Våbenstrømme til Syrien optrappes

EU's udenrigsministre tog mandag aften en problematisk beslutning.

De nåede til enighed om at forlænge alle sanktioner med undtagelse af våbenembargoen for 12 måneder.

Det gælder bl.a. tiltag i den finansielle sektor, transportsektoren, forbud mod investeringer, indrejserestriktioner og indefrysninger af aktiver m.v.

Det er særdeles problematisk, at det ikke lykkedes at opretholde EU's våbenembargo. Det vil betyde, at der er risiko for en optrapning af krigen, når forskellige grupper får flere og mere avancerede våben. Rresultatet vil uden tvivl blive endnu flere civile ofre.

Selvom det lykkedes at aftale en fælles linje for, hvordan EU-lande, som måtte ønske at eksportere våben, skal håndtere det, er der meget stor risiko for en optrapning af konflikten. Desuden er der ingen garantier for at våbnene ikke ender i de mest fundamentalistiske grupper blandt oprørerne. Det er dog positivt, at Villy Søvndal fastholder, at Danmark under ingen omstændigheder leverer våben til parterne i Syrien.

Løsningen pÃ¥ krigen i Syrien er politisk, ikke militær. Derfor skal alle kræfter sættes ind for at realisere planerne om en fredskonference vil bære frugt. 

| Emneord: