Skandaløse forhold på villavejene

Social dumping og dårligt arbejdsmiljø på villavejene er regeringens ansvar

Arbejdstilsynet gennemførte i sidste uge en aktion mod byggerier, der foregår på de danske villaveje. 51 gange gav Arbejdstilsynet reaktioner til virksomheder, der arbejder for private bygherrer, fordi arbejdet ikke var sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt tilrettelagt. På aktionen blev der også fundet 19 tilfælde, hvor udenlandske virksomheder enten havde lavet en mangelfuld anmeldelse eller slet ikke havde anmeldt sig til RUT. Det er et resultat af, at regeringen i 2015 afskaffede den særlige kontrol med udenlandske byggefirmaer, der arbejder for private på villaveje.

Det er en rigtig grim sag. Værst er det, at de udenlandske håndværkere risikerer deres liv og helbred, når de skal arbejde uden tilstrækkelig sikkerhed på tage eller river asbest ned.

Det er jo ekstremt, at der er et strakspåbud til hver eneste byggeplads på villavejene.Men det er også tydeligt, at vi ikke kan overlade det til villaejerne, at de udenlandske firmaer er registreret i RUT, og dermed sørge for at dansk lov følges, ikke mindst at der betales skat.

Jeg er ikke i tvivl om, at vil skal have loven strammet, så vi sikrer et sikkert arbejdsmiljø og konsekvent holder øje med de udenlandske firmaers byggeopgaver på villavejene i Nordsjælland. Et første skridt vil være, at villaveje igen bliver en del af den fælles myndighedsindsats mod social dumping

Derfor er det vigtigt at få stoppet regeringens blodige nedskæringer på Arbejdstilsynet og Politiets fælles indsats i Finansloven for 2018.

Arbejdstilsynets rapport kan ses her

L 13 "Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. (Ophævelse af hjemmel til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund – retssikkerhedspakke I)" kan ses her

 

 

 

| Emneord: