Let og ubekymret
Mogens Jensen bevæger sig let og ubekymret udenom alvorlige problemer, når han svarer på spørgsmål om frihandelsaftalen mellem EU og USA (Inf. 8.1.2015).
Han mener, at aftalen kan bruges offensivt til at løfte standarder for miljø og arbejderrettigheder, ikke kun i USA og EU, men også i 3. verden. Gid det var så vel.
Frihandelsaftalen, der stadig forhandles ,vil skabe et øget pres på alle former for arbejderrettigheder.
Aftalen bliver en oplagt mulighed for at flytte produktionen derhen, hvor lønninger og rettigheder er lavest, og bliver dermed et kapløb mod bunden.
Eliten i Europa, d.v.s. repræsentanter fra EU-Kommissionen, erhvervslobbyen, Mogens Jensen og hans regering og en række af de danske partier påstår, at frihandelsaftalen vil sikre vækst og arbejdspladser, og vil slet ikke anerkende aftalen for, hvad den egentlig er: et angreb på arbejderrettigheder.
Der er ikke tale om en aftale, der skal fremme samhandlen ved at fjerne traditionelle toldbarrierer. De er allerede enten på et minimalt niveau eller helt liberaliseret.
Meningen er at fjerne de såkaldte 'tekniske handelsbarrierer'. 'Teknisk' er langt fra så uskyldigt som det lyder. Det drejer sig om de forskellige standarder og regler, vi har for varer, så de lever op til samfundets krav om forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, arbejderrettigheder osv.
Fjernelse eller reduktion af tekniske handelsbarrierer vil underminere disse offentlige interesser og mål. Dette vil ske dels ved en nedadgående harmonisering af lovgivningen og dels ved direkte at styrke arbejdsgivernes mulighed for at stoppe eksisterende og fremtidig lovgivning.
Det vil give et øget pres på alle former for arbejderrettigheder, også arbejdsmiljølovgivning, der kan betegnes som en 'barriere' for handel.
EU-Kommissionens egen analyse af aftalen viser, at det er forventeligt, at kollektive overenskomster kan blive opfattet som en restriktion på udenlandske virksomheders forretningsmodeller.
USA har kun ratificeret to af ILOs konventioner om grundlæggende arbejderrettigheder, nemlig afskaffelse af tvangsarbejde og de værste former for børnearbejde.
USA har hverken ratificeret konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af organisationsretten eller konventionen om organisationsretten og den kollektive forhandlingsret, som begge må siges at være centrale for faglig organisering.
Det har givet de amerikanske arbejdsgivere vide rammer til at angribe og modsætte sig faglig organisering.
I EU-kommissionens forhandlingsmandat står der blot, at aftalen skal indeholde mekanismer, der støtter implementeringen af ILO-standarder.
For arbejdsgivere bliver handelsaftalen en oplagt mulighed for at flytte produktionen derhen, hvor lønninger og arbejderrettigheder er lavest. Det vil skabe et kapløb mod bunden og vil reducere omkostninger og øge fortjenesten, - en effekt, som Mogens Jensen helt lukker øjnene for.
EU-Kommissionen har allerede vist, at den støtter de europæiske arbejdsgiveres krav om lønnedgang og angreb på faglige rettigheder. Tænk blot på Grækenland, Spanien og Portugal. I det lys er handelsaftalen en gylden mulighed for at realisere denne støtte.
Med Lissabontraktaten fik EU-Kommissionen kompetence til at forhandle såkaldte investeringsaftaler på vegne af medlemslandene, og der indgår derfor et kapitel om 'investeringsbeskyttelse' i EU-Kommissionens forhandlingsmandat.
Som del af denne investeringsbeskyttelse indgår ISDS-mekanismen. Denne mekanisme betyder, at private virksomheder får mulighed for at sagsøge nationalstater, såfremt politiske beslutninger om eksempelvis sundheds-, miljø- og forbrugerstandarder underminerer virksomhedernes indtjeningsmuligheder.
Også dette afviser Mogens Jensen frejdigt, selvom, der i EU-kommissionen er uenigheder om ISDS-mekanismen.
Mogens Jensens blinde tillid til mekanismen går så vidt, at han i oktober sidste år, sammen med 13 andre, fortrinsvis højreorienterede ministerkolleger, skrev til den nye EU-handelsminister med opfordring til at sikre mekanismen. De valgte halt at overhøre de massive protester fra resten af EU-landene – ikke mindst Tyskland og Frankrig.
Det er tydeligt, at handelsaftalen først og fremmest går ud på at angribe og underminere de hævdvunde rettigheder, som befolkningerne har tilkæmpet sig de seneste årtier.
I det lys er det ganske foruroligende at vi i Danmark har en handelsminister, der ubekymret negligerer de alvorlige problemer, som EU-USA handelsaftalen indeholder.