Arbejde kan man dø af

Vi skal kunne gå på arbejde uden at blive syge eller komme til skade.Arbejdsmiljøets dag er international.

Farligtt arbejdsmiljø er et internationalt problem.
Tænk på Rana Plaza i Bangladesh, hvor godt 1100 syersker blev dræbt.
Tænk på de mange arbejdspladser, der er flyttet til udlandet, fordi fagforeningerne her er svage, arbejdsmiljølovgivningen - og ikke mindst kontrollen med, at dern overholdes - er svag.
Farligt arbejdsmiljø er i dag et konkurrenceparameter for de arbedsgivere, som jagter kloden rundt efter optimal profit.
Arbejdsgiverne har en interesse i at mindske alle omkostninger, og er derfor oftest ligeglade med sikkerhed og sundhed.
Kampen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø er i nogle tilfælde et spørgsmål om liv og død.
Mange virksomheder har fokus på arbejdsmiljø, men ofte er det mere ord end handling. Det må følges op med reel handling, så vi nedbringer antal arbejdsulykker og arbejdsskadede.

Ligeså vigtig som løn og pension
Jeg ser kampen for arbejdsmiljøet som et ligeså vigtigt spørgsmål, som kampen for ordentlig løn og pension.
Hvad nytter det med sejre i lønkampen, hvis vi taber kampen om helbredet ?
Men vi vil ikke kun overleve eller komme igennem arbejdslivet uden skavanker på helbredet.
Arbejdsmiljøarbejdet er ideelt set en opgave om at forebygge og udvikle det gode arbejdsliv i fremtiden.
Det forudsætter langt mere demokrati på arbejdspladserne end tilfældet er i dag, bl.a. reel indflydelse på arbejdet, indflydelse på overordnede beslutninger, en fordeling af arbejdet, så vi undgår, at mennesker bliver syge af for meget arbejde – mens andre bliver syge af arbejdsløsheden og en manglende mulighed for at have et arbejde.

Rettigheder
Det forudsætter ikke mindst klare rettigheder til at sige fra overfor arbejde, som er skadeligt på kort og lang sigt.
Vi lever ikke for at arbejde – vi arbejder for at leve. Ja den gamle midtjyske kunstner, Asger Jorn sagde det på denne måde: Lediggang er roden til al kunst. Så lad os få sikre og sunde arbejdspladser og dele det arbejde, der skal udføres – og så alle få et bedre liv.
Jeg ved godt, at virkeligheden er en anden – men vi skal have modet til at sætte visionære mål.
Ulykker, nedslidning, evige omstruktureringer, stress og dårlige chefer er hverdagen på mange danske arbejdspladser.
Manglende indflydelse på egne vilkår og en svag lovgivning vanskeliggør det daglige arbejde for et bedre arbejdsmiljø.
I de seneste år har Folketinget svækket arbejdsmiljørepræsentanternes rettigheder og dermed svækket arbejderklassens position i forhold til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø. Det har bl.a. ført til færre arbejdsmiljørepræsentanter, færre møder og større spillerum for arbejdsgivere, der er ligeglade eller spekulere i dårligt arbejdsmiljø.
Reguleringen af arbejdsmiljøregler sker hovedsaglig fra EU.
Det betyder, at ny regulering og initiativer er overladt til et system som i udgangspunktet er et kapitalistisk projekt.

EU deregulerer
Lige nu er dagsordenen i EU deregulering og nedskæringer.
EU ser arbejdsmiljøarbejde og arbejdsmiljøregler som en belastning for virksomhedernes konkurrenceevne.
Liberalisternes tankegang med social dumping, markedsgørelse af den offentlige sektor og usikre jobs har ført til en brutalisering af arbejdslivet
Det ser vi tydeligt på den fysiske og psykiske nedslidning og udstødning.
På den lange bane mener jeg, at ansatte skal overtage den daglige kontrol med arbejdets organisering og dermed rammerne for arbejdsmiljøet.
Denne løsning hænger sammen med stærkt forandrede styrkeforhold i samfundet.
Derfor må vi slås på en række delområder:

16 krav fra Enhedslisten
• Ansatte skal have ret til at holde møder i arbejdstiden om arbejdsmiljøet.
• Fagforeningen skal have adgang til virksomhederne og besigtige arbejdsmiljøforholdene.
• Arbejdsmiljørådgivning skal genindføres - og alle jobområder skal være omfattet af rådgivning.
• Det skal være en ret at lave et kollektivt kampskridt – det betyder faglige møder, arbejdsnedlæggelser og strejker, når man er truet på sit helbred.
• Alle ansatte skal kunne vælge en arbejdsmiljørepræsentant for hver enhed, som har ret til at standse ulovligt arbejde.
• Arbejdsmiljørepræsentanten skal have ret til at indkalde ledelsen til møde, når hun finder det nødvendigt.
• Arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne skal have ret til at medbringe deres egne eksperter ved større organisatoriske og teknologiske ændringer på virksomhederne.
• Der skal være arbejdsmiljøkrav i alle situationer, hvor det offentlige sender opgaver i udbud herunder kædeansvar.
• Arbejdstilsynet skal udstyres med mange flere ressourcer og sanktionsmuligheder – vi har foreslået en bemanding på 1000 personer i Arbejdstilsynet – ikke projektstillinger – men permanente stillinger.
• Det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress, skal kunne forfølges på samme måde som giftige kemikalier eller ulovlige stilladser.
• Arbejdstilsynet skal udstede påbud til arbejdsgivere, hvor der ikke samarbejdes om forbedringer af arbejdsmiljøet, fx manglende opfølgning på arbejdsulykker og manglende/mangelfuld APV (arbejdspladsvurdering).
• Det skal ikke være muligt for arbejdsgivere at forfølge arbejdere, der lovligt nægter at udføre arbejde i strid med arbejdsmiljøloven.
• Arbejdsmiljøloven skal strammes betydeligt op, således at arbejdsgivere kan miste retten til at drive virksomhed, hvis de ikke overholder loven.
• Direktører og arbejdsledere, som bryder loven skal fratages deres ret til at udøve ledelse.
• Langt flere arbejdsskader skal anerkendes – især psykiske arbejdsskader.
• Dereguleringen fra EU af lovgivningen på arbejdsmiljøområdet skal bekæmpes.

Tale fra arbejdsmiljøets dag 28.4.2015 i Helsingør

| Emneord: