Et andet Colombia er muligt
Det er 200 år siden, at Colombia blev en selvstændig stat.
Den anledning har landarbejderne og de små selvstændige, de oprindelige folk, kvindeorganisationer, miljøorganisationer, studenterorganisationer, fagforeninger med flere brugt til at samle en koalition for demokrati og retfærdighed i Colombia. De kalder initiativet Marcha Patriotica og opfatter det som den 2. Uafhængighed. Organisationerne har i de sidste 2 år igangsat debat om et alternativ til den siddende regering med den liberale Santos i spidsen.
På dagens pressemøde fortæller en af koordineringens ledere, Piedad Cordoba fra organisationen Et Andet Columbia Er Muligt, stolt hvordan det har været muligt at komme så langt. Mere end 1200 lokale organisationer har deltaget i at udforme grundlaget og står nu bag Marcha Patriotica.
Landet er kendt for en uhyre hård linje overfor oppositionen, især fagforeningerne med mord, forsvindinger, trusler mod familiemedlemmer, fængslinger og tortur.
Paramilitære grupper med tæt tilknytning til skiftede højreorienterede regeringer har haft såkaldte dødspatruljer.
98 % af mord og overfald ender uden dom. Gennem de seneste 20 år har 2.872 fagligt aktive mistet livet.
Eberto Diaz kommer fra fagforeningen for landarbejdere og små selvstændige. Han er formand for foreningens 80.000 medlemmer.
70 af fagforeningens ledere sidder i øjeblikket i fængsel.
Han har været med til at starte Marcha Patriotica og har forberedt den store mobilisering, som løber af stablen 21.-23. april i hovedstaden Bogota. De 2 første dage er brugt til at samle op på de lokale debatter, og den sidste dag deltager mere end 80.000 mennesker i en stor demonstration – ikke mindst landarbejdere fra hele landet. Folkene på landet har de dårligste levevilkår i Colombia.
2 af lederne i fagforeningen er forsvundet op til konferencen og den store demonstration. Den ene i Potomayo 18. april og den anden 21. april i Meta provinsen.
Eberto Diaz har meget travlt. Mere end 15.000 af hans medlemmer deltager i dagens store demonstration. Mange af dem rejser i bus i mere end et døgn for at komme til hovedstaden, og de skal efter demonstrationen rejse ligeså længe for igen at være hjemme. Eberto Diaz skal sammen med mange andre koordinere dagens demonstration, så alt kommer til at foregå fredeligt og uden konfrontation med politi og militær, der er massivt til stede på overalt i Bogota.
Vi når dog at få en snak med ham om frihandelsaftalen mellem EU og Danmark, som han er meget negative overfor. Aftalen nævner godt nok internationale rettigheder, som landene har tilsluttet sig, men aftalerne sikrer ingen mulighed for at sanktionere, hvis de ikke bliver overholdt. Colombianerne har følt frihandelsaftalen med USA på kroppen. Efter 20 år har den betydet stigning i prisen på fødevarer, der i større og større grad importeres. Desuden er omkring 600.000 småproducenter på landet gået fallit.
70 % af Colombias landbefolkning er fattige, d.v.s de lever for under 12 kr. om dagen. 30 % falder ind under FNs begreb for ekstrem fattige og lever for under 6 kr. om dagen.
Hvis EU's frihandelsaftale gennemføres, vil det betyde endnu flere fattige i Colombia.
Da vi siger farvel til Eberto Diaz, er vi enige med ham om, at international solidaritet er nødvendig – og en del heraf er at afvise EU's frihandelsaftale med Colombia.
Demonstrationen bliver større og større. Fra 5 forskellige steder i byen starter grupperne, der i timevis bevæger sig gennem Bogotas gader, for til sidst at samles på byens store Bolivar-plads. Selvom pressen i mange dage har prøvet at skræmme folk til ikke at deltage, bl.a. ved at påstå, at FARC og andre militante organisationer har infiltreret demonstrationen, og ved at påstå, at indflydelse til de mange folkelige organisationer vil skabe social uro. Demonstrationen, der er væsentlig mere farverig og højlydt end vi er vant til i Danmark foregår fredeligt. Og colombianerne har ikke ladet sig skræmme af mediernes historier. De er så mange, at de slet ikke kan være på pladsen. De fylder i sidegaderne, hvor talerne og musikken fra scenen kan følges på opsatte storskærme.
De 3 dage bliver et alvorligt signal tilden siddende regering om, at der er behov for dialog med oppositionen, og behov for fred og sociale reformer.
NB: Vi er en gruppe på 12 danskere, som er taget til Colombia på en fact-finding-mission for ved selvsyn at se på de barske forhold for de fattigste i landet, og for at høre colombianernes holdning til situationen. Vi har alle en faglig baggrund og et tilknytningsforhold til venstrefløjen. Initiativer er taget af Fagligt Columbia Fokus og rejsen er båret af en lyst til at komme om bag facaden og blive klogere på, hvordan forholdene kan ændres. Vi er ikke de eneste internationale gæster under Marcha Patriotica. Repræsentanter fra rigtig mange forskellige lande deltager og viser deres sympati med den nye situation i Colombia.