Demokratiet skal udvikles og forsvares

EU er i vejen for den demokratiske udvikling

I dag fejrer vi en ældre dame på 169 år.

I 1849 fik vi den f√łrste grundlov. Fik og fik er m√•ske s√• meget sagt.

Her fik et lille mindretal på 15 procent af befolkningen stemmeret.

Lidt folkeligt sagde man dengang, at fruentimmer, folkehold, fattige, fjolser, fallenter, forbrydere, fremmede og farende ikke fik stemmeret ‚Äď og det var dengang de fleste.

Man skulle nemlig dengang være en mand af en vis alder, have foden under eget bord, ikke skylde nogen noget og ikke have været straffet for at få stemmeret..

I 1915 fik vi en ny grundlov.

Den gjorde, at vi forrige år kunne fejre 100 året stemmeret til over halvdelen af befolkningen i Danmark, nemlig kvinder, tjenestefolk og mennesker, der havde været i fængsel.

Grundlovs√¶ndringerne blev f√łrst opn√•et efter en lang kamp for demokratiske rettigheder.

I dag har alene umyndiggjorte og fremmede ingen stemmeret.

I √•r har vi i Folketinget behandlet et forslag, om at give stemmeret til de ca. 2.000 danskere, der er umyndiggjorte. ‚Äď og kommet et godt skridt.

Demokrati ikke er noget, vi får foræret.

Demokrati må vi må arbejder hårdt for, og hele tiden skal forsvare, hvis ikke vi skal miste det.

I den 3. grundlov i 1953 blev der givet mulighed for at 5/6 af Folketinget eller en folkeafstemning kan afgive suverænitet på et nærmere afgrænset område. Den bestemmelse banede vejen for Danmarks medlemskab af EF og senere EU

Vores frihedsrettigheder indskr√¶nkes kraftigt med med EU's flere og flere regler‚Äď og ikke mindst deres √•bning af markedet for virksomheder og arbejdskraft fra bl.a. √ėsteuropa. EU-centralismen tr√¶kker systematisk mere og mere demokrati ud af vores grundlov og af vores liv.

Da Gr√¶kenland for nogle √•r siden kom i krise ‚Äď ville EU hj√¶lpe. Det gjorde de p√• en m√•de, s√• 95 pct. af hj√¶lpen gik til de store internationale banker, for at de tyske, franske og hollandske banker ikke skulle lide tab.

Kun 5 pct gik til hjælp til grækerne.

Da gr√¶kerne via det nye regeringsparti ville lave en kriseplan, der sikrede de √łkonomisk d√•rligst stillede, troppede EU-Troikaen op og dikterede en kriseplan, hvor der blev sk√•ret p√• kontanthj√¶lp, dagpenge og pensioner ‚Äď og hvor havne, lufthavne og andre offentlige aktiviteter skulle privatiseres.

Der er ingen vej udenom deres diktater, hvis man er medlem af EU ‚Äď og som Gr√¶kenland er omfattet af viaEuroen.

Det er der ikke meget demokrati i.

Da flygtningene begyndte at s√łge sikre steder at v√¶re i l√¶ for ISILs terror og Assads bomber i Syrien, kunne EU ikke finde ud af at fordele flygtningene retf√¶rdigt mellem landene.

De oprettede Frontex i Middelhavet ‚Äď ikke for at hj√¶lpe n√łdlidende flygtningen i synkef√¶rdige b√•de ‚Äď men for at forhindre dem i at komme til Europa.

EU-landene betaler Tyrkiets Erdogan milliarder for at holde flygtningene v√¶k fra Europa og lukker √łjnene for, hvordan Tyrkiet behandler flygtningene i flygtningelejrene og kurderne i √ėst-tyrkiet.

De lukker √łjnene for Tyrkiets alvorlige brud menneskerettighederne i form af f√¶ngslinger af borgmestre og parlamentsmedlemmer, lukning af medier og fyring af dommere, l√¶rere og andre offentligt ansatte.

De lukker ogs√• √łjnene for Tyrkiets dobbeltmoralske hj√¶lp til ISIL.

Det er der heller ikke meget demokrati i

---

Der er uro i EU.

Storbritannien har besluttet at de vil forlade EU.

Den beslutning rusker vildt i EU-systemet.

Politikerne er nerv√łse for, at andre vil f√łlge.

Storbritannien debatterer lige nu, hvordan de kan forlade EU uden at skade deres borgere.

Det er ikke let, fordi EU's ledere mener, at det skal g√łre ondt ‚Äď meget ondt ‚Äď hvis et land vil forlade EU.

