Kristian Jensen må sætte Israel på plads

Udenrigsministeren må gribe ind overfor Israels brud på humanitære konventioner
Det belgiske parlament har besluttet at blande sig og presse på for at få løsladt alle palæstinensiske fanger fra israelske fængsler, og for at stoppe israelsk vold mod fangerne. Parlamentet vil desuden danne parlamentariske komiteer til at overvåge forholdene for palæstinensiske fanger i de israelske fængsler. Under en særlig høring om Palæstina-sagen i onsdags, tog det belgiske parlament beslutningen på baggrund af en rapport, som var bestilt af parlamentet. Rapporten, afdækker forholdene for palæstinensiske fanger og påpeger brud på internationale humanitære love og konventioner.

Der har fra flere sider været påpeget brud på internationale konventioner i de israelske fængsler, i form af grundløse fængslinger, usle forhold og vold mod fangerne, fængsling af børn og manglende muligheder for at prøve sagerne ved en domstol, uden at nogen har grebet ind.

Den danske regering og EU bør følge det belgiske parlament og samle parlamenter til en international indsats. De bør stille krav om at løslade de palæstinensiske fanger i israelske fængsler, og indtil de er løsladte forlange adgang til at overvåge forholdene i fængslerne.

Jeg har opfordret udenrigsminister Kristian Jensen og bedt ham besøge fangerne i de israelske fængsler, og deltage i de internationale initiativer, som det belgiske parlament har besluttet. Det er på høje tid at stoppe de israelske overgreb.

 

Udvalgsspørgsmål til udenrigsministeren

Israelske fængsler
Det belgiske parlament har besluttet at blande sig nu og presse på for at få lødsladt alle palæstinensiske fanger fra israelske fængsler, og for at stoppe israelsk vold mod fangerne. Parlamentet vil desuden danne parlamentariske kommiteer til at overvåge forholdene for palæstinensiske fanger i de israelske fængsler. Under en særlig høring om Palæstina-sagen i onsdags, tog det belgiske parlament beslutningen på baggrund af en rapport, som var bestilt af parlamentet. Rapporten, afdækker forholdene for palæstinensiske fanger og påpeger brud på internationale humanitære love og konventioner.

1) Der har fra flere sider været påpeget brud på internationale konventioner i de israelske fængsler, i form af grundløse fængslinger, usle forhold og vold mod fangerne, fængsling af børn og manglende muligheder for at komme for en dommer, uden at nogen har grebet ind. Vil ministeren besøge fangerne i de israelske fængsler for ved selvsyn at kontrollere forholdene ?

2) Vil ministeren påtale dette overfor Israels regering ?

3) Vil den danske regering og EU deltage i det belgiske parlament og samle parlamenter til en international indsats ?

4) Vil I stille krav om at løslade de palæstinensiske fanger i israelske fængsler, og indtil de er løsladte forlange adgang til at overvåge forholdene i fængslerne.

| Emneord: