Når ord slår knuder


De fleste danskere kan læse og skrive. Mange forstår ikke, hvilket handicap det er at være ordblind.
Men alle, der har mødt et menneske, der har overvundet ordblindhed og blevet i stand til at læse overskrifterne i en avis, underteksterne på en film eller læse en bog højt for børn eller børnebørn, ved, at der er tale om en revolution. En ny verden åbner sig.

Ikke desto mindre har mere end 600.000 mennesker problemer med at læse og skrive.

Da jeg fik mulighed for at deltage i forhandlingen om finansloven i 2011 med daværende arbejdsminister , Mette Frederiksen, vidste jeg, at en øget indsats for ordblinde skulle have høj prioritet.

Det lykkedes. Vi blev enige om at afsætte 25 mill. kr. til øget indsats for at få mennesker til at overvinde dårlige erfaringer fra skoletiden og gå i gang med ordblindeundervisning. Vi skød genvej via fagforeninger, a-kasser og uddannelsessteder. Ikke mindst 3F har spillet en væsentlig rolle. Det betød en direkte kontakt til ledige ordblinde og ordblinde på arbejdspladserne.

Forløbet er netop blevet evalueret og indsatsen har været en succes. Resultaterne har været omfattende, og meget billig i forhold til lignende indsatser.

Indsatsen mod ordblindhed er afgørende for de arbejdere, som skal fastholde sig på et arbejdsmarked, hvor uddannelse i fremtiden betyder alt. Derfor skal evalueringen bruges som afsæt til at fortsætte indsatsen, så ingen blev hægtet af arbejdsmarkedet.

Læs mere om resultaterne 

| Emneord: