Tanketom militarisme
Endnu en gang beslutter et flertal i Folketinget at sende bombefly af sted.De skal afsted, fordi USA mener, at det gavner verdensfreden og løser problemer i Irak (og Syrien).
Endnu en gang sker det forhastet og uden mulighed for en folkelig debat. Regeringen har måttet bede om dispensation fra forretningsordenen, da et beslutningsforslag normalt ikke kan både første- og andenbehandles på samme dag. En beslutning om at gå i krig burde ellers være alle regeringers sværeste og mest gennemtænkte beslutning.
Endnu en gang er det starten på en glidebane, fra humanitær hjælp, over transport af våben, til en tidsbegrænset deltagelse i bombninger, til en årelang krig sandsynligt med mennesker på landjorden, og med masser af civile døde. Uden en strategi for, hvordan det skal blive bedre for menneskene.
Endnu en krig, hvor vores krigsdeltagelse sandsynligvis vil styrke hadet mod Vesten og opbakningen til ISIS. At slå terrorister ihjel, uden at beskæftige sig med årsagen til terrorismen, er kortsigtet – og kan virke som en boomerang.
Vi ender nu i Syrien i en Catch 22, hvor Vesten kommer til at støtte Assad ved at bekæmpe ISIS. Det gør vi, fordi Vesten, inklusive den danske regering dumstædigt ikke i tide ville inddrage hverken Assad eller Iran i forhandlingerne i 2012 og 2013. Fred forhandler man nu engang med sine fjender, hvis man ønsker at stoppe krigen.
Med regeringens enøjede verdensbillede øger denne beslutning risikoen for at frygtelige hævngerninger vil udfolde sig mod Danmark.
Har flertallet ikke lært noget af Muhammed-tegningerne, vores krigsdeltagelse i Afghanistan, Irak og i Libyen ?
Igen er solidariteten med USAs blinde krigsførelse sat over hensynet til danskernes fremtidige sikkerhed.