Supplerende dagpenge

DDagpengesystemet skal støtte et fleksibelt arbejdsmarked.

Hvis ikke Enhedslisten i flere omgange havde indgået aftaler om midlertidige redningskranse til de ledige ville 30.000 mennesker være gledet ud af dagpengesystemet i 2013. Desværre har regeringen kun ønsket at indgå midlertidige aftaler – men har ikke været parat til permanente løsninger. Formentlig af hensyn til De Radikale.

Netop det parti stod i alliance med VK-regeringen og Dansk Folkeparti bag voldsomme angreb på det danske dagpengesystem. Først halverede de næsten perioden, hvor man kan få supplerende dagpenge i 2008. Dernæst halverede de dagpengeperioden i 2010. Samtidig fordoblede de kravet om genoptjening af dagpengeret fra et halvt til et helt år.

Det er måske i virkeligheden den værste af forringelserne af dagpengesystemet, fordi det i den nuværende situation med dens mangel på arbejdspladser er næsten umuligt af få arbejde nok til at vende tilbage til dagpengesystemet.

Hvis man sammenligner Danmark med de øvrige nordiske lande er reglerne om genoptjening af dagpengeret langt skrappere i Danmark.

I Danmark skal du have arbejdet 1924 timer for at få ny

dagpengeret, i Finland under en tredjedel – 612 timer – og i

Sverige blot 480 timer.

(I Norge opererer man ikke med et genoptjeningskrav i timer, men et indtjeningskrav, der kræver mindre arbejde end det danske timekrav).

Man kan også sige det på en anden måde.

Et års arbejde giver to års dagpengeret i Danmark.

I Sverige giver et års arbejde 4½ års dagpenge, 7år hvis du

har børn.

I Finland giver et års arbejde 6 års dagpenge.

De danske regler gør således genoptjening af dagpenge langt, langt sværere end i Sverige og Finland.

Man kan undre sig over at de radikale og Dansk Folkeparti,

der ynder at pudse deres sociale profil var med til at stemme

disse asociale dagpengeregler igennem i 2010 – endda med DF som forslagets arkitekt.

Man kan undre sig over, at en såkaldt centrumvenstre

regering ikke har rullet vedtagelsen tilbage.

Regeringen har siden 2011 kunnet gøre dette med Enhedslisten.

Hvis vi går lidt længere ned i de nordiske regler om genoptjening af dagpengeret bliver det danske billede endnu mørkere.

Af en eller anden besynderlig grund får mennesker, der kommer i jobrotation og går på almindeligt arbejde hver dag, ikke lov til at genoptjene dagpengeret.

Det samme gælder de mennesker, der hver morgen møde på fabrikken eller institutionen til et løntilskudsjob eller virksomhedspraktik.

Endelig gælder det også ved uddannelsesaktivering.

Ikke kun Enhedslisten synes det er urimeligt.

Den holdning deles af parlamenterne i Stockholm og Helsinki. I Sverige tæller timer fra job med løntilskud med ved optjening af dagpengeret.

I Finland tæller løntilskudstimer halvt.

Det Enhedslisten foreslår her er blot at kopiere de svenske regler.

Regeringen og de borgerlige henviser rask væk til nabolandene, når det gælder selskabsskat, førtidspension eller lønniveau.

Vi foreslår beskedent at man i stedet kigger på reglerne for genoptjening af dagpengeret.

Enhedslisten har i flere år efterlyst en permanent løsning af dagpengeproblemet. Vi har peget på et utal af muligheder. Alene i 2013 har vi stillet 13 beslutningsforslag i folketinget.

Vi har undervejs indgået midlertidige aftaler med regeringen,

der har skaffet tusindvis af mennesker en udsættelse, men lad

os slå fast: Det er permanente løsninger der er brug for – ikke kun redningskranse.

Vi nærer ingen illusioner om, at der i denne folketingssamling kan samles flertal for de tre beskedne forslag, som vi har stillet i dag, men vi garanterer bÃ¥de tingets medlemmer og den danske befolkning, at det ogsÃ¥ i den kommende samling bliver muligt at stemme for permanente løsninger vedrørende genoptjeningsperioden, dagpengeperiodens længde og forbedrede muligheder for supplerende dagpenge. 

| Emneord: