Godhedsindustrien

Det er de ord, som Anders Vistisen og Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkepartis bruger om de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer (Information 19.7.).
Røde Kors, Flygtningehjælpen, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og mange andre gør hver dag en indsats for at verdens fattigste kan brødføde sig selv, kan opbygge uddannelse og sundhedssystemer, så de kan opbygge bæredygtige samfund, hvor de ikke behøver at flygte til f.eks. Danmark.
Organisationerne er med til at drive flygtningelejre i nærheden af konfliktområder og områder med naturkatastrofer, så flygtningene kan leve der, mens krig og katastrofe hærger deres hjemlande. Alternativet til denne indsats ville være yderligere millioner af flygtninge i Europa.
Det at hjælpen delvis sker gennem de mange ikke-statslige organisationer gør, at den er mere målrettet, mere effektiv og billigere, end hvis staten alene stod for den. Det gør, at tusindvis af frivillige i Danmark bidrager med utallige timer.
De er utilfredse med, at udviklings- og nødhjælpsorganisationer bruger offentlige midler til deres indsats. De glemmer, at de selv er på støtten både fra Folketinget og ikke mindst fra EU. Meget tyder på, at støtten fra EU ikke er brugt til det formål, det er givet.
De 2 DF'ere mener ikke, at udviklings- og nødhjælpsorganisationer har ret til at siger deres mening om regeringen (og DF). De skal bare bukke og holde kæft.
Det er svært at finde ud af, hvad DF egentlig mener.
DF stemte for regeringens strategi for udviklingsbistand.
I deres indlæg taler de imod strategien.
DF stemte for regeringens finanslov, der fordeler midler til bistandsorganisationer.
I deres indlæg taler de imod bevillinger til bistandsorganisationerne.
DF kræver i Folketinget, at indsatsen i nærområderne skal øges.
I deres indlæg taler de imod at de organisationer, der gør det bedst, skal udføre dette arbejde.
Er det muligt at få de 2 herrer fra DF til at præsentere en sammenhængende politik på udviklings-og nødhjælpsområdet - i stedet for populistisk kritik af de, der prøver at gøre noget ved problemerne?

Dette svar er afvist optaget i Information

| Emneord: