Europa ruster op

Den systematiske militarisering af Europa er skræmmende. Den forringer muligheden for at finde fredelige løsninger på konflikten i både Ukraine og Syrien.
EU's statsledere mødtes fredag 16. december. Fra Danmark deltog statsministeren. Mødet trak flere timer længere ud end ventet.
På dagsordenen var migration, Libyen, krigen i Syrien, Ukraine-krisen, EU's investeringsfond og ikke mindst fælles forsvarspolitik.
Forsvarspolitikken er officiel ikke Lars Løkkes område, da Danmark som bekendt har et forsvarsforbehold, og EU-planerne er da også udeladt i de danske medier. Den danske regering har dog planer om at følge med de andre EU-lande.

Med udsigten til Trumps snarlige tiltrædelse ligger der et pres på de europæiske lande for en militær oprustning. Trump har i sin valgkamp slået til lyd for at han ikke vil leve op til NATOs gensidige forsvarsgaranti, hvis ikke landene hæver deres militærbidrag til de 2 pct af BNP som NATO har sat som mål.
De 22 EU-lande, der også er medlem af NATO, ligger der i slutdokumentet fra EU-topmødet et tilsagn om at nå dette mål. USA bruger 3,5 pct på forsvar, Grækenland på 2,4 pct, Storbritannien 2,2 pct, Estland 2,2 pct og Polen 2,0 pct. Tyskland ligger på niveau med Danmark på 1,2 pct. af BNP.
EU-topmødet opfordrer desuden medlemslandene til gradvis at forbedre deres militære kapacitet – ganske som det står i Lissabon-traktaten.
EU's udenrigsminister Frederica Mogherini blev på topmødet bedt om i løbet af de kommende måneder at udarbejde forslag til militærprojekter indenfor rammen af det stadig tættere samarbejde. Topmødet bekræftede også beslutningen fra november om at opbygge et fælles planlægnings- og ledelsescenter for fælles militære og civile missioner.
Det er en farlig kurs, der vil fylde våbenindustriens pengekasser.
Det er vigtig, at alle gode kræfter samles for at sætte en kæp i hjulet på denne helt forkerte udvikling. Hverken konflikten i Ukraine eller krigen i Syrien kan løses med militære midler. En oprustning vil kun skærpe spændingerne.
Det er pinligt, at en række europæiske lande har stemt nej til FNs initiativ for globalt forbud mod atomvåben.
Hvis vi skal sikre en mere fredelig verden, bør initiativerne indeholde:

  • Opbakning til FNs initiativ for global forbud mod atomvåben
  • En alvorlig styrkelse af FN
  • Stop for oprustning – systematisk nedrustning. Pengene skal overføres til bæredygtig udviklingsbistand.
  • Freds- og konfliktløsning i Syrien og Ukraine.
  • Systematisk styrkelse af forskning i freds- og konfliktløsning.
  • Humanitær hjælp til verdens flygtninge.
  • En udvikling, der mindsker både den tiltagende europæiske og globale ulighed og sikrer arbejde til de alt for mange arbejdsløse.

 

| Emneord: