Kamp skal der til

Grundlovstalen på Nytorv og i Roskilde 2015

100 år

Grundlovsmødet i år er noget særligt
Det er 100 år siden det store flertal af danskerne fik stemmeret. Ikke kun kvinderne, som Pia Friis Laneth skriver det:
»Stemmeret havde kun mænd over 30 år med 'egen dug og disk' – altså skulle han være et selvstændigt familieoverhoved og have sin egen husholdning,« Samtidig var der en række andre krav, og i alt var der næsten 30 procent af mændene over 30 år, som ikke kunne opfylde dem.
I folkemunde talte man om syv f'er, som ikke kunne stemme:
• Fruentimmerne
• Folkeholdet: Tjenestefolk – altså alle, der var ansat privat uden at have egen husholdning, og hvor kost og logi var en del af lønnen. Det gjaldt altså også højskolelærere og akademikere, som var ansat som fx privatlærere på en gård.
• Fattige: De der havde modtaget fattighjælp, svarende til nutidens kontanthjælp, havde ikke stemmeret, indtil de havde betalt fattighjælpen af. Blev man af sognet indsat på fattiggården, mistede man fuldstændig sin personlige frihed og rettigheder.
• Fjolserne: De mennesker, som var blevet umyndiggjorte.
• Fallenterne: Dem, som var uden rådighed over eget bo.
• Forbryderne: Dem, som havde fået en dom – hvilket især ramte underklassen.
• Fremmede: Alle dem uden dansk indfødsret.
Pia Fris Laneth har tendens til at glemme, nemlig de Farende, som ikke havde boet et år i valgkredsen – hovedsagelig folk på bunden af samfundet, som flyttede rundt efter arbejde.
I dag er der stadig op mod 450.000 danskere, der ikke har ret til at stemme:
Fremmede, udenlandsdanskere og umyndiggjorte – men også danskere på kontanthjælp og i fængsel kan ikke føle sig sikre på at beholde stemmeretten.

Det er som regel middelklassen, der bruger demokratiet – og som sæætter sig på indflydelsen.

Lisbeth Zorning fik med kampagnen Stemmer på kanten løftet stemmeandelen blandt de mest udsatte med 28 %. Det kan lade sig gøre at få mennesker til at interessere sig for politik og demokrati, yhvis man ikke taler ned til folk – hvis man tager alle alvorlig som ligemænd – og kvinder.

Før 1915 havde kun en meget lille del af landets elite stemmeret.

Mange rynker på næsen når vi i Enhedslisten taler om revolution.
1849-grundloven, der afskaffede enevælden var en revolution.
1915-grundloven var en demokratisk revolution – intet mindre – ikke sådan ai vi én gang for alle indførte det perfekte demokrati – men en god start.

I dag stemmer flere kvinder end mænd – og de stemmer mere rødt end mænd.

Vi mangler stadig nogle skridt i ligestilling. Kvinder tjener i gennemsnit 17 pct mindre end mænd for samme arbejde. Mændene tager stadig i større omfang de indflydelsesrige og højtlønnede stillinger.

På arbejdspladsen stopper demokratiet, når vi går ind gennem porten.
Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet er stadig altdominerende .

Meget tyder på at demokratiske og lige samfund også klarer sig bedst økonomisk.

Siden 1915 har vi taget små demokratiske skridt fremad – men også tilbageskridt.

Folkestyret forandres. I 1972 afleverede vi dele af vores suverænitet til EF – der nu hedder EU
Kun få havde klarhed over hvilken glidebane, der blev sat i gang 2. oktober 1972. Noget folkestyre er det aldrig blevet – lukkede komiteer fjernt fra folket er normen i EU's beslutningsproces.

Det er ikke forkert at kalde Danmark for en delstat – selvom vi har et udpræget selvstyre. Mange store spørgsmål afgøres i EU. Derfor må være kritiske og blande os i, hvad der sker i EU.

Hvem havde forestillet sig at hovedparten af lovene skulle over Bryssel ?

Hvem havde forestillet sig, at den danske finanslov skal til gennemlæsning i Bryssel før folketinget kan begynde at forhandle den ?

Hvem havde forestillet sig at vi i fagforeningerne skulle have ryggen mod muren på grund af det indre marked og fidusfirmaer fra bla. Østeuropa - en social dumpning af dimensioner, der er på vej til at ødelægge det særlige danske arbejdsmarked, hvor parterne normalt selv finder løsninger gennem aftaler. 4 gange indenfor de sidste 7 år har domstolen underkendt arbejdernes ret til at tegne overenskomster – og bruge konfliktretten.
Igen og igen baner EU vejen for social dumpning.

Bankerne og kapitalinteresserne
Men nu er de EU-ivrige på jagt igen
De vil indføre en europæisk bankunion
Uden at spørge befolkningen.
Jeg tror det vil være en god ide at spørge Grækenland, Spanien og Portugal til råds om, hvordan det er at komme under EU's og troikaens åg.
Heldigvis gør befolkningerne oprør – men de har allerede betalt en meget høj pris.

Det er vigtigt at viser solidaritet med grækere, spaniere og alle, der rammes så hårdt af EU's krisepolitik.

Retsundtagelsen
De vil fjerne retsundtagelsen
Hvad med Europol
Hvad med efterretningstjenesterne ?
Hvad med overvågning af vore telefoner, computere og Facebooksider ?

Her får vi mulighed for at afgøre det ved en afstemning.
Og vi er klar til endnu en dyst med de integrationsivrige.

Arbejdsløsheden
23 millioner europæere er arbejdsløse
Hvordan får vio dem i arbejde
Hvordan får vi sikret uddannelser
Hvordan får interesserne for europas unge forrang frem for koncernernes interesser ?

Klimaindsatsen
Hvorfor kan EU ikke samles om de nødvendige krav til at sikre klodens fremtid ?
Hvorfor skal der 21 COP-møder til uden bindende beslutninger ?
Det er i menneskers interesse at vi handler – på tværs af grænserne.

TTIP
Noget stort og nyt er på vej .
En frihandelsaftale mellem supermagterne USA og EU. Aftalen som forhandles delvist bag lukkede føre, kaldes TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership.....

De tror, at kapitalens, varernes, serviceydelsernes og arbejdskraftens fri bevægelighed er forudsætningen for fremskridt.
De lukker øjnene for, at TTIP vil forringe forbrugernes vilkår, fagforeningernes vilkår og låse regler, som beskytter miljøet.

TTIP vil yderligere tippe vægtskålen til fordel for de multinationales interesser på bekostning af mennesker og miljø. Dette sker gennem tre mekanismer:
For det første, presser de multinationale på for en vidtgående "harmonisering", der vil føre til et kapløb mod bunden, som vi har set i andre frihandelsaftaler.
Når kontrollen med den finansielle sektor er strengere i USA end i EU, er det EU's regler, der skal være udgangspunktet for harmoniseringen.
Og når EU's forbrugerstandarder er skrappere over for fødevareindustrien end i USA, er det på tilsvarende vis USA's standarder, der skal være udgangspunktet.

For det andet, vil TTIP igangsætte et "reguleringssamarbejde", der vil give erhvervslivets interesseorganisationer en (selv for EU) uhørt mulighed for at påvirke lovgivning.

For det tredje vil TTIP omfatte en mekanisme, der vil styrke de multinationales muligheder for at antaste demokratiske beslutninger. Gennem den kontroversielle Investerings-beskyttelses mekanisme (ISDS) skal multinationale selskaber kunne sagsøge stater for at indføre love eller regler, som de er utilfredse med.

Det har i andre aftaler haft grelle konsekvenser.
Det svenske energiselskab Vattenfall har lagt sag an mod den tyske regering, grundet beslutningen om at udfase atomkraft.
Det franske selskab Veolia har sagsøgt Ægypten for landets beslutning om at hæve mindstelønnen.

TTIP indeholder meget håndfaste og bindende mekanismer, der "beskytter" kapitalinteresser ved aktivt at indskrænke demokratiet.
Alle former for love og regler, der ville være til fordel for mennesker og miljø, men falder for anklagen om at være en "handelshindringer" vil stå for skud.
Modstanden mod TTIP-aftalen bliver en af de største og vigtigste opgaver i den kommende tid.

Flygtninge og de fattigste i verden
Verden gå ikke fremad, når en stadig mindre elite kommer til at eje mere og mere af klodens rigdom – samtidig med at millioner dør af sult og sygdomme - som vi er i stand til at helbrede.

1 milliard mennesker lever for under 1,25 dollar om dagen.

3 milliarder – næsten halvdelen af jordens befolkning – lever for under 2,5 dollars om dagen.
Det er hvad hver dansk ko får i EU-støtte om dagen.

Der forskes mange gange mere i de velfærdssygdomme, som vi har i den vestlige verden, end i de sygdomme, som mennesker dør af i den 3. verden.

Koncernerne nægter de fattige lande at lave billig kopimedicin mod dødelige sygdomme.

Eliten har adgang til billig og effektiv medicin – andre har ikke.

De multinationale selskaber har mere magt end nationerne og sætter i høj grad dagsordenen.
Der gives 13 milliarder dollars årligt til at støtte landbrugsudviklingen i fattige lande med milliarder af mennesker, mens der gives 350 milliarder dollars årligt til de rige lands lille gruppe af landmænd – i de rige landes stærkt beskyttede markeder.

U-landsbistanden er globalt på det laveste niveau i mange, mange år
I alt er verdens bistand på godt 50 milliarder dollars årligt.

Samtidig bruges der mere end 1000 milliarder på militær.

Aldrig har forbruget i de rige lande været så stort – aldrig har viljen til at udligne en smule været så lille.

Vi lukker os inde i bag høje mure for at holde verdens flygtninge ude.

Et lukket samarbejde med høje toldmure for at holde de fattige landes produkter ude og beskytte egne varer.

Valget bør handle om EU
Vi stemmer også om EU politikken d. 18. Juni

Pressen
Den måde, som pressen behandler os på, er med til at udhule demokratiet.

Vi kan tilsyneladende ikke forstå længere, nuancerede og komplicerede debatter i aviserne, radio og tv

Kommentarerne er indskrænket til svar på 2 sætninger eller 30 sekunder.

TTIP behandles sjældent i medierne – selvom det er afgørende for vores demokrati og vores velfærd. Det er for kompliceret for vore seere, som en journalist svarede en aktivist forleden.
Men TTIP og andre afmonteringer af demokrati kan ikke forklares i 2 sætninger – eller indenfor 30 sekunder.

Modstand
Politik er – som Svend Auken sagde det, gået fra at være en deltagersport til at være en tilskuersport.

Partierne er blevet kampagneorganisationer, med pressefolk, der styrer hvad og hvornår der skal siges noget.

Partierne er ikke længere folkelige værksteder, hvor der udvikles politik.

Og det gør vi, når vi fejrer grundloven og demokratiet
Når vi yder modstand mod social dumpning og ødelæggelser af miljøreglerne

Vi må gøre modstand
Vi må insistere på demokrati
På reel indsigt, reel debat, reel indflydelse

Vi må være garanten for det nødvendige oprør.
Det nye sker netop, - når vi - der er tiltænkt tilskuerens rolle – begynder at blande os.

Når vi stiller kritiske spørgsmål til TTIP
Og når vi tager del i debatten og folkeafstemningen om at fjerne retsundtagelsen.

Folkelige fællesskaber fungerer.

En anden verden er mulig.

Kampen for demokrati er ikke slut, fordi grundloven fylder 100 år.

God grundlovsdag
God valgdag

 

| Emneord: