Korruption og udviklingsbistand

Der har været mange korruptionsskandaler i dansk udviklingsbistand

Med baggrund af pressens afsløringer af korruption i bl.a. Afghanistan (bl.a. i Information)har Enhedslisten kaldt ministeren for udviklingsbistand i samråd.

"Det er uholdbart, at der dukker gamle korruptionssager op i forbindelse med dansk udviklingsbistand. Sager hvor bl.a. ministre fra Afghanistan har været dybt involveret i korruption" udtaler Christian Juhl, udenrigsordfører for Enhedslisten

"Det er også uholdbart, at tidligere ministre har fortiet den slags sager for Folketingets medlemmer. Det udvikler mistillid til både folketingets virke og ikke mindst til dansk udviklingsbistand, når det afsløres" fortsætter Christian Juhl

"Derfor har jeg kaldt udviklingsminister Christian Friis Back i samråd i Folketingets Udenrigsudvalg og bedt ham svare på nedenstående spørgsmål. Det er vigtigt, at vi løbende orienteres om korruptionssager og at der gøres optimalt for at undgå korruption med danske udviklingsmidler. Ikke mindst det fakta, at flertallet i Folketinget står bag historisk store bevillinger til Afghanistan, nødvendiggør, at vi sikrer os mod korruption" slutter Christian Juhl

Samrådsspørgsmål til Christian Friis Bach

A): Har ministeren overblik over de korruptionssager, der har været i forbindelse med dansk udviklingsbistand de sidste 5 år ?

B): Er ministeren tilfreds med den indsats, der er gjort for at sikre effektiv bekæmpelse mod korruption ?

C): Hvordan mener ministeren, at korruption skal håndteres overfor folketinget og dets udvalg ?

D): Hvilke initiativer vil ministeren tage for at undgÃ¥ korruption med danske bistandsmidler i fremtiden ? 

| Emneord: