EU er sin egen værste fjende

EU står i vejen for demokrati og udvikling

Grundlovstale i Kaas 2017
Forrige år fejrer vi 100 året for den grundlov, der gav stemmeret til over halvdelen af befolkningen i Danmark, nemlig kvinder, tjenestefolk og mennesker, der havde været i fængsel. De kunne ikke stemme før 1915.
Ved den første grundlov i 1849 fik kun et lille mindretal på 15 procent af befolkningen stemmeret.
Men grundlovsændringen blev først opnået efter en lang kamp for demokratiske rettigheder.
Demokrati ikke er noget, vi får foræret.
Det er noget, vi må arbejder hårdt for, og som hele tiden skal forsvares, hvis ikke vi skal miste det.
Demokratiet er under konstant angreb.
Vores frihedsrettigheder indskrænkes kraftigt med den store overvågning og med EU's flere og flere regler– og ikke mindst deres åbning af markedet for virksomheder og arbejdskraft fra bl.a. Østeuropa.
Da Grækenland for nogle år siden kom i krise – ville EU hjælpe. Det gjorde de på en måde, så 95 pct. af hjælpen gik til de store internationale banker, for at de tyske, franske og hollandske banker ikke skulle lide tab.
Kun 5 pct gik til hjælp til grækerne.
Da grækerne via det nye regeringsparti ville lave en kriseplan, der sikrede de økonomisk dårligst stillede, troppede EU-Troikaen op og dikterede en kriseplan, hvor der blev skåret på kontanthjælp, dagpenge og pensioner – og hvor havne, lufthavne og andre offentlige aktiviteter skulle privatiseres.
Der er ingen vej udenom deres diktater, hvis man er medlem af EU – og som Grækenland er omfattet af Euroen.
Det er der ikke meget demokrati i
-
Da flygtningene begyndte at søge sikre steder at være i læ for ISILs terror og Assads bomber i Syrien, kunne EU ikke finde ud af at fordele flygtningene retfærdigt mellem landene.
De oprettede Frontex i Middelhavet – ikke for at hjælpe nødlidende flygtningen i synkefærdige både – men for at forhindre dem i at komme til Europa.
De betaler Tyrkiets Erdogan milliarder for at holde flygtningene væk fra Europa og lukker øjnene form, hvordan Tyrkiet behandler flygtningene i flygtningelejrene og kurderne i Øst-tyrkiet. De lukker øjnene for Tyrkiets alvorlige brud menneskerettighederne i form af fængslinger af borgmestre og parlamentsmedlemmer, lukning af medier og fyring af dommere, lærere og andre offentligt ansatte.
De lukker også øjnene for Tyrkiets deres dobbeltmoralske hjælp til ISIL.
Det er der heller ikke meget demokrati i
---
Der er uro i EU.
Storbritanien har sagt ja til at forlade EU.
Den beslutning rusker vildt i EU-systemet.
Politikerne er nervøse for, at andre vil følge.
Storbritanien debatterer lige nu, hvordan de kan forlade EU uden at skade deres borgere.
Det er ikke let, fordi EU's ledere mener, at det skal gøre ondt – meget ondt – hvis lande vil forlade EU.
Men de ved også godt, at jo mere de centraliserer magten, des flere vil vende ryggen til EU.
Også i Danmark er der en hed debat om, hvad vi skal stille op - for Storbritanien er en vigtig handelspartner for os.
8. juni – på torsdag - går Storbritanien til valg. Det kan have stor indflydelse på, hvilken vej det kommer til at gå.
Der er masser af muligheder for Storbritanien – men de afgøres i EU's top
-
Jeg mener i den grad at EU er skadelig for befolkningen og udviklingen i Danmark.
Den nuværende danske regering fægter i blinde.
De har tilsyneladende opgivet at gøre andet end det, som EU-toppen beder dem om.
Den danske regering må tage sig sammen til Bryssel og ændre vores forhold til EU.
Hvis ikke den nuværende regering vil, må vi sikre, at den forhåbentlig snarlige ny regering vil – vi skal bruge valget til at presse dem til det.
I første omgang svarede den danske befolkning igen på Brexit ved at bakke mere op om EU.
Det er tankevækkende.
Jeg tror derfor, at hvis vi skal have befolkningen med på et opgør med EU, skal vi være konkrete i vores kritik:
For det første bliver det mere og mere nødvendigt at Danmark og andre EU-lande skal have lov til at gå foran, når det gælder fødevarer, forbrugersikkerhed, dyrevelfærd og sociale rettigheder.
For det andet skal det være muligt at føre en selvstændig økonomisk politik. Håndtering af Grækenland-krisen taler sit tydelige sprog.
For det tredje skal vi have en social protokol som giver landene ubetinget ret til at forhindre social dumpning. EU's indre marked skal ikke blokere for højere standarder og bedre levevilkår.
Hvis EU midt i den omfattende krise, dumstædigt holder fat i centralismen og manglende demokrati er der kun eet at gøre, nemlig at spørge befolkningen om vi så fortsat skal være medlem af EU.
Det bliver en lang og hård kamp – men som i Storbritannien kan udviklingen komme til at foregå i spring.
Intet er umuligt.
Grundlovens mangeårige historie har vist at befolkningen kan sikre nye forbedringer af demokratiet, hvis vi står sammen – også i spørgsmålet om EU.
Jeg vil ønske jer alle er god grundlovsdag i fredens, folkestyrets og demokratiets navn.

 

| Emneord: