Cuba - nye muligheder

USA og Cuba efter 50 år genoptager nu de diplomatiske forbindelser.

Det sker efter at USA i over 50 år har gjort alt, hvad der står i dets magt for at isolere og styrte det cubanske regime. USA indførte en embargo mod Cuba allerede i 1959 fordi Fidel Castro nationaliserede amerikanske ejendom efter revolutionen mod diktatoren Batista.
I 1920erne og 30erne var Cuba et fristed for amerikansk mafia, som under forbudstiden var engageret i spiritusproduktion og smugling, men som efter 30'erne ændrede investeringerne til kasinodrift og andet spil, hoteldrift og prostitution.
Cuba var som følge av den amerikanske embargo nødt til at læne sig op ad Sovjetunionen, noget som gjorde det vanskeligt at skabe en balanceret økonomisk udvikling.
Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991, skabte det nye, store økonomiske problemer for Cuba. Men landet har overlevet mod alle odds. Reelt har USAs isolering af Cuba slået fuldstændigt fejl. I stedet for at isolere Cuba, har den isoleret USA. I år stemte kun Israel sammen med USA i FN mod ophævelse af blokaden. Og i Latinamerika er holdningen overalt ændret til Cubas fordel. Organisationen av amerikanske stater (OAS) har afvist at holde topmøde hvis ikke USA ændrer politik overfor Cuba. Det er også grotesk at USA opretholder embargoen mod Cuba begrundet i brud på menneskerettighederne, mens USA selv står for brud på menneskerettighederne af en helt anden dimension og brutalitet.
USA indrømmer nu åbent at isoleringsstrategien er slået fejl, selv om den økonomiske blokade fastholdes. Cuba selv står overfor store politiske og økonomiske udfordringer. Håbet er at landet vil lykkes med de ændringer, som er undervejs, samtidig med at det vil lykkes at fastholde den høje kvalitet i landets uddannelsessystem og sundhedsvæsen.
Cuba er hverken et diktatur eller et socialistisk paradis. Det er et u-land med en meget svag økonomi. Den sparsomme økonomi er investeret i uddannelse og sundhed, som kan måle sig med vestlig standard.
Normaliseringen af forholdet mellem USA og Cuba er også en sejr for den grundlæggende ide om at ethvert land har ret til at gå sin egen vej. Det er cubanerne selv, ikke en fremmed magt, der skal afgøre hvilken styreform som skal råde i deres land.
Hvis de fortsat skal have mulighed for det, og ikke oversvømmes af dårlig amerikansk indflydelse, er tiden inde til at især de skandinaviske lande deler erfaringer med menneskerettigheder og arbejderrettigheder. Tiden er også inde til at dele vores erfaringer med vedvarende energi, økologisk jordbrug og bæredygtig fiskeri med dem.
De har holdt ud, og de har muligheden for at sejre. Lad os hjælpe dem.

| Emneord: