Frihandelsaftalen truer arbejderrettigheder
Lederne i fagbevægelsen er langt ude, når de taler om frighandlsaftale
"En ambitiøs frihandelsaftale med USA kan gavne den enkelte lønmodtager. Den kan skabe job, give lavere priser og øge lønindkomsten." Sådan formulerer Harald Børsting (LO), Per Christensen (3F) og andre tunge drenge i arbejderbevægelsen sig i en artikel om frihandelsaftalen mellem EU og USA. (Jyllandsposten 14. juli 2014)
Som jeg ser det, vil frihandelsaftalen skabe et øget pres på alle former for arbejderrettigheder. Aftalen er en oplagt mulighed for at flytte produktionen derhen, hvor lønninger og rettigheder er lavest, og bliver dermed et kapløb mod bunden.
Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og startede i juli 2013. Den bliver også kaldt Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP).
Eliten i Europa, d.v.s. repræsentanter fra EU-Kommissionen, erhvervslobbyen, regeringen og en række af de danske partier påstår ligesom lederne fra LO-forbundene, at frihandelsaftalen vil sikre vækst og arbejdspladser, og vil slet ikke anerkende aftalen for, hvad den egentlig er: et angreb på arbejderrettigheder.
Der er ikke tale om en aftale, der skal fremme samhandlen ved at fjerne traditionelle toldbarrierer - de er allerede enten på et minimalt niveau eller helt liberaliseret.
Der er derimod tale om at fjerne de såkaldte 'tekniske handelsbarrierer'. 'Teknisk' er langt fra så uskyldigt som det lyder. Tekniske handelsbarrierer drejer sig om de forskellige standarder og regler, vi har for varer, så de lever op til samfundets krav om forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, arbejderrettigheder osv.
Fjernelse eller reduktion af tekniske handelsbarrierer drejer sig altså om at underminere disse offentlige interesser og mål. Dette skal ske dels ved en nedadgående harmonisering af lovgivningen og dels ved direkte at styrke arbejdsgivernes mulighed for at stoppe eksisterende og fremtidig lovgivning.
Ræs mod bunden
Man må forvente, at det vil give et øget pres på alle former for arbejderrettigheder, også arbejdsmiljølovgivning, der kan betegnes som en 'barriere' for handel.
EU-Kommissionen har bestilt en analyse af aftalen. Den viser bl.a. at det er forventeligt, at kollektive overenskomster kan blive opfattet som en restriktion på udenlandske virksomheders forretningsmodeller.
Vi ved desuden, at USA kun har ratificeret to af ILOs konventioner om grundlæggende arbejderrettigheder, nemlig afskaffelse af tvangsarbejde (nr. 105) og de værste former for børnearbejde (nr. 182).
USA har hverken ratificeret konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af organisationsretten (nr. 87) eller konventionen om organisationsretten og den kollektive forhandlingsret (nr. 98), som begge må siges at være centrale for faglig organisering.
Det har givet de amerikanske arbejdsgivere vide rammer til at angribe og modsætte sig faglig organisering. I EU-kommissionens forhandlingsmandat står der blot, at aftalen skal indeholde mekanismer, der støtter implementeringen af ILO-standarder.
For arbejdsgivere bliver handelsaftalen en oplagt mulighed for at flytte produktionen derhen, hvor lønninger og arbejderrettigheder er lavest. Det vil skabe et kapløb mod bunden og vil reducere omkostninger og øge fortjenesten. EU-Kommissionen har jo allerede vist, at den støtter de europæiske arbejdsgiveres krav om lønnedgang og angreb på faglige rettigheder, og i denne henseende er handelsaftalen en gylden mulighed for at realisere denne støtte.
Styrkelse af arbejdsgivernes muligheder
Med Lissabontraktaten fik EU-Kommissionen kompetence til at forhandle såkaldte investeringsaftaler på vegne af medlemslandene, og der indgår derfor et kapitel om 'investeringsbeskyttelse' i EU-Kommissionens forhandlingsmandat.
Som del af denne investeringsbeskyttelse indgår en Investor-State Dispute Settlement (ISDS) mekanisme. Kort og godt betyder denne mekanisme, at private virksomheder får mulighed for at sagsøge nationalstater, såfremt politiske beslutninger om eksempelvis sundheds-, miljø- og forbrugerstandarder underminerer virksomhedernes indtjeningsmuligheder.
Sådanne sager er allerede i gang rundt i verden. Det multinationale tobaksselskab Philip Morris har lagt sag an mod Australien på grund af landets sundhedspolitiske beslutning, der pålægger tobaksproducenter at holde cigaretpakker i et enkelt design uden kameler eller cowboys.
Og energiselskabet Vattenfall har lagt sag an mod Tysklands planer om udfasning af atomkraft. Men ISDS-mekanismen kan også bruges til at angribe arbejderrettigheder, når der i fremtiden ønskes forbedringer.
Det franske selskab Veolia kører f.eks. en sag mod den egyptiske regering, bl.a. med påstand om, at det nationale lønningsråds forsøg på at holde lønninger i den offentlige og private sektor i overensstemmelse med inflationsraten underminerer deres forventede indtjening, fordi deres omkostninger til løn stiger. Virksomheder fra USA og EU er de mest aktive brugere af ISDS-mekanismen på globalt plan. Hvis en ISDS-mekanisme indgår i den endelige aftale, kan det forventes, at antallet af søgsmål mod Danmark og de andre medlemslande vil stige drastisk.
Modstand fra fagbevægelsen
Sammenholdes disse elementer er det for mig at se tydeligt, at handelsaftalen først og fremmest går ud på at angribe og underminere de hævdvunde rettigheder, som befolkningerne har tilkæmpet sig de seneste årtier. Handelsaftalen skal ses som et supplement til den EU-dikterede chokdoktrin, som særligt har ramt de sydeuropæiske lande de seneste par år.
Dette klare angreb på lønmodtageres interesser (på begge sider af Atlanten) har da også fået dele af fagbevægelsen på banen.
Desværre er det en meget ujævn indsats, hvor især de skandinaviske lande halter efter. Anderledes står det til i Tyskland, hvor Detlef Wetzel, formand for de tyske metalarbejderes fagforening (IG Metall), for nyligt udtalte sig stærkt kritisk over for handelsaftalen - med krav om, at forhandlingerne stopper øjeblikkeligt.
På samme måde har både den Europæiske Faglige Sammenslutning og den amerikanske ditto udtalt sig kritiske om aftalen.
Spørgsmålet er så, hvornår den danske fagbevægelse får øjnene op for dette angreb og melder sig under fanen blandt de kritiske røster ?