Christian Juhl

Nogle politikere mener at der kun er 2 muligheder i Irak: Bomber eller ingenting.

Under Folketingets beslutning om at sende danske bombefly til Irak udtrykte flere politikere, at det at være imod at sende bombefly var det samme som ikke at gøre noget. Det er noget sludder.

Kobane svigtes

Det er en skandale at den syriske by at Kobane sandsynligvis falder til ISIL. Alene fordi der ikke er politisk vilje til at levere våben til kurderne, så de kan forsvare sig. På grund af storpolitisk uenighed sker der intet. Lokalt tør den danske regering ikke sende våben til kurderne før USA giver grønt lys. Dansk udenrigspolitik er i lommen på Washington.

USA har – udenom FN – samlet en koalition, der skal bombe i Irak og Syrien. De regner ikke med at fly-bombningerne kan ændre situationen, men i bedste fald kan støtte kampene på landjorden. I begge lande har vesten været medansvarlig for den meget alvorlige situation.

Irak

I Irak gik vestlandene i krig mod Saddam på en løgn om at han havde masseødelæggelsesvåben, selvom FN advarede dem.
Efter bombninger af landet, opløsning af administrationen og sikkerhedsstyrker, og efter indsættelse af en korrupt og sekterisk regering bestående af shiamuslimer, forlod landene, bl.a. Danmark landet. Borgerkrigen blussede op, og ud af sunnimuslimernes kamp mod Maliki-regeringen voksede ISILs sekteriske og ekstrem voldelige organisation.

Syrien

I Syrien har borgerkrigen raset i mere end 3 år. Vestlandene har ikke kunnet finde ud af, hvem de skulle støtte. Det store dilemma har været, at de sekteriske grupper, der er kommet udefra, bl.a. ISIL var dem der kæmpende hårdest mod Assad. Nu er koalitionens dilemma uoverskuelig: Skal ISIL fredes til de har bekæmpet Assads styrker, eller skal der laves en aftale med Assad om at bekæmpe ISIL ? En del af koalitionen har tidligere sponseret ISIL.

For mig at se er der alternativer til bombninger og fortsat krig.

På 5 områder skal indsatsen styrkes, hvis freden skal have en chance:

Diplomati

For det første skal de diplomatiske, konfliktløsende ikke-militære midler opprioriteres, og bruges før de militære muligheder – hver eneste gang. Der skal indgås dialog med ISIL, uanset hvor vanskelig det kan se ud. Koalitionens lande har finansieret dem og trænet dem, og der er kontakter. De skal bruges. Der har bredt sig en tvangstanke blandt rigtig mange regeringer om, at kun militæret kan løse konflikter. Og det selvom vi efter næsten hver militæraktion må erkende, at landene forlades med større uløste problemer end før indblandingen.

FN på banen

For det andet skal FN være den centrale spiller i den indsats, der mÃ¥tte være nødvendig i bÃ¥de Syrien og Irak. Der gælder bÃ¥de hvad angÃ¥r fredsforhandlinger, fredsskabende og fredsbevarende indsatser og humanitær indsats. FNs kapacitet, opbakning og muligheder skal øges væsentligt, hvis organisationen skal løse de aktuelle opgaver. De enkelte lande i den nye koalition har alt for mange særinteresser der gÃ¥r i alle mulige retninger, og som ikke først og fremmest er styret af hensynene til civilbefolkningen i de 2 lande. Adgangen til oliereserverne i spiller en meget central rolle for ikke mindst USA.

Fredsforhandlinger

For det tredje skal de strandede fredsforhandlinger om Syrien hurtigst muligt genoptages. Denne gang uden de fatale fejltagelser fra de 2 første forsøg, hvor vestlandene først afviste at Assad-styret skulle sidde med ved bordet. I anden runde afviste de, at Iran skulle sidde med ved bordet. Begge gange medførte det strandede forhandlinger. Der er stadig kræfter, som forlanger, at Assad ikke skal med og forhandlingerne om Irans formodede atomvåbenforhandlinger først skal afsluttes, før de kan sidde med i forhandlingerne. De har endnu ikke indset at fred og våbenhvile nødvendigvis må forhandles mellem fjenderne i en konflikt.

Luk pengestrømmene

For det fjerde skal der lukkes af for pengestrømmene til ISIL, ligesom handelen med olie fra de besatte områder skal blokeres. Det formodes, at ISILs økonomiske styrke kommer af sortbørshandel med olien fra de besatte områder i Nordirak.

Hummanitær bistand

For det femte skal den humanitære bistand øges væsentligt. Er hidtil uset antal mennesker er på flugt. De skal hjælpes. I nærområderne, når det er muligt. Men nabolandene er lige nu i knæ og vi risikerer kollaps i landene. Derfor skal de europæiske lande og andre rige lande også åbner deres døre for en del af flygtningene. Det bliver dyrt, men det er nødvendigt.

Konflikten i Irak og Syrien er helvedes kompliceret og løses ikke med et snuptag.
Uanset om man tror på militære midler eller ikke-militære.
Krigene vil blive lange og blodige, hvis ikke der hurtigt bliver etableret en våbenhvile og fredsforhandlinger.