Blod på hænderne

Den danske regering køber artilleri hos israelske ElbitDanmark køber artilleri-morterer for 107 mill. kr. af det israelske firma Elbit, der bl.a. er boykottet af Danske Bank for mistanke om krænkelser af menneskerettighederne.

Den danske forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen og de ansvarlige politikere får blod på hænderne, når de nu har besluttet, at det danske forsvar skal købe morterer til artilleriet af det israelske firma Elbit. Elbit leverer udstyr til Israels aktiviteter på den besatte Vestbred og er mistænkt for at krænke menneskerettighederne.

Enhedslisten har siden 2015, hvor planerne om de israelske indkøb blev kendt, forsøgt at få regeringen på andre tanker.

Netop i disse måneder har den israelske regering sanktioneret at yderligere 4000 israelere ulovligt kan bosætter sig på den besatte Vestbred. Det er problematisk, at forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen køber artillerisystemet af det israelske Elbit. Og det er ganske uforståeligt, at Radikale Venstres ordfører Martin Lidegaard og tilsyneladende også Socialdemokraterne accepterer handelen.

Sagen er endnu en påmindelse om regeringens store passivitet og ligegyldighed overfor Israels systematiske brud på internationale regler – og dermed overfor bestræbelserne på at finde en fredelig løsning på den 50 år gamle uløste konflikt.

Efter Enhedslistens mening er international boykot, sanktioner og stop for investeringer i Israel den eneste vej til at få landet til forhandlingsbordet.

 Skandaløs handel med Elbit pÃ¥ vej 

Køb af israelske våben genoptaget

Køb af israelske våben annulleret

Stop køb af israelske våben

 

Spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren 17.3.2017

Det fremgår af dagsprerssen at regeringen har besluttet at købe for 107 mill kr artillerimorterer fra israelske Elbit, som bl.a. er boykottet af Jyske Bank pga mistanke om brud på menneskerettighederne.

Hvordan stemmer indkøbet overens med folketingets beslutninger om forholdet til Israel og Palæstina ?

Hvordan stemmer indkøbet overens med regeringens og forsvarsministeriets etiske regler for indkøb - og udenrigsministerens seneste udtalelser om Israel-Palæstina konflikten?

Har regeringen / ministeren undersøgt Elbits mulige brud på menneskerettighederne før Elbit blev indbudt til at give bud på artiller-iordren ?

I givet fald - hvilket resultat er regeringen / ministeren kommet frem til ?

I benægtende fald - vil regeringen nu undersøge Elbits mulige brud på menneskerettighederne ?

Er regeringen / ministeren opmærksom på, at et sådan køb ensidigt kan styrke Israel og opfattes som en opbakning til Israels politik på den besatte Vestbred - og bør det ikke spille ind ved en beslutning om at handle med Elbit ?

| Emneord: