Palæstina - indespærret i eget land

OmrÃ¥det har i Ã¥rhundreder været brugt af landmænd med fÃ¥r og geder og til avl af oliven.Udsigten er frodig. Vi er i landsbyen Arath, der ligger pÃ¥ en forhøjning tæt ved Tulkarm pÃ¥ Vestbredden.

En af beboerne viser os muren mod vest. Den skiller palæstinensere og israelere.

Foran muren bag3 meterhøj trådhegn er indrettet et stort område, der fremover skal fungere som den af de 12 nye produktionszoner, som israelerne anlægger op ad den forhadte mur. Her anlægges virksomheder, hvor palæstinenserne kan søge arbejde. Ikke på almindelige vilkår – men til 2/3 af mindstelønnen og uden forsikring, hvis der skulle ske en ulykke. Fagforeninger har ingen adgang.

Indgangen minder om en af de mange tjekpoints, som i disse år opbygges på Vestbredden. En lang gang med højt hegn på begge sider hen til kontrolstedet, hvor de passerende for tjekket ID-kort af soldater bag armeret glas. Håndtasken skal gennem maskinen, som de fleste kender fra lufthavnene.

På den anden side af kontrolområdet skal arbejderne vente, til arbejdsgiverens bus bringer dem til dagens dont. Der er søgning til arbejdspladserne. Med en arbejdsløshed på 40 % er der ikke råd til at være kræsen.

Af sikkerhedsmæssige grunde

Den første virksomhed er allerede etableret og en Mærsk-container står klar til at bringe varerne til Israel på den anden side af muren.

For at få plads til den nye produktionszone, blev 7 lokale huse væltet.

Beboerne i området må kun være ude til kl. 20 om aftenen – af sikkerhedsmæssige grunde. En aften, hvor naboerne havde siddet ude og hygget sig omkring grillen, omringede 3 militærkøretøjer pludselig husene. Alle blev gennet ind i et af husene og afhørt. 1 blev fængslet.

Familierne har boet her i 100 år, men føler ikke at de bestemmer i deres eget område.

Vi kigger endnu en gang på produktionszonen. Tanker om en moderne slavelejer ligger på tungen.

Farlig kemi-produktion

Vi kører nogle få kilometer før vi når en anden produktionszone. Vi er i Quesurah-området. Omringet af høje mure, pigtråd og et skydetårn. Vi kan ikke komme ind. Bag murerne ligger 4 kemikaliefabrikker, som er flyttet hertil fra Israel. Det er for farligt og forurenende at have liggende inde i Israel. Et par uger om året er produktionen stoppet. Det der de dage, hvor vinden kommer fra øst og blæser den ildelugtende røg over på Israel-siden. Nabohusene står tomme. Ingen tør bo tæt på de farlige og usunde arbejdspladser.

Skuddene brager

Skuddene brager fra maskingeværerne. Folk fra Al Aqsa brigaden kører gennem byen og sidder på tagene af pick-uper og taxaer. Vi skynder os ind fra cafeens balkon. Vi skal ikke nyde noget af vildfarne projektiler. Det er et begravelsesoptog tværs gennem Nablus. 2 af gruppens medlemmer er for 2 dage siden døde i israelske fængsler og skal have en helte-begravelse. Mange af byens huse er mærket af træfninger mellem modstandsfolk og israelsk militær. Selvom vi er dybt inde på Vestbredden kører israelerne hver nat gennem den gamle bydel for at vise, hvem der bestemmer.

I går hilste vi i Jenin på en familie, der havde mistet deres hus. De 2 ældste sønner var med 40 dages mellemrum blevet lokket i baghold og slået ihjel af de israelske soldater. En 3. bror var fængslet i 7 år. Deres forbrydelse var at de bekæmpede besættelsesmagten – de var modstandsfolk.

Undtagelsestilstand

Det er torsdag. Palæstinensernes præsident Abu Masen har erklæret undtagelsestilstand. Situationen på Gaza-striben med interne kampe er så uholdbar, at noget drastisk skal gøres. Palæstinenserne slås mod hinanden. Fatah mod Hamas. Verdenssamfundet forlangte, at palæstinenserne skulle indføre demokrati. De gennemførte et valg, men valgte de forkerte. USA, EU og Israel tilbageholdt bistandsmidler og skatten. Folk sulter og holdes indespærret på Gaza-striben. 1,4 million mennesker på et stykke land på størrelse med Langeland. Det kan kun gå galt.

Apartheid-muren

Langt inde på det palæstinensiske området har israelerne bygget den mur, der skal adskille israelere og palæstinensere. I timevis venter palæstinenserne når de skal til eller fra arbejde.

Det er lettere at have et dansk pas. De unge israelske soldater forlanger i en brysk tone at se visum. Vi har ikke visum, men en 3-måneders opholdstilladelse. Vi er 4 i gruppen. De 3 af os har almindelige danske navne Finn, Jan og Christian. Nabil er dansk statsborger – født i Danmark. Men hans navn er arabisk. Han hives ind bagved til et forhør. Hvad laver du her ? Hvem har du besøgt ? Hvor skal du hen ? Hvad har du i bagagen ? Vi protesterer højlydt mens køen på den anden side af tjekpointet vokser. Hvorfor skal vores rejsefælle udsættes for en sådan uretfærdig behandling ? Fordi vi bestemmer det, er svaret fra den israelske soldat. Efter næsten en times protester, er Nabil med os igen. Vi tænker på de syge, gamle og gravide palæstinensere, som har ventet halve og hele dage ved tjekpointene. Vi tænker på de mange, som skal igennem hver dag for at komme på arbejde. I deres eget land,

Vi er heldige. Vi har det privillegie, at vi kan tage hjem igen. Palæstinenserne har ingen valgmulighed. De lever indespærret i deres eget land - uden udsigt til den frihed og retfærdighed, vi opfatter som en selvfølge.

7.9.2007

Fotos: Finn Sørensen, Jan Mathisen, Chr. Juhl

Tekst til fotos:

1: Massivt militæropbud ved palæstinensisk protest mod muren.

2: Muren snor sig622 kilometerlang og9 meterhøj. Den gør livet umuligt for palæstinenserne

3: Kvinder kræver ret til eget land

4: Nabo viser os produktionszone, hvor palæstinenserne kan arbejde på slavelignende vilkår.

Fakta om muren:

FN har i 1967 fastlagt grænserne mellem Israel og Palæstina – den såkaldte grønne linie.Israel bygger ny en mur, der inddrager godt 11% af palæstinensernes jord på den forkerte side af den grønne linieMuren bliver færdigbygget622 km. Lang. 85 % af muren følger ikke den grønne linie.Det betyder at israelerne tager godt 11 % af palæstinensernes jord.124 km. vej inde på Vestbredden er forbeholdt israelerne.700 vejblokader og tjekpoints er oprettet for at israelerne kan kontrollere al trafik.200 huse er jævnet med jorden i forbindelse med byggeriet af muren.

Hvem er vi:

Vi er 4 fagforeningsfolk, der på eget initiativ og på egen regning planlagde en studietur til Palæstina for at se, hvordan leveforholdene var og hvordan fagforeningerne arbejdede. Turen blev gennemført en uge i juni måned.

De 3 er:

Jan Mathisen & Nabil Mohammad,3FRestauration i København

Finn Sørensen,3FIndustri & Service i København

Chr. Juhl,3FSilkeborg

Efter besøget har vi hjulpet3Fmed at reorganisere forbundets Palæstinagruppe og prøver at inddrage flere i solidaritetsarbejdet med fagforeningerne