Figthers and lovers

Vore rettigheder begrænses.

6 aktive fra foreningen Fighters & Lovers blev torsdag i sidste uge i Østre Landsret dømt efter terrorloven for at have støttet FARC i Colombia med en radiostation og PFLP i Palæstina med et grafisk værksted. De var ellers blevet frigivet ved byretten.

Begge organisationer anser sig for at være befrielsesbevægelser, der slås for frihed og retfærdighed i deres land – og gennemfører udover væbnet modstand mod hhv. hæren i Columbia og den israelske besættelse i Palæstina.

Inden jeg kommenterer dommene vil jeg gerne komme med en indrømmelse. Jeg har økonomisk og moralsk støtter organisationer, der efter al sandsynlighed ville have været på terrorlisten, hvis den havde eksisteret da jeg var yngre. Jeg har støtter den namibiske befrielsesbevægelse SWAPO, der havde en militær gren. Jeg har støttet den sydafrikanske befrielsesbevægelse ANC, der havde en militær gren. Jeg har støttet FSLN i Nicaragua, der havde en militær gren. Og en række andre organisationer, der i dag har det til fælles, at de er som regeringsbærende i deres land.

Ingen af disse organisationer er eller har været terrororganisationer, for så ville jeg ikke have støttet dem. De har ført væbnet kamp mod de undertrykkere i form af landets militær eller besættelsesmagters militær, som har forhindret demokrati i deres land.

Efter 11. september 2002 blev der i mange lande lavet terrorlove – herunder også i Danmark. Lovene henviser til EU's liste over de organisationer, som de anser for at være terrororganisationer.

En lovgivning, der på afgørende områder begrænser vore rettigheder som borger i Danmark, og som indtil nu ikke har gavnet kampen mod terror. Til gengæld har lovgivningen åbnet en ladeport for, at bl.a. PET kan aflytte landets borgere uden almindelig retssikkerhed. Lovgivningen har gjort, at Danmark har taget et stort skridt hen imod det overvågningssamfund, som de fleste af os er inderligt imod.

Dommen betyder, at mange vil tøve med at støtte organisationer rundt i verden, der slås for demokrati og frihed i det land, hvor de bor.

Dommen kan betyde også, at det kan blive problematisk for bl.a. fagforeninger at støtte kolleger i lande med en udemokratisk regering. Columbia topper listen over lande, der praktiserer mord på fagforeningsledere, hvis de er i vejen for magthaverne. I Colombia bliver der myrdet ligeså mange fagligt aktive som i resten af verden til sammen – i alt 76 faglige ledere blev myrdet sidste år. Internationale organisationer anklager Colombias regering for at se gennem fingre med det og tilmed støtte de politiske mord.

Dommen i Danmark har skabt en uholdbar retstilstand, som forhåbentlig vil ændres ved en anke til højesteret.