter man med mennesker, som både læger og Red Barnet har erklæret syge eller truede af sygdom.
For at sætte trumf på, er en kvindelig læge og mor fra Hviderusland udvist af Danmark. Sådan behandler man en god arbejdsressource og forældre til et barn – takket være Dansk Folkeparti.
Birthe Røn Hornbæks humane facade var tilsyneladende kun en facade.
Til en demonstration på Rådhuspladsen i København i april sang Niels Hausgaard en sang om asylsøgerne. Her lød omkvædet:

Så farvel Tatjana, farvel til Mohammed.
Goodbye lille Boris, og adios Maria.
Det gør os så ondt, at I ikke kan blive her.
Men I må forstå det - vi har ikke råd.
For penge er det eneste, vi har råd til at give.
Så fattige er vi.

.. så fattige er vi blevet i verdens 4. rigeste land !
Hvor længe skal der gå, før vi, flertallet af danskere - i anstændighedens navn - gør oprør mod regeringens følgagtighed overfor støttepartiets inhumane holdning til ikke-danskere, og generobrer den humanisme, der i det meste af mit liv har kendetegnet Danmark og danskerne ?
19.1.2008

3. 3F og Burma
Til stor overraskelse læste jeg i vores lokal avis, at Poul Erik Skov Christensen forsvarer PensionDanmarks investeringer i Burma via olieselskabet Total.
Jeg må sige, at jeg er meget uenig. Og regnede i øvrigt med, at mit forbund 3F havde en klar holdning til Burma-spørgsmålet – og til etiske investeringer i øvrigt.
Det er ikke et halvt år siden, at vi havde kongres i 3F. Her var vi enige i, at vi skal være konsekvente overfor de multinationale virksomheders overtrædelse af arbejder- og menneskerettigheder.
Boykot af Burma på grund af deres brud på menneskerettighederne er en vigtigsag at støtte, ligesom vi fra danske fagforeninger var nogle af de første til at støtte boykot af Sydafrika under apartheidstyret.
Det er dobbeltmoralsk, hvis vi nu som forbund sætter afkast af pensionsmidlerne højere end arbejderrettighederne i Burma.
Sagen bør rejses i forbundets hovedbestyrelse, og jeg vil tage kontakt til de lokale medlemmer af 3Fs hovedbestyrelse for at de kan tage initiativ til at klarlægge forbundets holdning.
Heldigvis ser det ud til, at Poul Erik Skov Christensen står alene med sit spørgsmål. På 3Fs egen hjemmeside kan man bl.a. læse at næstformand Steen Andersen støtter en konsekvent linie overfor Burma.
3F bør klart melde ud, at de står bag Burma-komiteens boykot – og at forbundet klart viser, at vi har en etisk tilgang til pensionskassernes drift.
I Danmark er der 7 virksomheder, der handler i Burma: Udover rederiet A.P. Møller-Mærsk og trælastvirksomheden DLH har følgende danske firmaer modtage appel om at trække sig ud af Burma fra ITUC – der er den faglige verdensorganisation:Aalborg Træ og Finér A/S, Danske Trælast A/S,M&S Hindenburg A/S, International Finérhandel, International Hardwood og Viewpoint Specialrejser.
3.2.2008

4. Tanker om terror
Når jeg kigger op mod den blå himmel og ser den hvide stribe efter endnu et fly, tænker eg, at det kan være et fly med et menneske på vej til en ukendt destination han eller hun ikke selv har valgt. Det kan være et menneske på vej til et land, hvor tortur bruges i USA's indsats mod terror. Det kan være et fly, som ulovligt krydser vores luftrum, mens den danske regering lukker øjnene for.
Når jeg kigger på mit TV, kan jeg se en efterretningschef stolt fortælle, at han har medvirket til at udvise 2 tunesere, der angiveligt har udstedt mordtrusler. Endnu en gang sker det i indsatsen mod terror. Jeg undrer mig over, at så alvorlig en anklage ikke skal prøves ved en domstol. Hvorfor skal personerne ikke fængsles, hvis de er skyldige ? Hvorfor skal de slippe med at blive udvist ? Hvorfor skal udlændinge være skyldige, indtil det modsatte er bevist – blot fordi ordet terror hæftes på sagen ?
Når jeg holder min mobiltelefon i hånden, tænker jeg på, at der er væsener i Danmark, som kan aflytte den eller læser mine mails uden at fortælle mig det, hvis de tror, at jeg taler med folk, der kan rummes under begrebet terror.
Når jeg tænker på de sidste 5 år, har kampen mod terror skabt krig i Irak og ændret mange landes lovgivning. Grænsen for retssikkerheden rykker sig. De grundlæggende principper for en retsstat smuldrer.
I det lys ville det have været befriende at høre klare meldinger fra de nordjyske MFere om de retsløse udvisninger. I stedet fik vi i lørdagens Nordjyske en gang varm luft fra Birgitte Josefsen og Karsten Lauritzen, der begge er medlem af regeringspartiet Venstre. Ingen konsekvent forsvar for retsstaten fra disse 2 MFere. Bedre bliver det ikke af, at enkelte socialdemokratiske MFere er ligeså slatne i dette spørgsmål.
Demokrati og retssikkerhed kan ikke forsvares med udemokratiske og retsløse midler. Forstå det dog – også i den regeringsbærende lejr.
16.2.2008

5. Store ord eller handling
Bent Bøgsted slår et berettiget slag for strejkeretten, der trues af EU – og klandrer med rette EU-tilhængerne for at se stort på den danske model i deres iver for at få vedtaget Lissabon-traktaten.
Jeg er enig i, at nogle af socialdemokraterne og SFerne svigter den danske model i afstemningerne i EU.
Men jeg undrer mig over, at Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti ikke bruger deres tætte samarbejde og strategiske stemmer til at sikre, at vi får en afstemning om Lissabon-traktaten.
Jeg undrer mig over, at Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti ikke trækker nogle klare konsekvenser i forsvaret for dansk strejkeret overfor regeringen.
Hvis store ord ikke følges op af handling – kan det jo stort set kun bruges til at underholde folk med.
Vil du nøjes med store ord, eller vil du også handle, Bent Bøgsted ?

27.2.2008

6. ... alle partier undtagen Enhedslisten
Sådan har adskillige journalisters omkvæd været flere gange, når der i Folketinget er indgået forlig.
Er det fordi Enhedslisten altid vil være på tværs og aldrig være med til noget? Nej, slet ikke. Men der er grænser for, hvad vi levere stemmer til.
Et par områder i den forgangne uge taler deres tydelige sprog:
Satspuljemidlerne blev fordelt af alle partier, med undtagelse af Enhedslisten
I år beløber satspuljen sig til ca. 800 mio.kr., som bevilges til nogle af landets svageste grupper. Men det er vel et godt formål ? Ja det er det. Enhedslisten er ikke med til at dele pengene ud, da de kommer fra andre af landets svageste grupper, nemlig ved at pensionister, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere ikke får deres indtægt reguleret i takt med prisstigningerne. De sparede penge leger flertallet af partier julemand med i satspuljen. Hvis satspuljen havde været finansieret af indtægt fra landets bedrestillede, havde Enhedslisten uden tvivl været med. Det har i øvrigt undret mig en del, at både Bent Bøgsted fra DF og andre nordjyske medlemmer af Folketinget på valgmøder i efteråret udtrykte enighed med Enhedslisten i, at det er en uhensigtsmæssig ordning, uden at gøre noget ved det, efter de er valgt.
Energiaftalen var Enhedslisten heller ikke med i. Danmark skal de næste fire år arbejder ud fra regeringens helt uambitiøse målsætninger. De andre partier freder hermed regeringen, uden reelt at få noget for det.
Hovedindhold i aftalen er udbygningen af vindenergien og besparelserne på energien. I begge tilfælde er målsætningerne under halvdelen af det nødvendige og midlerne er tilpasset disse utilstrækkelige mål. Satsningen på biomasse og biobrændsler er i forhold til at nedbringe CO2 udledningen en tvivlsom strategi og vil medvirke til at fastholde og udvide en landbrugsproduktion som miljømæssig er helt uacceptabel.
Der stilles ikke skærpede krav ved renoveringer af eksisterende bygger. Der er alt for få og utilstrækkelige bud på, hvordan transportsektoren skal bidrage til at reducere CO2 udslippet. Endelig giver også regeringen mulighed for at øge anvendelsen af kul. Desuden undlader den at inddrage lokalbefolkningen positivt i at udbygge vindenergien.
Vi vil i Enhedslisten ikke bare have en anden regering. Vi vil også have en anden politik. Lige nu, hvor alle partier træder hinanden over tæerne inde på midten, ser det ud som, om vi på væsentlige områder er det eneste parti i oppositionen, der har en anden politik end regeringen og DF.
Der er på en række områder brug for grundlæggende ændringer i Danmark. Politik bør handle om at fastholde den politiske strateig- ikke om at komme ind i varmen for at flytte kommaer.
Derfor vil disse 2 eksempler ikke være de eneste, hvor omkvædet vil være ... alle partier undtagen Enhedslisten.
2.3.2008

7. Fem år i krig
Det er 5 år siden Anders Fogh Rasmussen sammen med Blair og Bush startede krig i Irak.
Vores statsminister sendte os ud i en angrebskrig mod et fjernt land, der på ingen måde havde truet eller provokeret os. Han gjorde Danmark til krigsførende nation i Irak
Krigen blev godt nok startet på en række løgne om Irak's forbindelse til Al Quaeda og om masseødelæggelsesvåben og krigen var i strid med FNs regler – men det gav hverken Bush, Blair eller Fogh søvnløse nætter.
Danmark har i 50 år været kendt ude i verden for at satse på bistand og hjælp til udvikling. I mange år har FN været vores vigtigste indsatsområde. Ordentlige levevilkår og udviklingsmuligheder for de fattigste er det bedste værn mod krige og fanatisme. Blød sikkerhedspolitik har været vores internationale kendemærke.
Lige indtil 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i Danmark og tvillingetårnene faldt i USA.
Da fik den vestlige verden definitivt et nyt fjendebillede til afløsning af det gamle med Sovjetunionen og Warszawa-pagten, der for længst var kollapset, og ikke mere kunne legitimere hverken oprustning, stjernekrig eller missilskjold. Nu fik vi kampen mod terroren.
Den kolde krig blev gjort varm. Op mod 1 mio irakere blev gjort kolde, helt kolde. Krigen som et flertal af det danske folketing sendte Danmark ud i, har lagt Irak i ruiner, og skabt en humanitær katastrofe.
En rapport fra Oxfam viser, at i dag har 8 mio irakere, næsten en tredjedel af befolkningen behov for øjeblikkelig nødhjælp.
· 4 millioner irakere (15 pct.) kan regelmæssigt ikke købe mad nok
· 70 pct. har ikke nok rent drikkevand – før invasionen var tallet 50 pct.
· 28 pct. af alle børn er fejlernærede – før invasionenvar tallet 19 pct.
· 92 pct. af irakiske børn har indlæringsproblemer, primært pga. at de lever i konstant frygt Mere end to millioner – primært kvinder og børn – er flygtet til andre steder i Irak
Yderligere to millioner irakere er flygtet ud af landet, især til Syrien og Jordan
De danske tropper er nu trukket hjem, kun en symbolsk dansk helikopterenhed er tilbage i Irak. Tropperne er ikke trukket hjem, fordi missionen er lykkedes, eller fordi det sydlige Irak nu er sikkert,
Nej de er trukket hjem fordi hverken den irakiske befolkning eller den danske befolkning ønsker deres tilstedeværelse dernede, og Fogh ønsker ikke at blive fældet af krigen som sin gode ven Blair blev det.

Den egentlige grund til at USA bliver, fremgår af den udenrigspolitiske doktrin, som den amerikanske administration arbejder efter og som kort og godt lyder: Vores olie ligger under jeres sand.
Dødens købmænd vejrer morgenluft. Mærsk var helt fremme i skoene i 2004, hvor de forsøgte at sætte sig på Iraks største oliehavn. De måtte dog skyndsomt lægge bånd på deres foretagsomhed, da det blev afsløret, at de havde indgået ulovlige kontrakter, der nærmest havde karakter af tyveri. Mærsk klarer sig fint endda. AP Møller indtager 3. pladsen på verdensplan over virksomheder med de største USA kontrakter på våben og troppetransporter.
Det er dog langt fra nok for Mærsk. Aktuelt deltager Mærsk Olie og Gas i konkurrencen om at få licens til at udvinde de store oliereserver, der ligger under ørkensandet i Irak. Oliereserver af gigantiske dimensioner. Iraks olieindustri er på hælene. I dag produceres 2,3 mio tønder olie om dagen, reserverne opgøres til 115 mia. Der er således et gigantisk rov at dele for de udenlandske oliefirmaer, som vinder konkurrencen.

Kære Anders Fogh.
Det kan godt være, at du kan løbe stærkere end de fleste andre i din alder, men du kan ikke løbe fra dit ansvar.
Man kan selvfølgelig håbe, at hele Irak-overgrebet var udtryk for en dårlig dag på hans kontor. Men dertil er følgerne for mange og mønstret for tydeligt.
· Vi har en regering, som siden 2002 har skåret 11 mia. kroner i bistand til de fattigste mennesker i denne verden og som har planlagt at skære yderligere 36 mia. kr.
· Vi har en regering, som af hensyn til handelsinteresser lukker øjnene for undertrykkende regimers ugerninger, f.eks. Ruslands overgreb i Tjetjenien.
· Og vi har en regering, som hylder dobbeltstandard – en standard for vennerne og en anden for de andre.
Vi har en regering, som konsekvent har afvist, at CIA overflyver vort luftrum med fanger til ulovlige fængsler, hvor de tortureres. Ja nu er det endog åbenbaret, at CIA har brugt luftbasen i Grønland.
· Der sker der administrativ udvisning af mistænkte, hvor ingen ud over PET, justitsministeren og integrationsministeren har adgang til bevismateriale.
· Vi har fået en terrorlovgivning, hvor grænsen mellem en terrorist og en frihedskæmper er hårfin og bestemmes af ideologi.
· Vi har fået en rigid definition af ytringsfrihed, denne er blevet løsrevet fra sammenhænge og uafhæigig af almindelig omtanke og respekt overfor andres følelser. Som Madeleine Albright forleden sagde under et besøg i Danmark, så er det ikke forbudt at råbe: "det brænder" i en fyldt teatersal, men smart er det ikke!
· Den tid, hvor det at være dansker åbnede døre i det meste af verden er definitivt forbi. Nu vil kun en tåbe sy et dannebrogsflag på sin rygsæk. Nu er vi kendt for at føre krig på flere fronter: ude med våben, hjemme med love mod de fremmede.
Den terrorisme, som krigen som skulle bekæmp, næres af krigen. Hver gang hundrede oprørere eller terrorister elimineres, kommer tusind nye til.
Den danske deltagelse i USA's krig mod Irak har skadet Danmarks omdømme ude i verden.
Det samme gælder krigen i Afghanistan.
Indsatsen i Afghanistan har ingen mulighed for at få positive resultater – tværtimod.
De voksende tab både blandt civile og soldater viser, at indsatsen ikke virker.
Vi kan bruge vores ressourcer langt bedre end til militær i Afghanistan.
Vi har i Danmark en lang tradition og erfaring for ulandsbistand og genopbygning - lad os droppe vores deltagelse i USA's krigseventyr i Irak og Afghanistan, og i stedet bruge ressourcerne til det vi er gode til.
Nu må vi til lommerne.
Danmark må genopbygge hvad der er ødelagt.
Det må være ligesom med de utilpassede unge, der laver ballade, brænder biler og affaldscontainere af. Af dem forlanger regeringen, at forældrene betaler for ødelæggelserne, at de begynder at tage forældreansvar.
Jeg tænker i mit stille sind: hvornår begynder Anders Foghs og Søren Gades´ forældre at tage ansvar, og beder deres børn om at være med til at betale for alle de ødelæggelser de har lavet sammen med Blair og Bush.
Vi skal fra demonstrationen i dag sige:
tropperne hjem fra Afghanistan.
· nej til besættelsen af Irak og ja til at den irakiske befolkning skal bestemme i deres eget land.
· nej til Blair, Bush og Fogh - og ja til en ny og retfærdigere international retsorden.
· nej til ulovlige krige udenom FN, og ja til et Danmark, som vi kan være bekendt.
· ja til opbygning og udvikling, hvad danske politikere har været med til at ødelægge.

Tale til demonstration mod krigen i Aalborg lørdag d.15. marts 2008

8. Dårlige dagpenge
Det skal være slut med, at ledige kan gå på dagpenge i fire år, mener danskerne. Det fremgår af en meningsmåling.
Halvdelen af de adspurgte mener, det vil være en god idé at halvere dagpengeperioden til to år. Til gengæld skal dagpengene sættes op i begyndelsen, så de ledige starter på et højere dagpengebeløb end i dag. Herefter skal beløbet gradvist sættes ned, så pengene efter seks måneders ledighed dykker ned under det nuværende niveau.
Dansk Arbejdsgiverforening, der har bestilt meningsmålingen, er naturligvis meget tilfreds med, at der tilsyneladende er folkelig opbakning til en forringelse af dagpenge-systemet.
Jeg vil dog advare mod den slags forhastede beslutninger.
Med truende økonomiske problemer rundt i verden vil disse forslag være et meget dårligt udgangspunkt for de ledige, hvis arbejdsløsheden igen stiger.
Der er derimod brug for, er en ordentlig dækning, når man er ledig. Understøttelsen er de sidste 10 år ikke fulgt med prisstigningerne.
Der skal være en sikkerhed for at understøttelsen fortsætter så længe man er ledig. Når en arbejder er til rådighed for arbejdsmarkedet, er han eller hun uden egen skyld ledig og bør have ret til understøttelse uden begrænsninger, indtil der er arbejde igen. Medlemmer af en a-kasse betaler en høj forsikringspris og må kunne forvente en effektiv dækning.
Formidlingen af arbejde foregår ikke effektivt nok lige nu – men skal forbedres. Mest naturligt og mindst bureaukratisk via fagforeningerne.
Desuden skal de overflødige og bureaukratiske kontrolforanstaltninger overfor ledige fjernes. CV skal gøres frivilligt og de meningsløse kontrolbesøg på nettet skal afskaffes.
Der skal ske en styrkelse af uddannelserne til især ufaglærte ledige.
Arbejdsgiverne er i denne sag ude i et skidt ærinde. De satser alene på at presse de ledige, så de bliver så sultne efter arbejde, at de ikke kræver en ordentlig løn af deres arbejdsgiver.
10.4.2008

9. Vis dem respekt
Inden længe er medierne fulde af skrækkelige historier om børn og ældre, der ikke bliver passet, om voksende ventelister - alt sammen for at lægge sygeplejersker, sosu´er og pædagogmedhjælpere for had, fordi de tillader sig at strejke.
Husk, at de blot bruger deres demokratiske ret til at kæmpe for en god overenskomst. De kæmper for os alle sammen, for en velfungerende offentlig sektor. Der er åbenbart råd til skattelettelser. Så er der også råd til respekt for lavtlønnede og hårdt arbejdende offentligt ansatte.
De fortjener vores opbakning.
14.4.2008

10. Hurra for liberalismen

for det frie marked og den private ejendomsret.
Hurra for de multinationale selskaber.
- Mennesker sulter i Afrika mens europæerne dør af overernæring
- 5000 arbejdere slås ihjel hver dag – deres eneste "forbrydelse" er, at de går på arbejde. 1 liv hver 15. sekund – dårligt arbejdsmiljø er en større dræber end krigene rundt på kloden
(mest perverst er de sidste eksempler: ophugning af skibe , tekstilproduktion og granitfremstilling i Kina og Indien under uhyrlige forhold)
Arbejdere sætter livet på spil, fordi de skal levere billigt tøj og granit til os. Fortjenesten tager JYSK, STARK og SILVAN sig diskret sig af
- millioner af andre arbejder holdes udenfor arbejdsmarkedet i arbejdsløshed og armod
- USA, England og Danmark er kørt fast i en krig, hvor indpakningen hedder demokrati, men hvor det i virkeligheden drejer sig om retten til olien og de store profitter, der kan tjenes på den.
Det er markedsøkonomi og liberalisme i ren form.
Hurra - Hurra - Hurra
Verdens fattige. 1,2 milliard mennesker lever for under 1 dollar om dagen.
3 milliarder – næsten halvdelen af jordens befolkning – lever for under 2 dollars om dagen.
Det er hvad hver dansk ko får i EU-støtte.
Der gives 13 milliarder dollars årligt til at støtte landbrugsudviklingen i fattige lande med milliarder af mennesker, mens der gives 350 milliarder dollars årligt til de rige lands lille gruppe af landmænd – i de rige landes stærkt beskyttede markeder.
U-landsbistanden er på det laveste niveau siden 1947.
I alt er verdens bistand på godt 50 milliarder dollars årligt – det samme beløb, som USA sidste år lod deres militær-udgifter stige. 50 milliarder svarer til 0,2 % af de rige landes brutto-national-produkt.
Mord på faglige ledere. Faglige ledere slås ihjel kloden rundt – alene fordi de taler deres kollegers sag. I december blev en fagforeningsleder for bananarbejderne i Guatemala dræbt.
Colombia og Guatemala har rekord i drab på faglige ledere. Deres regeringer gør intet.
Det er vigtigt at vi støtter fagforeninger kloden rundt og sikrer, at de får ret til at organisere sig, til at ytre sig og til at rejse krav på deres kollegers vegne, uden at risikere liv og helbred.
En mulighed er at støtte den indsamling til bananarbejderne, som en række jyske fagforeninger har igangsat (– støt Elses indsamling på mødet i dag.....)
Klimaet. Ikke kun arbejdere lider overlast.
Klimaer lider også under den grådige liberalisme.
Alligevel brænder vi fossilt brændstof af, som om vi var den sidste generation på kloden.
Når olien slipper op, laver vi fødevarer om til benzin til bilerne.
Uden tanke på, at de fattige i verden så får det endnu værre, fordi fødevarerne stiger.
Eliten i Europa. Europæiske politikere samles i eksklusive omgivelser og aftaler nye traktater.
Fjernt fra almindelige mennesker – med det formål at sikre dette frie marked de bedste betingelser i Europa.
Lissabon-traktaten vedtages uden at spørge befolkningerne – med Irland som anstændig undtagelse.
I 2005 skulle vi stemme om den nye forfatningstraktat – men Frankrig og Holland satte en kæp i hjulet. Den nye traktat er ikke mindre omfattende – men det er tilsyneladende for risikabelt at spørge befolkningen, om de ønsker mere union og flere overstatslige beslutninger.
Hvor er demokratiet, når eliten hen over hovedet på os beslutter, hvad er godt for os ?
Der er eksempler nok på, at markedet går før menneskene. En stribe af sager viser, at konfliktretten ikke gælder fuldt ud og at kommuner ikke kan lave klausuler, om at overenskomstens lønninger skal gælde ved udlicitering af opgaver – hvis det begrænser kapitalens, tjenesteydelsernes og varernes frie bevægelighed.
Det er ikke acceptabelt, at vennerne på Christiansborg og ledere i arbejderbevægelsen anbefaler Lissabontraktaten uden at sikre konfliktretten.
Vi skal byde arbejdere fra andre lande velkomne, hvis de vil arbejde i vores land
Vi skal sikre, at det sker på overenskomstmæssige vilkår – at de ikke underbetales og tvinges til at arbejde som illegal arbejdskraft.
Der er arbejdsgivere, som er kyniske nok til at udnytte dem.
Fagforeningerne skal have de nødvendige redskaber for at klare opgaven. Konfliktretten – blandt andet.
Velfærden. Velfærden er under pres.
Alt skal privatiseres, hvis det står til den borgerlige regering.
De borgerlige vil give frit valg til alle, der har råd, og overlade de fattigste til sig selv, når det drejer sig om sygehuse, børnepasning og alderdom.
Der tikker en bombe under den velfærd, vi har brugt 100 på at opbygge.
Heldigvis ser mange, at der skal gøres modstand.
Lige nu slås de offentligt ansatte for os alle.
De er gået i strejke.
Politikerne siger, at økonomien bliver overophedet af lønkravene.
Da friværdierne steg – talte ingen om overophedning
Da de rige fik skattelettelser – talte ingen om overophedning
Da aktionærerne skovlede penge ind – 40 mia. kr i udbytte på 1 år – talte ingen om overophedning
Da lønningerne på direktionsgangene steg – talte ingen om overophedning
Da lønningerne for kommunale chefer steg (med 23 %) - talte ingen om overophedning.
Da danske hjem blev fyldt med jacuzzi, fladskærm og samtalekøkkener – talte ingen om overophedning
Men nu – hvor de, der arbejder med vores gamle, syge, børn og udsatte, kræver lønstigning der kan kompensere det lønefterslæb der er i de såkaldte kvindefag – så er fanden løs.
Så bliver økonomien overophedet og konkurrenceevnen går helt i sort.
De skulle skamme sig - politikerne.
Vi bakker jer op i jeres strejke.
Og vi tager afstand fra de faglige ledere – også fra 3F – som har udtrykt håb om, at det ikke gennem en strejke skal kunne lykkes at bryde rammen.
Selvfølgelig skal det lykkes at skabe bedre resultater end det, der er lavet forlig om.
Selvfølgelig skal det lykkes at kæmpe.
Hver en krone I får ekstra hjem gennem strejken er også en gevinst for 3Fs medlemmer.
Så har vi nemlig – sammen med jer – et bedre udgangspunkt, næste gang vi forhandler.
Det er den måde fagbevægelsen altid har sikret sejre – ved at hjælpe hinanden med at løfte
Og ikke ved at prøve at holde hinanden tilbage.
I valgkampen havde mange travlt med at love jer guld og grønne skove.
Nu, hvor det er alvor, kniber det med viljen.
Hvis valgkampen ikke skal stå tilbage som varm luft, skylder Pia, Villy og Helle jer en omgang – i form af kolde kontakter til varme hænder.
I slås for en ordentlig løn
I slås for ligeløn mellem kvinder og mænd.
I slås for velfærd for alle danskere.
I er bare sejge
Vi er fulde af beundring
Fuld Fart Frem
I har fortjent at vinde konflikten
Vi er med jer – hele vejen
Kom ind i kampen. Kom ind i kampen – kammerat – siger LO.
Det nye sker, når vi, der er tiltænkt tilskuerens rolle begynder at blande os.
Tiden er inde til en afgørende kamp.
For at stoppe den regering, der læner sig op af mørkemænd som Langballe, Krarup og Camre
Kom ind i kampen – alle kvinder og alle mænd – uanset hvad du tror på, hvor gammel du er og hvor du kommer fra
Kom ind i kampen
Lad os sikre velfærd og solidaritet
Kom ind i kampen
Lad os sikre et solidarisk samfund og en retfærdig verden - hvor der er plads til alle, der har plads til alle.
1.5.2008

11. Bevar forbeholdene

Kim Andersen, fra Venstre skriver i Nordjyske, at tiden er løbet fra de danske EU-forbehold.
Han tager helt fejl.
Både dansk økonomi og demokratiet har haft det bedre med forbeholdene. Derfor skal de fastholdes.
Der er desuden brug for er et 5. forbehold (eller allerbedst en social protokol, der gælder alle EU-landene) – der sikrer almindelige arbejdere forhandlings- og konfliktret.
4 domme ved EF-domstolen har nu underkendt de lokale muligheder for at sikre konfliktretten – og dermed overenskomstdækning af virksomheder fra andre lande.
De 4 domme beviser, hvad rigtig mange aktive på de danske arbejdspladser har sagt i mange år: EU underminerer den danske model og den frie forhandlingsret på arbejdsmarkedet.
Det ser Kim Andersen og andre Venstre-politikere stort på i deres iver for at opbygge Europas Forenede Stater.
7. 6. 2008

12. EU-krisen
Svend Auken er formand for Folketingets Europaudvalg.
Han slår til lyd for at støtte et irsk ønske om en protokol til Lisabon-Traktaten, der kan sikre strejkeretten og
dermed give fagbevægelsen et værn mod social dumping. Dette krav er både rejst af den irske fagbevægelse og det eneste modstander-parti, Sinn Fein, der er repræsenteret i det irske parlament.
Jeg tror, at en sådan protokol vil være et rigtigt svar på den frygt, der har bredt sig for, at arbejdskraftens frie bevægelighed udnyttes til at undergrave løn- og arbejdsforhold i en lang række europæiske lande.
Hermed er der basis for et flertal i folketinget, og hvis statsminister Anders Fogh vil erkende, at Lissabon-traktaten i sin nuværende udformning er død, kan han gøre ideen om den sociale protokol til sin, og drage til EU med æren i behold.
Som landet ligger vil det være topmålet af arrogance og en voldsom provokation, hvis han og EU-eliten insisterer på at fortsætte ratifikationsprocessen af traktaten.
18.6.2008

13. Finurligt demokrati
Politikerne vil lave et mere demokratisk EU, siger de.
Men stoler ikke så meget på projektet, at de på demokratisk vis tør spørge befolkningerne.
Når et land undtagelsesvis drister sig til at spørge befolkningen, og efter en grundig debat får et nej, giver de samme politikere den lille land besked på at prøve en gang til.
Hvem har så et problem med demokratiet ?
Politikerne eller befolkningerne ?
Irland eller de lande, der ikke spørger deres befolkning ?
20.6.2008

14. Israel 60 år
Da Israel blev oprettet i 1948 fik den zionistiske bevægelse opfyldt sit mål om en jødisk stat i Palæstina.
For palæstinenserne blev det en katastrofe. Israelsk militær og private terrorgrupper udslettede flere hundrede landsbyer og fordrev ca. 750.000 palæstinensere.
1948 blev siden af palæstinenserne betegnet som "Katastrofen", på arabisk Al-Nakba.
Flygtningene fra 1948 og de over 200.000, som yderligere blev tvunget på flugt i 1967, har siden udgjort kernen i den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Retten til at vende hjem
I 60 år har fordrevne palæstinensere levet et liv som statsløse flygtninge i nabolandene Libanon, Syrien og Jordan. Nye generationer har levet hele deres liv under kummerlige forhold i flygtningelejre. De fastholder deres palæstinensiske identitet og kravet om retten til at vende hjem. Resolution 194 fra FN´s generalforsamling i 1948 bekræfter, at flygtninge, der ønsker at vende tilbage og leve i fred med deres naboer, skal tillades at gøre det ved først mulige lejlighed, og at kompensation skal betales til såvel dem, der vælger at vende hjem, og til dem, som vælger ikke at vende tilbage.
Israel ud af de besatte områder
Millioner af jøder har siden Israels oprettelse frit kunnet bosætte sig i Israel og i de besatte områder, Vestbredden og Jerusalem. De fordrevne palæstinenseres land og ejendom er overtaget af de indvandrede jøder. Omvendt har ingen af de palæstinensiske flygtninge opnået retten til at vende tilbage, og de er stadig henvist til livet som flygtning og statsløshed.
Flyt bosætterne tilbage til Israel – Riv muren ned. Siden 1967, hvor Israel besatte resten af de palæstinensiske områder, har alle israelske regeringer uden undtagelse investeret betydelige ressourcer i at oprette og udvide bosættelser i de besatte områder. Omkring 400.000 israelske statsborgere lever i dag i cirka 400 bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.
I den 4. Geneve-konvention står der: "Besættelsesmagten må ikke deportere eller overflytte sin egen civilbefolkning ind i det besatte område. Den må heller ikke konfiskere den stedlige befolknings jord, men er forpligtet til at varetage den oprindelige befolknings vé og vel".
Med rejsning af en 8 m høj mur mange steder langt inde på palæstinensisk jord, med opførelse af bosættelser og sikrede bosætterveje, hvor palæstinenserne ikke må komme, har Israel forvandlet de palæstinensiske områder til isolerede øer, bantustans. Med juridiske tricks, bureaukratiske love og aktiv støtte fra militæret, har Israel taget kontrol med mere end 50 procent af jorden på Vestbredden. Det er en bevidst politik for at forhindre en uafhængig, levedygtig palæstinensisk stat.
Den Internationale Domstol i Haag afgjorde 9. juli 2004 med stemmerne 14-1: "at opførelsen af muren, som bygges af besættelsesmagten Israel i det besatte område samt i og omkring Østjerusalem... er i strid med international lov. Opførelsen af muren er en alvorlig hindring for, at det palæstinensiske folk kan udøve sin selvbestemmelsesret".
Som konsekvens af dommen vedtog FN's generalforsamling en appel til alle medlemslandene om at iværksætte sanktioner mod Israel.
Israel blev oprettet med hjælp fra det internationale samfund, det nuværende FN. Israel har siden siddet alle resolutioner fra samme FN overhøring.
Handling bag ordene Ikke kun palæstinenserne betaler prisen for fordrivelsen og besættelsen, det gør israelerne også. De må leve et liv i frygt for deres naboer, de har etableret et militærapparat, der sluger så mange ressourcer, at dele af befolkningen lever i dyb fattigdom. Israelerne skærmer sig bag beton, pigtråd og maskingeværer. Mistro, had og frygt til sine naboer skaber hadefulde, mistroiske og frygtsomme mennesker. For begge befolkningsgruppers skyld, skal konflikten løses.
De to folk må bringes til at leve side om side.
FN og Den internationale Domstol er de internationale instanser vores verden har.
Israel må bringes til at efterleve resolutioner og henstillinger herfra, og den danske regering må tage skridt til iværksættelse af sanktioner, hvis resolutionerne ikke efterleves.
20.6.2008

15. Salvador Allende - 100 år og 1000 drømme
Chilenere !
Jeg har rejst
gennem jeres land
3750 kilometer
Fra Ildlandet
til Atacamas ørken
Fra det vilde hav
til Andesbjergenes høje tinder

Jeg har drømt om historien
i Chiloe's spraglede trækirker
Jeg har besøgt Mapuche-indianerne
og lyttet til gamle mænds
fortælling om Lautaro
Om 500 års kamp mod spanierne
Ingen nåede syd for Bio-Bio

Jeg har besøgt minerne
ved Conseption
Set fattige drenge risikere deres liv
i farlige miner
for at finde den smule kul
der kunne sikre dagens eneste måltid

Jeg har lyttet til landarbejderen
i den stærke sol
på vingårdens marker syd for Santiago
med udsigt til vulkanen
Hans fagforening overlevede diktaturet
i skjul
med kongres på katolikkernes klostre

Jeg har stukket næven
til havnearbejdernes formand
i Valparaiso
og drømt store drømme
ved den store digters hus i Isla Negra
Jeg har mærket det tørre støv
fra salpeterminerne i Iquique
og mødt fagforeningerne
der startede oprøret
for 100 år siden

Jeg har vandret på Alamedaen
og råbt
sammen med tusinder
Vandkanonerne kunne ikke stoppe vore råb
Hvor er de forsvundne ?
Overalt lød et navn
igen og igen:
Salvador Allende
Manden, der insisterede på
en fredelig vej til socialismen

Salvador Allende
I 40 år satte du spor
i Chile
3år fik du til din store drøm
Sociale programmer
Nationaliseringer
Retfærdighed

Du blev folkets præsident
Du blev symbol
på den folkelige kamp
i Latinamerika

Du gjorde Chile
til mere end et land
mere end et folk
Chile blev et politisk begreb

Overalt lød råbene:
Solidaritet med Chile

Som ung
bar jeg stolt mit badge
med Chiles stjerne
og følte broderskab når vi sammen råbte
El pueblo unido jamas sera vencido
og spiste empanadas til de politiske festivaler

Din drøm fik lov at leve
indtil mineejerne, vognmændene og CIA slog til
Indtil generalerne villigt lod sig bruge
Demokratiet og din socialistiske drøm
var for farlig for dem

Tusinder mistede livet
Tusinder forsvandt
Tusinder måtte flygte
17 års mørke
sænkede sig
over Chile

Salvador Allende
Du levede ikke forgæves
Du vidste hele vejen
at kampen for demokrati
kunne koste livet

Alligevel stod du fast
Du var forvisset om
at de frø som var sået
i tusinders sind
aldrig ville kunne forhindres i
at spire
af selv den mest brutale diktator

Du stolede på arbejderne
Du vidste at din indsats
var at skrive historiens første sider
at dit folk og Amerika måtte skrive resten

Leve Chile
Leve Folket
Leve arbejderne
... blev dine sidste ord
før du døde
11 september 1973

Andre
skriver nu
begejstret
med dig, Pablo Neruda og Victor Jara –
og med de kæmpende chilenere i deres hjerter

på historien

De har 1000 drømme om fremtiden
i Venezuela, Brasilien og Peru
i Cuba, Nicaragua og Argentina
Overalt i dit Amerika
skriver de videre på historien
Overalt tror de på din socialistiske drøm
og viser
at en bedre verden er mulig

Og de synger stadig
Adelante Companeros
... overalt med Allende i Chile

Tale - holdt til Chile-arrangement i 3F- JBM i Valby 26.6.2008

16. Folkeligt EU
EU har et problem, skriver Julie Broe, Konservativ EU-kandidat , i Nordjyske Stifttidende.
En undersøgelse viser, at især de unge i Irland stemte nej til Lissabon-traktaten.
Hun har fuldstændig ret.
EU har et problem med den folkelige opbakning – også i Danmark.
Den folkelige opbakning er ikke blevet bedre af, at et flertal i Folketinget (incl. Julies eget parti) forhindrede danskerne i at stemme om Lissabontraktaten.
8. juli 2008

17. Det nye SF
Man skal som bekendt ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog.
Men SFs nyorientering fortjener en kommentar.
I adskillige år har vi fra en række fagforeninger opfordret arbejderpartierne til sammen med faglige organisationer og andre græsrødder at formulere et fælles program for en ny politik.
Op til både forrige og sidste valg blev der gjort forsøg på dette – bl.a. med opbakning fra arbejderpartierne, LO i storbyerne og netværket Fagligt Ansvar.
Som bekendt slog det ikke til for at få et andet flertal, og slet ikke til en anden politik, og vi lever stadig med en meget højreorienteret regering.
SF og socialdemokratiets udspil på flygtningen/ indvandrerområdet er i det lys en positiv ting – de politiske mangler til trods. Når man læser deres fælles udspil, er det både vigtigt at læse programmets punkter, og de temaer, der er udeladt.
Men skal et sådan projekt blive til noget, vil det være en nødvendig ting at udvikle det fælles politik sammen med græsrødderne.
Nordmændene havde stor succes ved netop at udvikle et politisk aktionsprogram sammen med græsrødderne – det gav dem mulighed for at overtage regeringen og sikrede samtidig en ny politik.
Tendensen i dansk politik de seneste år har været, at de, der ville danne regering, bevægede sig ind mod midten. Det så vi i særdeleshed med Venstre og Konservative. Ligesom Socialdemokraterne længe har øvet sig på den proces. Nu melder SF sig på banen med samme taktik. Ole Sohn kalder det at ændre SF fora et socialistisk holdningsparti til et socialistisk indflydelsesparti.
Der hvor risikoen ligger er, at man gør køb på partiets politik på bl.a. integrationsområdet og på forhånd lover at stemme for finansloven. Desuden er Villy Søvndal faldet for retorikken, at Politisk ansvarlighed først og fremmest handler om at indgå kompromis. Kort sagt forsøget han at overtage Socialdemokraternes politik. Han negligerer dermed, at det er mindst ligeså ansvarligt at fastholde den nødvendige politik og stå fast på den politik, som partiet har formuleret. Det stærkeste ord – også i politik – er stadig nej.
Med SFs nye politik kan man med dette tale om Det Forenede Folketingsparti. Det omdatter de partier (V,C,A,F), der går efter regeringsmagten som første prioritet, og som er villige til at ændre deres politik for at få magten.
Jeg tillader mig den luksus at fastholde, at partierne først og fremmest bør være holdningspartier med en politik, som man søger at vinde opbakning til.
Jeg er overbevist om, at et politisk alternativ til Fogh-regeringen nødvendigvis må bestå af politiske holdningspartier med vilje til at udvikle et aktionsparti sammen med græsrødderne. Det kan stadig nås, hvis ikke SF og Socialdemokraterne gør sig blinde af magten, men fastholder politikken.
Jeg kunne naturligvis glæde mig over, at SFs nyorientering giver god plads til Enhedslisten, men det ville være kortsigtet.
Behovet for et politisk alternativ til Foghs regering er stadig stort.
18.8.2008

18. Fremtiden kommer
Engang var jeg ung.
Det var i 70erne.
Da havde familierne ikke 2 biler og glaseret tegltag.
I hvert fald ikke dem, jeg kendte.
Da havde mange stadig sort-hvid fjernsyn og ingen vidste hvad en fladskærm var.
2 ferier i udlandet hvert år var ikke for alle og enhver.
Mine forældre var glade for de få gange, de var på ferie i udlandet.
Vi havde ikke råd, men følte os ikke fattige.
Til gengæld havde samfundet råd til hvert år at forbedre skolen.
Kommunen byggede daginstitutioner og muligheder for ældre.
Hvert år blev forholdene lidt bedre.
Noget er sket.
Vi har ikke råd til at forbedre velfærden mere.
Hvert år skal min kommune spare endnu en tand.
Også i år.
Spare på børn, psykisk syge, skoler og ældre.
Den samfundsødelæggende liberalisme har tag i mange.
Den hærger og ødelægger det, der blev bygget op, da jeg var ung.
Det er ikke rart, at vi nu kun har råd til døde materielle ting.
Det er ikke rart, at friheden systematisk overlades til de, der kan betale af egen lomme.
Fremtiden kommer af sig selv – ja, ja.
Men det gør datterens skole og bedstefars plejehjem ikke.
26.8.2008

19. Mistænkelige græsrødder
Den gode sønderjyde og ledende redaktør Steffen Lange i Midtjyllands Avis gør sig et par tanker om partier og bevæger.
Inden du læser det følgende, kære læser, skal du vide at jeg har nydt en række af Steffens fuldtræffere her i Avisen. Han er engageret i lokalområdet, tænker over tingene og har mange nuancer. Men denne gang smuttede den sunde fornuft for ham.
Anledningen var debatten om en Arena i Silkeborg.
Steffen Lange benytter sig af det gamle trick at rubricere folk, han er uenige med, som tilhørende den yderste venstrefløj.
Det trick er blevet brugt adskillige gange overfor fredsbevægelsen, miljøorganisationerne, EU-modstandere, fagforeninger og andre, der på tværs af partipolitisk skel går sammen for at slås for en sag.
I Steffens synspunkt gøres Velfærd før Arena til en Enhedsliste-dækorganisation – og det skal mistænkeliggøres at mene, at hensynet til ældre, børn og psykisk syge skal prioriteres højere end en arena.
Han undlader behændigt at fortælle, hvordan kommunen så skal løse det dilemma, at der ikke er penge til det hele – og fremstår derfor (sikkert ikke med hensigt) som om han tilslutter sig synspunktet, at Arenaen er vigtigere end velfærd.
Han klandrer de aktive for ikke at fortælle, hvilket parti, de er medlem af – men undlader selv at bekende kulør. Mon ikke Steffen befinder sig på den yderste midterfløj – sikkert socialdemokrat (en af de moderate) eller venstremand med tendens til liberal alliance ?
Jeg synes det er OK, at han er redaktør uden at bekende kulør – ligesom jeg synes, det er ok, at lokale borgere giver deres mening til kende om enkeltspørgsmål uden at fortælle, hvilket parti de er medlem af eller hvor de stemmer til valgene.
Jeg har ind imellem sympati for enkelt-synspunkter hos mine politiske modstandere – og det er vel helt OK, at jeg så i disse spørgsmål støtter et borgerligt – eller blot fornuftigt spørgsmål – uden at skulle risikere at blive stemplet som yderliggående liberal eller konservativ.
Jeg har på fornemmelsen, at en meget stor del af de aktive i foreninger og græsrodsorganisationer ikke er medlem af noget parti. Partimedlemskab er (desværre) en metié, der tiltaler et meget lille mindretal af silkeborgenserne.
Sidste år var mange tusinde lokale folk aktive i protest mod de kommunale nedskæringer. Det ville vist være en kende overdrevet at sætte en venstreorienteret etikette på dem alle, fordi de forsvarede deres børns eller bedsteforældres forhold.
Mange, der til kommunevalget havde stemt på borgerlige partier, var med i protesten, fordi de mente, at nu er grænsen nået. Mange, der havde stemt for Anders Foghs skattestop indså, at det lokalt havde alt for negative konsekvenser.
Det samme gælder uden tvivl de, der er enige med Velfærd før Arena.
Steffen fremhæver glad, at Viggo Tinggaard og Jens Svenningsen fra LOs ledelse er enig med ham i støtten til arenaen. Men han glemmer (behændigt) at fortælle, at resten af LOs ledelse underkendte de 2s synspunkt - uden at det gør dem til enhedsliste-medlemmer.
Alt i alt synes jeg, der blev en smule for lavt til loftet på redaktørens kontor i dette spørgsmål.
Kunne han ikke få et par håndværkere til at løfte taget en smule igen ?
Det ville passe bedre til den avis, der så gerne vil være vores alles lokale avis.
31.8.2008

20. Det stærkeste ord
Der skal igen skæres i kommunens budget.

Vi er verdens rigeste folk – og kan ifølge en konservativ finansminister købe hele verden.
Men vi har ikke råd til velfærd. Forstå det, hvem der kan.
Jeg har et par gange hørt socialdemokrater sige, at de er nødt til at stemme for byrådets budget, uanset hvordan det falder ud.
Det er udtryk for ansvar, siger de.
Jamen – hvis nu budgettet systematisk skærer ned på servicen til de grupper, som er samfundets svageste, og som bør støttes. Hvor er så ansvarligheden ?
Hvis der i Aalborg skal ske nedskæringer på de ældre, børnene og skolerne på 182 millioner kroner, fordi regeringen opsætter urimelige rammer, er det så ansvarlighed at gennemføre nedskæringerne, eller at sige stop og vise alternativer ?
Selvom partikammerater i Kommunernes Landsforening har indgået "frivillige" aftaler med regeringen om nedskæringer, er det så ansvarlig politik at være håndlangere for regeringen, eller er det at forsvare de vælgere, man er blevet valgt af, og som rammes af nedskæringerne ?
Det er svært at gøre begge dele.
Det stærkeste ord er stadig NEJ.
Ofte begynder forandringen med dette lille ord.
Ofte er findes der større ansvarlighed hos de, der har mod til at sige fra, end hos de, der flyder med strømmen.

8.9.2008

21. Overvågningssamfund
6 aktive fra foreningen Fighters & Lovers blev torsdag i sidste uge i Østre Landsret dømt efter terrorloven for at have støttet FARC i Colombia med en radiostation og PFLP i Palæstina med et grafisk værksted. De var ellers blevet frigivet ved byretten.
Begge organisationer anser sig for at være befrielsesbevægelser, der slås for frihed og retfærdighed i deres land – og gennemfører udover væbnet modstand mod hhv. hæren i Columbia og den israelske besættelse i Palæstina.
Inden jeg kommenterer dommene vil jeg gerne komme med en indrømmelse. Jeg har økonomisk og moralsk støtter organisationer, der efter al sandsynlighed ville have været på terrorlisten, hvis den havde eksisteret da jeg var yngre. Jeg har støtter den namibiske befrielsesbevægelse SWAPO, der havde en militær gren. Jeg har støttet den sydafrikanske befrielsesbevægelse ANC, der havde en militær gren. Jeg har støttet FSLN i Nicaragua, der havde en militær gren. Og en række andre organisationer, der i dag har det til fælles, at de er som regeringsbærende i deres land.
Ingen af disse organisationer er eller har været terrororganisationer, for så ville jeg ikke have støttet dem. De har ført væbnet kamp mod de undertrykkere i form af landets militær eller besættelsesmagters militær, som har forhindret demokrati i deres land.
Efter 11. september 2002 blev der i mange lande lavet terrorlove – herunder også i Danmark. Lovene henviser til EU's liste over de organisationer, som de anser for at være terrororganisationer.
En lovgivning, der på afgørende områder begrænser vore rettigheder som borger i Danmark, og som indtil nu ikke har gavnet kampen mod terror. Til gengæld har lovgivningen åbnet en ladeport for, at bl.a. PET kan aflytte landets borgere uden almindelig retssikkerhed. Lovgivningen har gjort, at Danmark har taget et stort skridt hen imod det overvågningssamfund, som de fleste af os er inderligt imod.
Dommen betyder, at mange vil tøve med at støtte organisationer rundt i verden, der slås for demokrati og frihed i det land, hvor de bor.
Dommen kan betyde også, at det kan blive problematisk for bl.a. fagforeninger at støtte kolleger i lande med en udemokratisk regering. Columbia topper listen over lande, der praktiserer mord på fagforeningsledere, hvis de er i vejen for magthaverne. I Colombia bliver der myrdet ligeså mange fagligt aktive som i resten af verden til sammen – i alt 76 faglige ledere blev myrdet sidste år. Internationale organisationer anklager Colombias regering for at se gennem fingre med det og tilmed støtte de politiske mord.
Dommen i Danmark har skabt en uholdbar retstilstand, som forhåbentlig vil ændres ved en anke til højesteret.
21.9.2008

22. Meningsløse krige
Før skulle unge mænd aftjene deres værnepligt for at forsvare vores land.
Nu kan de melde sig til elitetropper og blive sendt ud i verden for at forsvare multinationale virksomheders økonomiske interesser.
Under dække af at bekæmpe terrorisme dør unge danske for at sikre olieinteresser i Irak og Afghanistan.
Det er skidt at unge mænd dør for en så ringe sag. Det er ulykkelig for deres familier og efterladte.
Værst er det for de befolkninger, der er besatte og slås ihjel i stort tal.
Ansvaret ligger hos de politikere, der starter de meningsløse krige – bl.a. Bush, Blair og Fogh.
Uforskammet er det, at kendte politikere som Carl Bildt i Sverige og Donald Rumsfeldt i USA via private firmaer skummer fløden og tjener millioner på krigene.
Stop politikerne.
Stop krigene.
De har intet med forsvar af Danmark at gøre.
28.9.2008

23. Loyal partner
Det er loyale rådgivere, regeringen har fået sig i Arbejdsmarkedskommissionen.
De har netop offentliggjort rapporten Arbejde, Vækst og Velfærd.
Og kort sagt – der er ingen af delene i rapporten. Den består af ren borgerlige bestillingsarbejde:
Dagpenge-perioden skal halveres fra 4 til 2 år, Unge
Mellem 25 og 29 år skal have lavere understøttelse, der skal ikke være adgang til uddannelse under ledighed, og vejen til efterløn skal gøres endnu sværere.
At forringe dagpengene vil ikke få flere i arbejde, men vil føre til at en større gruppe flyttes fra dagpengesystemet til kontanthjælpssystemet - ikke mindst hvis konjunkturerne vender og arbejdsløsheden stiger.
Dagpengemodtagere skal i forvejen stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at modtage dagpenge. Når de stadig er arbejdsløse, skyldes det, at deres uddannelse og kvalifikationer ikke passer til de job som ledige.
Problemet med manglende arbejdskraft skal løses ved at bekæmpe stress og nedslidning - så sygefraværet kan reduceres.
Og så må arbejdsgiverne tage et større ansvar for uddannelse og oplæring.
Heldigvis er der flertal mod en sådan politik i Folketinget – hvis ikke Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted sædvanen tro klapper hælene i overfor regeringen, og tager større hensyn til egne taburetter end til de svageste i samfundet.
1.10.2008

