Hvad nytter det med sejre i lønkampen?

28. april er international arbejdsmiljø-dag.

Vi skal kunne gå på arbejde uden at blive syge eller komme til skade. Ikke nok med det. Det langsigtede mål er, at arbejdspladsen skal kunne gøre os friskere og i bedre form.

En international udfordring

Tænk på Rana Plaza i Bangladesh, hvor godt 1100 syersker blev dræbt.
Tænk på de mange arbejdspladser, der er flyttet til udlandet, fordi fagforeningerne her er svage, arbejdsmiljølovgivningen - og ikke mindst kontrollen med, at den overholdes - er svag.
Farligt arbejdsmiljø er i dag et konkurrenceparameter for de arbejdsgivere, som jagter kloden rundt efter optimal profit.
Arbejdsgiverne har en interesse i at mindske alle omkostninger, og er derfor oftest ligeglade med sikkerhed og sundhed.
Kampen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø er i nogle tilfælde et spørgsmål om liv og død.
Mange virksomheder har fokus på arbejdsmiljø, men ofte er det mere ord end handling. Det må følges op med reel handling, så vi nedbringer antal arbejdsulykker og arbejdsskadede. Vi må begynde med os selv

Nedslidt før tid

Indsatsen for arbejdsmiljø og sikkerhed som et ligeså vigtigt et spørgsmål, som indsatsen for ordentlig løn og pension.
Hvor ofte ser vi ikke – især blandt ufaglærte og visse håndværksfag – set, at mennesker allerede inden pensionsalderen er nedslidte eller har andre skavanker fra et langt arbejdsliv. Ja, nogle når ikke så langt som til efterløns- eller pensionsalderen, fordi arbejdet har ødelagt deres helbred. Flere tusinde danskere dør hvert år af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme. Ca. 40.000 danskere udsættes årligt for alvorlige ulykker og 20.000 hvert år påføres erhvervssygdomme. Udgifterne til Det positive ved at investere i et bedre arbejdsmiljø er, at pengene kommer hurtigt igen i form af sparede udgifter til sygedagpenge og sygehusudgifter. Der koster i dag samfundet mere end 64 mia. kr. om året at have et dårligt arbejdsmiljø i sygefravær, tabt produktion, medicin og sygehusudgifter. Oveni kommer den menneskelige smerte. En meget stor andel af dette beløb kan spares gennem en systematisk forebyggende indsats.

Forskning
En forudsætning for at være foran risici i arbejdsmiljøet er at have et højt niveau af forskning. Før valget afsatte det tidligere regering ekstra 64 mill. kr. til 12 forebyggende projekter. Knap var regeringen dannet, for den nye beskæftigelsesminister skar 11 ud af 12 projekter væk. Sådanne nedskæringer kan kun ende galt. Det er nødvendigt at sætte mange nye forskningsprojekter i gang, hvis vi skal kende de skadelige virkninger af nye kemiske produkter og af nye teknikker. Et sted, hvor vi lige er begyndt, er på det psykiske arbejdsmiljøs område. Dette område er alt for svagt dækket med viden og med ny regulering. Stress, mobning og overbelastning rammer rigtig mange danskere, uden at deres arbejdsmiljørepræsentanter kan gøre ret meget imod det. Det psykiske arbejdsmiljø skal kunne forfølges retsligt på samme måde som giftige kemikalier eller ulovlige stilladser. Den rådgivning, som vi havde opbygget gennem mange år i form af BST, Bedrifts Sundheds Tjenesten, finansieret af virksomhederne og ledet i fællesskab mellem ledelse og ansatte blev i nullerne lukket af den borgerlige regering. Det var en skandale, som mange lider under. Større virksomheder klarer sig nok, men mindre virksomheder har ikke midlerne til at sætte sig ind i den nye teknologis arbejdsskadelige virkninger.

Rettigheder
Et godt og sikkert arbejdsmiljø forudsætter ikke mindst klare rettigheder til at kunne sige fra overfor arbejde, som er skadeligt på kort og lang sigt.
De sidste 15 år er ansattes rettigheder på arbejdspladsen blevet væsentligt forringet. Der er ikke længere fast rytme i den forebyggende indsats, der skrives ofte ikke referater fra møderne, arbejdsmiljørepræsentanten skal dække flere kolleger end tidligere og ofte får hun/han ikke de 1,5-2 dages uddannelse, som er arbejdsmiljørepræsentantens ret. Alle ansatte bør have ret til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant, og der er i mange brancher behov for 1-2 ugers uddannelse hvert år, hvis repræsentanten skal være på højde med udviklingen og den nye viden på arbejdsmiljøområdet. Og så skal arbejdsmiljørepræsentanten hav en effektiv sikring mod afskedigelse, hvis hun/han kommer på kant med arbejdsgiverne om arbejdsmiljø og sikkerhed.

Tillid er godt, men ...
Et bedre arbejdsmiljø kræver et stærkt Arbejdstilsyn. Det kræver en bedre bemanding i form af faste stillinger, i stedet for den nye regerings fyring af 140 personer i Arbejdstilsynet. Medarbejderne skal uddannes bedre og Arbejdstilsynet skal have flere sanktionsmuligheder overfor virksomheder, der ikke kan eller vil sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Endelig er det helt håbløst, at medarbejdernes fagforeninger ikke har fri adgang til f.eks. byggepladser for at hjælpe ansatte med arbejdsmiljø og sikkerhed. Ikke mindst de senere års sociale dumping, hvor fidusfirmaer ser stort på både arbejdsmiljø, s

Kædeansvar
Offentlige arbejdspladser kan gøre mere. Når arbejde sendes i udbud til private, kan det offentlige kræve at alle arbejdsmiljøregler overholdes og kontrolleres. Hvis der er flere led i arbejdsgiverkæden skal der indføres kædeansvar, så der altid er en arbejdsgiver at gøre ansvarlig.

EU deregulerer
Lige nu er dagsordenen i EU deregulering og nedskæringer. EU ser ofte arbejdsmiljøarbejde og arbejdsmiljøregler som en belastning for virksomhedernes konkurrenceevne. Liberalisternes tankegang med social dumping, markedsgørelse af den offentlige sektor og usikre jobs har ført til en brutalisering af arbejdslivet. Det ser vi tydeligt på den fysiske og psykiske nedslidning og udstødning.
På den lange bane mener jeg, at ansatte skal overtage den daglige kontrol med arbejdets organisering og dermed rammerne for arbejdsmiljøet.

At overleve er for lidt
Men vi vil ikke kun overleve eller komme igennem arbejdslivet uden skavanker på helbredet.
Indsatsen for sikre og sunde arbejdspladser handler om at forebygge og udvikle det gode arbejdsliv.
Det forudsætter langt mere demokrati på arbejdspladserne end tilfældet er i dag, med reel indflydelse på arbejdet, indflydelse på overordnede beslutninger, en fordeling af arbejdet, så vi undgår, at mennesker bliver syge af for meget arbejde – mens andre bliver syge af arbejdsløsheden og en manglende mulighed for at have et arbejde. Målet for fremtidens arbejdspladser er, at vi er i bedre form, når vi når frem til fyraften end når vi stempler ind. Vi lever ikke for at arbejde – vi arbejder for at leve. At overleve, det er for lidt.

Faktabox:
16 krav til et bedre arbejdsmiljø
• Ansatte skal have ret til at holde møder i arbejdstiden om arbejdsmiljøet.
• Fagforeningen skal have adgang til virksomhederne og besigtige arbejdsmiljøforholdene.
• Arbejdsmiljørådgivning skal genindføres - og alle jobområder skal være omfattet af rådgivning.
• Det skal være en ret at lave et kollektivt kampskridt – det betyder faglige møder, arbejdsnedlæggelser og strejker, når man er truet på sit helbred.
• Alle ansatte skal kunne vælge en arbejdsmiljørepræsentant for hver enhed, som har ret til at standse ulovligt arbejde.
• Arbejdsmiljørepræsentanten skal have ret til at indkalde ledelsen til møde, når hun finder det nødvendigt.
• Arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne skal have ret til at medbringe deres egne eksperter ved større organisatoriske og teknologiske ændringer på virksomhederne.
• Der skal være arbejdsmiljøkrav i alle situationer, hvor det offentlige sender opgaver i udbud herunder kædeansvar.
• Arbejdstilsynet skal udstyres med mange flere ressourcer og sanktionsmuligheder – vi har foreslået en bemanding på 1000 personer i Arbejdstilsynet – ikke projektstillinger – men permanente stillinger.
• Det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress, skal kunne forfølges på samme måde som giftige kemikalier eller ulovlige stilladser.
• Arbejdstilsynet skal udstede påbud til arbejdsgivere, hvor der ikke samarbejdes om forbedringer af arbejdsmiljøet, fx manglende opfølgning på arbejdsulykker og manglende/mangelfuld APV (arbejdspladsvurdering).
• Det skal ikke være muligt for arbejdsgivere at forfølge arbejdere, der lovligt nægter at udføre arbejde i strid med arbejdsmiljøloven.
• Arbejdsmiljøloven skal strammes betydeligt op, således at arbejdsgivere kan miste retten til at drive virksomhed, hvis de ikke overholder loven.
• Direktører og arbejdsledere, som bryder loven skal fratages deres ret til at udøve ledelse.
• Langt flere arbejdsskader skal anerkendes – især psykiske arbejdsskader.
• Dereguleringen fra EU af lovgivningen på arbejdsmiljøområdet skal bekæmpes.

 

 

| Emneord: