Christian Juhl

om politirazziaen i Brorsons Kirke

Så vendte Danmark endnu en gang ryggen til "de andre" og viste sig fra den det kolde, selvtilstrækkelige og kyniske side.

Brorsons Kirke blev stormet af politi og hunde.

Irakiske flygtninge, der havde taget tilflugt i kirken, blev taget med.

Er det virkelig mit Danmark, der accepterer og gennemfører den slags ?

Nej - det tror jeg ikke danskere vil lægge ryg til, hvis de blev tvunget til at tage stilling.

Men regeringen beslutter og udfører den kyniske politik alligevel.

Den tyske præst Martin Niemöller skrev:

Først kom de for at tage kommunisterne men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere

Den danske regering er ikke nazister, som dem der smed Niemöller i koncentrationslejr i Tyskland.

Men kynismen breder sig – og det bliver den ved med, indtil vi kræver det humane, åbne, næstekærlige og solidariske Danmark tilbage.

De, der siger, at lov er lov, og lov skal holdes, har også taget stilling, og vendt flygtningene og andre i samfundets udkant ryggen.

Det er i disse kolde tider op til hver enkelt at beslutte, hvordan det land, vi lever i, skal være. Og at handle derefter.

Den nuværende politik har for længst overskredet mine grænser for, hvad der bør være, ordentligt, godt og dansk.

Find dig et spejl, kære dansker, og spørg den du ser, hvor hans eller hendes grænser går.
13.8.2009

Anstændigheden smuldrer
Jeg har overskredet Bente Lysgaard Mikkelsens grænser med mit syn på behandlingen af de irakiske flygtninge i Brorsonskirken, skriver hun i Avisen 19.8.09

Det er jeg på sin vis glad for. Så er vi der, som i gamle dage blev kaldt uenige.

Det er ikke så moderne længere. Nu skal alle helst være enige – med Pia Kjærsgaard.

Ikke mindst de sidste 10 års udvikling har flyttet danskernes grænser.

Førhen var det en almindelig dansk norm, at være rummelig, åben overfor andre og næstekærlige.

Nu skal man desværre langt ud på venstrefløjen for at finde denne norm.

Førhen var der en anstændig grænse for, hvordan man omtalte andre – både andre danskere og "de andre".

Nu er det almindeligt at bruge alskens nedsættende udtryk om "de fremmede".

Før så vi en ressource i de fremmede, der kom til vores land. Nu beskrives de af mange som en belastning.

Dansk Folkeparti har ikke levet forgæves. Alle de store, gamle partier incl. det gamle arbejderparti Socialdemokraterne har overtaget deres holdninger på flygtningeområdet. SF holder kæft af taktiske grunde, fordi de vil i regering.

Desværre skrider normerne ikke kun på flygtningeområdet.

Også holdningen til handicappede, psykisk syge, arbejdsløse m.fl. skrider.

De er selv ude om det – de må klare sig selv, lyder det. Ja de skal tvinges til at arbejde for at kunne få støtte af samfundet.

Væk er den gamle holdning om at tage vare på hinanden, at give plads til alle – eller som kirkens folk siger det – at være næstekærlige.

Vi er i fuld gang med at skabe et kynisk og egoistisk Danmark, som generationer efter os vil skamme sig over.

Jeg vil ønske at flere i de nuværende generationer aktivt skammer sig over den udvikling, og gør oprør.

For det er jo vores egen skyld, at vi er havnet her.

Vi har selv valgt de politikere, der har igangsat denne moralske nedtur, bakket op af det mest nedrige i den danske folkesjæl (hvis en sådan måtte eksistere) nemlig egoismen.

Vi har som vælgere magten til at ændre retningen.

Derfor er jeg glad for at være uenige med Bente Lysgaard Mikkelsen og andre, der vil forsvare de nedrige tendenser