24. Hvorfor det ?
Økonomerne forudser nu, at arbejdsløsheden vil vokse til omkring 87.000 i løbet af to år.
Men hvorfor er det så lige, at regeringen nu vil lave forringelser af efterløn og dagpenge for at øge arbejdsudbuddet?
Så bliver der jo bare flere arbejdsløse.
Kan lokale venner af regeringen gi' mig et svar på det ?
1.10.2008

25. Konfliktretten
Flere arbejdsmarkedsdomme i EU (særligt Laval/Vaxholm og Rüffert) har skabt usikkerhed omkring reglerne for strejkeretten i forhold til det indre marked.
22. oktober vedtog EU-parlamentet med stort flertal et forslag, som går ud på at åbne op for udstationeringsdirektivet og ligestille konfliktret og markedsrettigheder.
På den måde mener de at sikre ligebehandling af udstationerede arbejdere.
De tager fejl. Konfliktretten skal ikke ligestilles med markedsrettighederne.
Konfliktretten skal have forrang i forhold til de øvrige rettigheder, hvis vi i fagforeningerne skal have mulighed for at sikre udstationerede arbejderes rettigheder.
EFS, eller det, der også kaldes Euro-LO, har netop rejst et krav om en juridisk bindende social protokol, der sikrer, at konfliktretten får forrang for markedsrettigheder i EU.
Men den opfordring ville socialdemokraterne i EU-parlamentet tilsyneladende ikke lytte til.
Ligesom socialdemokraterne i Folketinget ikke ville sikre konfliktretten, før de tiltrådte Lissabon-traktaten.
Det danske medlem af EU parlamentet, Søren Søndergaard, havde stillet et ændringsforslag, der præciserede Euro-LOs krav.
Vi mange fagforeningsfolk, der med skuffelse bed mærke i, at Socialdemokraterne ikke bakkede Euro-LO op i dette spørgsmål.
Jeg opfordrer til at vi samler kræfterne i arbejderbevægelsen og blandt de, der opfatter sig som arbejderpartier, for at sikre den afgørende konfliktret.
Ikke kun i Danmark, men i hele Europa.
Ellers vil vi ikke være i stand til at håndtere problemerne for de udstationerede arbejdere.
27.10.2008

26. Pias grin

For kort tid siden sad jeg en aften på Hotel Søparken i Åbybro.
Jeg var inviteret til debat. Ved siden af mig sad andre repræsentanter for de politiske partier.
Det er tradition på den egn, at politikerne diskuterer dagen før folketinget åbner.
Ved siden af mig sad Bent Bøgsted. Han sidder som bekendt i folketinget for Dansk Folkeparti.
Vi har ofte mødt hinanden i debatter i Nordjylland. Vi er begge medlem af 3F.
Det sker, at vi er enige i debatterne. Især i spørgsmålet om ordentlig behandlingen af de dårligst stillede i samfundet. Om dagpengeregler og om fagforeningernes ret og pligt til at sikre ordentlige forhold. Men også, når det gælder pensionisternes forhold, skolernes dårlige standard og tryghed for all danskere.
Uenighederne
Uenigheden opstår, når vi skal tale om flygtninge og indvandrere og om de internationale spørgsmål.
Og når vi skal diskutere holdningen til EU. Bent Bøgsted er imod det store uhyre, og jeg er imod på grund af deres rolle som nyliberalisternes værktøj, og fordi verden trods alt er større end EU.
Uenigheden opstår også, når vi skal diskutere Bent Bøgsteds evindelige underdanighed overfor Anders Fogh og regeringen.
I mange spørgsmål har han en god kritisk holdning til autoriteter, men når det gælder regeringen, kan det højest blive til et par pip om, at det ikke lige er hans politik, der er på dagsordenen – men vælte regeringen vil han ikke.
De internationale spørgsmål vil jeg gerne diskutere. Både en humanistiske indvandrer og flygtningepolitik og den internationale solidaritet er vigtig for mig.
3 kors for sig
Som sædvane afviste jeg på mødet at støtte bankernes problemer under finanskrisen og slog i stedet til lyd for et stærk offentlig sektor, uafhængig af private økonomiinteresser. Ja, hvis vi kunne ind-licitere TDC, den offentlige transport, postvæsenet osv. – så er jeg med.
Det fik en ung socialdemokrat til at slå 3 kors for, sig og højt, uden bæven i stemmen proklamere, at hun skam var tilhænger af det liberale markeds regulering af verdensøkonomien.
Bent Bøgsted og jeg var dog enige om, at de multinationale selskabers hærgen og markedsøkonomien var årsagen til den truende krise – om end vi brugte forskellige ord i argumentationen.
Hvorfor griner Pia ?
Der er langt hjem fra Åbybro. Og der var god tid til et par tanker.
Endnu en gang grublede jeg over den mærkelige succes, som Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted har haft i dansk politik. Og ikke kun her. Deres nationale frygt for den store verden blandet med forsvaret for den lille mand slår igennem i mange lande.
Jeg tror ikke, det er fordi danskerne er smålumre nationalister og fremmedfjendske.
Men globaliseringens rasen og den manglende tryghed i form af et stærkt og dækkende velfærdssamfund kan gøre enhver lidt blød i knæene.
Når arbejderpartierne, inklusive min egen lille Enhedsliste, glad tager om globaliseringens muligheder og individets muligheder midt i de store kapitalkræfters hærgen, er det vel ikke urimeligt, når ufaglærte og andre, der har svært ved at følge med, søger en smule tryghed i hverdagen. Når arbejdspladsen kræver omstillingsparathed, evner til at gå på internettet, og sproglig kunnen som en selvfølgelighed, kan man vel godt blive en smule usikker.
Og hvis de manglende evner betyder tilbagevendende arbejdsløshedsperioder, og usikkerhed omkring ens fremtid, kan man let komme til at savne et fællesskab, der enten vil sikre den daglige tilværelse, eller vil tage kampen op mod de store kræfter.
Vores svigt
Den socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen, nu inklusive dele af SF, har købt liberalismens dagsorden. Jeg er enig med de, der opfatter Socialdemokraterne som et social-liberalt parti, der har kapituleret overfor liberalismen. Vi har desuden været nøjsomme omkring den offentlige sektor. Vi været tilfredse med det velfærdssamfund, som blev ygget op i 50erne og 60erne, men har været for svage til at forsvare og udvikle landvindingerne – for dårlige til at tegne det kollektive alternativ – i den periode, hvor Socialdemokraterne har valgt den liberale linie og udliciteret den ene institution efter den anden.
Jo mere globaliseringen raser, des mere er der behov for reelle fællesskaber og en stærk offentlig sektor, som bolværk mod truslerne. Det har hverken Socialdemokraterne, fagbevægelsen eller venstrefløjen formået at skabe. Vi har svigtet ved ikke at give et ordentligt alternativ til det moderne samfunds kaos. Vi har i vores globale iver og abstrakte snak glemt at opbygge de ægte fællesskaber, som kan stå den del af udviklingen, der kan true. Dermed har vi givet plads til ideerne om at dyrke det nationale fællesskab og modstanden mod det fremmede i dansk Folkeparti.
Dansk folkeparti har forenet nationalfølelsen og forsvaret af den lille mand. Når det kniber med at beskrive globaliseringens truende udvikling tilstrækkeligt konkret, har de stukket genvej og set fjenden i de mennesker, der i kølvandet på globaliseringen tvinges til at flygte eller søge arbejde i vores land.
DF-arbejderen
I min fagforening i Silkeborg møder jeg ofte medlemmer, der har sympati for Dansk Folkepart. DF-arbejderen er ikke vores fjende – men en del af os. Den del af os, der skal overbevises om, at det er muligt at (gen)opbygge en ordentlig velfærd, der ikke kun er velstand for en del af samfundet. Den del af os, der skal overbevises om, at det er kollektivet, som kan sikre en ordentlig udvikling for alle. Og den del af os, der skal slippe frygten for vore brødre og søstre fra andre lande – og i stedet se, at det er de hæmningsløse og grådige markedskræfter, der er truslen.
Jo mere Socialdemokraterne bevæger sig ind mod midten, og i f.eks. flygtningepolitikken overtager dansk Folkepartis frygt for de fremmede, er vores opgave den samme over for den socialdemokratiske arbejder. Nemlig at skabe forståelse for det klassemæssige fællesskab og ikke lade det atomisere i individualiserede friheder og behov. Det var den holdning der op gennem sidste århundrede skabte de velfærdssamfund og de stærke organisationer, som mange af os er vokset op med. Og det er de samme holdninger, som kan skabe den kraft, der kan gøre op med den stærke nyliberalisme, som vokser frem.
Pia griner ikke fordi der er en racistisk bølge i samfundet, men først og fremmest fordi vi på venstrefløjen og arbejderbevægelsen ikke har leveret varen.
Derfor skal løsningen også findes i en bedre praksis blandt socialister.
31.10.2008

27. Politisk spin om euro'en

Regeringen forsøger sig med et billigt trick midt under krisen.
Danskerne mister penge, fordi Danmark ikke er medlem af Euroen, siger de.
Det er forkert. Hvis man spørger økonomer og bankfolk, er svaret et helt andet.
Fastkurspolitikken koster godt nok på kort sigt visse grupper penge grundet en kortsigtet højere rente. Ingen økonomer regner med, at dette sandsynligvis vil vare ved.
Og flexlånerne, som er i farezonen, har nydt godt af en lavere dansk rente end eurorenten i perioder i de sidste år. Det ville være godt at få regeringen til at beregne, hvor meget danskerne siden år 2000 har sparet på at stå udenfor euroen.
En flydende valuta, som svenskerne m.fl. har, ville have gjort det muligt at sænke renten, hvilket flere lande udenfor euroen har gjort. Der findes ingen økonomiske argumenter mod en flydende krone, al den stund, at den danske økonomi er stærk og gældssætningen (og dermed sårbarheden) historisk lav.
Sandsynligvis vil en flydende kronekurs endda nedjustere kronen en anelse til gavn for konkurrenceevnen og eksporten.
Selv uden flydende kronekurs, så er den danske rentestigning fornuftig. Finanskrisen startede som en likviditetskrise, hvor bankerne manglede penge og ikke havde tillid til at låne hinanden penge, da ingen vidste, hvem der sad med de dårlige lån. I en sådan situation var det fornuftigt kortsigtet at hæve renten, da man dermed gjorde danske indeståender og indlån såvel som obligationskapitalen mere værd end i eurolandene, hvorved man forhindrede kapitalflugt.
Rentestigningen har bidraget til, at Danmark pt. ser ud til at klare denne del af krisen nemmere, end eurolandene gør det.
I det omfang finanskrisen slår fuldt igennem til en realøkonomisk krise, så vil den højere rente være et problem, men alt tyder på, at det historisk høje rentespænd vil være kortvarigt, ligesom en flydende kronekurs vil afhjælpe problemet.
Endelig er euroen især et politisk projekt om at danne et sammenhængende EU.
De økonomiske argumenter har således fyldt uendeligt lidt i EU-systemet op til indførelsen af euroen, og det vil glæde DR, at dække dette som et led i eurodækningen.
Regeringen søger at skaffe sig et par point til fordel for Euroens indførelse på baggrund af krisen.
Alt tyder på, at der er tale om varm luft og politisk spin.
2.11.2008

Man skal som bekendt ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog.

