Vi ved at en anden verden er mulig

De drillede os. Skosede. Hånede lidt:
- Hvor har I det dog fra, spurgte de.
- Hvor står det skrevet, smilede de.
Og så satte de tingene på plads for os:
- EF har intet at gøre med en fælles udenrigspolitik, garanterede de.
- EF har intet at gøre med militærpolitik, forklarede de.
- EF stræber ikke mod en fælles valuta, smilede de.
- EF har ingen planer om fælles lovgivning, lovede de.
- EF skal ikke være nogen politisk union, beroligede de,
og de hånede os lidt:
- Hvor har I det dog fra, spurgte de.
- Hvor står det skrevet, smilede de.

Carl Scharnberg 1975

Det er mange år siden vi først hørte den melodi

– nogle af os kan huske det - tilbage til 1972

– andre har hørt om det i historietimerne.

Siden har vi hørt det, igen og igen.

Men vi har fortsat vore debatter, med drømme og visioner, ikke kun om det Danmark vi ønsker – men også med de drømme og visioner, der rækker ud over både Danmark og EU.

Verden er større end EU.

Verden går stadig fremad
– siger mange magtfulde mænd – politikere og den øvrige elite

De tror, at de sætter fremskridtets spor overalt, hvor de tager en beslutning.

De tror, at et global marked, supermagter som USA og EU og frie muligheder for store multinationale selskaber er lig med fremskridt.

De tror, at kapitalens, varernes, serviceydelsernes og arbejdskraftens fri bevægelighed er forudsætningen for fremskridt.

Det er utroligt at så magtfulde og højtlønnede mennesker kan være så ensporede

Verden kunne gå fremad med mange store skridt, hvis vi brugte de vældige ressourcer, der er til rådighed.

Men verden gå ikke fremad, når en stadig mindre elite kommer til at eje mere og mere af klodens rigdom – samtidig med at millioner dør af sult og sygdomme - som vi er i stand til at helbrede.

1,2 milliard mennesker lever for under 1 dollar om dagen.

3 milliarder – næsten halvdelen af jordens befolkning – lever for under 2 dollars om dagen.
Det er hvad hver dansk ko får i EU-støtte om dagen.

Der forskes mange gange mere i de velfærdssygdomme, som vi har i den vestlige verden, end i de sygdomme, som mennesker dør af i den 3. verden.
Koncernerne nægter de fattige lande at lave billig kopimedicin mod dødelige sygdomme.
Eliten har adgang til billig og effektiv medicin – andre har ikke.

De multinationale selskaber har mere magt end nationerne og sætter i høj grad dagsordenen.

Ud af de 100 største økonomier i verden er 51 private multinationale koncerner – mens 49 er stater. Danmark kommer ind på en 24. plads efter General Motors.

Der gives 13 milliarder dollars årligt til at støtte landbrugsudviklingen i fattige lande med milliarder af mennesker, mens der gives 350 milliarder dollars årligt til de rige lands lille gruppe af landmænd – i de rige landes stærkt beskyttede markeder.

U-landsbistanden er på det laveste niveau siden 1947.

I alt er verdens bistand på godt 50 milliarder dollars årligt. Samtidig bruges der mere end 1000 milliarder på militær.

Aldrig har forbruget i de rige lande været så stort – aldrig har viljen til at udligne en smule været så lille.

Og nu hører vi igen sangen, om at et stærkere EU er løsningen problemerne.

Fra Villy til Helle. Fra Lars Løkke til Lene Espersen.

Fra Margrethe til Dan. Fra Jens Rhode til Bent Betjent

Et lukket samarbejde med høje mure for at holde verdens flygtninge ude.

Et lukket samarbejde med høje toldmure for at holde de fattige landes produkter ude og beskytte egne varer.

Den frie bevægelighed er knap så fri for varer og arbejdskraft udenfor EU.

Det EU, vil med en nye traktat forpligte medlemslandene til en stadig højere militærkapacitet og blandt de mest forstenede hjerner drømmer de om en egentlig EU-hær.

De har endnu ikke forstået, at verdens problemer ikke løses med krudt og kanoner og jagerfly og raketter, men med samarbejde over grænser og hjælp til udvikling.
EU-domstolen baner vejen for den frie bevægelighed.

Hvis enkelt-lande vil gå videre med miljø eller velfærd, stoppes de af hensynet til den frie bevægelighed – for kapital, varer, serviceydelser og arbejdskraft (nu kan I den vist snart udenad....)

Hvis strejkeretten bliver brugt for at sikre ordentlige løn- og

arbejdsforhold, er den i vejen.

4 gange indenfor de sidste 5år har domstolen underkendt arbejdernes ret til at tegne overenskomster – og bruge konfliktretten.

Igen og igen baner EU vejen for social dumpning.

Virksomhederne skal have fri ret til at etablere sig – og til at udnytte den billige arbejdskraft – hvis det står til logikken fra EU's korridorer.

Landene i Sydeuropa lider under krisen – og EU's politik gør forholdene værre. Millioner er arbejdsløse – blandt ungdommen nærmer arbejdsløsheden 50 % i Spanien og har rundet de 60 % i Grækenland.

Det EU er jeg modstander af !

Inden det næste år er grundlovsdag skal vi stemme til det parlament, hvor de valgte hverken kan tale, stille forslag eller kontrollere magten – et skindemokrati.

Hvor 30.000 lobbyister sidder med i de lukkede udvalg, og hvor svindel og svig hører til hverdagen.

I det EU, der er for lille til de store ting

og for stor til de små ting.

Men hvad pokker vil vi så ?

Jo, vi vil rejse de frække spørgsmål, kræve dokumentation, afsløre svindel og svig – og rejse kravet om sund fornuft.

Vi vil bane vejen for et åbent og demokratisk samarbejde, hvor hensynet til fred, menneskerettigheder, miljø og velfærd får forrang for deres simple og en-dimensionelle snak om marked.

Vi vil bane vejen for at krise og arbejdsløshed kan løses af fornuftig politik i et samarbejde mellem landene – og ikke dikteret af multinationale selskaber og EU's stramme økonomiske rammer.

Vi vil kræve en juridisk bindende social klausul, der sikrer at arbejdernes rettigheder har forrang for markedet, så vi effektivt kan bekæmpe social dumpning

Alt imens vil vi formulere vore visioner om et
et nyt Europa og en verden

Grønt af menneskers håb

Gul af korn og glæde

Rødt af faner

Rødt af hjerteblod

... som vi har sunget hele vejen siden vi i 1972 dannede Folkebevægelsen.

Vi vil ikke finde os i, at demokratiet forsvinder og kapitalen styrer alt.

Vi vil være garanten for det nødvendige oprør – for et Europæisk forår

Det nye sker, - når vi - der er tiltænkt tilskuerens rolle – begynder at blande os.

Og det gør vi – både i hverdagen, i vores fagforeninger, i fredsbevægelsen, i vore partier, i de internationale solidaritetsbevægelser – og i vores fælles modstanderbevægelse: Folkebevægelsen mod EU

Vi er ikke nationalister, hvor hvert land er sig selv nok

Vi er internationalister.

Vi ved at en anden verden er mulig. 

 

Grundlovstale, Gammeltorv i København 2013

| Emneord: