Uran-minedrift i Grønland

Debatten om minedrift i i Kvanefjeld Grønland er igen aktuel. Folketinget skal stemme om 2 lovforslag, der baner vejen for at private firmaer kan grave og sælge bl.a. uran.

Grønland har indtil 2013 haft en nul-tolerance politik, der betød at det ikke var muligt at grave og sælge uran.
Både i Grønland og i Danmark var der enstemmig opbakning bag denne holdning.

Men den nye Siumut-ledede regering besluttede kort efter tiltrædelsen i starten af 2013, at de ønskede nul-tolerancepolitikken ophævet.

En afstemning i Inatsisartut (Det grønlandske landsting) ophævede i efteråret 2013, med 16 stemmer mod 15, nul-tolerancepolitikken i Grønland.
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, har efterfølgende givet det australske mineselskab GME mulighed for at søge om adgang til at lave minedrift i Kvanefjeldet, der indeholder en række sjældne jordarter, herunder uran og thorium.

Partierne bag ophævelsen af nul-tolerancepolitikken lovede under valgkampen, at det først kunne ske efter en folkeafstemning. Det løber de dog fra. Lige nu er det kun IA og Partii Naleraq som fastholder kravet om folkeafstemning.

IA-partiet i Grønland fastholder krav om nul-tolerancepolitik overfor uran.
Den grønlandske og den danske regering har indgået en aftale, om at der kan igangsættes både minedrift og salg af uran. Grunden til at den danske regering er inddraget er, at der er væsentligt sikkerheds- og udenrigspolitisk aspekt i at sælge uran, fordi det kan bruges til atomvåben. Kompetence om minedrift er hjemtaget til Grønland, men udenrigs-og sikkerhedspolitik er dansk kompetenceområde.

Folketinget skal stemme om 2 lovforslag i kølvandet på aftalen.
Baggrunden er, at regeringen – uden at spørge folketinget – har indgået en aftale med Grønland om at det er i orden at grave uran op og eksportere det, så længe det er i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser.
Og det vil for Danmarks vedkommende – som ikke- atomland – sige, at det kun må anvendes til fredelige formål – hvilket vi har eksperternes ord for ikke er muligt at sikre.

Vi kan af 3 grunde ikke stemme for forslagene, fordi:

1): Vi fastholder mange års enighed om nultolerancen. Uran skal blive i jorden. Det er giftigt for mennesker, miljø og klodens sikkerhed, derfor skal rigsfællesskabet ikke tillade eksport af uran (og det er jo det, lovforslagene først og fremmest handler om, ikke om Grønland har ret til at grave det op og beholde det for sig selv).

2): Det er ikke muligt at sikre, at uranen kun bruges til fredelige formål Baggrunden er, at regeringen – uden at spørge folketinget – har indgået en aftale med Grønland om at det er i orden at grave uran op og eksportere det, så længe det er i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser. Og det vil for Danmarks vedkommende – som ikke- atomland – sige, at det kun må anvendes til fredelige formål – hvilket vi har eksperternes ord for ikke er muligt at sikre. På DRs hjemmeside kan man bl.a. (25.10.2013) læse:
- Smugling, afpresning og sorte penge.
- Grønland er efter uran-afgørelsen torsdag aften på vej mod store sikkerhedspolitiske udfordringer og faldgruber.
- Det vurderer både samfundsforsker ved Grønlands Universitet, Birger Poppel, og Greenpeaces generalsekretær i Norden, Mads Flarup Christensen.
- - Det er vældig skræmmende, hvis et land med 56.000 indbyggere pludselig bliver et midtpunkt i kampen om adgangen til uran og alle de økonomiske midler, der følger med. Det har vi slet ikke muskler til, siger Birger Poppel.
- Det grønlandske parlament vedtog torsdag aften - med et spinkelt flertal - at gøre det forbi med den nultolerancepolitik, som i 25 år har gjort det ulovligt at grave blandt andet uran op af Grønlands undergrund.
- Dermed er vejen banet for, at Grønland kan blive en af verdens største eksportører af det radioaktive stof, som potentielt kan bruges til at producere atomvåben af.
- - Det er dybt beklageligt. Den grønlandske regering forsikrer godt nok, at man i samarbejde med Danmark vil sikre, at den ønskede store eksport vil være til fredelige formål, men erfaringerne viser, at det stort set er umuligt at sikre, hvilke hænder uran med tiden falder i, siger Mads Flarup Christensen.
- Uran ryger til slyngelstater
- Nye tal fra Det Internationale Atomenergiagentur(IAEA) viser, at der er et stort sort marked for radioaktivt materiale, herunder uran.
- Fra 1993 til 2013 har der således været 2.331 tilfælde af illegal handel med de radioaktive stoffer. Heraf hører 419 under kategorien 'ulovlig besiddelse og relateret kriminel aktivitet', 615 tilfælde hører under kategorien 'tyveri eller tab' og 1.244 tilfælde hører under kategorien 'anden ulovlig aktivitet'.
- Derfor skal Grønland og Danmark hurtigt etablere et stærkt kontrolorgan, mener Birger Poppel.
- Selv om der er en lang række internationale konventioner og regler, der skal forhindre kriminalitet, så ved vi, at der bliver smuglet uran, og at der eksisterer et stort slyngelmarked for handel med den. Som det ser ud nu, så har Grønland ikke den nødvendige ekspertise. Landet mangler især økonomiske ressourcer for at etablere det nødvendige grundlag for at beskytte sig selv og for at kunne matche de helt store spillere, siger han.

3): Blandt de fredelige formål, som uran kan bruges til er atomkraft, som vi også er modstandere af.

Derfor stemmer vi nej til de 2 lovforslag.

| Emneord: