Christian Juhl

Doña Dolores stÃ¥r blandt nogle af sine 24.000 spinkle kaffeplanter. 

Hun viser os, hvordan hun behandler dem, for at de skal gro og give et godt udbytte

Vi er godt og vel 2 timers kørsel nord for Nicaraguas hovedstad Managua. Vi er oppe i bjergene i ca.900 metershøjde, og selvom vi står i skyggen, sniger temperaturen sig op omkring 30 grader.

Dolores passer sammen med sønnen og 3 andre den lille finca, som vel bedst kan oversættes med husmandsbrug. Når der skal høstes, har yderligere15 af landsbyens beboere arbejde i godt 3 måneder ved at hjælpe med plukning af den kaffe, der er i færd med at blive kendt som verdens fineste.

Inden kaffen går videre til tørreriet, skal frugtkødet skrælles af de røde bønner. Det sker med håndkraft i et lille skur ved siden af Dolores' lille lerklinede hus. Gennem et sindrig system af kanaler skylles bønnerne for bagefter at blive tørret og kørt til det kooperative kaffetørreri Solcafe20 kilometerborte.

Økologisk kaffe

Dolores er en foretagsom kvinde. Al kaffeavlen foregår økologisk. I store tønder blander hun vand og dyregødning. Sammen med de komposterede planterester fra bl.a. bananpalmerne er det den gødning, der skal til for at få kaffeplanterne til at gro. Kaffeplanterne skal have skygge. Derfor er der plantet bananpalmer, ananas og mandariner imellem kaffen. Disse planter giver en lille biindtægt ved at Dolores og familien laver marmelade og sælger bananer i de perioder, hvor der ikke er arbejde med kaffen.

Dolores har i 7 år været tilsluttet kaffekooperativer både for at sikre en god pris på kaffen, men også fordi det er her hun i kooperativets kvindegruppe mødes med andre kaffeavlere og udveksler erfaringer om den økologiske drift og om skadeyrsbekæmpelse, ligesom hun her går til kursus i regnskabsføring. Hun har for nylig optaget et mikrolån, så hun kan købe ekstra 10 tønder land jord. Kooperativet råder desuden over jordbrugsteknikere, der kommer ud for at se på planterne og for at give gode råd.

Katastrofale kaffepriser

Dolores har 7 børn, og selvom det går godt med den lille finca, kan hun godt mærke de drastiske fald i verdensmarkedets priser på kaffe. En sæk kaffe, der i 1998 kostede 145 dollars på verdensmarkedet, kan i dag indbringe 60 dollars. Det har været katastrofale for området. Den har betydet arbejdsløshed for halvdelen af de, der arbejder i kaffesektoren. 6 banker er krakket og der er ingen kapital hos producenterne til at udvikle driften. For tusindvis af arbejdere og deres familier betyder det underernæring og børn der dør af sult. Gennemsnitslønnen for folkene i området liggerpå 2dollars om dagen. Nicaragua er et af verdens fattigste lande.

Heldigvis er kaffepriserne igen begyndt at stige, og Dolores ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Hun ved, at kaffeavlerne i området avler noget af verdens fineste kaffe. Førhen blev meget af kaffen afsat fra Nicaragua først og fremmest drukket for at vise solidaritet med Sandiniststyret. Nu er det anderledes. Kaffen fra Sebaco-området, som vi er i, serveres i dag på de fineste cafeer verden. Kaffekooperativet er tilsluttet den kendte Max Havelaar Fair Trade-ordning, der sikrer at en større del af salgsprisen går tilbage til bønderne.

På kaffetørreriet Solcafe sender bønderne deres kaffe til forarbejdning. Hver producents bønner tørres for sig, så aftagerne ved, hvorfra kaffen kommer. Bønnerne bredes ud i store flader og tørres i solen. Med en grov rive sørger arbejderne for, at kaffen vendes. Hver aften samles kaffen igen i sækkene med hver enkelt producents navn på. Når kaffen er tør, slås skallerne af i Socafe's store maskinhal. Her sidder 50 kvinder ved et langt bånd og sorterer kaffebønnerne efter kvalitet og størrelse. Omkring 250 arbejdere har i sæsonen arbejde på Solcafe.

Inden kaffen pakkes til eksport brændes og smages en prøve af hver sæk kaffe for at sikre, at kvaliteten er i orden.

Hensyn til arbejderne

Jesper, der arbejder for den danske3Ffagforening i Nicaragua, ser skeptisk på de uafskærmede drivremme, støjen og det ensidigt belastende arbejde for kvinderne. Hans opgave er at hjælpe de lokale fagforeninger med at få sikkerhedsarbejdet i gang på landets arbejdspladser. Fair Trade principperne skal sikre at producenterne får en rimelig pris, og økologien skal sikre, at der tages hensyn til naturen. Men der mangler stadig en indsats for, at arbejdskraften er sikret mod støj, støv og risiko for arbejdsulykker.

Lønnen ligger over fagforeningens mindstekrav – men er meget lav, set med danske øjne. Den udgør 15 danske kroner pr. dag.

Som noget særligt for kooperativet, der hedder Cecocafeen, afsættes hvert år penge til kreditter til kaffeavlerne, ligesom der er igangsat et boligprojekt, hvor der bygges 31 boliger til arbejderne. Endelig er der afsat penge så 177 børn sidste år kunne få støtte til skolegang. Kooperativet udgør 2016 producenter fordelt på 11 organisationer. Der dyrkes kaffe på godt4.000 hektarjord, heraf dyrkes 60 % økologisk.

Forsoning

Bjergområder var centrum for 80'ernes guerillakrig mellem sandinisterne og de USA-støttede contraer. Her foregik nogle af de mest blodige slag. De daværende sandinistiske kooperativer var ofte mål for contraernes afbrændinger af både marker og huse. I dag husker alle voksne stadig borgerkrigen. Kaffekooperativet består både af bønder, der støttede sandinisterne og nogle der støttede contraerne. I dag prøver de at holde de politiske stridigheder ude af arbejdet og sikre en forsoning mellem de gamle dødsfjender.

Det er svært at se, hvordan de små avlere og deres kooperativer kan klare sig overfor de store kaffekoncerner. Men trenden med cafeer i de vestlige storbyer, hvor kaffen har fået status som rødvin, stiller krav om kvalitet. Denne efterspørgsel gavner kaffebønderne i Nicaragua. De er i stand til at levere varen.

Der er god grund til at se på kaffeposens varedeklaration, næste gang vi handler ind.

2.5.2005