Christian Juhl

Haps! Aflever it-rygsæk og øvrige hjælpemidler du har brugt i det daglige i folkeskoletiden.

Det er den besked ordblinde elever fik, da de sluttede folkeskolen i juni.

Det svarer til at tage briller, benprotese eller andre nødvendige hjælpemidler fra folk. Og bede den et-benede stå på egne ben!

Er man kun ordblind i folkeskole-tiden? Forsvinder ordblindheden efter 9. klasse? Og er man ikke ordblind hele døgnet?

Hvis en ordblind 3F'er gerne vil tage en 9. eller 10. klasses eksamen på det lokale VUC er der ingen it-hjælpemidler at få. Ordblinde må klare sig selv - eller søge hjælp ved kommunen via § 112 i Serviceloven. Og det er ikke en let sag.

Hvorfor lades man på den måde i stikken? Jeg tror svaret er: Der er et alt for snævert fokus på ordblindhed og uddannelse. Og det er endda kun SU-berettiget uddannelse!

I dag er ordblindeområdet et stort kaotisk ansøgningscirkus. Selv om Uddannelsesstyrelsen har som mål, at 70 procent skal have svar indenfor 30 dage når de søger om it-rygsæk, viser tal fra januar 2011, at kun 6 procent får svar til tiden.

Jeg vil ikke anklage regeringen for at have udsultet området. Det har fået stigende politisk opmærksomhed og Bertel Haarder havde før Troels Lund også fokus på området. "Det at kunne læse er afgørende vigtigt for deltagelse i både uddannelse og samfundsliv", udtalte Bertel i 2009. Men hjælpen fokuserer desværre snævert på uddannelse og ikke bredere på samfundsliv.

Der er brug for en nytænkning med et ambitiøst men realistisk mål: It-værktøjerne skal være fuldt tilgængelige for alle. Det gælder i dag for et program som adgangforalle.dk, som enhver kan downloade gratis fra programmets hjemmeside. Men programmet kan ikke godt nok honorere kravene til en hurtig oplæsning. Og det tilbyder ingen skrivehjælp. På lignende vis har staten (Kulturministeriet) bakket op om udviklingen af programmet Dictus, som er et tale-til-tekst-program. Det koster penge.

Det fantastiske ville være, hvis staten sikrede ordblinde og andre med læse-og-skrive-vanskeligheder let og uhindret adgang til de forjættede hjælpeprogrammer. Programmerne skulle ganske simpelt være "freeware". Så kunne 3Feren downloade det på PCen i lagerhallen og få læst digital tekst op, f.eks. manualer eller skriftlige instruktioner. Eller kunne downloade det på PCeren hjemme og få stavehjælp, når der skal sendes en mail til børnenes lærer. Eller få læst nyhedsbrevet op fra foreninger eller fodboldklubben.

Det ville også betyde en helt anden fortrolighed med programmerne, hvis børn lige fra skolen kendte programmerne. Et spændende forskningsprojekt fra Holstebro viser, at også børn med almindelige læsefærdigheder har gavn af pc-læsning. Hvis alle kendte programmerne og de var tilgængelige på alle computere, kunne ordblinde og folk med læse- og skrivevanskeligheder blive selvhjulpne.

I dag bruger staten mange millioner for at bruge programmerne. Staten køber i omegnen af 40.000 it-rygsække til folk i uddannelse og folkeskolerne har omkring 2.000 skoleaftaler alene med firmaet Mikroværkstedet. Samlet er det rigtig mange millioner kroner – og mange 100.000er danskere er stadig uden hjælpemidler.

Mit ydmyge ønske er: løft blikket, stop lappeløsningerne og lad staten gå i front med udviklingen af de relevante freeware-programmer. Det ville give et tiltrængt og forrygende uddannelsesløft.

Er I med Bertel og Troels?