Grundloven

Kamp skal der til – skal demokratiet beståSidste år fejrer vi 100 året for den grundlov, der gav stemmeret til over halvdelen af befolkningen i Danmark, nemlig kvinder, tjenestefolk og mennesker, der havde været i fængsel. De kunne nemlig ikke stemme før 1915.
Ved den første grundlov i 1849 fik kun et lille mindretal på 15 procent af befolkningen stemmeret.
Men grundlovsændringen blev først opnået efter en lang kamp for demokratiske rettigheder.
Demokrati ikke er noget, vi får foræret.
Det er noget, vi må arbejder hårdt for, og som hele tiden skal forsvares, hvis ikke vi skal miste det.
Demokratiet er under konstant angreb.
Og Dansk Folkeparti vil tage stemmeretten til kommunalvalg fra flygtninge og indvandrere.
Vores frihedsrettigheder indskrænkes kraftigt med den store overvågning og med EU's flere og flere regler– og ikke mindst deres åbning af markedet for virksomheder og arbejdskraft fra bl.a. Østeuropa.
Vidste I at mere end 60 pct af de danske love er via EU før de vedtages. Ja finansloven skal til gennemlæsning i Bryssel før vi kan behandle den i Folketinget.
Og lige nu forhandler EU og USA en frihandelsaftale med mange farlige faldgruber
TTIP hedder aftalen. Den vil yderligere tippe vægtskålen til fordel for de multinationales interesser på bekostning af mennesker og miljø.
Aftalen vil bla. give multinationale selskaber ret til at rejse sager om erstatning fra staterne, hvis de laver regler, der begrænser deres indtjeningsmuligheder, f.eks. mærker cigaretpakker med advarsel om kræft eller laver miljøregler, der begrænser virksomhedernes indtjeningsmuligheder.
Jeg vil opfordre jer følge forhandlingerne tæt – og blande jer i debatten.
EU bliver mere og mere centralistisk. Og tager først og fremmest hensyn til de rigeste.
Da Grækenland for nogle år siden kom i krise – ville EU hjælpe. Det gjorde de på en måde, så 95 pct. af hjælpen gik til de store internationale banker, for at de tyske, franske og hollandske banker ikke skulle lide tab.
Kun 5 pct gik til hjælp til grækerne.
Da grækerne via det nye regeringsparti ville lave en kriseplan, der sikrede de økonomisk dårligst stillede, troppede EU-Troikaen op og dikterede en kriseplan, hvor der blev skåret på kontanthjælp, dagpenge og pensioner – og hvor havne, lufthavne og andre offentlige aktiviteter skulle privatiseres.
Der er ingen vej udenom, hvis man er medlem af EU.
Da flygtningene begyndte at søge sikre steder at være i læ for ISILs terror og Assads bomber i Syrien, kunne EU ikke finde ud af at fordele flygtningene retfærdigt mellem landene.
De oprettede Frontex i Middelhavet – ikke for at hjælpe nødlidende flygtningen i synkefærdige både – men for at forhindre dem i at komme til Europa.
De betaler Tyrkiets Erdogan milliarder for at holde flygtningene væk fra Europa og lukker øjnene form, hvordan Tyrkiet behandler flygtningene i flygtningelejrene og kurderne i Øst-tyrkiet. De lukker øjnene for Tyrkiets alvorlige brud menneskerettighederne og på deres dobbeltmoralske hjælp til ISIL.
Der er uro i EU. England går til folkeafstemning om 18 dage – om medlemskabet af EU. Hvis de melder sig ud vil det være helt aktuelt at vi i Danmark følger efter med en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU.
Folkebevægelsen samler underskrifter for en dansk folkeafstemning. Jeg vil gerne opfordre jer til at skrive under.
.......
Selvom vi har stemmeret, så er det en mindre og mindre del af samfundet, vi kan bestemme over i fællesskab.
Når store virksomheder overtager dele af samfundsøkonomien, når der privatiseres og udliciteres, så forringer det vores fælles muligheder for at sætte hensyn til mennesker og miljø over hensynet til at nogle få kan tjene penge.
Salg og privatisering af DONG, telefonselskaber, postvæsen og andre offentlige aktiviteter er afmontering af demokrati.
Gennemførelsen af danmarkshistoriens køb af nye dræbermaskiner – i form af 27 F-35 bombefly til mindst 50 mia. kr. – sker sandsynligvis bag lukkede døre i forsvarsforligskredsen i Folketinget i løbet af de næste uger.
Mindstemålet af demokrati ville være, at det først skete efter en grundig folkelig debat – og efter min opfattenlse en folkeafstemning.
Når vi træder indenfor på vores arbejdsplads, gælder kun en meget indskrænket form for demokrati – der er reguleret af mere end 100 år gamle regler. Hovedreglen er fortsat, at arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet – og til at fyre og hyre.
Siemens og Vestas-skandalerne viser, at arbejdsgiverne går fri, selvom de via et farligt arbejdsmiljø påfører 100-vis af arbejdere invaliderende skader på deres helbred.
Det danske samfund er delt op i 2 sektorer:
- den demokratiske sektor, der er den offentlige sektor, hvor vi har indflydelse på de ting der skal besluttes via valgte politikere – og den private sektor, hvor nogen har indflydelse i kraft af den kapital, de har indskudt.
100-året sidste år en markering af en vigtig sejr for demokratiet. Vi bør bruge anledningen til at diskutere, hvordan vi kan udvide demokratiet endnu mere.
Der er stadig grupper, der i Danmark ikke har lov at stemme, blandt andet mennesker med forskellige typer handicap. De bør med.
Vi bør udvide den demokratiske styring til en langt større del af samfundsøkonomien. Det forudsætter, at vi får udviklet nye demokratiske måder at styre på, hvor borgerne rent faktisk kan være med til at bestemme udviklingen.
Og Danmark får kritik for den store lukkethed, der er omkring finansiering af partiernes valgkampe. Finansministeren havde oven i købet ved sidste valg "glemt" at give besked om 600.000 kr fra erhvervslivet til hans valgkamp. Det er sørme betryggende at have en finansminister med så lidt styr på "småpengene"
Hensynet til miljø og dermed også fremtidige generationer bør skrives ind i grundloven, som det er sket i mange andre lande.
Vi skal have sikret menneskerettighederne i grundloven, ikke kun frihedsrettighederne, men også de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Ligesom vi bør sikre flere af vores velfærdsrettigheder, for eksempel alles gratis adgang til sundhedsvæsenet.
En af de store udfordringer er, hvordan vi sikrer vores ret til privatliv, når vi samtidig gerne vil have mobiltelefoner, betalingskort og sociale medier.
Vi har brug for en helt ny grundlov, og den bør blive til på en ny måde, hvor hele befolkningen får mulighed for at deltage i debatterne og ikke kun nogle få eksperter.
Og midt i glæden over kvindernes valgret skal vi huske, at vi stadig mangler meget, før vi har ligestilling.
Først og fremmest har vi stadig et stort løngab. Der er 17 pct forskel på den løn kvinder og mænd får for samme arbejde. At komme det løngab til livs kræver en virkelig sej kamp.
Vores frihedsrettigheder indskrænkes kraftigt med den store overvågning og med EUs flere og flere regler på det retslige område.
Og vi skal huske, at demokrati og frihed og menneskerettigheder rundt i verden mange steder stadig er ganske uacceptable.

Kære venner
På en dag som denne ønsker vi hinanden tillykke med de demokratiske sejre vi har opnået.
Og vi lover, at vi vil forsvare rettighederne, som vi har nået.
Og for kommende generationer fortsætte vi kampen for nye demokratiske rettigheder både for os selv – og for mennesker rundt på kloden.

Grundlovstale 2016 holdt hos 3F i Randers - og til Folkebevægelsen mofd EUs møde i Risskov

 

 

 

Kære venner
Tak fordi jeg måtte få ordet på dette flotte grundlovsarrangement.

| Emneord: