Catalanere ønsker selvstændighed


Uafhængighedsaktivister demonstrerede 6. februar i Barcelona fordi retssagen mod regionspræsidenten Artur Mas startede. Han er fradømt retten til at have politiske hverv i 2 år, fordi han vil gennemføre en folkeafstemning om Cataloniens selvstændighed.
Alligevel fortsætter regionsparlamentet og selvstændighedsaktivister arbejdet med at forberede en folkeafstemning i september.
Striden mellem centralregeringen i Madrid og selvstændighederne i Catalonien ruller videre. Mandag den 13. marts blev tidligere regionpræsident Artur Mas fradømt retten til at have politiske hverv i to år. Han har stået i spidsen for en symbolsk folkeafstemning om uafhængighed i 2014. Dommen mod ham faldt ved forfatningsdomstolen i Barcelona. Den er anket.
Afstemningen i 2014 ble gennemført efter at Spaniens forfatningsdomstol havde erklært den for ulovlig.
Hundreder af politikere risikerer lignende domme. Francesc Homs, catalansk medlem af den spanske nationalforsamlingen, er stillet for retten for at have deltaget i at afvikle 2014-afstemningen. Han har dog som medlem af parlamentet i Madrid immunitet. Derfor behandles hans sag for højesteret. Hvis han dømmes, er der kun menneskerettighedsdomstolen som ankeinstans.
Mere end 300 catalanske politikere på forskellige niveauer er sagsøgt for at have bidraget til uafhængighedskampen.
Anklagerne handler om alt, fra at hænge plakater om afstemningen op til at tage spanske flag ned fra offentlige steder, fortæller Liz Castro, der er aktivist i bevægelsen ANC.
Hun nævner også Irene Rigau, tidligere uddannelsesminister. Hun anklages for at have tilladt at skoler blev brugt som stemmelokaler under afstemningen.
Alle, vi møder er spændte på udfaldet af retssagerne. Men tilhængerne af selvstændighed mener, at mange års forgæves forsøg på mere selvstændighed nu er endt i det mere vidtgående krav om et selvstændigt Catalonien.
Der er et klart flertal i det catalanske regionsparlament for at gennemføre folkeafstemningen i september - måske før.
2,4 millioner catalanere – lidt over en tredjedel af de stemmeberettigede – deltog i den ikke-bindende afstemningen i 2014. 80 prosent af dem stemte for uafhængighed.
I regionvalget i efteråret 2015 fik partier som er for uafhængighed flertallet i den catalanske regionforsamlingen, med 47,8 prosent af stemmene og 72 af 135 pladser
Carles Puigdemont blev ny regionpræsident i januar 2016. Ham mødte vi, sammen med den catalanske minister for udenrigsanliggender, Raül Romeva, og der var ingen tvivl – folkeafstemningen skal gennemføres. De står fast på regeringens løfte om at afholde en bindende folkeafstemning og siger, at et flertal på 50 prosent plus én stemme er nok til at starte selvstændighedsprocessen.
Godt 80 procent i Catalonien, uanset om de er for eller imod selvstændighed, er tilhængere af en folkeafstemning for at få en afklaring.
I Skotland har forudsætningerne ændret sig drastisk i kølvandet på Brexit. Men i Catalonien er de fleste, vi møder, enige om at acceptere resultatet fra folkeafstemningen.
Igen og igen understreger de, med tanke til mange års voldelig oprør i Baskerlandet, at der i Catalonien er tale om en fredelig og ikkevoldelig protest. Jaume Lopez, professor i politisk sciences, understregede: selvstændighedsbevægelsen ikke er båret
af en snæver nationalisme, men om et ønske om mere demokrati og mere direkte
indflydelse på regionens økonomi.
Albert Rojo fra organisationen Diplocat fortæller, at retsagen mod de politiske ledere
er med til at skabe samling i Catalonien i forsvaret for borgerrettigheder og frihed.
Retssagerne stiller for mange et stort spørgsmål ved det spanske demokrati, når det
betyder, at folkevalgte bliver retsforfulgt og dømt for at have tilladt sig at lade
befolkningen udtrykke sig via en folkeafstemning.
Formanden for det catalanske parlament Carme Forcadell er enig. Hun står fast på at
folkeafstemningen skal gennemføres.
Regionsparlamentet er allerede i gang med at forberede love som vil gøre en
afstemning gyldig ifølge catalanske love.
En gruppe af det catalanske parlament forbereder at besøge Danmark inden
sommerferien.
Den nye bevægelse Podemos, der i Catalonien samarbejder meget tæt med
venstrefløjspartiet Izquierda Unida, er tilhængere af, at der skal gennemføres en
folkeafstemning. De har ikke støttet kravet selvstændighed, da de er delt på
spørgsmålet.
Under opholdet i Barcelona besøgte vi også organisationen Democratic Memoral, der
blev dannet for 10 år siden med henblik på en bearbejdning og sikring af vidner fra
den del af historien under Franco. I mange år har det ikke været muligt at arbejde
åbent og demokratisk med den historiske erindring.
Enhedslisten lavede i 2015 en forespørgselsdebat i Folketinget om forholdene omkring
det catalonske krav om selvstændighed. I tilknytning til forespørgselsdebatten blev
der vedtaget en udtalelse i Folketinget, som catalanerne har været glade for.
Jeg besøgte 19.-21. marts 2017, sammen med andre medlemmer af Folketingen
Catalonien for at forstå, hvad der ligger bag kravet om selvstændighed.

Catalonien fortsætter

Takkemails fra Catalonien

| Emneord: