Liget sminkes
Kronesmileyen fortsætter
Det er dumt ikke at erkende en fejl. Men det er direkte livsfarligt, når en fejslagen ordning for arbejdsmiljøet fortsættes, nu blot i en let sminket udgave. Kronesmileyen overlever trods det faktum, at virksomheder med en sådant mærkat har flere arbejdsskader og erhvervssygdomme end de virksomheder, som ikke har mærkatet. Folketingets store partier prøver at dække over deres fejlslagne ordning med nye tiltag. Hvis de store partier havde de ansattes sikkerhed som mål i stedet for mærkatuddeling, så ville de begrave ordningen og styrke det som virker – skærpet lovgivning og flere ressourcer til Arbejdstilsynets kontrol.
Det er ikke bare statistikken som fortæller om den fejlslagne mærkatordning. Pressens afsløringer af Siemens vindmøllefabrik, og de meget alvorlige arbejdsmiljøproblemer og det meget højt antal af arbejdsbetingede lidelser viser, at man ikke kan stole på, at virksomheder med Arbejdstilsynets kronesmiley, har et bedre og et mere sikkert arbejdsmiljø end andre virksomheder.
Certifikat
For at få et kronesmiley, skal virksomheden være arbejdsmiljøcertificeret. Når virksomheden har fået en kronesmiley, kontrolleres de kun sjældent af Arbejdstilsynet, da kronesmileyen skal signalere, at her er en virksomheden, der befinder sig i arbejdsmiljøets elite.
Efter skandalerne forlangte en række partier med Enhedslisten i spidsen, at ministeren undersøgte om Siemens var en undtagelse, eller om alle virksomheder med kronesmileyer havde dårligt arbejdsmiljø.
Svaret fra ministeren var chokerende. Det viser sig, at alle virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat over en kam har flere anmeldte arbejdsulykker, flere anmeldte psykiske sygdomme, flere muskelskelet- og hudsygdomme end virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat. De har også en højere hyppighed af alvorlige ulykker med forventer fravær over 3 uger end virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat.
4.030 virksomheder har et arbejdsmiljøcertifikat. Heraf har 4.022 søgt om en kronesmiley, der som regel betyder, at Arbejdstilsynet ikke aflægger virksomhederne uanmeldte besøg.
De chokerende svar fra ministeren viser, at det er en illusion, at virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og kronesmiley er i en særlig virksomhedskategori, der både kan og vil løse arbejdsmiljøproblemer.
Falsk tryghed
Det giver en falsk tryghed, og oplysningerne stiller alvorlige spørgsmål ved certificeringernes og kronesmileyernes værdi.
Jeg tør næsten ikke tænke på, hvilke konsekvenser, illusionerne om certificeringer og kronesmileyer har medført af ulykker og erhvervssygdomme. Hvis ikke kronesmiley-ordningen havde eksisteret og haft en høj politisk status, så havde Arbejdstilsynet sandsynligvis besøgt virksomhederne oftere og givet påbud og forbud, der kunne have forebygget mange af skaderne.
Beskæftigelsesministeren har bekræftet de skandaløse forhold på et samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg, hvor han også meddelte, at han fortsat er tilhænger af arbejdsmiljøcertificering og kronesmiley, på trods af erfaringerne.
Forlig med fagbevægelsen
Han har sågar lavet et forlig om at styrke kronesmiley-ordningen og certificeringen, selvom de skaber illusioner om arbejdsmiljøstandarden. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative og Radikale Venstre, og LO og DA bakker op.
Forliget betyder, at Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådet skal bruge endnu flere kræfter på et system, der skaber illusioner.
Det eneste lyspunkt i den politiske aftale er, at virksomhederne fremover skal behandles som alle andre virksomheder, ved at de få besøg af Arbejdstilsynet. Det svækkes dog af det faktum, at Arbejdstilsynet ikke skal give påbud hvis der er lovovertrædelser i virksomheder med kronesmileyer. De skal give besked til den certificeringsvirksomhed, der er tilknyttet virksomheden. Og det har vi jo set, hvad det medfører af ulykker i den nuværende ordning.
Arbejdstilsynet overbelastet
Jeg er i samme åndedrag nødt til at gøre læserne opmærksom på, at Arbejdstilsynet er udsat for voldsomme besparelser, så ressourcerne til kontrolbesøg er stærkt begrænsede, og det understreger problemet med at fortsætte den fejlslagne mærkatordning.
Jeg har ikke noget imod at arbejdsgivere certificerer deres virksomhed, hvis det kan gavne systematikken i det forebyggende arbejde. Men certificeringen skal ikke kædes sammen med en kronesmiley-ordning. Det giver falsk tryghed.
Jeg har alt for ofte set virksomheder, hvor en certificering ikke rodfæstes i hele virksomheden, men forbliver en øvelse i regneark på ledelsesniveau. Beskæftigelsesministerens undersøgelse bekræfter dette.
Reelle forandringer i arbejdsmiljøet sker på gulvet i virksomhederne, ved at ansatte og deres arbejdsmiljørepræsentanter er opmærksomme på farlige og sundhedsskadelige arbejdsprocesser i dagligdagen, og at virksomhederne på deres opfordring forbedrer tingene.
Uddannelse og indsigt
Det kræver uddannelse og indsigt, og det investeres der alt for lidt i, i størstedelen af danske virksomheder.
Meget kunne gøres for, at forebygge nogle af de mere end 41.000 årlige ulykker og de mere end 19.000 årlige arbejdsbetingede lidelser.
Skrappere regelsæt om bl.a. psykisk arbejdsmiljø, bedre uddannelse og arbejdsvilkår til arbejdsmiljørepræsentanter og et stop for nedskæringer på Arbejdstilsynet ville være både bedre og mere effektivt end at bygge videre på illusionen om kronesmileyen.
Desværre har den politiske aftale udskudt afskaffelsen af kronesmileyen yderligere 3 år. Jeg frygter, at det er de ansatte på mærkatvirksomhederne, som kommer til at betale prisen i form af sygdom og ulykke, blot fordi Christiansborgs store partier ikke vil indrømme deres fejl.
Denne kronik har været bragt i Politiken 26. november 2016
Ministerens omtale kan du læse her
Debatten med ministeren kan du se på Folketings-TV
