Forkert medicin til en verden i nød
Regeringen har indgået en aftale om en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi.
Regeringen og forligspartierne fremlægger i dag et forlig om en ny udviklingspolitisk og humanitærstrategi. Men på trods af langvarige forhandlinger har regeringen ikke ville rykke ved den grundlæggende skæve kurs i strategien. Strategien er et paradigmeskifte i dansk udviklingspolitik, hvor dansk egeninteresse, militær- og sikkerhedshensyn, tilbagesendelse af migranter, samt vækst og frihandel sættes i forgrunden.
Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl frygter, at strategien kaster yderligere brænde på bålet i regeringens historiske angreb på dansk udviklingssamarbejde. Han udtaler:
Selvom strategien er overdynget af buzzwords, så ændrer det ikke på, at selve fundamentet forsat er dansk egeninteresse, vækst og frihandel. Det er ikke blot egoistisk og bagudskuende, det er helt forkerte værktøjer i en verden, der har akut brug for bekæmpelse af ulighed og fattigdom.
Finanskrisen og den efterfølgende nedskæringspolitik har vist os, at frihandel, vækst og privatisering, hverken skaber mindre ulighed, flere jobs, mere fred, demokrati eller retfærdighed. Det burde derfor være logik for burhøns, at dansk udviklingspolitik ikke skal give verden mere af denne forkerte medicin.
Når vi nu ved, at blot 8 mennesker ejer det samme som halvdelen af verdens befolkning, så skal ulighedsbekæmpelse være helt i front. Efter hårde forhandlinger lykkedes det oppositionen i fællesskab at få ulighed nævnt i strategien. Problemet er dog, at det på ingen måde spiller en strategisk rolle.
Satsningen på det private erhvervsliv, fremfor NGO'ernes mangeårig erfaring med at skabe resultater, er dybt bekymrende. Vi ved ikke om det virker, og når finansieringsfonden IFU er undtaget fra offentlighedslovens regler om aktindsigt, så bliver det meget svært at få indsigt i.
Jeg ville ønske jeg kunne juble over denne strategi, for verden råber på øget engagement. Ikke mindst fra den rigeste del af verden. Regeringen har gennemført historisk store nedskæringer på den langsigtede bistand (i finansloven), centraliseret strukturen i hvordan bevillingerne skal besluttes (i loven) – og nu ligger der så en strategi, der ligger op til flere penge til danske virksomheder og til EU, fremfor at forsætte den danske tradition for en stærk støtte til civilsamfundet og FN.
Læs mere her