64 mia. er prisen for et dårligt arbejdsmiljø

Dårligt arbejdsmiljø koster liv og helbred
Et bedre arbejdsmiljø kræver et stærkt Arbejdstilsyn. Det kræver en bedre bemanding i form af faste stillinger, i modsætning til de sidste mange års kortere projektansættelser. Desuden skal Arbejdstilsynets have flere sanktionsmuligheder overfor virksomheder, der ikke kan eller vil sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Men der skal mere til for at forhindre at 40.000 danskere årligt udsættes for alvorlige ulykker og 20.000 hvert år påføres erhvervssygdomme. Enhedslisten foreslår:
- Alle ansatte skal kunne vælge en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanter skal have bedre uddannelse, bedre beskyttelse mod
afskedigelse og ret til at gribe direkte ind, når kollegernes helbred er truet.
- Fagforeningen skal have adgang til virksomhederne og besigtige arbejdsmiljøforholdene.
- Arbejdsmiljørådgivning skal genindføres og alle jobområder skal være omfattet af rådgivning.
- Der skal være arbejdsmiljøkrav i alle udbud, herunder kædeansvar.
- Det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress, skal kunne forfølges på samme måde som giftige kemikalier eller ulovlige stilladser.
- Arbejdsmiljøloven skal strammes betydeligt op, således at arbejdsgivere mister retten til at drive virksomhed, hvis de ikke overholder loven. Direktører
og arbejdsledere, som bryder loven skal kunne fratages deres ret til at udøve ledelse.
- Langt flere arbejdsskader skal anerkendes – især psykiske arbejdsskader.
- Dereguleringen fra EU af lovgivningen på arbejdsmiljøområdet skal bekæmpes.

Det positive ved at investere i et bedre arbejdsmiljø er, at pengene kommer hurtigt igen i form af sparede udgifter til sygedagpenge og sygehusudgifter. Der koster i dag samfundet mere end 64 mia. kr. om året at have et dårligt arbejdsmiljø i sygefravær, tabt produktion, medicin og sygehusudgifter. Oveni kommer den menneskelige smerte. En meget stor andel af dette beløb kan spares gennem en systematisk forebyggende indsats.

Læs artikel fra 3Fs Ulla Sørensen

Http://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/3f-arbejdstilsynet-er-et-po...

Læs LOs beregninger

https://www.lo.dk/~/media/LO/Politikomrader/Arbejdsmiljo/Oje%20paa%20arb...

| Emneord: