Den nødvendige ulydighed

Tanker om civil ulydighed

Hele foråret har vi diskuteret, hvad vi kunne gøre for at stoppe de tåbelige forsøg med gensplejsede roer. Kunne vi bare gå ud og hive dem op ? Hvad ville vi komme til at betale i erstatning, hvis vi blev taget på fersk gerning ? Ville folk have sympati for aktionen ? Mange spørgsmål og for få svar gjorde, at vi droppede ideen.

Roerne blev rykket op

Pludselig på en af sommerens bedste dage var avisens forside ryddet. En gruppe aktivister var (i mistænkelig nærhed af Enhedslistens sommerlejr) gået i krig med en forsøgsmark med gensplejsede roer. Flot så det ud - i farver - på avisens forside. Roerne var rykket op, så der stod "GENSTOP NU". Det var tydeligvis en aktion, som var forberedt og som gav genlyd, men hvem mon stod bag ?

Kursus i civil ulydighed

Samme sommer havde jeg meldt mig som deltager i Jyder mod Overflødige Motorvejes 3-dages kursus med den spændende titel: Civil Ulydighed i Silkeborg. En garvet aktivist fra Sverige, Jørgen Johansen, øste af sine mange års erfaring med planlægning og gennemførelse af aktioner. Nå - skulle det være nødvendig at hente en svensker herned for det. Venstrefløjen i Danmark har så mange, som er dygtige til at planlægge aktioner. Ja, men vi er alt for mange, som ikke har gjort os nogle mere principielle overvejelser over, hvordan aktionerne planlægges, hvordan de virker i offentligheden, hvordan vi får mange med og hvor længe vi i givet fald vil fastholde aktionen. Tænk blot på mange af de strejker og blokader, hvor pressen har vendt almindelige menneskers aggressioner mod aktivisterne, og ikke mod det, der blev aktioneret imod.

Det ville være dumt ikke at benytte lejligheden til at blive lidt klogere på det.

Jeg havde mødt Jørgen Johansen på et weekendseminar sidste efterår sammen med den norske kvinde Åsne Berre Persen, og var blevet meget inspireret af deres tanker og erfaringer.

De er begge inspieret af Ghandis ikkevolds-teorier og Jørgen har arbejdet sammen om ikke-voldelige aktiviteter med aktivister kloden rundt - fra studenterne på Den Himmelske Freds Plads til aktivister i Nordirland og Bosnien - for ikke at tale om aktionen i Sverige for at forhindre, at Kynnefjeldet bliver brugt til deponering af atomaffald, der nu kører på 18. år.

Civil lydighed - et problem for demokratiet

Han indledte med den filosofiske betragtning at civil lydighed er et stort problem for demokratiet - lige fra togføreren, der præcist kørte togene med jøder frem til udryddelseslejrene til piloten, der lydigt flyver bombeflyene. De gør det alle med den undskyldning: Hvis jeg ikke gør det, er der en anden som gør det. Eller sagt på en anden måde: Orwells overvågningssamfund bliver aldrig aktuelt på grund af den udbredte civile lydighed !

De civile ulydige er som regel mindretal - men et vitamintilskud for demokratiet. der er basis for civil ulydighed, når der er for stor afstand mellem lovene og befolkningens opfattelse af, hvad der er retfærdigt.

Et par principper

Jørgen fremhævede 5 principper, som må gælde for, at der er tale om civil ulydighed.

- Der er tale om en ulovlig aktivitet

- Aktionen skal være ikke-voldelig

- De, som deltage, skal være af en sådan overbevisning om, at aktionen er rigtig, at de vil tage konsekvenserne for aktionen, f.eks. lade sig slæbe for retten og evt. fængsle.

- Der skal være åbenhed om aktionerne - og målet er sagen, ikke betjentene eller skruebrækkerne

- Aktiviteten skal have et samfundsmæssigt og/eller etisk sigte

Vi fik mange gode diskussioner om disse principper - ikke mindst for de fleste af os sjældent har arbejdet konsekvent efter dem i de aktiviteter, vi havde været med i.

Livsstil eller metode

Især debatten om det ikke-voldelige princip gav grobund til debat. Men Jørgen argumenterer overbevisende. Hans påstand er blandt andet, at det ikke er mærkeligt, at mange væbnede befrielseskampe f.eks. i Afrika er endt med udemokratiske et-parti styrer. Der er ingen tvivl om, at lederne har været gode militære ledere - men sjældent har de samme mennesker magtet at udvikle demokratiet efter magtovertagelsen. Tværtimod har de fortsat brugt de militære arbejdsmetoder i ledelsen af landene. En sjælden undtagelse har været Sydafrika - måske netop fordi ANCs militære gren alle år har været af begrænset omfang og indflydelse.

Man kunne stille spørgsmålet om principperne for civil ulydighed er teknik for effektive aktivister for at opnå et mål, eller om der er tale om en livsstil - en måde at udvikle demokratiet på.

Patent på civil ulydighed ?

Et andet interessant spørgsmål, der gav debat var, om venstrefløjen - os med de "rigtige" meninger - har patent på at anvende Civil Ulydighed. Hvad med abortmodstandere og landmænd, der er imod forbud mod brug af pesticider ? Tænk selv efter i en stille stund.

Sociaslister bør vælge civil ulydighed

Selvom der i Enhedslisten er samlet mange erfaringer fra miljøaktioner, sociale aktioner og strejker fra de sidste 30 år, er der ingen tvivl om, at mvi kan lære nyt og lade os inspirere.

Hvilket resultat ville det give, hvis gen-aktivsterne stod frem og indrømmede: Ja, jeg har trukket 13 roer op - døm mig for det, hvis I mener det er ulovligt.

Kan vi planlægge kommende aktioner, så pressen ikke fokuserer på hærværk i Esbjerg, hundebid i København og hætteklædte unge i Ålborg ?

Både fagbevægelsen, miljøfolk, sociale bevægelser og politisk aktive i liste Ø kan hente inspiration i teorien om civil ulydighed og erfaringerne fra ikke-voldelige aktioner.

-----------------------------

En præst der deltog i kampagnen mod Gaskraftværket i Norge udtrykte det meget klart: Biblen er jo en lærebog i civil ulydighed ! Om arbejderbevægelsens historie kunne man sige det samme.

Tankerne er ikke nye, men jeg har ikke mødt mennesker i Danmark, som på samme gennemtænkte, veldokumenterede og overbevisende måde har kunnet inspirere til nye og bedre aktioner, som Jørgen Johansen gjorde det på Daghøjskolen i Silkeborg 3 dage i august.

Til yderligere inspiration har Jørgen Johansen og Åsne Berre Persen i 1998 skrevet bogen Den nødvendige Ulydigheten, udgivet af FMK, Folkereisning Mot Krig.