Men SFs nyorientering fortjener en kommentar.

I adskillige år har vi fra en række fagforeninger opfordret arbejderpartierne til sammen med faglige organisationer og andre græsrødder at formulere et fælles program for en ny politik.

Op til både forrige og sidste valg blev der gjort forsøg på dette – bl.a. med opbakning fra arbejderpartierne, LO i storbyerne og netværket Fagligt Ansvar.

Som bekendt slog det ikke til for at få et andet flertal, og slet ikke til en anden politik, og vi lever stadig med en meget højreorienteret regering.

SF og socialdemokratiets udspil på flygtningen/ indvandrerområdet er i det lys en positiv ting – de politiske mangler til trods. Når man læser deres fælles udspil, er det både vigtigt at læse programmets punkter, og de temaer, der er udeladt.

Men skal et sådan projekt blive til noget, vil det være en nødvendig ting at udvikle det fælles politik sammen med græsrødderne.

Nordmændene havde stor succes ved netop at udvikle et politisk aktionsprogram sammen med græsrødderne – det gav dem mulighed for at overtage regeringen og sikrede samtidig en ny politik.

Tendensen i dansk politik de seneste år har været, at de, der ville danne regering, bevægede sig ind mod midten. Det så vi i særdeleshed med Venstre og Konservative. Ligesom Socialdemokraterne længe har øvet sig på den proces. Nu melder SF sig på banen med samme taktik. Ole Sohn kalder det at ændre SF fora et socialistisk holdningsparti til et socialistisk indflydelsesparti.

Der hvor risikoen ligger er, at man gør køb på partiets politik på bl.a. integrationsområdet og på forhånd lover at stemme for finansloven. Desuden er Villy Søvndal faldet for retorikken, at Politisk ansvarlighed først og fremmest handler om at indgå kompromis. Kort sagt forsøget han at overtage Socialdemokraternes politik. Han negligerer dermed, at det er mindst ligeså ansvarligt at fastholde den nødvendige politik og stå fast på den politik, som partiet har formuleret. Det stærkeste ord – også i politik – er stadig nej.

Med SFs nye politik kan man med dette tale om Det Forenede Folketingsparti. Det omdatter de partier (V,C,A,F), der går efter regeringsmagten som første prioritet, og som er villige til at ændre deres politik for at få magten.

Jeg tillader mig den luksus at fastholde, at partierne først og fremmest bør være holdningspartier med en politik, som man søger at vinde opbakning til.
Jeg er overbevist om, at et politisk alternativ til Fogh-regeringen nødvendigvis må bestå af politiske holdningspartier med vilje til at udvikle et aktionsparti sammen med græsrødderne. Det kan stadig nås, hvis ikke SF og Socialdemokraterne gør sig blinde af magten, men fastholder politikken.

Jeg kunne naturligvis glæde mig over, at SFs nyorientering giver god plads til Enhedslisten, men det ville være kortsigtet.

Behovet for et politisk alternativ til Foghs regering er stadig stort.
18.8.2008

I 1987 mødte verdens ledere og gjorde status for udviklingen fra 1950 til 89

· Der var dobbelt så mange mennesker i verden

· Fødevareproduktionen var 3-doblet

· Forbrug af fossil energi var 4-doblet

· Industriproduktionen var 5-doblet

Mindre end 20 % af jordens befolkning var ansvarlig for 80 % af verdens energiforbrug

Sådan kan det ikke blive ved med at gå, konkluderede de

De rige lande skal skære ned på energiforbruget

For at sikre bæredygtighed og muligheder for u-landene

Siden har 100 millioner af mennesker i Asien fået del i væksten – med øget produktion og øget energiforbrug til følge

Vesten har ikke formået at reducere deres energiforbrug

I 1997 var verdens ledere nødt til at vedtage protokollen i Koyoto

Energiforbruget skulle reduceres med 5 % inden 2012

Danmark skulle reducere med 21 %

Det er ikke nået

I dag bruger en amerikaner 8000 liter olie om året

En dansker bruger 4000 liter olie om året

En kineser bruger 1000 liter olie om året

Det er ikke svært at tænke sig til, hvem der lever mest bæredygtigt

I dag ved vi meget mere om CO2 udledningens skadelige virkninger

Kloden kan ikke holde til det pres som 10 milliarder masseforbrugere udsætter den for.

Kinesere, indere og folk fra resten af den fattigste del af verden har en berettiget forventning om at få et liv på vores niveau

De har en berettiget forventning om, at vi betaler regningen for den belastning, vi har skabt

Og en berettiget forventning om, at vi hjælper dem på vej med deres problemer – nu hvor vi har levet på ryggen af den i 100 år

Vi har erkendt problemet – teoretisk i hvert fald !!

Den vestlige industrialiseringsmodel må ikke blive en universel model
Selvom vi i Vesten er blevet meget rigere - har det ikke medført at velstanden er sivet ud i alle hjørner

Vi har vænnet os til at tro, at de rige lande hjælper de fattige lande. Men fra 1983 og en række år frem viser, at gældskrisen medførte, at gigantiske formuer gik fra de fattigste lande til de rige

Forskellen på rig og fattig er øget

1,5 milliard mennesker skal klare sig for 7 kr. om dagen.

Halvdelen af klodens befolkning skal klare sig for 15 kr om dagen

Der er en tæt sammenhæng mellem økonomisk vækst og større miljøkatastrofer

I 2008 fik vi den alvorligste globale økonomiske krise i 75 år.

Tusinder af milliarder af dollars er kastet ind i forsøget på at afværge eller dæmpe krisen

Verdens magtsystem er mest optaget af økonomien

selvom klimakrisen er mere fundamental end den økonomiske krise

Men det er utænkeligt at der vil blive brugt ligeså meget på at løse klimakrisen.

Hvert år bruges der mere end 1000 milliarder amerikanske dollars på militær – hvor er fredsdividenden fra murens fald i 1989 ?

Vi står i en meget kompleks situation

Vi har en energikrise – en klimakrise og en vækstkrise

Og de forstærker hinanden

Vi skal have igangsat en mangfoldighed af initiativer

· lokalt

· nationalt

· regionalt

· og globalt

Men det er muligt

hvis vi samler alle gode kræfter i miljøgrupperne, solidaritetsbevægelsen, i fagforeningerne og blandt ungdommen

Forandringen kommer nedefra

Det lykkedes efter Brundtland-rapporten at tage hensyn til ozonlaget ved at alle udfasede freon-forbruget i bl.a. køleskabene

Det kan vi også gøre med CO2 – men det kræver vilje

Vi skal ned på 10 % af danskernes produktion af CO2
Det svarer til 5 % af amerikanernes forbrug

Det skal ske gennem en
· overgang til vedvarende energi

· omlægning af produktion og trafik

· udvikling af ny teknologi

· en anden måde at leve og tænke på (en kulturrevolution af de store)

Der er masser af nye arbejdspladser i omlægningen – og vi har i Danmark masser at byde på i form af viden om vindmølleteknologi, solceller, bybusser, tog, og plus-energi huse

Politikerne slæber på fødderne

De er konservative

De er langsomme

De er traditionelle

De er bange for de koncerner, der tjener på den nuværende udvikling

Derfor står vi her

Vi ved at en anden verden er mulig

Vi ved at en anden verden er nødvendig

Og vi fortæller dem

At vi kræver handlinger og konkrete beslutninger i København

og uanset hvad de finder på at kalde os – naive – fantaster – lømler – ballademagere - hærværkere

Så tager vi til København i næste uge

of bliver vi ved til udviklingen er vendt – og et ordentligt liv på kloden for alle er sikret

Venstres vås

Kim Andersen, fra Venstre skriver i Nordjyske, at tiden er løbet fra de danske EU-forbehold.

Han tager helt fejl.

Både dansk økonomi og demokratiet har haft det bedre med forbeholdene. Derfor skal de fastholdes.

Der er desuden brug for er et 5. forbehold (eller allerbedst en social protokol, der gælder alle EU-landene) – der sikrer almindelige arbejdere forhandlings- og konfliktret.

4 domme ved EF-domstolen har nu underkendt de lokale muligheder for at sikre konfliktretten – og dermed overenskomstdækning af virksomheder fra andre lande.

De 4 domme beviser, hvad rigtig mange aktive på de danske arbejdspladser har sagt i mange år: EU underminerer den danske model og den frie forhandlingsret på arbejdsmarkedet.

Det ser Kim Andersen og andre Venstre-politikere stort på i deres iver for at opbygge Europas Forenede Stater.
7. juni 2008

På vej herop var en flok køer
netop kommet på græs.

De nød friheden efter vinteren i staldenes trange båse.

De tumlede og tyggede drøv

og lukkede CO2 ud, så det var en fryd.

Ingen af dem tænkte på klimaforandringer
og smeltende poler.

Og hvorfor skulle de også det ?

Det er jo ikke deres ansvar

Det er de skøre mennesker, der har opdrættet dem.

På landevejene kørte bilerne om kap

De hurtigste overhalede mig

Gav baghjul

og pruttede CO2 ud af udstødningsrøret

Glade og uden samvittighed

Det er jo ikke bilernes ansvar

Men de skøre mennesker, der mener
at flere og flere kilometer i biler
er lykken

Alle vil gerne være grønne

Der er langt mellem solceller og solfangere

Der er langt mellem busserne

Og langt mellem stilladser med håndværkere

der isolerer og bygger bæredygtigt

Der er langt mellem nye vindmøller

Togene kører kun sjældent fra stationen

Er grøn snak kun varm luft ?

Klima er ikke bare ord – og fiasko-topmøde i København

men konkrete handling

fra dig og mig

og den nye rød-grønne regering

der er på vej

De sidste 4 år er Danmarks CO2-udledning steget

efter 13 års fald

Der bliver fjerne flere vindmøller

end der sættes op

Energiforbruget stiger og stiger

Mulighederne ligger for vore fødder

hvis vi tør investere

i vindmøller, solenergi
og vores direkte adgang til uanede mængder af bølgekraft

Der skal bygges forsøgsanlæg og udvikles

men ikke hen over hovedet
skandaløst som det sker i Thy

Økologisk landbrug udleder færre drivhusgasser
end traditionelt landbrug

De samme landbrug producerer oveni

giftfri fødevarer til dig og mig

Ud, kære venner, ud
og skub' til de traditionelt tænkende bønder

Få dem til at omlægge til fremtiden

Ind i husene !!

gør dem energieffektive

så varmemåleren går i stå

og behold for alt i verden
forsyningssektoren

på kommunens hænder

På vejen herhen vinkede jeg til gamle Marie

med rollatoren på fortovet

Hus smilede trods trange forhold

og barske budgetter

Hendes børn er flove

over skattestop

Sjældne bad og lange dage på det lille kammer
var ikke hvad hun drømte om

før hun blev gammel

Skolen er mere nedslidt

end sidste gang jeg var her

Hvor er pengene til forbedringer

til vores bedste råstof ?

Uddannelsen til vore unge

udfordringerne og den ny viden

der kan gøre dem gode

til at erobre fremtiden

På bænken sidder 2

der før arbejdede på fabrikken

De er faldet af vognen
ingen har samlet dem op
De skubbes nu helt

af nye arbejdsløse

Fra de riges hæmningsløse
overforbrugsfest

der brister som en sæbebobler

For sig selv
bag nedrullede gardiner

sidder dem somaliske familie

som ingen vil snakke med

Hen over mit hoved et fly

med afviste asylansøgere

Der er ikke plads hos os

til folk i nød

Vi skal vise dem

at der i vores Danmark
er plads

til gamle Marie

til børnene i skolen

til somalierfamilien og mændene på bænken

I vores smørhul er der råd

til både at betale skat

og leve et godt liv
og ikke lade de borgerlige

og Stein Baggers venner

bryde dét ned, vi møjsommeligt har bygget op

i fællesskab

Råd til at afvise udliciteringerne

Og sammen udvikle det, vi har brug for

Vi må tænke stort

Gi' den sorte regering et spark

Så der igen bliver højt til loftet

Rydde op efter deres hærværk

skabe økonomi og velfærd

og plads til lokal demokrati

Og så skal fagforeningerne have

konfliktretten tilbage

Når østeuropæiske fup-firmaer
underbyder vore lønninger
skal de ha' klar besked.

Hvad pokker skal EU blande sig i det for ?

4 gange har EF-domstolen underkendt strejkeretten

4 forskellige steder i Europa.

Hvis EU skal spille nogen rolle

må de sikre

at arbejderrettigheder

får forrang

for markeds-rettighederne.

Vi må vise mod

Forbinder grønt og rødt

Bide magthaverne i røven

Og skabe den verden, vi alle tørster efter

Give alle en plads

Og øse af hinandens ideer

Lytte til det store i det små

Hvis I gør som I plejer

får I det, som I plejer !

Det er vi nødt til at sige til de, der i alt for længe

har stemt på V, K og O

Vi må spørge dem:

Er det godt nok til folk som jer

Med udsyn og vide horisonter ?

Krisen kradser – ja, ja

Men skal vi ikke netop nu

løfte i flok ?

investere os ud af krisen ?

Bygge op efter 10 års egoistisk hærværk

fra V og K og O

Verden ligger for vore fødder

Det er tid for en investering

i champagne

Vi vil skåle den dag

lille Lars fra Græsted

udskriver valget

Vi vil skåle for den nye mulighed

som en samlet venstrefløj kan tegne

skåle for en ny regering

- og ikke mindst

en ny rød og grøn politik

med græsrøddernes sprudlende ideer

som brændstof

Investér i velfærd og miljø.
(30.000 grønne arbejdspladser – siger 3F)

Flere hænder og kvikke hoveder
overalt i den offentlige sektor.
Uafhængige
af olie, naturgas og kul inden 2050.
Op med dagpenge og konstanthjælp
Væk med den helvedes starthjælp
Ingen hjemløse og fattige
i verdens rigeste land.

Multinasserne, direktørerne og de rige

skal have pungen op.

Jeg har store forventninger

til den ny kurs

den nye regering

den nye politik

Vi bygger op

nu og i fællesskab for alle
10.05.01

Grundlovstalen 2010

De drillede os. Skosede. Hånede lidt:
- Hvor har I det dog fra, spurgte de.
- Hvor står det skrevet, smilede de.
Og så satte de tingene på plads for os:
- EF har intet at gøre med en fælles udenrigspolitik, garanterede de.
- EF har intet at gøre med militærpolitik, forklarede de.
- EF stræber ikke mod en fælles valuta, smilede de.
- EF har ingen planer om fælles lovgivning, lovede de.
- EF skal ikke være nogen politisk union, beroligede de,
og de hånede os lidt:
- Hvor har I det dog fra, spurgte de.
- Hvor står det skrevet, smilede de.

Carl Scharnberg 1975

... så er det næstsidste dag i en kort og hektisk valgkamp

Hvor det endnu en gang er lykkedes at sætte EU til debat

Hvor Folkebevægelsen har vist, at vi stadig er en folkelig bevægelse – med drømme og visioner – ikke kun for Danmark og danskerne – men drømme og visioner, der rækker ud over både Danmark og EU

Verden er større end EU !

Verden går stadig fremad
– siger mange magtfulde mænd – politikere og den øvrige elite

De tror, at de sætter fremskridtets spor overalt, hvor de tager en beslutning.

De tror, at et global marked, supermagter som USA og EU og frie muligheder for store multinationale selskaber er lig med fremskridt.

De tror, at kapitalens, varernes, serviceydelsernes og arbejdskraftens fri bevægelighed er forudsætningen for fremskridt.

Det er utroligt at så magtfulde og højtlønnede mennesker kan være så ensporede

Verden kunne gå fremad med mange store skridt, hvis vi brugte de vældige ressourcer, der er til rådighed.

Men verden gå ikke fremad, når en stadig mindre elite kommer til at eje mere og mere af klodens rigdom – samtidig med at millioner dør af sult og sygdomme - som vi er i stand til at helbrede.

1,2 milliard mennesker lever for under 1 dollar om dagen.

3 milliarder – næsten halvdelen af jordens befolkning – lever for under 2 dollars om dagen.
Det er hvad hver dansk ko får i EU-støtte om dagen.

Der forskes mange gange mere i de velfærdssygdomme, som vi har i den vestlige verden, end i de sygdomme, som mennesker dør af i den 3. verden.
Koncernerne nægter de fattige lande at lave billig kopimedicin mod dødelige sygdomme.
Eliten har adgang til billig og effektiv medicin – andre har ikke.

De multinationale selskaber har mere magt end nationerne og sætter i høj grad dagsordenen. Udaf de 100 største økonomier i verden er 51 private multinationale koncerner – mens 49 er stater. Danmark kommer ind på en 24. plads efter General Motors.

Der gives 13 milliarder dollars årligt til at støtte landbrugsudviklingen i fattige lande med milliarder af mennesker, mens der gives 350 milliarder dollars årligt til de rige lands lille gruppe af landmænd – i de rige landes stærkt beskyttede markeder.

U-landsbistanden er på det laveste niveau siden 1947. I alt er verdens bistand på godt 50 milliarder dollars årligt. Samtidig bruges der mere end 1000 milliarder på militær.

Aldrig har forbruget i de rige lande været så stort – aldrig har viljen til at udligne en smule været så lille.

Og nu hører vi igen sangen, om at et stærkere EU er løsningen problemerne.

Fra Villy til Helle. Fra Lars Løkke til Lene Espersen.

Fra Margrethe til Dan. Fra Jens Rhode til Bent Betjent

Et lukket samarbejde med høje mure for at holde verdens flygtninge ude.

Et lukket samarbejde med høje toldmure for at holde de fattige landes produkter ude og beskytte egne varer.

Den frie bevægelighed er knap så fri for varer og arbejdskraft udenfor EU.

Det EU, vil med en nye traktat forpligte medlemslandene til en stadig højere militærkapacitet og blandt de mest forstenede hjerner drømmer de om en egentlig EU-hær.

De har endnu ikke forstået, at verdens problemer ikke løses med krudt og kanoner og jagerfly og raketter, men med samarbejde over grænser og hjælp til udvikling.
EU-domstolen baner vejen for den frie bevægelighed.

Hvis enkelt-lande vil gå videre med miljø eller velfærd, stoppes de af hensynet til den frie bevægelighed – for kapital, varer, serviceydelser og arbejdskraft (nu kan I den vist snart udenad....)

Hvis strejkeretten bliver brugt for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold, er den i vejen.

4 gange indenfor de sidste 2 år har domstolen underkendt arbejdernes ret til at tegne overenskomster – og bruge konfliktretten

Virksomhederne skal have fri ret til at etablere sig – og til at udnytte den billige arbejdskraft – hvis det står til logikken fra EU's korridorer.

Det EU er jeg modstander af !

På søndag skal vi stemme til det parlament, hvor de valgte hverken kan tale, stille forslag eller kontrollere magten – et skindemokrati.

Hvor 30.000 lobbyister sidder med i de lukkede udvalg, og hvor svindel og svig hører til hverdagen.

I det EU, der er for lille til de store ting

og for stor til de små ting.

Men hvad pokker vil vi så der ?

Jo, vi vil rejse de frække spørgsmål, kræve dokumentation, afsløre svindel og svig – og rejse kravet om sund fornuft.

Vi vil bane vejen for et åbent og demokratisk samarbejde, hvor hensynet til fred, menneskerettigheder, miljø og velfærd får forrang for deres simple og en-dimensionelle snak om marked.

Alt imens vil vi formulere vore visioner om et
et nyt Europa og en verden

Grønt af menneskers håb

Gul af korn og glæde

Rødt af faner

Rødt af hjerteblod

... som vi har sunget hele vejen siden vi i 1972 dannede Folkebevægelsen.

Vi vil ikke finde os i, at demokratiet forsvinder og kapitalen styrer alt. - Vi vil være garanten for det nødvendige oprør.

Det nye sker, - når vi - der er tiltænkt tilskuerens rolle – begynder at blande os.

Og det gør vi - både på søndag og på mandag.

Vi ved at en anden verden er mulig.
05.06.2010