Det stærkeste ord

... er stadig NEJ

Der skal igen skæres i kommunens budget.

Vi er verdens rigeste folk – og kan ifølge en konservativ finansminister købe hele verden.

Men vi har ikke råd til velfærd. Forstå det, hvem der kan.

Jeg har et par gange hørt socialdemokrater sige, at de er nødt til at stemme for byrådets budget, uanset hvordan det falder ud.

Det er udtryk for ansvar, siger de.

Jamen – hvis nu budgettet systematisk skærer ned på servicen til de grupper, som er samfundets svageste, og som bør støttes. Hvor er så ansvarligheden ?

Hvis der i Aalborg skal ske nedskæringer på de ældre, børnene og skolerne på 182 millioner kroner, fordi regeringen opsætter urimelige rammer, er det så ansvarlighed at gennemføre nedskæringerne, eller at sige stop og vise alternativer ?

Selvom partikammerater i Kommunernes Landsforening har indgået "frivillige" aftaler med regeringen om nedskæringer, er det så ansvarlig politik at være håndlangere for regeringen, eller er det at forsvare de vælgere, man er blevet valgt af, og som rammes af nedskæringerne ?

Det er svært at gøre begge dele.

Det stærkeste ord er stadig NEJ.

Ofte begynder forandringen med dette lille ord.

Ofte er findes der større ansvarlighed hos de, der har mod til at sige fra, end hos de, der flyder med strømmen.