Flensborg Avis

Flensborg Avis' økonomi skal sikres
Medienævnet har besluttet at Flensborg Avis skal betale mediestøtten på i alt 3,6 mio. kr. for 2015 tilbage.

Dette sker, fordi støtten via bl.a. Sydslesvigudvalget i 2015 oversteg 50 pct. af avisens samlede drift.

Det er en meget kritisk situation, som Medienævnets afgørelse bringer Flensborg Avis i.

Som avis for mindretallet er Flensborg Avis ikke i direkte konkurrence med andre danske aviser og kan ikke sammenlignes med andre mediers vilkår. De er i en situation, hvor offentlig støtte er nødvendig, hvis vi ønsker en dansksproget avis i Sydslesvig.

Kulturminister Bertel Haarder har ved flere lejligheder stillet i udsigt, at der måtte findes en løsning for Flensborg Avis. Det er nu, han skal handle.

Det er vigtigt, at vi hurtigt finder et flertal i Folketinget, der vil sikre avisens økonomi. Ikke mindst i denne periode, hvor avisen arbejder med flere platforme for at udvikle læsergrundlaget.

| Emneord: