Grønlænderne snydes på Thulebasen

Regerings-sløseri snyder grønlænderne for milliarder
En amerikansk domstol har i sidste uge afgjort at det amerikanske skuffeselskab Exelis skal have servicekontrakten på Pittufik /Thulebasen i Grønland.
Sagen startede med at den danske og grønlandske regering i 2009 ændrede udbudskriterierne, så der ikke længere var entydigt, at virksomheder, der kunne byde på servicekontrakten, skulle være danske eller grønlandske virksomheder. Danske og grønlandske politikere forsikrede ellers offentligheden, at udbudsmaterialet var vandtæt.
Udbuddet gik i 2014 til det amerikanske datterselskab af Vectrus, Exelis, der havde ladet sig oprette i København som et skuffeselskab. Aftalen var på 2,4 mia. kr.
En sag blev rejst i USA, idet de 3 dansk/grønlandske virksomheder Per Aarsleff, Copenhagen Arctic og Greenland Contractors var utilfredse med at miste kontrakten. Udbudsgivningen blev underkendt i maj 2015, men sagen blev anket til en appeldomstol.
Det er denne anke, der i sidste uge falder ud til fordel for skuffeselskabet.

Problemet er vendt tilbage. Den danske og grønlandske regering sidder med håret i postkassen. Tilbage er for dem nu at håbe, at de 2 regeringen vil være i stand til at lave en tilfredsstillende aftale med USA's regering. I modsat fald vil det koste det grønlandske samfund en masse arbejdspladser – og indtægter der svarer til mindst 10 pct. af landets statsbudget.

Den danske udenrigsminister Kristian Jensen har været påfaldende tavs. Han har efter mødet med John Kerry 20. juni citeret ham for at sige, at det er en fejl fra USA's side at Exelis vandt servicekontrakten på Thulebasen. Det er dog ikke bekræfter af hverken Kerry eller amerikanske medier.

Kristian Jensen må ud af busken og fortælle, hvordan han vil løse det alvorlige problem. Derfor har Enhedslisten kaldt ham i samråd om den pinlige sag.

| Emneord: