Skandalen på Siemens

Siemens-skandalen afslører alvorlige svigt hos myndighederneDRs program 21-Søndag kunne berette om meget alvorlige problemer med farlig kemi i virksomheden Siemens Wind Power i Aalborg. 64 medarbejdere har pådraget sig erhvervssygdomme og virksomheden har
Det er en skandale at det har kunnet ske. Siemens har ikke haft styr på de mest elementære procedurer, og medarbejderne har måttet betale en høj pris med skader på helbredet.
Epoxy-produkter er kendt som meget sundhedsskadelige. Jeg husker tydeligt de første alvorlige arbejdsskadesager sager i fagforeningen allerede i starten af 70erne.Det var årsagen til at der blev lavet en særlig bekendtgørelse med skrappe krav til arbejde med produktet. På et tidspunkt var det endda under overvejelse helt af forbyde produktet.
Skandalen afslører alvorlige svigt hos myndighederne. Virksomheden har en såkaldt Krone –Smiley, der betyder at forholdene skulle være helt i top – og at Arbejdstilsynet ikke besøger virksomheden. På et samråd med ministeren for et par måneder siden, netop om Smiley-ordningen blev det fastslået, at ordningen er hullet.
Desuden bør både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen reagerer, når der kommer et så stort antal anmeldelser fra samme virksomhed. Der er tale om et gedigent systemsvigt.
Derfor har jeg kaldt ministeren i samråd, da han må forklare, hvorfor myndighederne har svigtet.

Spørgsmål til minister-samrådet
TV-programmet 21-Søndag kunne berette om meget store problemer med farlig kemi i virksomheden Siemens Wind Power i Aalborg. Et stort antal medarbejdere har pådraget sig erhvervssygdomme og virksomheden har brugt produkter i produktionen, de ikke måtte bruge, ligesom arbejdsforholdene ikke har været i orden.

Hvordan det kunne ske, at så mange er blevet syge af arbejdsmiljøet på virksomheden ?

Hvorfor har virksomheden og arbejdsmiljøorganisationen ikke sikret ordentlige forhold ?

Hvorfor har Arbejdstilsynet ikke grebet ind og stoppet produktionen ?

Er der efter ministerens opfattelse tale om brud på Arbejdsmiljøloven eller er loven ikke god nok til at forebygge så alvorlige skader på de ansatte ?
Hvad er årsagen til at Arbejdsskadestyrelsen ikke reagerer på så mange relativt ensartede anmeldelser af arbejdsskader ?

 

http://www.dr.dk/nyheder/indland/3f-traekker-siemens-wind-power-i-retten

Fagbladet 

| Emneord: