Mogens Jensen på farlige afveje

Det handler om handelsaftalen mellem USA og EU
EU-USA: Handelsminister Mogens Jensen (A) har sammen med 13 ministerkolleger skrevet til EU's nye handelskommissær for at sikre, at Kommissionen ikke dropper muligheden for, at virksomheder kan sagsøge stater uden for domstolene i ny frihandelsaftale mellem EU og USA.

Mogens Jensen er langt fra arbejderbevægelsen og de kritiske kræfter i Europa, som intenst har beskæftiget sig med handelsaftalen mellem USA og EU, når han sammen med en række ministerkolleger vil sikre, at private virksomheder skal kunne sagsøge stater, hvis de f.eks. laver love, som går imod virksomhedernes interesser

Der har hidtil været stor enighed om, at f.eks. amerikansk tobaksindustri ikke skal kunne rejse en erstatningssag mod Danmark, hvis Folketinget beslutter at begrænse annoncering for cigaretter eller skærper mærkningsreglerne. Det samme gælder indførelse af nye miljøkrav.

Den holdning vil Mogens Jensen i markedsgørelsens hellige navn gøre op med. Et opgør, som kan få vidtrækkende konsekvenser for Folketingets muligheder for at lave lovgivning i fremtiden.

Tyskerne og franskmændene er betænkelige ved at indføre den slags regler - og kommissionen i EU diskuterer at fjerne ordningen fra forhandlingsbordet, fordi der har været sÃ¥ mange protester. I det lys er det ret tankevækkende, at Mogens Jensen er gÃ¥et i samarbejde med 13 højreorienterede regeringer i Europa for at forsvare vkoncernernes interesser.

Konsekvenserne af regeringens nye holdning er så vidtrækkende, at Christian Juhl nu beder Mogens Jensen forklarer, hvordan hans lobbyisme for vidtgående beskyttelse af investorer stemmer overens med konklusionen på Forespørgselsdebatten om ISDS-mekanismen i folketingssalen d. 14.05.2014 (http://www.ft.dk/samling/20131/forespoergsel/F21/index.htm)

Her kan omtalen af Mogens Jensens initiativ læses:
http://www.altinget.dk/eu/artikel/danmark-lobbyer-for-at-beholde-private...

| Emneord: