Nedsat arbejdstid og stress

Psykolog Rasmus Lund-Nielsen har ret, når han skriver (Pol. 2.1.2017) at det ikke hjælper på stress-epidemien at give medarbejderen mindre tid til at løse sine opgaver.
Enhedslistens forslag om 30 timers arbejdsuge sikrer ikke i sig selv mindre stress.

Det handler også om de ansattes magt over arbejdets tilrettelæggelse
Tidligere, hvor fysisk hårdt arbejde var mere dominerende end på dagens arbejdspladser, var logikken enkel. Jo længere arbejdsuge, des større nedslidning. Sådan er det stadig i nogle erhverv. Og her er nedsat arbejdstid og tidligere overgang til pension og seniorordninger en entydig fordel.
Stress skyldes især misforholdet mellem mængden af arbejde og den tid, der er til rådighed. Men mængden af arbejde pr. medarbejder er en objektiv størrelse.
På arbejdspladser med stærk faglig organisering og dygtige arbejdsmiljørepræsentanter er der gode eksempler på, at medarbejderne har kunnet overbevise arbejdsgiveren om, at trivsel, sundhed og fravær af stress forudsætter det nødvendige antal af medarbejdere.
Ansatte er nødt til at have større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, og ikke acceptere, at ledelsen alene beslutter, hvor stor en mængde arbejde, der skal nås indenfor den aftalte arbejdstid, hvis ikke stress-tilfældene fortsat skal stige.
Ikke kun private arbejdsgivere har ansvar for stigende stress. Politikere skærer på de offentlige budgetter, mens de påstår, at ansatte sagtens kan nå det samme ved at løbe lidt hurtigere. Politikerne er dermed i høj grad med til at øge antallet af stress-ramte.
En række arbejdsgivere har indset, at det er billigere og bedre at justere forholdet mellem arbejdsopgaver og arbejdstid, og ikke kortsigtet køre helt ud over kanten for at få det optimale ud af ansatte.
"Tid er blot tid. Du laver noget i dine vågne timer uanset hvad" skriver Rasmus Lund-Nielsen. Det er ikke sandt. På arbejdspladsen definerer andre ofte, hvor meget og hvad du skal lave.
Fritiden råder vi selv over, sammen med familien, i sportsklubben, i naturen, i biffen eller hos venner. Derfor opfatter mange ansatte ikke kun ferien, men også den daglige fritiden som den gode tid, hvor man lader op, får ny energi, har plads til begejstring og glæde. Uden fritiden ville kvaliteten af indsatsen i arbejdstiden falde væsentligt.
Det er en påtrængende opgave for fagforeningerne at gør de ansatte til herre over arbejdstiden, både hvor lang den skal være, og hvor meget arbejde, der kan nås.
I det lys kan 30 timers arbejdsuge være et godt bidrag mod mere stress.

Svaret blev bragt i Politiken 8.1.2017

Debatindlægget fra Rasmus Lund-Nielsen i Politiken her

 

| Emneord: