Christian Juhl

Smeltning af isen, optager mange mennesker langt ud over de, der bor i Arktis.

For Enhedslisten er der to bærende principper for aktivitet i Arktis:

For det første: Det, vi gør, gør vi for de mennesker, der lever i Arktis. Der er ufattelig mange økonomiske interesser, der er ufattelig mange militære og sikkerhedsmæssige interesser, men det må fra første til sidste færd vil det for os altid være et spørgsmål om, hvordan de mennesker, der lever i Arktis, får et godt og bæredygtigt liv. Vi skal respektere retten til selvbestemmelse og hensynet til oprindelige folk.

For det andet:Vi altid tage udgangspunkt i, at de aktiviteter, vi sætter i gang i Arktis skal ske på bæredygtige principper og under optimal hensyn til den meget følsomme natur, der står over for forandringer på grund af klimaændringerne.

Arktis er mere udsat for klimaændringer end resten af kloden, fordi temperaturstigningerne her er 2-3 gange så høje.

Det er vigtigt at vi fastholder aftalen fra Illuliset i 2008 om, at alle uenigheder om Arktis skal løses på baggrund af folkeretten.

Når vi kigger på de mange internationale organisationer, der interesserer sig for Arktis, er det vigtigt inddrage eller overlade forhandlingsretten til Grønland og Færøerne, hvor det overhovedet er muligt.

Uden Danmarks samarbejde med Grønland og Færøerne i Rigsfællesskabet, ville Danmark ikke have nogen særlig indflydelse i Arktis.

Kommercielle interesser

Jeg deltog for et par uger siden i den store internationale konference om Arktis "Arctic Circle" i Island.

2000 mennesker deltog i en stribe af debatter over 3 døgn. Mange var der af rent kommercielle interesser – med interesse i at placere sig for at kunne tjene penge på den nye muligheder. Meget færre var de organisationer, som arbejder for miljøhensyn og hensyn til oprindelige folk.

Det er foruroligende.

Atomvåbenfrit Arktis

Så er der hele forsvarets opgaveløsning på Arktis. De har mange opgaver, både med Search and Rescue, eftersøgninger og selvfølgelig også suverænitetshævdelsen og overvågningen.

Det er vigtigt, at vi fastholder et mål om at gøre Arktisk atomvåbenfrit område. Det spørgsmål skal på den internationale dagsorden, ligesom en afmilitarisering af Arktisk bør være et strategisk mål for Rigsfællesskabets indsats i det internationale arbejde.

Lige nu er det især russerne som er militært til stede i Arktis – men også med isbrydere og store skibstransporter. USA's nye præsident kan ikke rigtig finde ud af, hvad han vil med Arktis. USA har ingen strategi for Arktis.

Forskning

Det er vigtigt, at Danmark deltager aktivt i forskning om arktiske temaer, ikke mindst om, hvordan vi sikrer befolkningerne bæredygtige levemuligheder, en optimal hensyn til naturen og ikke mindst havene, og hvordan vi sikre en miljømæssig forsvarlig transport i det miljøfølsomme område.

Pittuffik

USA er naturligvis til stede i Pittuffik/Thulebasen. Erfaringerne herfra er ikke særlig positive. USA har hjemtaget serviceaftalen for Thulebasen så det ikke længere er et dansk/grønlandsk firma som står for den civile service. De gjorde det via et skuffeselskab i København, som nu har givet opgaven videre til et rens amerikansk selskab. Det vil kostet Grønland dyrt i form af tabte arbejds- og lærepladser og tabte skatteindtægter.

USA har også taget sejlads af gods til basen hjem. Det blev tidligere udført af det grønlandske Royal Arctic Line. Nu udføres det af dent amerikanske militær, selvom det er meget dyrere.

USA har indtil nu nægtet at rydde op på gamle militærbaser i Grønland. Værst ser det ud på Camp Century, hvor tusindvis af tønder med radioaktivt affald er gravet ned i indlandsisen.

Endelig opgraderer USA basens radar – sandsynligvis for at den skal indgå i i et missilskjold – med øget risiko for at Grønland kan blive et fremtidigt bombemål. Det sidste er tilsyneladende gjort uden at rådføre sig med hverken Danmark eller Grønland.

Det skal dog siges, at Danmark og Grønland måske har skudt sig selv i foden ved at have sat samarbejdet med USA om basen Joint Committee og Permanent Committee, der blev oprettet i forbindelse med Igaliku-aftalen i 2004, i stå.

Jeg forstår ikke årsagen til at lukke samarbejdet og den gensidige orientering med USA ned, når der er så mange berøringsflader, ikke mindst i forhold til aktiviteterne på Thulebasen. Er der ikke behov for at bruge alle kontaktmuligheder i en situation, hvor både Danmark og Grønland har interesser i løsning af de mange problemer?

Sikkerhed til søs

En anden vigtig opgave er sikkerhed til søs. Det er det jo vigtigt, at vi hele tiden har fokus på søredning. Med stadig flere meget store krydstogtskibe i det isfyldte hav, vil det få katastrofale følger, hvis der sker et forlis. Ingen enkelt-nation kan alene stå for søredningen. Derfor må der laves internationale aftaler om samarbejde om søredning.

I den sammenhæng er det nødvendigt at nævne Danmarks svigt med levering af ny søopmåling ved Grønland. Projektet er udsat flere år, fordi regeringen fandt det vigtigere at udflytte Geodatastyrelsen til Aalborg end at overholde aftalen om at levere nye og mere præcise søopmålinger.

Klima og energi

Så er der hele klima- og energiområdet. Det er helt centralt. Menneskene og naturen er de to første prioriteter, når vi skal lave aktiviteter i det område.

Der er behov for skrappe og bindende internationale aftaler om udvinding af råstoffer i de kommende blotlagte land- og havområder. Efter Enhedslistens mening bør der laves et internationalt forbud mod udvinding af olie og miljøskadelige råstoffer i Arktisk. Det vil få omfattende konsekvenser for naturen, hvis der sker udslip i et klima, hvor forureningsbekæmpelsen vil være stort set umulig.

Jeg er sikker på, at der også i de russiske og kinesiske områder områder af Arktis er problemer af samme kaliber. De skal også på bordet.

Det er meget at tage fat på.

Jeg opfordrer indtrængende til at al Danmarks, Færøernes og Grønlands initiativer i Arktis vil ske efter det vigtige hovedprincip om at det altid skal sikre bæredygtige levevilkår for de mennesker, der lever og bor i Arktis – og altid sikre den meget følsomme natur, som Arktis er.

FNs 17 verdensmål om en bæredygtig udvikling skal være den dominerende overligger for al aktivitet om og i Arktis.