Vestas lukker

Vindmølle-industrien har fremgang og solide overskud.

Alligevel fyrer vindmøllegiganten Vestas over 2.000 medarbejdere. Det er blevet for dyrt at producere vindmøller i Vesteuropa, siger Vestas' ledelse. Det er langt billigere i Asien. Firmaet har blikket stift rettet mod aktionærer interesser.

Men koncernens overskud er skabt gennem samfundets finansiering af kvalificerede medarbejdere, gennem de lokale kommuners organisering af den nødvendige infrastruktur, gennem offentlig forskning og viden, og ikke mindst gennem de værdier, som de ansatte løbende skaber. Alligevel drejer de nøglen uden at tøve.

Derfor er spørgsmålet: Skal det danske arbejdsmarked være en legeplads for de internationale koncerner og deres aktionærinteresser, eller skal der skabes et demokratisk alternativ ?

I Enhedslisten mener vi det sidste.

Vestas-sagen viser, at der er behov for skarpe indgreb overfor virksomheder, der udnytter samfundets støtte til forskning, infrastruktur og uddannet arbejdskraft.

Vestas og andre internationale virksomheder med mere end 50 ansatte, der fyrer medarbejdere ved at udflage til udlandet, skal efter vores mening:

oprette en fyringspulje, der skal dække medarbejdernes videreuddannelse med fuld løn i 1 år og styrke etablering af alternativ produktion under de ansattes, fagforeningernes og lokalsamfundets kontroloverdrage produktions-, forsknings- og kontorfaciliteter til stat eller kommune uden kompensation

Hvis massearbejdsløsheden skal nedbringes, må vi handle før skaden sker. Det er nødvendigt at styrke en alternativ produktion medarbejdernes jobsikkerhed og samfundets behov for bæredygtighed:

Staten bør oprette offentligt ejede produktionsvirksomheder og forskningscentre inden for vind-, sol-, bølgekraft og energibesparelserStaten må samtidig gennemføre en omfattende udbygning af infrastrukturen med vedvarende energi – herunder en omstilling til bæredygtig transport og boligmasse – for at sikre, at den offentlige klimaindustri er sikret afsætning.

Vi har alt for længe passivt accepteret at den ene koncern efter den anden forlader landet – uden at bidrage til udviklingen af det lokalområde, de lægger bag sig.