Tjekkiet - skovene dør

Det er varmt, selvvom sneen stadig lå i pletter omkring os i 1300 meters højde.

Vi er i  i de smukke Krkonos-bjerge på grænsen mellem Polen og Tjekkiet.

Synet af flere hundrede hektar med døde grantræer er sørgelig - ikke mindst da vi hører, at årsagen er menneskers virke mange hundrede kilometer herfra. Træerne står hvide som en spøgelsesskov milevidt omkring.

Vi 7 skovfolk og gartnere fra Danmark og vore værter fra skovskolen i den lille tjekkiske by Trutnov er taget op i bjergene for at se på syreregn og skovdød. Igennem 25 år havde vinden bragt syreregnen fra de store industriområder i Øst- og Vesttyskland og Polen og langsomt men systematisk slået skoven ihjel.

I begyndelsen troede skovfolkene, at der var tale om sygdom i træerne og fældede bælter for at den ikke skulle brede sig - men forgæves. Det var industriens forurening, der satte sine spor. I dag ses store bare pletter uden træer, hvor der før var tæt af høje graner.

Nye træer

De sidste års indsats for at dæmpe forureningen er allerde begyndt at virke. Det er nu muligt at igen at plante træer. Tjekkerne er allerede i gang med genplantning af områderne. Rydning af gammel, død skov og plantning af ny foregår under vanskelige betingelser bl.a. med hjælp af helikoptere og tovbaner op ad de stejle bjergsider.

Når vi kigger fra bjergtoppen mod nord ind i Polen sker der intet. Polakkerne lader spøgelsesskoven ligge, og tager kun få initiativer til at nedbringe forureningen fra deres mange kulfyrede værker. De polske naboer er ikke populære hos sde tjekkiske skovfolk.

En af vore værter Hoffmann, der er lære i økologi på skolen, og som har arbejdet og levet i området i ca. 35 år er stadig bekymret - ikke kun for forureningen, men også for den tiltagende turisme. Tusinder af hektar er udlagt som nationalpark, hvor der kun er begrænset adgang for turister - men omstillingen i Tjekkiet koster penge, og flere turister betyder flere penge til landet. Der er hårdt pres for at åbne op for flere turister, men skovfolkene er enige om, at naturen ikke kan tåle det. Det er rigeligt, at der allerede nu ligger enkelte store betonkolosser af hoteller (som har tilhørt de gamle fagforeninger) oppe i bjergene.

Private skove

Hertil kommer, at den tjekkiske regering er i gang med at privatisere alt - også statsskovene. Hoffmann og hans kolleger frygter hvad det vil ske, hvis pengestærke folk opkøber skoven med det primære formål at tjene penge. Så vil hundrede års pleje og omsorg for skoven kunne ødelægges på få år.

Endnu er dele af skoven i statens eje - og alle vore venner håber, at enten privatiseringen stoppes, eller at der vedtages en skrap skovlov, som forhindrer rovdrift.

For der er store arealer, med gammel skov med høje og flotte bøge og ege. Der er urskov, som vi i disse år taler om at skabe i Danmark og der flotte bevoksninger af gran og fyrrearter, som vi også kender hjemmefra.

En tredjedel af landet er dækket af skov. Heraf ejes stadig 55 % af staten, 30 % af kommunerne og 15 % er allerede privatiseret.

Blød overgang til markedsøkonomi

Lønnen blandt skovarbejderne er ikke høj - ca. 8.000 tjekkiske kroner. Det svarer til 2000 danske kroner. Inde i hovedstaden Prag vil der være knaphed, hvis en familie skal leve for den løn. Men her ude på landet er udgifterne moderate, og skovarbejderne lever et godt og jævnt liv. Omvæltningerne efter 1990, hvor det gamle styre faldt er gået lettere og mere gnidningsfrit her end i de andre østeuropæiske nabolande. Arbejdsløsheden er i bund - kun ca. 3 %. Til gengæld er inflationen oppe på 10-15 %.

Omstillingen til kaptalisme skaber usikkerhed hos mange. Kan arbejdsløsheden holdes nede ? Er det muligt at undgå en udhuling af reallønnen ?

Hos skovarbejdernes fagforening arbejder man for at organisere folkene, så man kan stå godt rustet til at tage livtag med de nye private arbejdsgivere. Der skal arbejdes for at sikre pensioner, ferieordninger og sociale ordninger. Mange af de sociale ordninger blev før betalt af samfundet og virksomhederne. ordningerne er væk efter 1990 og nyt skal bygges op.

De nye fagforeninger

Mange tror ikke rigtigt på fagforeningernes arbejde og kun få er indstillet på at betale en fagforeningskontingent som i Danmark. Alligevel har skovarbejdernes nye fagforening organiseret ca. 60 % af skovens arbejdere. Det er et flot resultat, hvis man sammenligner med andre europæiske fagforeninger syd for Danmark.

Forbundsformanden Robert Zednik fortæller, hvordan de har fået hjælp og gode råd fra fagforeningerne i Skandinavien til opbygningen af deres nye fagforening. Vi kan med glæde fortælle, at vi har en invitation til 20 af vore nye venner i skovene omkring Trutnov til et studieophold i Silkeborg i september i år. Med SID som vært og med støtte fra demokratifonden er vi allerede i fuld gang med at planlægge opholdet, der vil byde på både besøg i skoven, diskussion om luftforurening og udveksling af erfaringer om, hvordan vi laver fagforeningsarbejde.

På gensyn

Det er trætte men glade vi fredag tager afsked med Eugen Kral og de andre nye venner i Trutnov. Den menneskelige varme og en uges indtryk og oplevelser i det nye Tjekkiet overbeviser os om, at dette første bekendtskab vil udvikle sig til et værdifuldt og udbytterigt venskab mellem skovfolk i Tjekkiet og i Silkeborg.