Men de ved også godt, at jo mere de centraliserer magten, des flere vil vende ryggen til EU.

Også i Danmark er der en hed debat om, hvad vi skal stille op - for Storbritannien er en vigtig handelspartner for os.

Der er masser af muligheder for Storbritannien ‚Äď men de afg√łres i EU's top

-

Jeg mener i den grad at EU er skadelig for befolkningen og udviklingen i Danmark.

Den nuværende danske regering fægter i blinde.

De har tilsyneladende opgivet at g√łre andet end det, som EU-toppen beder dem om.

Den danske regering må tage sig sammen - og ændre vores forhold til EU.

Hvis ikke den nuv√¶rende regering vil, m√• vi sikre, at en forh√•bentlig snarlig ny regering vil ‚Äď vi skal bruge valget til at presse dem til det.

I f√łrste omgang svarede den danske befolkning igen p√• Brexit, ved at flere bakker op om EU-medlemskabet.

Det er tankevækkende.

Det er et tegn på at frygten har fået et hårdt greb om mange.

Hvis vi skal have befolkningen med p√• et opg√łr med EU, skal vi v√¶re konkrete i vores kritik:

For det f√łrste bliver det mere og mere n√łdvendigt at Danmark og andre EU-lande f√•r lov til at g√• foran, n√•r det g√¶lder f√łdevarer, forbrugersikkerhed, dyrevelf√¶rd og sociale rettigheder.

For det andet m√• vi kr√¶ve, at det er muligt at f√łre en selvst√¶ndig √łkonomisk politik. H√•ndtering af Gr√¶kenland-krisen taler sit tydelige sprog. Men ogs√• den danske finanslov skal f√łlge EU's regler

For det tredje skal vi have en social protokol som giver landene ubetinget ret til at forhindre social dumpning. EU's indre marked skal ikke blokere for h√łjere standarder og bedre levevilk√•r og sikring af ordentlige l√łn- og arbejdsforhold.

For det fjerde m√• vi offensivt g√• i debat med EU-tilh√¶ngerne, n√•r de nu igen angriber de danske undtagelser. Det n√¶ste fors√łg bliver forsvars-undtagelsen, man sandsynligvis f√łrst efter n√¶ste folketingsvalg

Hvis EU midt i den omfattende krise, dumst√¶digt holder fat i centralismen og den manglende demokrati, er der kun eet at g√łre, nemlig at sp√łrge befolkningen om vi s√• fortsat skal v√¶re medlem af EU.

Jeg tror p√•, at vi kan klare os udenfor EU ‚Äď jeg tror p√•, at demokratiet har det bedre udenfor EU. Jeg tror p√• internationalt samarbejde. Det kan lade sig g√łre ‚Äď meget mere demokratisk.

Jeg ved det. Jeg har været med i Nordisk Råd de sidste 7 år. Her praktiserer vi demokrati og internationalt samarbejde hver dag - samtidig. Her skaber vi resultater for medlemslandenes befolkninger hver dag.

Det kan lade sig g√łre i Norden. Det kan lade sig g√łre i Europa. Men ikke i EU's udemokratiske strukturer.

Det bliver en lang og h√•rd kamp ‚Äď men som i Storbritannien kan udviklingen komme til at foreg√• i spring.

Intet er umuligt.

Grundlovens mange√•rige historie har vist at befolkningen kan sikre nye forbedringer af demokratiet, hvis vi st√•r sammen ‚Äď ogs√• i sp√łrgsm√•let om EU.

Folkebevægelsens næsten 50-årige historie har vist det samme. Aktiv kamp mod EU og for mere demokrati er mulig.

EU er med lukkethed, topstyring og demokratisk underskud sin egen værste fjende.

Sidst viste vi det, da EU-tilh√¶ngerpartierne ‚Äď lidt letsindigt, vil jeg sige - udskrev en folkeafstemning om at fjerne retsforbeholdet.

Saglige argumenter og konkret viden vandt over skræmmekampagnerne - vi beholdt retsforbeholdet.

N√¶ste √•r er der valg til EU-parlamentet. Her f√•r vi en fantastisk mulighed for at debattere med danskerne om demokrati og om EU's √łdel√¶ggende politik.

Vi kan, vinde, hvis vi vil ‚Äď og det vil vi.

Jeg vil √łnske jer alle er god grundlovsdag i fredens, folkestyrets og demokratiets navn.

Griundlovstale 5. juni 2018 p√• Nytorv i K√łbenhavn.

| Emneord: