Genoptjening af dagpenge
Det er alt for svært at genoptjene retten til dagpenge.
I mandags indgik Enhedslisten en aftale om en redningspakke for de mange mennesker, der trues af udsigten til at miste dagpengeretten.
Vi indrømmer åbent at der var tale om en lappeløsning, der ikke rykker ved det reelle problem, nemlig dagpengereglerne. I dag behandler vi tre forslag, der burde kunne samle opbakning fra de der ønsker permanente løsninger.
Det første forslag vedrører retten til supplerende dagpenge, når man som fuldtidsforsikret tager et deltidsarbejde.
Retten til supplerende dagpenge blev af den foregående regering forkortet fra 52 uger til 30 indenfor to år. Regeringen forklarede den gang, at supplerende dagpenge fastholdt mennesker i deltidsjob og at ændringen ville føre til at arbejdsgiverne oprettede flere fuldtidsjob.
Arbejdsgiverne spekulerede nemlig i ordningen, som det kritisk lød fra Venstres ordfører.
Vi kan konstatere, at der mildt sagt ikke er skabt flere fuldtids arbejdspladser i det danske samfund siden reduktionen i retten til supplerende dagpenge – og man kan da også spørge sig selv, hvorfor den borgerlige regering ikke foreslog helt at afskaffe muligheden, hvis der var så enkel en sammenhæng, som Venstre påstod.
Imidlertid viser det sig, at alternativet til supplerende dagpenge efter 30 uger slet ikke er fuldtidsjob i de fleste tilfælde – men fuldtids ledighed. Vi kan konstatere at der stadig opslås masser af deltidsjob, men vi oplever også flere og flere ledige undlade at tage deltidsjob, fordi de har opbrugt retten til supplerende dagpenge.
Tendensen er generel, men rammer selvfølgelig særligt hårdt i brancher, hvor der i mange tilfælde ikke er rum for fuldtidsansættelser, f.eks. rengøring og cafeer.
Lad os kigge på et par eksempler. En cand. mag i engelsk og filmvidenskab får et arbejde på 11 timer ugentligt på et gymnasium.
Hun håber selvfølgelig, at det kan blive indledningen til en senere ansættelse på højere timetal eller endog fast fuldtidsarbejde, men som nyuddannet er det under alle omstændigheder fint med noget undervisningserfaring.
Efter 30 uger rammer hun muren.
Hun kan ikke længere få supplerende dagpenge og lønnen er mindre end dagpenge på fuld tid, så hun siger op. Vores cand. mag. mister vigtig joberfaring og tilknytning til arbejdsmarkedet. Gymnasiet må ansætte en ny vikar.
Der kan føre klassen op til eksamen.
Eller et andet eksempel. En person siger haps til et deltidsjob i en kantine i håbet om, at det kan blive til et fuldtidsjob på længere sigt.
Efter 30 uger på supplerende understøttelse er det ikke sket, men hun vælger at forsøge at få økonomien til at hænge sammen.
Efter 3 måneder må hun se i øjnene, at det ikke går og hun siger op for at blive fuldtidsledig.
Nu får hun så karantæne i 3 uger fordi hun ikke sagde op med det samme.
Der er som sagt intet der tyder på at forkortelsen af de supplerende dagpenge fra 52 til 30 uger har bekræftet Venstres teori om, at den ville skaffe flere fuldtidsjob.
Det har snarere skabt en endnu større usikkerhed for løsarbejdere på arbejdsmarkedet.
Et arbejdsmarked, der bliver mere og mere præget af kortvarige og usikre job.
Forkortelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge har tværtimod ført til, at mange mennesker tvinges til at afbryde forbindelsen til arbejdsmarkedet og vælge fuldtids ledighed.
Derfor foreslår Enhedslisten at genindføre retten til 52 ugers supplerende dagpenge.
Det løser naturligvis ikke problemet "fuldt og dækkende", men er helt i tråd med de ønsker fagbevægelsen har udtrykt.