Christian Juhl

Verdens ledere har været til topmøde i Addis Ababa for at finde financiering til FNs nye udviklingsmål.

Der blev ikke nået aftaler, som tilgodeser hverken de fattigste landes eller bistandsorgansiationernes krav. I mødet deltog udenrigsminister Kristian Jensen.

Hensigtserklæringer og alt for meget varm luft kendetegner regeringsledernes aftale i Addis Ababa. Der er ingen aftale om et internationalt skatteorgan, og ingen konkrete løfter, der garanterer de nødvendige beløb til finansieringen af verdens nye, bæredygtige udviklingsdagsorden, som er på vej i FN.
De fattigste landes evne til at beskatte multinationale selskaber og at sikre sig mod skattely blev ikke styrket. Skatteflugt og skattely snyder stater for midler, der kunne være brugt på skoler, hospitaler og anden mulighed for udvikling til verdens fattigste. For hver dollar et udviklingslande får i bistand, mister de mere end to dollars på grund af multinationale selskabers skatteunddragelse. IMF vurderer, at udviklingslandene mister skatter, der svarer til 1,7 procent af deres BNI. Kristian Jensen og hans kolleger har i denne uge et stort ansvar for at gøre noget ved problemerne. Hans opgave er at bekæmpe fattigdom ved at være med til at sikre retfærdigt skattesystem i udviklingslandene.
Ifølge FN vil det kræve 3500 milliarder dollars om året, at finansiere de 17 nye bæredygtige udviklingsmål. Aftalen bekræfter gamle løfter om at de rige lande afsætte 0,7 procent af BNI til bistand, som vi har hørt i årtier. Lige nu opfylder kun 5 lande dette mål, og den danske regering har som mål at skære 3,5 mia. kr. i den danske udviklingsbistand.
Alt i alt trækker mødet i Addis Ababa mørke skyer over både FNs møde om de nye udviklingsmål i september, og mødet i Paris i december om nye klimamål, fordi finansieringen ikke er på plads.