Arbejdstilsynets krone-smiley giver falsk tryghed

Ministeren i samråd

I kølvandet på afsløringerne af alvorlige arbejdsbetingede lidelser på vindmøllefabrikken Siemens rejste Enhedslisten spørgsmål til ministeren om hvor mange ulykker og erhvervssygdomme, der er registreret i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat – og dermed som regel også med en kronesmiley.

Svaret fra ministeren var chokerende. Det viser sig, at virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat har flere anmeldte arbejdsulykker, anmeldte psykiske sygdomme, muskelskelet- og hudsygdomme end virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat. Der er også en højere hyppighed af alvorlige ulykker med forventer fravær over 3 uger i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat.
4.030 virksomheder har et arbejdsmiljøcertifikat. Heraf har 4.022 søgt om en kronesmiley, der ofte betyder, at Arbejdstilsynet ikke aflægger virksomhederne uanmeldte besøg.

De chokerende svar fra ministeren viser, at det er en illusion, at virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og kronesmiley er i en særlig klasse af virksomheder, der både kan og vil løse arbejdsmiljøproblemer.

Problemerne på de certificerede virksomheder er på de væsentligste områder værre end i de virksomheder, der ikke har certificering. Det giver en falsk tryghed, og oplysningerne stiller alvorlige spørgsmål ved certificeringernes og kronesmileyernes værdi, og det er en bombe under systemet.

Jeg tør næsten ikke tænke på, hvilke konsekvenser, illusionerne om certificeringer og kronesmileyer har medført af ulykker og erhvervssygdomme. Hvis ikke disse ordninger havde fungeret og haft høj status, havde Arbejdstilsynet sandsynligvis besøgt virksomhederne oftere og givet påbud og forbud, der kunne have forebygget mange af skaderne.

Ministeren var 21. november i samråd i Beskæftigelsesudvalget for at redegøre for de alvorlige forhold i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikater. Se Folketings-TV fra debatten her

Samrådsspørgsmål til ministeren

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Arbejdsmarkedsudvalget/Kalender/Vis.aspx?session=20161&meetingNumber=1350278&abbreviation=BEU&se=1


Svar og redegørelse fra beskæftigelsesministeren

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/spm/381/svar/1343661/1666226.pdf
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/spm/381/svar/1343661/1666225.pdf

| Emneord: