Nimbus i Norge

Hele torsdag d. 24. juni 2004 regnede det. Byge efter byge.

Alligevel pakkede vi Nimbussen og Karen Marie, min kone, satte sig hen mod aften for første gang på passagersædet på en længere tur. Ikke uden nervøsitet for, hvad de næste dage skulle bringe.

Vi tog turen til Frederikshavn i et stille tempo og men pauser undervejs, så hun kunne vænne sig til den 2-hjulede. Langsomt men sikkert slappede hun af og begyndte at nyde udsigten både til højre og venstre.

Vi nyder Risør

Vi skulle med Kystlink lidt over midnat. Den norske Nimbusklub havde aftalt en rabatpris, så mand og maskine kun kostede 290 norske kroner tur-retur. Godt ombord fandt vi et stille hjørne med en bekvem sofa i cafeteriet – og det lykkedes at få en rolig nat uden høje bølger og med god søvn før vi om morgenen stævnede ind i Langesund. De smukke norske træhuse på fjeldet bød os velkomne.

Turen ned gennem Arendal-området tog vi i små bidder og nød naturen. Frokost i den hvide by – havnebyen Risør. Herefter det sidste stykke til Åmli lidt inde i landet.

Til Jettegryderne

De norske Nimbus-venner tog godt imod. Der var allerede mange på pladsen. Den lejede hytte lå desværre et par kilometer fra pladsen – så vi kunne godt have brugt et telt. Snakken gik med gamle, og især nye, bekendte fra både Norge, Tyskland og Danmark. Der var sørget for et stort halvtag med langborde og en scene, samt kolde øl til norske priser. Treffet var hyggeligt og overskueligt – vel med omkring 50 deltagere.

Vi tog på egen hånd på en tur i omegnen – og lørdag var der fællestur med godt 30 Nimbusser til Jettegryderne i Nissedal. De sidste par kilometer op til det smukke naturområder foregik til fods – og enkelte tog mod til sig og badede i det kolde vand fra elven.

Rejer i lange baner

Lørdag aften bød på fælles-middag. Menuen lød på rejer – som vi selv skulle pille. Store bunker af friske rejer blev hældt ud på bordene – og så var det ellers med at rubbe fingrene, til vi var mætte. Aldrig har jeg set så mange rejer på ét bord. Aftenen bød desuden på lotteri, karokee-sang og Primus-konkurrence. Til sidstnævnte disciplin skulle deltagerne se, hvem der hurtigst kunne koge en halv liter vand på medbragt Primus. Der havde på treffet været mulighed for en natur-vandring med indlagte poster med forskellige spørgsmål. De, der i forskellige aldersklasser havde svaret rigtigt, fik lørdag aften præmier.

Tref nr. 25

Treffet var det 25. norske Nimbus-tref. En af de danske deltagere, Per fra Skagen, havde deltaget i alle 25 tref og blev behørigt hyldet. Desuden blev en nordmand helt oppe fra det nordlige Norge hædret. Han havde kørt 1.200 km på sin røde Nimbus for at komme til Åmli. Det er et langt fædreland, de må leve med deroppe.

Søndag var der tid til afsked, før en smuk tur gennem skov og langs søer og elve bragte os tilbage til Langesund og med skib hjem til Danmark. . Alt i alt godt 820 km. før vi var hjemme i Silkeborg igen.

Bjørn, Morten, Glenn, Rune og de andre norske Nimbus-venner havde gjort sig stor umage for et tref med masser af hygge, samvær og sjove aktiviteter. Det lykkedes – og nogle af aktiviteterne kunne uden tvivl også kunne fornøje mange på vores eget danske Nimbus-trefKaren Marie er begyndt at vænne sig både til fartvinden og ventilernes klapren, så det er sikkert ikke sidste gang vi tager turen til Norge.